Mødedato: 10.02.2016, kl. 17:30
Mødested: Lokale 1 og 2, Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Meddelelser

Velkommen til nyt medlem Jóannes Jørgen Gaard

Borgerrepræsentationen har godkendt at Jóannes Jørgen Gaard indtræder i lokaludvalget for Socialistisk Folkeparti og at Jonas Niemann udtræder. Der er ingen ændringer i 1. og 2. suppleanter.

 

Status på projekt Bynet 2019

Økonomiudvalget har den 1. december 2015 vedtaget en ny proces- og tidsplan for arbejdet med Bynet 2019. Det betyder, at arbejdet med udarbejdelse af et strategisk busnet i 2019 fremover vil indgå som en del af Trafikplan16, som udarbejdes af Movia. Movia fører dialog med Københavns Kommune og omegnskommunerne i foråret 2016, og fremlægger på den baggrund forslag til trafikplan, med tilhørende strategisk busnet, medio 2016.

Ændringer i det strategiske busnet vil primært omhandle de centrale buslinjer, der har størst betydning for den kollektive trafik og den kommende Cityring, dvs. A- og S-busser, der kører parallelt med Cityringen og busser, der kan fungere som fødelinjer til metroen.

I kan se indstillingen her: Justering af tids- og procesplan for Bynet2019

 

Borgerdialogguide til uddeling

Østerbro Lokaludvalgs borgerdialoggruppe har udarbejdet og fået trykt en borgerdialogguide til lokaludvalgsmedlemmerne. Håndbogen indeholder en række redskaber til borgerdialog og et par cases, inspirationsliste og anbefalinger, blandt andet også en tjekliste medlemmerne kan bruge, når der besluttes borgerinddragende aktiviteter i lokaludvalget. Håndbogen uddeles i mødet.

 

Status på puljemidler 2016

BUDGET ØSTERBRO LOKALUDVALG PULJEMIDLER 2016
Samlet budgetramme 3.300.000
Budget Udbetalt Disponeret Rest til
disponering
Indstillet på
dette møde
Rest hvis indstillingerne følges
Østerbropuljen 236.144 253.031
Egne projekter 636.600 345.000
Miljøpunkt Østerbro 542.000 271.000 542.000 0
I alt 3.300.000 271.000 1.414.744 1.885.256 598.031 1.287.225

 

 

 

Til top