Tryk af undervisningsmateriale og demokratispil
Indstilling
Folkeskoletemagruppen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
1. at Lokaludvalget beslutter at bevilge 38.000 kr. i 2016-puljemidler til tryk af demokratispil til Østerbros 8 folkeskoler og et spil til Øbro-Jagtvej Bibliotek
2. at Lokaludvalget beslutter at bevilge 19.000 kr. i 2016-puljemidler til tryk af 8 klassesæt demokrati undervisningsmateriale, et til hver folkeskole på Østerbro
Problemstilling
Folkeskolereform-temagruppen arbejder bl.a. for at Østerbros skoler får et stærkere samspil med omverdenen. Gruppen arbejder med at engagere Østerbros børn og unge i udviklingen af bydelen gennem folkeskolen og ønsker at bidrage til at børn og unge får viden om lokaldemokrati og mulighederne for aktivt medborgerskab.
Østerbro Lokaludvalg besluttede i møde den 25. juni 2015 at bevilge midler til dels udvikling af et "valgfag om lokaldemokrati", der er blevet til et tema undervisningsforløb med tilhørende undervisningsmateriale, og udviklingen af et lokalt demokratispil. Spillet er målrettet skolelever og introducerer deltagerne til begreber, strukturer og dynamikker fra et lokalt politisk perspektiv og gør spillerne klogere på og mere interesserede i lokalpolitik og lokal byudvikling.
Løsning
Folkeskoletemagruppen indstiller at der bevilges midler til tryk af hhv. demokratispil og klassesæt undervisningsmateriale til hver af bydelens 8 folkeskoler, således at hver skole har råderet over et sæt og ikke skal koordinere med at låne fra hinanden eller fra lokaludvalgets sekretariat.
Økonomi
Demokratispil til 8 folkeskoler og Øbro-Jagtvej Bibliotek og undervisningsmateriale, et klassesæt pr. folkeskole
UDGIFTSPOST | BUDGET |
Tryk af 9 demokratispil á 4.100 kr. | 37.000 |
Tryk af 8 klassesæt demokrati undervisningsmateriale á ca. 30 hæfter pr. sæt | 18.000 |
Forsendelse | 2.000 |
I alt | 57.000 |
Beslutning
1. Lokaludvalget besluttede at bevilge 38.000 kr. i 2016-puljemidler til tryk af demokratispil til Østerbros 8 folkeskoler og et spil til Øbro-Jagtvej Bibliotek
2. Lokaludvalget besluttede at bevilge 19.000 kr. i 2016-puljemidler til tryk af 8 klassesæt demokrati undervisningsmateriale, et til hver folkeskole på Østerbro