Mødedato: 10.02.2016, kl. 17:30
Mødested: Lokale 1 og 2, Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Kulturhavn 2016

Se alle bilag
Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til deltagelse i Kulturhavn 2016

Indstilling

Temagruppe Nordhavn indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget drøfter deltagelse i Kulturhavn 2016, herunder form og indhold.

2. at Lokaludvalget, såfremt man ønsker at deltage i Kulturhavn 2016, beslutter at bevilge 58.000 kr. i 2016- puljemidler til gennemførelse af Kulturhavn 2016

3. at Lokaludvalget tager stilling til bevilling af 70.000 kr. i 2016-puljemidler til en båd der sejler til/fra Nordhavn under Kulturhavn2016

4. at Lokaludvalget, såfremt man ønsker at deltage i Kulturhavn 2016, vælger David Rønne som tovholder og derudover 2-3 udvalgsmedlemmer der vil hjælpe med at stå for planlægningen.

Problemstilling

Kulturhavn er et stor festival-lignende event, der løber at stablen hvert år i August, i år er det fredag den 26.- søndag den 28. august 2016. Det er startet på Islands Brygge og har efterhånden vokset sig ud til hele havnefronten. Sidste år med Nordhavn som nyt område, hvor Lokaludvalget havde en bod ved sejlklubberne i Kalkbrænderihavnen og betalte for to både der sejlede i pendulfart mellem Nordhavn og Islands Brygge.

Se den vedhæftede evaluering fra 2015.

Løsning

Temagruppe Nordhavn foreslår, at Lokaludvalget drøfter afholdelse af kulturhavn på Nordhavn i samarbejde med Københavns Kommune og By & Havn.

Kulturhavnen er et åbent arrangement, som vil komme rigtig mange borgere til gavn, både de nye beboere i Nordhavn, Østerbroere og Københavnere med interesse  for Nordhavn.

Kulturhavn er en oplagt mulighed for at få sat det nye Nordhavn på dagsordnen og skabe liv og dialog om områdets anvendelse. Det giver gode muligheder for lokaludvalget, til at komme i dialog omkring udviklingen af Nordhavn, ikke mindst set i lyset af at Lokaludvalget har valgt Nordhavn som et af sine særlige fokusområder. 

 
Aktiviteterne:

Lokaludvalgets aktiviteter er endnu ikke nøjere fastlagt, i det meget vil afhænge af bydelsplanlægningen, men der tænkes at Lokaludvalgsmedlemmer skal deltage i løbet af weekenden, med information om lokaludvalget, bydelsplan- og andre projekter og evt. gennemføre en spørgeskemaundersøgelse.

Derudover skal lokaludvalget tage stilling til, om man fortsat ønsker at sponsorere en havnerundfartsbåde, der sejler en ca. 45 min. tur fra havnefronten i Nordhavn til Islandsbrygge (eller måske et sted nærmere så som Ofelia Beach) og tilbage hele lørdag og søndag. Der er plads til 100 gæster pr båd pr tur.

By og Havn vil stå for guidede ture/oplæg både på båden og på land rundt i Nordhavn.

Økonomi

Budget Kulturhavn 2016

UDGIFTSPOST

BUDGET

Toiletvogn

10.000

pladsansvarlige

5.000

Infoskilte

8.000

Lokal markedsføring

25.000

Diverse, så som musik, el og forplejning til ØLU bod

10.000

I alt

58.000


UDGIFTSPOST

BUDGET

Båd til/fra Nordhavn

70.000

I alt

70.000

 

Beslutning

1. Lokaludvalget drøftede deltagelse i Kulturhavn 2016

2. Lokaludvalget besluttede at bevilge 58.000 kr. i 2016-puljemidler til gennemførelse af Kulturhavn 2016

3. Lokaludvalget besluttede at bevilge 70.000 kr. i 2016-puljemidler til en båd der sejler til/fra Nordhavn under Kulturhavn 2016

4. Lokaludvalget udpegede David Rønne som tovholder på projektet og Mogens Wöhliche til at hjælpe med planlægningen, gruppen er åben for deltagelse af 1-2 flere medlemmer

Til top