Mødedato: 09.12.2008, kl. 18:00

Godkendelse af sekretariatsbudget og foreløbigt budget for puljemidlerne 2009 (varighed: 10 minutter)

Godkendelse af sekretariatsbudget og foreløbigt budget for puljemidlerne 2009 (varighed: 10 minutter)

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 9. december 2008

 

 

Åbne punkter

 

5.      Godkendelse af sekretariatsbudget og foreløbigt budget for puljemidlerne 2009 (varighed: 10 minutter)

ØST 119/2008

 

BESLUTNING

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender forslag til sekretariatsbudget for 2009.
  2. at Lokaludvalget godkender et foreløbigt budget for puljemidlerne for 2009.

 

 Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet:

  1. Godkendt, dog bør der i budgettet indarbejdes en udgift til et lagerrum.
  2. Godkendt.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Borgerrepræsentationen har i 2009 bevilget 1.321.000 kr. i sekretariatsmidler og 4.877.000 kr. i puljemidler til Østerbro Lokaludvalg.

 

Lokaludvalget skal vedtage et budget for anvendelsen af disse midler.

 

Inden der kan træffes et endeligt budget for puljemidlerne i 2009, skal Lokaludvalget først have en indholdsmæssig drøftelse af, hvilke projekter og aktiviteter Lokaludvalget ønsker at igangsætte i 2009. Lokaludvalgets drøftelse af projekter og aktiviteter i 2009 er skudt i gang (i punktet før på denne dagsorden), men afsluttes først primo 2009. Lokaludvalget kan derfor kun træffe beslutning om et foreløbigt budget for puljemidlerne.

 

 

LØSNING

Det indstilles, at Lokaludvalget godkender et sekretariatsbudget for 2009 samt et foreløbigt budget for puljemidlerne 2009.

 

Sekretariatsbudget 2009

Der er bevilget 1.321.000 kr. i sekretariatsmidler i 2009 til Østerbro Lokaludvalg.

 

Nedenfor er opstillet et forslag til et sekretariatsbudget 2009 for Østerbro Lokaludvalg:

 

Sekretariatsbudget 2009 i kr.

Løn til udvalgssekretær + ½ ACmedarbejder, inkl. adm.omkostninger

905.000

Husleje

100.000

Internet til medlemmer

45.000

Kontordrift

100.000

Ordinære møder, herunder forplejning

60.000

Informationsudgifter

100.000

Diverse

11.000

I alt

1.321.000

 

 

Foreløbigt puljebudget 2009

Der er bevilget 4.877.000 kr. i puljemidler i 2009 til Østerbro Lokaludvalg (det nøjagtige beløb er endnu ikke udmeldt).

 

Heraf har Østerbro Lokaludvalg på mødet i november 2008 disponeret for 438.200 kr. af midlerne i 2009 Midlerne er givet til ansøgninger til Østerbro-puljen.

 

Endvidere er der disponeret for 800.000 kr. til løn til projektmedarbejder + ½ ACmedarbejder inkl. administrationsomkostninger.

 

Det foreslås, at der ud af det samlede budget på 4.877.000 kr. i puljemidler foreløbigt afsættes 1.000.000 kr. til Østerbro-puljen. Tilbage til disposition – indtil der vedtages et endeligt budget – er 3.077.000 kr.

 

 

 

ØKONOMI

-

 

 

VIDERE PROCES

På indeværende møde indstilles det, at alle fagudvalg forbereder en plan for projekter og aktiviteter i 2009 med udgangspunkt i de behov, som er kommet til udtryk i forbindelse med inddragelse af borgerne bydelsplanen.

 

På den baggrund heri forventes det, at Østerbro Lokaludvalg kan vedtage en samlet plan for projekter og aktiviteter i 2009 primo 2009. I forlængelse heraf vil Østerbro Lokaludvalg kunne få forelagt et endeligt forslag til budget for puljemidlerne 2009.

 

 

BILAG

 

-



 

Til top