Mødedato: 09.12.2008, kl. 18:00

Puljeansøgning om støtte til Jubilæum i Øbro Motion (varighed: 5 minutter)

Puljeansøgning om støtte til Jubilæum i Øbro Motion (varighed: 5 minutter)

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 9. december 2008

 

 

Åbne punkter

 

10.      Puljeansøgning om støtte til Jubilæum i Øbro Motion (varighed: 5 minutter)

ØST 122/2008

 

 

BESLUTNING

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget tager stilling til ansøgning om støtte på max. 15.000 kr. fra Øbro Motion
  2. at Lokaludvalget afsætter evt. bevilgede midler i "Østerbro Lokaludvalgs puljemidler 2009".

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet:

  1. Ansøgningen blev afvist med den begrundelse, at arrangementet ikke er åbent for offentligheden.
  2. Bortfaldt.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Østerbro Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået bevilliget 4.877.000 kr. i puljemidler for 2009 til lokale, bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter.

 

Østerbro Lokaludvalg har modtaget nedenstående ansøgning om støtte til Øbro Motion

 

Der er ansøgt for kr. 15.000

 

Kort beskrivelse af ansøgningen:

Øbro Motion søger om tilskud til 10 års jubilæumsfest for foreningens medlemmer og deres samlevere den 20. februar 2009. Formålet er at festligholde Øbro Motions jubilæum og forstærke foreningens sociale netværk ved at invitere ægtefælder og samlevere og formidle motion i nærområdet. Der søges om 15.000 kr. til mad, musik og diverse. Medlemmernes egenbetaling er 17.500 kr.

 

Sekretariatets indstilling:

Da arrangementet er internt for foreningens medlemmer og deres kærester/samlevere er det ikke offentligt tilgængeligt i generel forstand. Derfor vurderer sekretariatet, at ansøgningen ligger uden for retningslinjerne for tildeling af puljemidler på Østerbro.

 

LØSNING

Det indstilles, at Østerbro Lokaludvalg tager stilling til ansøgningen fra Øbro Motion om støtte til 10 års jubilæum.

 

ØKONOMI

Østerbro Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået bevilliget 4.877.000 kr. i puljemidler for 2009 til lokale, bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter. Lokaludvalget har i sit møde den 11. november 2008 disponeret for 438.200 kr. til ansøgninger udefra. Vælger Østerbro Lokaludvalg at imødekomme denne ansøgning om støtte på 15.000 kr. vil det resterende beløb være 4.438.800 kr. Midlerne tages af Østerbro Lokaludvalgs puljemidler 2009.

 

BILAG

  • Ansøgning fra Øbro Motion, dateret den 13. november 2008. (kun udsendt til medlemmer og indkaldte suppleanter til Østerbro Lokaludvalg)

 



 

Til top