Mødedato: 09.10.2017, kl. 17:30
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 København Ø

Evaluering af eget projekt "Street art"

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget drøfter og evaluerer Lokaludvalgets eget projekt "Street art",

2. at Lokaludvalget tager regnskabet til efterretning, herunder at Lokaludvalget bevilger puljemidler til at dække underskuddet på 14.696,75 kr.

Problemstilling

Lokaludvalgets eget projekt "Street art" er blevet gennemført efter planen, men fernisering og opstilling af kuber (anden fase) blev dog udskudt en måned.

Formål (fra projektbeskrivelsen):
- At synliggøre Strandboulevardens potentiale som rekreativt område
- At inspirere østerbro’erne på en uventet måde
- At sætte fokus på lokale kunstnere
- At skabe kunstnerisk dialog og netværk mellem lokale kunstnere
- At synliggøre Østerbro som en bydel med kreativt potentiale

Succeskriterier (fra projektbeskrivelsen):
- Lokale kunstnere og borgere skaber værker
- Disse værker skaber debat/dialog
- ØLU etablere bedre netværk med de lokale kunstmiljøer

Den første fase af projektet med start i februar/marts 2017 har centret sig om særpuljen, Street art-puljen, til dækning af kunstnernes materialeudgifter samt kommunikation omkring puljen i kunstnernetværk. Der har været tre ansøgningsfrister - en hver måned fra marts til og med maj. Puljen er primært blevet søgt af lokale kunstnere.

I den anden fase blev de 7 trækuber bygget og opsat på i midterrabatten på Strandboulevarden - én til hver kunstner og én hvid, som lokale borgere har haft mulighed for at udsmykke. Kuberne stod klar fra den 19. maj 2017, hvorefter kunstnerne havde mulighed for at udsmykke hver sin kube. Denne fase blev afsluttet med en fernisering på Strandboulevarden ud for Charlottehaven fredag den 2. juni 2017. Der er også blevet opsat en pylon (informationsstander) om projektet og om kunstnerne.

Sidste fase fra juni til og med slutningen af august har kuberne med street art kunstværkerne været udstillet i midterrabatten på Strandboulevarden til inspiration for forbipasserende. Denne fase blev afsluttet med, at street art kuberne og pylonen blev flyttet til Göteborg Plads og udstillet under Kulturhavn Festivalen den 25.-27. august, hvor de blev placeret i nærheden af Lokaludvalgets telt.

Efter projekts afslutning har kunstnerne fået tilbud om at få den kube, de har haft udsmykket. To af kunstnerne har takket ja til dette. Derudover har Langelinieskolen modtaget to kuber til deres skolegård i forbindelse med renovering af denne. De sidste tre kuber er blevet kasseret.

Sekretariatet er kommet med følgende input til evaluering af Kulturhavn 2017, som Fagudvalget for Kultur og Fritid har tilsluttet sig:

Street art-puljen

  • Der var 3 ansøgningsrunder, og der kom 6 ansøgninger, som alle fik støtte.
  • Der var efterfølgende henvendelser fra et par kunstnere, som gerne ville have deltaget, men som ikke nåede at søge inden sidste frist.
  • Hovedparten af de deltagende kunstnere er bosiddende eller har tilknytning til Østerbro.

Fernisering

  • Selve ferniseringen blev faciliteret af Bite Me Crew og var derfor mindre tidskrævende for sekretariatet at arrangere.

Udstillingen (Strandboulevarden og Nordhavn)

  • Der var store vanskeligheder med at få tilladelse fra kommunen til at opstille kuberne, dette forsinkede processen og kuberne blev reelt opstillet før tilladelsen var gået igennem.
  • Der har været positive tilkendegivelser omkring værkerne, men den forholdsvis spredte placering gjorde måske, at de ikke var så synlige i byrummet. Der var stort set ingen hærværk.
  • Kuberne viste sig at være ret bekostelige at flytte, og det kan diskuteres om det var pengene værd at flytte dem med til Nordhavn for så kort en periode.

Kommunikation

  • Projektet har primært være kommunikeret via facebook. De involverede kunstnere hjalp til med at få spredt budskabet om projektet generelt og om ferniseringseventen.
  • Det har fungeret fint, at kommunikationen omkring selve puljen og deltagelse i projektet er foregået i netværk.
  • Kommunikation omkring fernisering kunne dog have været spredt gennem flere medier, så invitationen var nået ud til et bredere publikum.

Netværk og dialog

  • I forbindelse med projektet har der været dialog med Kunst2100 og med PB43, det betød at et par af kunstnerne fra FUKK deltog.
  • De involverede kunstnere var glade for projektet og var meget engagerede, og samarbejdet fungerede fint på trods af, at der kun var kort tid til at udføre værkerne fra kuberne blev stillet op til ferniseringen.

Løsning

Det foreslås, at Lokaludvalget tager afviklingen af projektet "Street art" til efterretning og kommer med supplerende kommentarer til overstående betragtninger. Samt bevilger puljemidler til at dække underskuddet på projektet.

Økonomi

Der er blevet afsat i alt 86.000 kr. til projektet "Street art". På lokaludvalgsmødet den 17. januar 2017 blev afsat 58.000 kr. til selve projektet og så blev der yderligere bevilget 30.000 kr. til en selvstændig pulje, Street art-puljen, til dækning af kunstnernes materialeudgifter. 

På mødet den 10. maj 2017 blev der afsat yderligere 28.000 kr. til bl.a. fernisering, ekstra kuber og en pylon. På samme møde blev det besluttet at tilbageføre uforbrugte midler i Street art-puljen til videre disponering.

De 86.000 kr. har således været delt i 56.000 kr. til udførsel og aktiviteter i forbindelse med projektet og 30.000 kr. til Street art-puljen.

Der er et underskud på 14.696,75 kr. til udførsel af projektet. Og Lokaludvalget har tidligere (på lokaludvalgsmødet maj 2017) tilbageført 13.253,65 kr. fra Street art-puljen til Lokaludvalgets endnu udisponerede midler.

Aktiviteter i projektet

 

Budget

Regnskab

Opstilling af kuber (herunder bygge og transport af kuber til Strandboulevarden)

27.500

27.503,00

Fernisering

20.000

19.550,00

Diverse (annoncering på facebook)

2.000

1.000,00

Leje og udarbejdelse af pylon

6.500

12.793,75

Bortskaffelse af kuber  -

9.850,00

I alt

56.000

70.696,74

     

Street art-pulje

 

Budget

Regnskab

 Østerbro street art
 3.000,00
 2.924,35
 Colors of my mind  3.000,00  3.000,00
 Meeting Point  3.000,00  1.822,00
 Urban appeal  3.000,00  3.000,00
 Artstreet Strandboulevarden  3.000,00

 3.000,00

 21-Inversely-00  3.000,00  3.000,00
 I alt  18.000,00 16.746,35

Beslutning

Lokaludvalget evaluerede projekt Street Art og besluttede at bevilge puljemidler til at dække underskuddet på 14.696,75 kr.
Til top