Mødedato: 09.10.2007, kl. 19:00

Høringssvar Nordhavnsvej

Høringssvar Nordhavnsvej

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 9. oktober 2007

 

 

Åbne punkter

 

6.      Høringssvar Nordhavnsvej

ØST  92/2007

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget drøfter Udkast til Høringssvar om Nordhavnsvej.
  2. at. Lokaludvalget vedtager Udkast til Høringssvar om Nordhavnsvej og sender det til Center for Anlæg og Udbud i Københavns Kommune.

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet,

 

  1. at. Lokaludvalget drøftede Udkast til Høringssvar om Nordhavnsvej.
  2. at. at. Lokaludvalget vedtog Udkast til Høringssvar om Nordhavnsvej og har sen dt det til Center for Anlæg og Udbud i Københavns Kommune med nedenstående ændringer, den første efter en afstemning mellem 2 forslag fra hhv. Axel Thrige Laursen og Torkil Groving, med flg. stemmetal:

Axels forslag: 7 stemmer

Torkils forslag: 6 stemmer

Afståelser: 4 stemmer

 

1.       Ændring i sjette afsnit til I den sammenhæng er det Lokaludvalget magtpåliggende at påpege, at der ikke bør etableres afkørsler på strækningen fra Lyngbyvej, men at vejen føres direkte til Nordhavn med en afgrening til Kalkbrænderihavnsgade.

2.       Ændring: sidste afsnit i Udkast omformuleres så det fremstår tydeligere, at Lokaludvalget ønsker at overflytte pendlere til den kollektive trafik.

3.      Tilføjes efter sidste afsnit: Da vejforbindelsen skal tilgodese alle disse hensyn i en længere årrække, bør der ikke på forhånd arbejdes ud fra en snæver økonomisk ramme, som vil begrænse VVM-undersøgelsen. Rækkefølgen i beslutningsprocessen skal være, at spørgsmålene om bæredygtighed og fremtidssikring af miljø og trivsel behandles før spørgsmålet om finansiering.

 

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Østerbro Lokaludvalg har modtaget høringspjece om Nordhavnsvej i forbindelse med

gennemførelse af en første høring om Nordhavnsvej fra 22. august - 24. september 2007.

 

Der blev den 11. september afholdt et lanceringsmøde om Nordhavn og Nordhavnsvej, som Østerbro Lokaludvalg var med til at planlægge.

 

Borgermødet var første led i et længere VVM-forløb. VVM er en lovpligtig større undersøgelse af projektets virkninger på miljøet. Borgere, interesseorganisationer og andre med interesse for vejen har efter borgermødet sendt skriftlige kommentarer til vejprojektet. Forvaltningen samler nu kommentarerne i en rapport (hvidbog) og svarer på kommentarerne. Hvidbogen bliver forelagt Teknik- og Miljøudvalget i efteråret.
Østerbro Lokaludvalg skal også afgive høringssvar til denne hvidbog og har den 28. september modtaget de godt 120 høringssvar.

 

Baggrund:

De kommende år skal der bygges en helt ny bydel i Nordhavnen, og derfor skal infrastrukturen udbygges.  

Som en del af løsningen på trafikken til og fra Nordhavnen skal Københavns Kommune bygge Nordhavnsvej, der skal forbinde Nordhavnen og Helsingørmotorvejen.

Staten og Københavns Kommune har indgået aftale om, at vejen skal anlægges. Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at tre forslag skal undersøges nærmere, og Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder derfor i øjeblikket inden for nogle planlægningszoner med disse tre forslag:



Hvad skal der ske?

En række spørgsmål skal afklares, inden selve anlægsarbejdet kan begynde. I det videre forløb vil vejprojektet blive detaljeret og miljøvurderet. Borgerrepræsentationen ventes i første omgang at beslutte, om det er linjeføringen nord for banelinjen eller linjeføringerne syd for banelinjen, der skal detaljeres og miljøvurderes. Projektet skal igennem en offentlighedsfase med høring af borgerne. Efter planen begynder anlægsarbejdet i 2010. 

 

Andre veje til Nordhavnen

For at forbedre adgangen til Nordhavnsområdet vil der sandsynligvis være behov for også at udbygge nogle kryds i Kalkbrænderihavnsgade - ved Sundkrogsgade og Århusgade.

 

LØSNING

Lokaludvalget vedtager Udkast til Høringssvar om Nordhavnsvej og sender det til Center for Anlæg og Udbud i Københavns Kommune.

 

 

BILAG

Udkast til Høringssvar om Nordhavnsvej

Høringsfolder om Nordhavn (udleveret til forrige ordinære lokaludvalgsmøde tirsdag d. 11. september).



 

Til top