Mødedato: 09.10.2007, kl. 19:00

Seminar på Danmarks Designskole

Seminar på Danmarks Designskole

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 9. oktober 2007

 

 

Åbne punkter

 

5.      Seminar på Danmarks Designskole

ØST  95/2007

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

1.      at. Lokaludvalget planlægger og beslutter gennemførelse af eftermiddagsseminar på Danmarks Designskole torsdag d. 22. november kl. 15.00-18.00.

2.      at. Lokaludvalget nedsætter en styregruppe til samarbejdet med Danmarks Designskole om logo for Lokaludvalget.

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet,

 

1.      at. Lokaludvalget besluttede at planlægge og gennemføre et eftermiddagsseminar på Danmarks Designskole torsdag d. 22. november kl. 15.00-18.00.

2.      at. Lokaludvalget nedsatte en styre/arbejdsgruppe til samarbejdet med Danmarks Designskole bestående af Axel Thrige Laursen, Inger-Marie Dyrholm, Jan Due og Henrik Schmiegelow.

 

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Østerbro Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde tirsdag d. 14. august 2007 at afsætte 75.000 kr. til en konkurrence på Danmarks Designskole.

 

Som optakt til denne konkurrence arrangeres et seminar for designskolens studerende og de lokaludvalgsmedlemmer der ønsker og har lyst til at deltage.

Seminaret skal reklamere for konkurrencen og give de studerende et indblik i hvad lokaludvalget er og hvilke mål og værdier lokaludvalget ønsker logoet skal udtrykke. Samtidig skal det gerne give lokaludvalgsmedlemmerne et indblik i hvordan logoer anvendes som signalværdi, hvad de symboliserer og hvordan man finder et logo der passer til lokaludvalgets mål, rolle og værdier.

 

Udkast til forløb på seminardag:

  • Oplæg fra lokaludvalget om dets rolle, arbejdsopgaver og værdier. Hvad vil Lokaludvalget gerne signalere med sit logo. Hvad er lokaludvalgets opgaver og hvilke værdier ønsker lokaludvalget skal være kendetegnende for Østerbro Bydel.
  • Oplæg fra grafiker (evt. rektor) om corporate identity og logers signalværdi. Hvad bruges de til og hvad signaler de enkelte typer. Hvilke former antager de og hvad betyder det.
  • Oplæg fra Ph.D. eller lignende om andre byers traditioner og erfaringer. Der kan fremdrages eksempler fra Sienna's heraldiske kohorder, der har hver deres farver og våbenskjold, som hvert år mødes i en stor dyst, Londons forskellige Burroughs, med hver deres indgraverede våbenmærker i byskiltene og identitet. 

 

Seminaret afholdes på Danmarks Designskole, som stiller lokaler og oplægsholdere til rådighed, hvorefter Lokaludvalget evt. kan byde på et glas vin og lidt snack. Dette vil give de studerende mulighed for at stille spørgsmål til de fremmødte udvalgsmedlemmer på en mere uformel måde, og få en ide om hvordan lokaludvalget arbejder og hvem lokaludvalget er.

 

 

LØSNING

Lokaludvalget planlægger og beslutter gennemførelse af eftermiddagsseminar på Danmarks Designskole torsdag d. 22. november kl. 15.00-18.00 og nedsætter en styregruppe til samarbejdet med Danmarks Designskole om logo for Lokaludvalget.

 

 

ØKONOMI

Eventuelle ekstraudgifter i forbindelse med gennemførelse af seminaret tages fra sekretariatsmidlerne.

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet aftaler 1 til 2 møder mellem styregruppen og Danmarks Designskole, hvor seminaret planlægges og indholdet i oplæggene sammensættes. Efter første møde i styregruppen udpeges deltagere fra Lokaludvalget til dommerkomiteen.

 

Sekretariatet hyrer en designstuderende til at lave en plakat med information om seminaret og afholdelse af logo konkurrencen. Styregruppen laver oplæg til/ ønsker for plakatens stil og udseende (hvad skal den signalere).

 

Efter afholdelse af seminaret kører konkurrencen til 1. februar. Ved konkurrencens afslutning afholdes en festlig dag med udstilling af samtlige forslag, dommerkomiteen træder sammen og en vinder kåres.

 

 

BILAG

Eksempel samling fra andre konkurrencer på Danmarks Designskole medsendt til Lokaludvalgsmedlemmer

 



 

Til top