Medlemsforslag om drøftelse af udviklingsplan for Østerbro Stadion
Medlemsforslag om drøftelse af udviklingsplan for Østerbro Stadion
Østerbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 9. januar 2007
Åbne punkter
7. Medlemsforslag om drøftelse af udviklingsplan for Østerbro Stadion
ØST 37/2006
BESLUTNING
Formanden
indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget drøfter Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsudvalgets forslag til udviklingsplan for de københavnske fodboldstadions. 2. at lokaludvalget tager stilling til, om udvalget vil udtale sig om Kultur- og Fritidsudvalgets udviklingsplan for de københavnske fodboldstadions inden planen sendes ud i offentlig høring i 8 uger. 3. at lokaludvalget drøfter forslag til indhold i en evt. udtalelse om udviklingsplanen for de københavnske fodboldstadions. Østerbro Lokaludvalgs beslutning i mødet den 9. januar 2007: 1. Lokaludvalget drøftede Københavns Kommune, Kultur-
og Fritidsudvalgets forslag til udviklingsplan for de københavnske
fodboldstadions. 2. Lokaludvalget besluttede at komme med en udtalelse
om Kultur- og Fritidsudvalgets udviklingsplan for de københavnske fodboldstadions
inden planen sendes ud i offentlig høring i 8 uger. 3. Lokaludvalget drøftede og vedtog en udtalelse om
udviklingsplan for de københavnske fodboldstadions, hvorefter der bør kunne
dyrkes idræt og spilles 1. divisionsfodbold på Østerbro Stadion.
Lokaludvalget mener det kun drejer sig om få meters ekstra længde på
fodboldbanen. |
PROBLEMSTILLING
Lokaludvalgsmedle m Juda Feldman anmodede på mødet den 12. december 2006 om, at udvalget på nærværende møde drøftede Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsudvalgets udviklingsplan for de københavnske fodboldstadions.
Til nærværende møde er der som bilag 1 vedlagt indstilling om udviklingsplan for de københavnske fodboldstadions, som blev behandlet af Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2006.
Af beslutningen fra mødet, som er vedlagt som bilag 2, fremgår det, at Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte beslutningen til mødet den 18. januar 2007.
Kultur- og Fritidsudvalget i Østerbro Lokaludvalg har kigget nærmere på sagen og har udarbejdet et forslag til indhold i en evt. udtalelse fra lokaludvalget. Udvalget foreslår følgende indhold:
Østerbro Lokaludvalg vil på det kraftigste støtte, at
Østerbro Stadion også fremover kan anvendes til både fodbold og atletik på højt
niveau.
Begrundelse:
Østerbro Lokaludvalg
er blevet gjort opmærksom på – gennem medierne – at der vil være en risiko for,
at B93 og Skjold ikke i fremtiden vil kunne spille 1. divisions kampe på
Østerbro Stadion.
Planerne vedr.
Østerbro Stadion skal ses i en større sammenhæng hvori indgår brugen af
arealerne omkring Parken samt Østre Gasværk.
Østerbro Lokaludvalg
vil senere komme med en samlet udtalelse omkring dette.
Østerbro Lokaludvalg
har lagt stor vægt på, at de berørte klubber kunne finde sammen om et samlet
forslag. Dette har klubberne gjort med nedenstående:
Mange idrætsforeninger
har en lang tradition og historie på Østerbro. Alle foreningerne gør et meget
stort stykke arbejde for ungdommen i bydelen. Alle foreningerne er derfor enige
om, at det er af afgørende betydning, at disse aktiviteter kan fortsætte på
Østerbro.
Idrætsforeningerne
KSF, Skøjteklub København, Boldklubben af 1893 (B93) og Boldklubben Skjold har
tilsammen 5.500 medlemmer. Disse fire foreninger har bl.a. formuleret nedenstående:
Østerbro Stadion
moderniseres efter den plan, som var sat i gang i 2005 med udvidelse af
fodboldbanen, så den opfylder DBU's krav og med anlæg af ny løbebane og
forbedring af publikumsfaciliteter. De 22 mio. kr., som Borgerrepræsentationen
tidligere har afsat til dette formål, anvendes til renoveringen. Det sikres
dermed, at Østerbro Stadion fremover vil kunne blive anvendt til både atletik
og fodbold på højt niveau.
Efterfølgende har
Sparta tilsluttet sig ovenstående.
LØSNING
Med baggrund i Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsudvalgets forslag til udviklingsplan for de københavnske fodboldstadions, skal lokaludvalget tage stilling til, om udvalget vil afsende en udtalelse til Københavns Kommune inden planen sendes ud i offentlig høring i 8 uger.
Hvis lokaludvalget beslutter at komme med en udtalelse, skal
lokaludvalget med udgangspunkt i forslaget fra lokaludvalgets Kultur- og
Fritidsudvalg drøfte indholdet i den udtalelse, som skal fremsendes til
Københavns Kommune.
ØKONOMI
VIDERE PROCES
BILAG
Vurderinger:
Høring:
Politisk behandling:
Øvrige bilag:
Bilag 1: Dagsordenspunkt fra Kultur- og Fritidsudvalget: "Forslag til udviklingsplan for københavnske fodboldstadions", på ordinært møde torsdag den 7. december 2006.
Bilag 2: Beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalget: "Forslag til udviklingsplan for københavnske fodboldstadions", på ordinært møde torsdag den 7. december 2006.