Bydelsplanlægning
Bydelsplanlægning
Østerbro Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde tirsdag den 8. april 2008
4. Bydelsplanlægning
ØST 35/2008
Formanden
indstiller til Østerbro Lokaludvalg,
Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet, 1. at. Lokaludvalget godkendte de tre overordnede temaer som nævnt i arbejdsplanen. 2. at. Lokaludvalget valgte følgende tovholdere: Tema 1: Tema 2: Tema 3: Tovholderne mødes tirsdag d. 22.04 kl. 19 i sekretariatet. 3. at. Lokaludvalget godkendte det overordnede budget for bydelsprocessen skitseret i arbejdsplanen.
|
|
PROBLEMSTILLING
Østerbro Lokaludvalg skal i
2008 lave en bydelsplan i samarbejde med Center for Byudvikling, Københavns
Kommune.
Lokaludvalget har på den
baggrund arbejdet med hvilke temaer man kunne forestille er interessant for
Østerbroerne at arbejde med.
Vedlagt som bilag er et
udkast til arbejdsplan for Østerbro Bydelsplan.
Hvis der er ting og pointer
som tidligere har været diskuteret og som ikke står i arbejdsplanen, er det
ikke et udtryk for at de ikke realiseres. Arbejdsplanen tegner blot de mere
overordnede linjer.
Arbejdet med de enkelte
temaer til bydelsplanen vil blive startet ved det foreslåede visionsseminar,
som er åbent for alle borgerne på Østerbro. Visionsseminaret skal være
lokaludvalgets startskud på borgerdialogprocessen, og er indtil videre planlagt
til at foregå søndag d. 27. april, indendørs, som et workshop arrangement. Her
skal der gerne kunne nedsættes nogle arbejdsgrupper, med deltagelse af
Østerbros borgere.
Arbejdsgrupperne vil i løbet
af maj-juni drøfte indhold og muligheder med det enkelte tema. Efter
sommerferien vil arbejdsgrupperne igen kvalificere temaerne yderligere, sådan
at de er gennemarbejdede og præcise if. til hvad borgerne på Østerbro drømmer
om.
Der kan i løbet af den lokale
proces opstå andre eller flere arbejdsgrupper, men det er vigtigt, at få de tre
foreslåede temagrupper på plads allerede nu.
I skal også læse arbejdsplanen
med henblik på at godkende, at I ønsker at arbejde ud fra det indhold og den
strategi, som planen lægger op til, inkl. Det foreslåede budget.
Den endelige arbejdsplan
behandles på Lokaludvalgsmødet d. 13.05.2008, og skal herefter godkendes i
Borgerrepræsentationen.
LØSNING
Østerbro Lokaludvalg
godkender de 3 temaer som nævnt i arbejdsplanen og vælger 2 tovholdere for
hvert af de 3 temaer. Lokaludvalget godkender det overordnede budget for
bydelsplanprocessen skitseret i arbejdsplanen og afsætter en ramme på 25.000
kr. til et åbent visionsseminar for borgerne på Østerbro søndag d. 27. april
2008.
ØKONOMI
Østerbro
Lokaludvalg har af Københavns Kommune i budget 2008 fået tildelt 4.693.000 kr.
i puljemidler, hvoraf lokaludvalget har afsat de 2.000.000 kr. til arbejdet med
bydelsplanlægningen.
Arbejdsplanen
indeholder et forslag til faseopdelt budget, der overordnet kan skitseres
således:
Fase Estimeret
forbrug
Fase
1: "Startfasen" |
600.000 kr. |
Fase
2: "Sommerferie" |
50.000 kr. |
Fase
3: "Få fat i bredden" |
600.000 kr. |
Fase
4: "Afslutning" |
300.000 kr. |
I alt disponeres 1.550.000 kr.
Der
efterlades således et råderum på 450.000 kr. Heraf er der allerede disponeret
100.000 kr. til konsulentbistand i forbindelse med Nordhavnsvej.
Der
vil således restere 350.000 kr. som skal dække uforudsete udgifter i
forbindelse med lokaludvalgets egne arrangementer såvel som eventuelle
puljeansøgninger til bydelsplanlægningspuljen.
BILAG
Udkast
til arbejdsplan for Bydelsplanlægning på Østerbro