Mødedato: 08.02.2017, kl. 17:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 Kbh. Ø

Høring om placering af stoppested for linje 14 i Haraldsgade

Se alle bilag

Indstilling

Fagudvalget for teknik og miljø og Fagudvalget for social og sundhed indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling, at lokaludvalget ikke har yderligere kommentarer til placering af stoppestedet.

Problemstilling

I Københavns Kommunes budget for 2017, blev det besluttet, at buslinje 14 fra november 2017 skal have en ny linjeføring på Østerbro. Linje 14 skal fremadrettet køre ad Haraldsgade, Lersø Park Allé, Jagtvej og Østerbrogade til Trianglen frem for ad Lyngbyvej og Øster Allé. Dette kræver dog, at der oprettes et nyt stoppested på Haraldsgade.

Løsning

Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling har været i dialog med en lille gruppe af lokaludvalgets medlemmer for at finde frem til den bedst mulige placering af stoppestedet i Haraldsgade.

Der var enighed mellem forvaltningen og de deltagende lokaludvalgsmedlemmer om, at en placering af stoppestedet ud for Haraldsgade nr. 106-108 vil være den bedst mulige placering. Det vil være nærmeste placering mod Lyngbyvej og busskiftemuligheden her, som vil kunne godkendes af Movia og politiet.

Fagudvalget for teknik og miljø og fagudvalget for social og sundhed har behandlet sagen på deres møde den 31. januar, hvor der var enighed om at bakke op omkring denne placering. Der foreslås, at afsende følgende svar:

Østerbro Lokaludvalg kan godkende den foreslåede placering af det nye stoppested på Haraldsgade på buslinje 14´s rute fra Lersø Parkallé mod Lyngbyvej.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top