Mødedato: 08.02.2017, kl. 17:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 Kbh. Ø

Puljeansøgninger, 1. runde 2017

Indstilling

Puljeudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. lokaludvalget bevilger 3.500 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Fit it together" som en underskudsgaranti.

2. at lokaludvalget bevilger 12.000 kr. i 2017-puljemidler øremærket 3 koncerter til ansøgningen "Toppen af poppen" som en underskudsgaranti.

3. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Fotoforløb og lydvandringer på Østerbro".

4. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Ny patruljebåd".

5. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. i 2017-puljemidler øremærket trykning af katalog til ansøgningen "Red maden - et inspirationskatalog til folkeskolebørn og deres familier" som en underskudsgaranti.

6. at lokaludvalget tager stilling til ansøgningen "Tryg gangtunnel - Børn gør tunnel rar at færdes i mad natur og kunst".

7. at lokaludvalget bevilger 47.300 kr. til ansøgningen "Latinamerikansk marked" som en underskudsgaranti.

8. at lokaludvalget bevilger 27.600 kr. i 2017- puljemidler øremærket 3 undervisningsdage til ansøgningen "Østerbro sommermusikcamp" som en underskudsgaranti.

9. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Østerbro Fair".

10. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "5 koncerter i Østerbro Koncertforening".

11. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Fræk Fredag".

12. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Skateboardevents og gadeidræt i Fælledparken".

13. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Erindringscafé" som en underskudsgaranti.

14. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Black Dogs runs at night".

15. at lokaludvalget bevilger 40.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Jazz på Melchiors Plads" som en underskudsgaranti.

16. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "SingIn Body Jam".

17. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "8 marts arrangement med østerbroeren Christina Hesselholt".

18. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen " Bollywood i Kildevældsparken".

19. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Danmarksmesterskaberne i Thaiboksning 2017".

20. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Fri som fuglen" som en underskudsgaranti.

21. at lokaludvalget bevilger 9.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Børnenes sæbekassedelebil" som en underskudsgaranti.

22. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Østerbro stævnet".

23. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Udstyr til Åben Hal" som en underskudsgaranti.

24. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Rhymes vol.1".

25. at lokaludvalget bevilger 6.600 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Sangcafé med livemusik" som en underskudsgaranti.

26. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Østerbro Gadehaver - åbent hus og events 2017" som en underskudsgaranti.

27. at lokaludvalget bevilger 24.400 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Bunker af rock" som en underskudsgaranti.

28. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Underground Cloud".

29. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Climate change is now".

30. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Den Frie live".

31. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Walking workshop".

32. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Fremmede stemmer".

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde 2017 indkommet 33 rettidigt indkomne ansøgninger. Dog er én ansøgning blevet administrativt afvist af sekretariatet, da projektet afholdes inden behandlingsdatoen.

Der er derfor 32 ansøgninger der er blevet behandlet af puljeudvalget på deres møde den 1. februar. På dette møde deltog: Hanne Melnik, Bjarne Vennike, Sheku Amadu Jalloh, Annette Engell og Jan Due.

Løsning

Puljeudvalget er kommet med følgende indstillinger:

1. "Fit it together"

Ansøgt 3.500 kr.

Der søges støtte til at afholde en reparationsworkshop, hvor deltagerne kan komme og få vejledning om, hvordan de kan friske nogle gamle ting op eller evt. bytte med andre.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 3.500 kr. til ansøgningen. Det er et nyt initiativ i bydelen der henvender sig til de lokale borgere og sætter fokus på genbrug.

 

2. "Toppen af poppen"

Ansøgt: 28.000 kr.

Der søges støtte til at afholde 7 musikarrangementer, hvor der indgår fællessang og oplæsning. Arrangementerne afholdes på forskellige lokationer i bydelen og henvender sig primært til ældre borgere.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 12.000 kr. til ansøgningen til 3 koncerter. Det er en aktivitet for lokale ældre borgere. Dog finder udvalget, at 3 aktiviteter er tilstrækkeligt.

 

3. "Fotoforløb og lydvandringer på Østerbro"

Ansøgt: 70.000 kr.

Der søges støtte til at udvikle 3 lydvandringer i området omkring Nyborggade/Gasværksgrunden samt at tilbyde et undervisningsforløb omkring foto til udskolingsbørn på områdets skoler.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et dyrt projekt med stor andel af honorarer der ikke direkte relaterer sig til aktiviteten, og udvalget tvivler på, at projektet reelt kommer en bred gruppe lokale borgere til gode.

 

4. "Ny patruljebåd"

Ansøgt 15.000 kr.

Der søges støtte til at indkøbe en ”svendborgjolle”, som skal indgå i spejdernes sejlaktiviteter.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et meget sympatisk projekt, men udvalget vurderer, at målgruppen er for snæver, da anskaffelsen kun kommer en enkelt forening til gode.

 

5. "Red maden - et inspirationskatalog til folkeskolebørn og deres familier"

Ansøgt: 20.000 kr.

Der søges støtte til at udarbejde et inspirationskatalog om madspild for at give børn og forældre større viden om fødevarers holdbarhed, inspirationsopskrifter og viden om konsekvenser af madspild.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 20.000 kr. til ansøgningen. Det er et sympatisk projekt, der understøtter arbejdet med at mindske og informere om madspild.

 

6. Tryg gangtunnel"

Ansøgt: 64.600 kr.

Der søges støtte til at forskønne gangtunnelen under Østerbrogade ved Sionsgade med inspiration fra naturen. Der inddrages elever fra Strandvejsskolen i projektet med udsmykningen.

Indstilling: Puljeudvalget er positive omkring, at der inddrages skoleelever i udsmykningen af tunnelen. Dog stiller udvalget spørgsmål ved, om udsmykningen reelt ville få fodgængere til at bruge tunnelen. Puljeudvalget anbefaler, at lokaludvalget træffer afgørelse omkring ansøgningen.

 

7. "Latinamerikansk marked"

Ansøgt: 63.300 kr.

Der søges støtte til at afholde et latinamerikansk marked ved Kildevældsskolen (det nye Kulturcenter). Gennem forskellige aktiviteter som dans, musik g fortællinger sættes der fokus på latinamerikansk kultur.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 47.300 kr. til ansøgningen. Det er et lokalt forankret projekt, der skaber aktivitet i området. Dog synes udgifter til PR og musikerhonorarer at være for højt sat.

 

8. "Østerbro Sommermusikcamp"

Ansøgt: 49.200 kr.

Der søges støtte til at afholde en uge i skolernes sommerferie med musik. Og rytmikundervisning. Der vil særligt være fokus på at nå de familier, som ikke har økonomisk mulighed for at tage på ferie i sommerferien.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 27.600 kr. til ansøgningen. Det er et projekt der henvender sig mindrebemidlede familier, og giver mulighed for oplevelser i sommerferien for denne gruppe. Dog har lokaludvalget støttet projektet de seneste år, og udvalget anbefaler derfor, at der kun gives støtte til 3 dage.

 

9. "Østerbro Fair"

Ansøgt: 25.000 kr.

Der søges støtte til at afholde et arrangement i Østerbrohuset, hvor bydelens internationale inviteres til at opleve bydelens kulturelle tilbud i form af lokale foreninger, biblioteker og lign.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet henvender sig til en snæver målgruppe og søger ikke at skabe netværk på tværs af grupper og udgifterne vedrører primært PR for aktiviteten.

 

10. "5 koncerter i Østerbro Koncertforening"

Ansøgt: 35.000 kr.

Der søges støtte til at afholde 5 koncerter med klassisk musik i Unitarernes Hus i foråret 2017.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet synes dyrt set i forhold til det forventede antal deltagere og frivillige kræfter.

 

11. "Fræk februar"

Ansøgt: 15.000 kr.

Der søges støtte til at køre et tema omkring erotisk litteratur med forskellige aktiviteter på bydelens 2 biblioteker.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen. Projektet henvender sig til en smal målgruppe og samarbejdet med forlaget synes at have kommerciel karakter.

 

12. "Skateboard events og gadeidræt i Fælledparken"

Ansøgt: 15.000 kr.

Der søges støtte til en event i Fælledparken, hvor der sættes fokus på skatere. Der vil være forskellige konkurrencer, workshops og underholdning.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet vurderes at have et kommercielt præg med samarbejdet med skaterudstyrsbutikker/producenter og synes ikke at være lokalt forankret.

 

13. "Erindringscafé"

Ansøgt: 10.000 kr.

Der søges støtte til 5 sangarrangementer, der afholdes på bydelens forskellige plejehjem.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 10.000 kr. til ansøgningen. Det er et lokalt projekt, der inddrager bydelens ældre.

 

14. "Black Dog runs at night"

Ansøgt: 38.000 kr.

Der søges støtte til at opføre en interaktiv danseforestilling for børn og unge i Understationen (Transformerstationen på Nyborggade).

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet har en snæver målgruppe og er ikke tilstrækkelig netværksskabende.

 

15. "Jazz på Melchiors Plads"

Ansøgt: 40.000 kr.

Der søges støtte til at afholde en lokal jazzfestival i bydelen der ligger samtidig med Copenhagen Jazz Festival. Der planlægges med at afholde 5 koncerter over 5 dage på Melchiors Plads.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 40.000 kr. til ansøgningen. Projektet er lokalt funderet og involverer de lokale restauratører, der også bidrager økonomisk.

 

16. "SingIn Body Jam"

Ansøgt: 18.250 kr.

Der søges støtte til at afholde et arrangement i Krudttønden, hvor lokale unge får mulighed for at optræde på en scene med et professionelt band.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet henvender sig til en for snæver målgruppe og synes dyrt set i forhold til anstallet af deltagere.

 

17. "8 marts arrangement med østerbroeren Christina Hesselholt"

Ansøgt: 7.190 kr.

Der søges støtte til et arrangement i Salonen (Østerbros nye kulturcafé), hvor den lokale forfatter, Christina Hesselholdt, vil læse op af sin nyeste roman.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Ansøger søger støtte til udgifter, der burde ligge indenfor normal drift. Desuden synes projektet primært at promovere den konkrete forfatter.

 

18. "Bollywood i Kildevæld"

Ansøgt: 69.000 kr.

Der søges støtte til at afholde et Bollywood-arrangement ved Kildevældsskolens amfiteater., hvor der vil blive fremvist film, samt være opbygget en ”markedsplads” med forskellige boder med fx indiske madspecialiteter, tøj og smykker.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget har gennem sin støtte til Kulturcenter Kildevæld støttet projektet gennem de seneste 2 år. Udvalget anbefaler derfor, at projektet i stedet søges arrangeret, så det kan løbe rundt i sig selv.

 

19. "Danmarksmesterskaberne i Thaiboksning"

Ansøgt: 29.000 kr.

Der søges støtte til at afholde et thaiboksestævne, hvor der vil deltage flere lokale kæmpere.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet afholdes i Nørrebro bydel og det vurderes, at den primære målgruppe ligeledes er at finde på Nørrebro.

 

20. "Fri som fuglen"

Ansøgt: 18.500 kr.

Der søges støtte til et projekt om fugle på Østerbro Bibliotek, hvor daginstitutionsbørn dekorerer fuglekasser og får mulighed for at tegne eller klippe fuglemotiver mens de får oplæst historier. Afslutningsvis holdes en fest foran biblioteket, hvor alle interesserede kan komme og se bl.a. fuglekasserne.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at lokaludvalget bevilger 18.500 kr. til ansøgningen. Det er et netværksskabende projekt, der involverer bydelens daginstitutioner og skaber bevidsthed omkring naturen.

 

21. "Børnenes sæbekassedelebil"

Ansøgt: 9.000 kr.

Der søges støtte til at afholde en event, hvor familier kan bygge ”delesæbekassebiler”, der efterfølgende skal kunne deles med forskellige børn i området. Der vil desuden være underholdning og afholdelse af et byttemarked.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at lokaludvalget bevilger 9.000 kr. til ansøgningen. Det er et nyt spændende projekt, der skaber opmærksomhed på deleøkonomi og netværk mellem familier.

 

22. "Østerbro stævnet"

Ansøgt: 24.600 kr.

Der søges støtte til at afholde et fodboldstævne med deltagelse af hold fra forskellige boligforeninger og erhvervsdrivende fra Østerbro.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der er allerede mange fodboldstævner på Østerbro i forskelligt regi. Desuden synes det ikke relevant at støtte op omkring virksomhedshold.

 

23. "Udstyr til Åben Hal"

Ansøgt: 56.380 kr.

Der søges støtte til at indkøbe udstyr (fx skummadrasser og boldspil) til brug for aktivitetstilbudet ”Åben hal” der afholdes i Østerbrohuset i vinterhalvåret.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 15.000 kr. til ansøgningen. Det er et fint projekt, der giver familier mulighed for at lave gymnastik uden at binde sig af et medlemskab. Lokaludvalget kan dog maksimalt bevilge 15.000 kr. til anskaffelser ifølge egne retningslinjer for tildeling af puljemidler.

 

24. "Rhymes vol. 1"

Ansøgt: 16.019,50 kr.

Der søges støtte til at lave et værk på Byens Hegn ved Krauseparken der består af tegninger med rim og remser.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget valgte i en opstartsperiode at støtte op omkring Byens Hegn-projekter. Dog anbefaler udvalget, at midlerne fordeles til øvrige projekter.

 

25. "Sangcafé med livemusik"

Ansøgt: 6.600 kr.

Der søges støtte til at afholde 3 sang og musikarrangementer på 3 forskellige lokationer i bydelen.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 6.600 kr. til ansøgningen. Det er et lokalt projekt, der samler ældre borgere til sang og musikarrangementer.

 

26. "Østerbro gadehaver - åbent hus og events 2017"

Ansøgt: 67.000 kr.

Der søges støtte til at forsætte netværket og arbejdet omkring gadehaverne ved at afholde 4 events, hvor der gives inspiration til borgerne om at starte nye gadehaver og pasning af planter. Desuden fastholdes de månedlige møder der er åbne for alle haveinteresserede.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 15.000 kr. til ansøgningen. Det er et lokalt projekt, der involverer og skaber netværk mellem lokale beboere. Dog kan lokaludvalget maksimalt yde 15.000 kr. i støtte til anskaffelser ifølge lokaludvalgets egne retningslinjer for tildeling af puljemidler.

 

27. "Bunker af rock"

Ansøgt: 24.400 kr.

Der søges støtte til at afholde en række koncerter på pladsen ved Carl Nielsens Allé, hvor de musikere der øver i bunkers forskellige steder på Østerbro får mulighed for at spille deres musik for et publikum.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 24.400 kr. til ansøgningen. Det er et lokalt og netværksskabende projekt, der skaber liv på Carl Nielsens Allé.

 

28. "Underground cloud"

Ansøgt: 74.538,37

Der søges støtte til at skabe en udstilling i projektrum D7. Udstillingen består af spøgelseslignende semi-transperante maleriafstøbninger, der installeres som svævende døde.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at lokaludvalget meddeles afslag til ansøgningen. Det vurderes at være en meget smal målgruppe. Desuden er de ansøgte midler primært honorarer, der ikke er koblet op på aktiviteten.

 

29. "Climate change is now"

Ansøgt: 15.000 kr.

Der søges støtte til at udstille et værk på Byens Hegn (Vibenhus Runddel). Værket består af fotos og tekst der beskriver klimaændringers betydning for dagligdagen og naturen i Grønland.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget valgte i en opstartsperiode at støtte op omkring Byens Hegn-projekter. Dog anbefaler udvalget, at midlerne fordeles til øvrige projekter.

 

30. "Den Frie live"

Ansøgt: 40.000 kr.

Der søges støtte til en række arrangementer og aktiviteter som skal åbne udstillingen mere for borgerne ved fx at afholde fællesspisninger og kreative workshops der skal løbe over hele året.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet foregår i Indre By bydel, men synes at henvende sig til københavnere generelt og vurderes derfor ikke at være tilstrækkeligt bydelsrettet.

 

31. "Walking workshop"

Ansøgt: 10.000 kr.

Der søges støtte til at afholde 3 events/ture forskellige steder i bydelen, hvor beboere opfordres til at gå med rund på en tur for at lægge mærke til nye detaljer i nærområdet.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er delvist gennemført på behandlingstidspunktet. Desuden er der allerede fundet finansiering til projektet, så lokaludvalgets støtte synes overflødig.

 

32. "Fremmede stemmer"

Ansøgt: 3.160 kr.

Der søges støtte til at afholde et lyrikarrangement, hvor digtere fra Syrien, Tyrkiet og Irak læser deres værker op på deres modersmål.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Budgettet indeholder udgifter, der burde ligge i normal drift. Desuden synes selve arrangementet at henvende sig til en for snæver målgruppe.

Økonomi

Østerbro Lokaludvalg har i 2017 fået udlagt 3.604.000 kr. til selvstændig varetagelse.

Puljeudvalget har indstillet for i alt 248.900 kr.

 

Beslutning

1. "Fit it together"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 3.500 kr. til ansøgningen "Fit it together" uden afstemning.

 

2. "Toppen af poppen på Østerbro"

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om bevilling af 28.000 kr. til ansøgningen "Toppen af poppen på Østerbro".

For: 10 stemmer (Steen Reinhold Jeppson, Axel Thrige Laursen, Niels Erik Andersen, Tove Merete Kristensen, Kjeld Lykke, Vagn Pedersen, Flemming Møller Bygwraa, Hanne Melnik , Mette Mertz og Allan Marouf.

Imod: 4 stemmer: (Dan Pedersen, Jan Due, Bjarne Jess Vennike og Sheku Amadu Jalloh)

Undlod: 0 stemmer

Lokaludvalget bevilgede 28.000 kr. til ansøgningen "Toppen af poppen på Østerbro" efter afstemning.

 

3. "Fotoforløb og lydvandringer på Østerbro"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Fotoforløb og lydvandringer på Østerbro".

 

4. "Ny patruljebåd"

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om bevilling af 15.000 kr. til ansøgningen "Ny patruljebåd".

For: 10 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Axel Thrige Laursen, Niels Erik Andersen, Tove Merete Kristensen, Kjeld Lykke, Vagn Pedersen, Annette Engell, Flemming Møller Bygwraa og Mette Mertz)

Imod: 1 stemme (Jan Due)

Undlod: Allan Marouf, Bjarne Jess Vennike og Hanne Melnik)

Lokaludvalget bevilgede 15.000 kr. til ansøgningen "Ny patruljebåd" efter afstemning.

 

5. "Red Maden - et inspirationskatalog til folkeskolebørn og deres familier"

Hanne Melnik forlod mødet pga. inhabilitet.

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 20.000 kr. til ansøgningen "Red maden - et inspirationskatalog til folkeskolebørn og deres familier".

 

6. "Tryg gangtunnel - børn gør tunnel rar at færdes i med natur og kunst"

Der forelå ikke en indstilling fra puljegruppen, lokaludvalget drøftede ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om, at bevilge ansøgningen det fulde beløb, 64.000 kr.

For: 1 stemme (Vagn Pedersen)

Imod: 11 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Axel Thrige Laursen, Jan Due, Niels Erik Andersen, Tove Merete Kristensen, Kjeld Lykke, Bjarne Jess Vennike, Annette Engell, Hanne Melnik og Sheku Amadu Jalloh)

Undlod: 3 stemmer (Allan Marouf, Mette Mertz og Lartey Lawson)

Ændringsforslaget faldt

 

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om at bevilge 8.000 kr. til ansøgningen "Tryg Gangtunnel"

For: 6 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Vagn Pedersen, Hanne Melnik, Mette Mertz og Lartey Lawson)

Imod: 9 stemmer (Axel Thrige Laursen, Jan Due, Niels Erik Andersen, Tove Merete Kristensen, Kjeld Lykke, Bjarne Jess Vennike, Annette Engell, Flemming Møller Bygwraa)

Undlod: 1 stemme (Allan Marouf)

Ændringsforslaget faldt.

 

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen "Tryg gangtunnel" uden afstemning.

 

7. "Latinamerikansk marked"

Lokaludvalget stemte om indstilling om bevilling af 47.300 kr. til ansøgningen.

For: 10 stemmer (Mette Mertz, Hanne Melnik, Sheku Amadu Jalloh, Flemming Møller Bygwraa, Bjarne Jess Vennike, Vagn Pedersen, Jan Due, Lartey Lawson, Axel Thrige Laursen og Steen Reinhold Jeppson)

Imod: 4 stemmer (Annette Engell, Kjeld Lykke, Tove Merete Kristensen og Dan Pedersen)

Undlod: 2 stemmer (Allan Marouf og Niels Erik Andersen)

 

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 47.300 kr. til ansøgningen "Latinamerikansk marked" efter afstemning.

Kjeld Kristian Lykke afgav protokolbemærkning:

"Kjeld Kristian Lykke stemte imod at bevilge 47.300 kr. til ovennævnte projekt med følgende begrundelse:

I projektbeskrivelsen er anført, at arrangementet vil sætte fokus på Latinamerika og give børn og voksne mulighed for at mærke, føle, smage og se dele af den latinamerikanske kultur og virkelighed. Som indhold for arrangementet er anført: danseundervisning, madboder, madlavning, kreative workshops (musikinstrumenter), kunsthåndværk, musik, myter, film. I sig selv sikkert udmærkede aktiviteter.

Men hvor er den latinamerikanske virkelighed henne? Der mangler indslag om f. eks. den koloniale arv, rovdriften på naturen, de udemokratiske tilstande, undertrykkelse af befolkningsgrupper, de multinationale selskabers udbytning af de latinamerikanske økonomier og landbrug, sociale forhold, kirkens stilling, militærets stilling. Det forelagte projekt gør mere skade end gavn ved at foregøgle den latinamerikanske virkelighed som den rene hygge og glansbillede."

 

8. "Østerbro musik-sommercamp"

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om bevilling af 49.200 kr. til ansøgningen "Østerbro Sommermusikcamp"

For: 6 stemmer (Axel Thrige Laursen, Niels Erik Andersen, Tove Merete Kristensen, Vagn Pedersen, Hanne Melnik og Mette Mertz)

Imod: 9 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Jan Due, Lartey Lawson, Kjeld Lykke, Bjarne Jess Vennike, Annette Engell, Flemming Møller Bygwraa og Sheku Amadu Jalloh)

Undlod: 1 stemme (Allan Marouf)

Ændringsforslaget faldt.

 

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 27.600 kr. øremærket 3 dages undervisning til ansøgningen "Østerbro Sommermusikcamp" uden afstemning. 

 

9. "Østerbro Fair"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Østerbro Fair" uden afstemning.

 

10. "5 koncerter i Østerbro Koncertforening i forårssæsonen 2017"

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om at bevilge 35.000 kr. til ansøgningen "5 koncerter i Østerbro Koncertforning i forårssæsonen 2017".

For: 3 stemmer (Kjeld Lykke, Mette Mertz og Vagn Pedersen)

Imod: 10 stemmer (Allan Marouf, Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Lartey Lawson, Jan Due, Bjarne Jess Vennike, Annette Engell, Flemming Møller Bygwraa, Sheku Amadu Jalloh, Hanne Melnik)

Undlod: 3 stemmer (Axel Thrige Laursen, Niels Erik Andersen og Tove Merete Kristensen)

Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "5 koncerter i Østerbro Koncertforening i forårssæsonen 2017" uden afstemning.

Kjeld Kristian Lykke afgav protokolbemærkning:

"Kjeld Kristian Lykke fremsatte forslag om, at det ansøgte beløb på 35.000 kr.  blev bevilget; men forslaget blev afvist af et flertal i Lokaludvalget, og Østerbro Koncertforening fik ingen økonomisk støtte til arrangementet. I denne sammenhæng skal Kjeld Kristian Lykke bemærke:

at det er yderst vigtigt at støtte udbredelsen af klassisk musik, herunder kammermusik. Det fremlagte program for de 5 koncerter er både særdeles vidtspændende og spændende

at det er vigtigt at støtte udviklingen af en koncertforening på Østerbro, in casu: Østerbro Koncertforening

at det er oplagt at støtte institutionaliseringen af Unitarernes hus som den velegnede koncertsal, det er ved at blive

at det er i modstrid med et almendannende formål ikke at støtte det musikpædagogiske samarbejde, der er ved at etablere sig mellem Østerbro Koncertforening og lokale skoler som Niels Steensens Gymnasium og Ingrid Jespersens Skole

Det er dybt beklageligt, at der ikke er opbakning til Østerbro Koncertforenings bidrag til et alsidigt koncertliv på Østerbro."

 

11. "Fræk Februar"

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om bevilling af 10.000 kr. til ansøgningen "Fræk Februar".

For: 2 stemmer (Kjeld Lykke og Mette Mertz)

Imod: 9 stemmer (Allan Marouf, Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Jan Due, Bjarne Jess Vennike, Annette Engell, Flemming Møller Bygwraa, Sheku Amadu Jalloh og Hanne Melnik)

Undlod: 5 stemmer (Lartey Lawson, Axel Thrige Laursen, Niels Erik Andersen, Tove Merete Kristensen, Vagn Pedersen)

Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Fræk Februar".

 

12. "Skateboard events og gadeidrætsdag i Fælledparken".

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om at bevilge 10.000 kr. til ansøgningen "Skateboard events og gadeidrætsdag i Fælledparken" (- udgifter til pengepræmer)

For: 3 stemmer (Kjeld Lykke, Mette Mertz og Axel Thrige Laursen)

Imod: 8 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Jan Due, Bjarne Jess Vennike, Annette Engell, Flemming Møller Bygwraa og Allan Marouf)

Undlod: 5 stemmer (Vagn Pedersen, Tove Merete Kristensen, Niels Erik Andersen og Hanne Melnik)

 

Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Skateboard events og gadeidrætsdag i Fælledparken" uden afstemning.

 

13. "Erindringscafe"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 10.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

 

14. "Black dog runs at night"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

 

15. "Jazz på Melchiors Plads"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 40.000 kr. til ansøgningen "Jazz på Melchiors Plads".

 

16. "SingIn Body Jam - åben Scene"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

 

17. "8. marts arrangement med Østerbroeren Christina Hesselholdt".

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om at bevilge 5.500 kr. til ansøgningen "8 marts arrangement med østerbroeren Christina Hesselholdt" (- udgifter til lokaleleje, personale og rengøring)

For: 7 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Axel Thrige Laursen, Tove Merete Kristensen, Kjeld Lykke, Hanne Melnik og Mette Mertz)

Imod: 7 stemmer (Sheku Amadu Jalloh, Flemming Møller Bygwraa, Annette Engell, Bjarne Jess Vennike, Vagn Pedersen, Jan Due og Allan Marouf)

Undlod: 2 stemmer (Lartey Lawson og Niels Erik Andersen)

Ændringsforslaget faldt på stemmelighed.

 

Lokaludvalget stemte om indstilling om at meddele afslag til ansøgningen:

For: 7 stemmer (Sheku Amadu Jalloh, Flemming Møller Bygwraa, Annette Engell, Bjarne Jess Vennike, Vagn Pedersen, Jan Due og Allan Marouf)

Imod: 7 stemmer  (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Axel Thrige Laursen, Tove Merete Kristensen, Kjeld Lykke, Hanne Melnik og Mette Mertz)

Undlod: 2 stemmer (Lartey Lawson og Niels Erik Andersen)

Indstillingen faldt.

 

Lokaludvalget stemte om bevilling af 7.190 kr. til ansøgningen:

For: 8 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Axel Thrige Laursen, Tove Merete Kristensen, Kjeld Lykke, Hanne Melnik, Lartey Lawson og Mette Mertz)

Imod: 7 stemmer (Sheku Amadu Jalloh, Flemming Møller Bygwraa, Annette Engell, Bjarne Jess Vennike, Vagn Pedersen, Jan Due og Allan Marouf)

Undlod: 1 stemme (Niels Erik Andersen)

Lokaludvalget besluttede at bevilge 7.190 kr. til ansøgningen "8 marts arrangement med østerbroeren Christina Hesselholdt" efter afstemning.

 

18. Bollywood i Kildevæld

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om at bevilge 69.000 kr., til ansøgningen "Bollywood i Kildevæld":

For: 10 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Lartey Lawson, Axel Thrige Laursen, Tove Merete Kristensen, Vagn Pedersen, Flemming Møller Bygwraa, Sheku Amadu Jalloh, Hanne Melnik og Mette Mertz)

Imod: 4 stemmer (Jan Due, Kjeld Lykke, Bjarne Jess Vennike og Annette Engell)

Undlod: 2 stemmer (Allan Marouf og Niels Erik Andersen)

Lokaludvalget godkendte ændringsforslag om at bevilge 69.000 kr. til ansøgningen "Bollywood i Kildevæld".

 

19. Danmarksmesterskaberne i Thaiboksning

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Danmarksmesterskaberne i Thaiboksning" uden afstemning.

 

20. Fri som fuglen 

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 18.500 kr. til ansøgningen "Fri som fuglen" uden afstemning.

 

21. Børnenes sæbekassedelebil

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 9.000 kr. til ansøgningen "Børnenes sæbekassedelebil" uden afstemning.

 

22. Østerbro Stævnet

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Østerbro Stævnet" uden afstemning.

 

23. Udstyr til Åben Hal

Bjarne Jess Vennike erklærede sig inhabil og forlod lokalet under behandlingen af ansøgningen.

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 15.000 kr. til ansøgningen "Udstyr til Åben Hal" uden afstemning.

 

24. Rhymes vol. 1.

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen " Rhymes vol. 1" uden afstemning.

 

25. Sangcafé med livemusik

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 6.600 kr. til ansøgningen "Sangcafé med livemusik" uden afstemning.

 

26. Østerbro Gadehaver

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om bevilling af 35.000 kr. til ansøgningen "Østerbro Gadehaver"

For: 10 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Lartey Lawson, Axel Thrige Laursen, Tove Merete Kristensen, Kjeld Lykke, Vagn Pedersen, Flemming Møller Bygwraa, Sheku Amadu Jalloh og Mette Mertz)

Imod: 3 stemmer (Jan Due, Niels Erik Andersen og Annette Engell)

Undlod: 2 stemmer (Allan Marouf og Bjarne Jess Vennike)

Lokaludvalget godkendte ændringsforslag om at bevilge 35.000 kr. til ansøgningen "Østerbro Gadehaver" efter afstemning.

 

27. Bunker af rock

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 24.400 kr. til ansøgningen "Bunker af rock" uden afstemning.

 

28. Underground Cloud

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om bevilling af 15.000 kr. til ansøgningen "Underground Cloud":

For: 4 stemmer (Vagn Pedersen, Kjeld Lykke, Tove Merete Kristensen og Jan Gebhardt Pedersen)

Imod: 9 stemmer (Allan Marouf, Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Jan Due, Niels Erik Andersen, Bjarne Jess Vennike, Annette Engell, Flemming Møller Bygwraa og Sheku Amadu Jalloh)

Undlod: 1 stemme (Axel Thrige Laursen)

Ændringsforslaget faldt

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Underground Cloud".

 

29. Climate Change now

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Climate change now" uden afstemning.

 

30. Den Frie Live

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Den Frie Live" uden afstemning.

 

31. Walking Workshop

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen "Walking Workshop" uden afstemning.

 

32. Fremmede stemmer

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om at bevilge 3.160 kr. til ansøgningen "Fremmede stemmer":

For: 8 stemmer (Dan Pedersen, Steen Reinhold Jeppson, Axel Thrige Laursen, Kjeld Lykke, Vagn Pedersen, Sheku Amadu Jalloh, Hanne Melnik og Allan Marouf)

Imod: 3 stemmer (Jan Due, Bjarne Jess Vennike og Annette Engell)

undlod: 3 stemmer (Niels Erik Andersen, Tove Merete Kristensen og Jan Gebhardt Pedersen)

Lokaludvalget godkendte ændringsforslag om at bevilge 3.160 kr. til ansøgningen "Fremmede stemmer" efter afstemning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til top