Mødedato: 08.01.2008, kl. 20:30

Puljeansøgninger

Puljeansøgninger

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 8. januar 2008

 

 

Åbne punkter

 

5.      Puljeansøgninger

ØST   5/2008

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget tager stilling til de to indkomne puljeansøgninger.

 

 

Lokaludvalgets beslutning på mødet,

 

  1. at. Lokaludvalget besluttede at bevilge 15.000 kr. til Afrikansk dans, sang og musik for dagplejebørn
  2. at. Lokaludvalget besluttede at bevilge 15.000 kr. til Kulturhusenes børnefestival i Krudttønden

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Østerbro Lokaludvalg har modtaget følgende 2 ansøgninger om støtte fra Østerbro puljen:

 

  • Afrikansk dans, sang og musik på 15.000 kr. (Fagudvalget for børn og ungdom)
  • Kulturhusenes Børnefestival i Krudttønden på 15.000 kr. (Fagudvalget for børn og ungdom)

 

Der søges om i alt 30.000 kr.

 

Ansøgningerne har været til behandling i fagudvalg under Østerbro Lokaludvalg, som vil fremlægge deres indstilling på mødet.

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

Elisabeth Lange - Afrikansk dans, sang og musik for dagplejebørn på Østerbro

Elisabeth Lange ansøger om 15.000 kr. til Afrikansk dans, sang og musik for dagplejebørn på Østerbro, som skal foregå i Krudttønden i perioden d. 4. februar til 28. april 2008. der er ikke søgt om støtte fra anden side og der er ingen medfinansiering.

 

Krudttønden - Kulturhusenes Børnefestival i Krudttønden

Krudttønden ansøger om 15.000 kr. til Kulturhusenes Børnefestival, som foregår den 8. til 17. februar 2008 i Krudttønden. Der planlæges med 3 forskellige arrangementer, i alt 6 forestillinger, indenfor aldersgrupper på 2-12 årige børn. Budgettet opererer med en egenfinansiering på 15.000 kr. og entreindtægter på 8.000 kr. til projektet.

 

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg tager stilling til de to indkomne puljeansøgninger.

 

 

ØKONOMI

Østerbro Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået bevilget 4,693 mio. kr. i puljemidler for 2008, og derudover skulle der gerne kunne overføres 3,3 mio. kr. + i uforbrugte 2007 puljemidler. Det betyder at Østerbro Lokaludvalg i 2008 vil have ca. 8 mio. kr. til rådighed i puljemidler.

 

Budget for puljemidler vedtaget på sidste ordinære møde i Østerbro Lokaludvalg tildeler Østerbropuljen 2.000.000 kr. i 2008. Der er allerede disponeret 122.356 kr. af Østerbropuljen overført fra 2007 aktiviteter samt evt. 50.000 kr. til forenigns- og netværksdatabase under pkt. 4, så er der 1.827.644 kr. til disposition i 2008.

 

Ved bevilling af i alt 30.000 kr. i puljemidler fra Østerbropuljen til de to ansøgninger vil der restere 1.797.644 kr. til disposition i 2008 til Østerbropuljen.

 

 

BILAG, kun udleveret til lokaludvalgsmedlemmer

Indstillinger om puljeansøgninger

Puljeansøgning 1: Afrikansk dans, sang og musik for dagplejebørn på Østerbro

Puljeansøgning 2: Kulturhusenes Børnefestival i Krudttønden



 

Til top