Mødedato: 06.02.2014, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Puljeansøgninger 1. runde 2014, 3-3

Lokaludvalget skal tage stilling til 29 puljeansøgninger til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde.

Indstilling og beslutning

Ad hoc puljebehandlingsudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget behandler de indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde

Problemstilling

Der er indkommet 29 rettidigt indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde 2014.

Lokaludvalget valgte på ordinært møde den 10. december 2013 at nedsætte en ad hoc gruppe til at forbehandle de indkomne ansøgninger forud for lokaludvalgets behandling den 6. februar 2014.

Ad hos puljebehandlingsudvalget har følgende indstillinger til de indkomne ansøgninger:

Løsning

Nr. 23 "The Great Gatsby en dansefestival for børn og unge"
Ansøgt: 70.000 kr.
Der søges støtte til en danseforestilling i Pakhus 11 danset af 40 unge dansere fra Copenhagen Dance Education. Forestillingen spilles for skoler, fritidshjem, ungdomsskoler og børn med særlige behov fra Østerbro. Forestillingen skal motivere børn og unge til selv at gå efter deres drøm om at spille teater, danse eller synge.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 70.000 kr., hvoraf 55.000 kr. øremærkes til budgetposten lokaleleje. Det er et spændende netværksdannende projekt der involverer børn og unge på Østerbro i aldergruppe der er svære at nå.



Nr. 24 "Tværkulturelle middage på Østerbro"
Ansøgt: 14.400 kr.
Der søges støtte til at afholde 6 middagsarrangementer for 10 østerbroere (både med rod i Danmark og resten af verden) med formålet at udveksle tanker, ideer og netværk mellem de deltagende. Med til middagene vil være en journalist, der vil fungere som ”ordstyrer” og sørger for at samle pointer fra debatten sammen til artikler, der tænkes bragt i Østerbro Avis.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det vurderes, at målgruppen er for snæver. I øvrigt mangler projektet firvillighed og budgettet indeholder for mange fordyrende elementer.


Nr. 25 "Unge talenter version 2"
Ansøgt: 3.000 kr.
Der søges støtte til 2 folk og rockkoncerter med lokale unge kunstnere, både akustisk og elektrisk musik. Det vil også være muligt at oplæse egne digte eller andet. Der afholdes en koncert i februar og en i marts.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 3.000 kr. givet som en underskudsgaranti på betingelse af, at aktiviteten afholdes på et offentligt sted i Østerbro bydel.


Nr. 26 "Østerbro gadehaver og forårsmarked"
Ansøgt: 67.300 kr.
Der søges støtte til at lave en ”Planteaktion”, hvor der rundt omkring i bydelen skabes mindst 10 små grønne plantesteder, med fx krydderurter, som cafeer og lignende kan bruge. Desuden afholdes et forårsmarked ved Svanemøllen station, hvor resultaterne af planteaktionerne præsenteres. På markedet præsenteres også forskellige økologiske råvarer og der vil være workshops for børn, hvor det er muligt at lave kunst og skulpturer ud af genbrugsmaterialer.

Indstilling: Ad hos gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 67.300 kr. Det er et netværksskabende projekt der begrønner Østerbro og skaber netværk mellem de deltagende beboere.
Gruppen har diskuteret, om man bør reducere støtten, da udgifterne til anonncering synes uforholdsmæssigt høje.


Nr. 27 "Åben mikrofon version 2"
Ansøgt: 7.900 kr.
Der søges støtte til et standup arrangemant, hvor en kendt lokal standup komiker er vært og præsenterer nye og ukendte gæster, som får muligheden for at prøve at stå i rampelyset og får prøvet deres materiale af på et publikum.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 7.900 kr. givet som en underskudsgaranti forudsat at aktiviteten afholdes på et offentligt sted på Østerbro.


Nr. 28 "Åbne værksteder på Østerbro"
Ansøgt: 20.000 kr.
Der søges støtte til kunstnersammenslutningen Kunst2100 afholder Åben Værksteder, hvor foreningens medlemmer åbner dørene til deres atelier og giver interesserede mulighed for at se deres arbejder. Ca. 35 medlemmer vil åbne deres værksteder på ca. 15 forskellige adresser i bydelen.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. Det er et projekt, som giver østerbroerne mulighed for at se lokale kunstneres private værksteder. I følge evalueringerne har arrangementerne været velbesøgte de forrige år.

Nr. 29 "Angst The Miracle Kid"
Ansøgt: 50.000 kr.
Der søges støtte til en teaterkoncert der spørger hvordan det er at være barn af en alkoholiker og hvordan det er at opleve død i en tidlig alder.
En ung mand fra USA vil deltage og fortælle om sit liv som hjemløs, en mor i misbrug og døden tæt på i en tidlig alder. Forestillingen og foredraget bliver tilbudt til bydelens skoler (elever og lærere)

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 50.000 kr. forudsat, at aktiviteten afholdes på et offentligt sted på Østerbro. Udgifter til flybillet dækkes ikke, da disse ikke er en del af aktiviteten. Det er et dialogskabende arrangement der tager en vigtig problemstilling op til behandling. 

Økonomi

Østerbro Lokalduvalg har af Borgerrepræsentatipnen i 2014 fået udlagt 3.628.000 kr. i puljemidler til selvstændigvaretagelse varetagelse.

Der er i alt ansøgt for 1.074.972 kr. til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde.
Ad hoc gruppen har indstillet bevilling af 568.422 kr.

Såfremt ad hoc gruppens indstillinger imødekommes vil der restere 2.069.996 kr. til disponering i Østerbropuljen.

Oversigt puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2014
  Budget Bevilget Udbetalt
Østerbropuljen 3.628.000    
*Ansøgteprojekter   457.482 25.000
*Egne projekter   382.100  
*Miljøpunkt   150.000 150.000
I alt 3.628.000 989.582  
Resterende til disposition pr. 30. januar 2014 Kr. 2.638.418

Beslutning

Nr. 23 "The Great Gatsby en danseforestilling bringes tæt på den klassiske musik"
Lokaludvalget bevilgede 70.000 kr. til "The Great Gatsby en danseforestilling bringes tæt på den klassiske musik" uden afstemning, under forudsætning af, at aktiviteten afholdes i Østerbro bydel.


Nr. 24 "Tværkulturelle middage"
Lokaludvalget stemte om bevilling af 14.400 kr. til projektet

For

Imod

Undlod

0

13

1


Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til "Tværkulturelle middage" efter afstemning.


Nr. 25 "Unge talenter version 2"
Lokaludvalget bevilgede 3.000 kr. til "Unge talenter version 2" uden afstemning.


Nr. 26 "Østerbro gadehaver og forårsmarked"
Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om reducering af støttebeløbet til 56.800 kr.
 

For

Imod

Undlod

14

0


Ændringsforslaget om ændring af støtten til 56.800 kr. til projektet blev tiltrådt.

Lokaludvalget bevilgede 56.800 kr. til "Østerbro gadehaver og forårsmarked" efter afstemning, idet støttebeløbet til annoncering og PR nedsættes til 9.000 kr.


Nr. 27 "Åben Mikrofon version 2"
Lokaludvalget stemte om bevilling af 7.900 kr. til projektet

For

Imod

Undlod

5

6

3


Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til "Åben Mikrofon version 2" efter afstemning.


Nr.  28 "Åbne værksteder på Østerbro"
Lokaludvalget bevilgede 20.000 kr. til "Åbne værksteder på Østerbro" uden afstemning.


Nr. 29 "Angst the miracle kid"
Lokaludvalget bevilgede 50.000 kr. til "Angst the miracle kid" uden afstemning, under forudsætnign af, at aktiviteten afholdes i Østerbro bydel.
Til top