Høring i forbindelse med anlæg af skråparkeringspladser på Østerbro
Tidligere beslutninger
Indstilling og beslutning
1. at lokaludvalget beslutter at afsende fagudvalgets udkast til høringssvar vedr. skråparkering på Østerbro.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg har fået forslag til anlæg af skråparkeringspladser på Østerbro i høring. Der er frist for indsendelse af kommentarer den 14. februar 2014.
Som en del af parkeringsaftalen 2011, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2011, skal der anlægges yderligere 750 skråparkeringspladser i blå parkeringszone, hvor ca. 300 pladser skal anlægges på Østerbro. Borgerrepræsentationen vedtog placeringen af hovedparten af pladserne den 10. oktober 2013, men enkelte delprojekter på Østerbro blev dog ikke godkendt til udførelse - bl.a. de projekterede pladser i Odensegade.
Forvaltningen har nu sendt en projekter for en ny række gader på Østerbro i høring, hvor de sidste knap 100 pladser ud af de 750 parkeringspladser skal findes. Der er fremsendt forslag om flere ga-der med nye P-pladser end nødvendigt for at nå forligets måltal. Forvaltningen peger på, at forsla-gene for Classensgade til og med Livjægergadelinjen vil blive etableret. Såfremt nogle af P-pladser ønskes taget ud, kan de erstattes inden for de øvrige medsendte gadeforslag.
Løsning
Fagudvalget har gennemgået de enkelte projektgader fra forvaltningen og samlet de indkomne kommentarer fra borgerne på Østerbro. Fagudvalget foreslår, at der indsendes følgende høringssvar til forvaltningen:
"Høringsmaterialet har ligget på lokaludvalgets hjemmeside og været annonceret i Østerbro Avis med opfordring til lokale borgere om at komme med input til høringen.
De indkomne kommentarer peger i forskellige retninger. Flere ønsker sig flere parkeringspladser, hvor andre er nervøse for, hvad de ekstra pladser vil betyde for byrummet.
Østerbro Lokaludvalg har en række generelle betragtninger til projektforslaget og derudover speci-fikke kommentarer til flere af de enkelte delforslag.
Såfremt projektet udføres som beskrevet i forslaget, vil det have store konsekvenser for bybilledet på Østerbro med fjernelse af cykelparkering, reducering af fortovsbredder og gader tætpakket med parkerede biler. Dette mener lokaludvalget er problematisk, og anbefaler at man fremadrettet i høje-re grad ser på helheden i bybilledet frem for at anvende parkering til en maksimal udnyttelse af vej-arealet.
Østerbro har allerede på nuværende tidspunkt udfordringer med cykelparkering. Der ikke er plads nok til bydelens mange cykler. Ved projektforslaget henvises cyklerne mod husfacader i realiteten til parkering i boligforeningernes egne normalt små og i mange tilfælde for offentlige og private midler sammenlagte gårdarealer. Mange af disse gårde har ikke kapacitet til parkering af cykler og adgangen til gårdene foregår flere steder gennem kælderen op og ned ad trapper, som ikke kan bru-ges af ældre mennesker eller voksne ifølge med børn. Det er desuden de færreste steder der kan indrette cykelparkering i kælderen.
Generelt er der i parkeringsforslagene for få træer, for ringe eller ingen rekreative småarealer, for smalle fortove og for få muligheder for at kunne trække cyklen ind til facade eller indgangsdør, ligesom der ikke tages hensyn til de kassecykler, der bliver flere og flere af, hvorfor cykling på for-tovene vil tage til.
P-forligsindsatsen hviler således i store træk på indskrænkede embedsmandsoplæg fra Center for Parkering, og først nu kan borgerne se, hvor tæt skråparkeringen kommer ind på husfacaderne. Lo-kaludvalget begynder nu at få negative reaktioner fra borgere herom.
Kommentarer gade for gade
Classensgade: Flere træer på gadehjørner. De trekantede afstribninger må anses at være farlige. Der bør i givet fald etableres fortovsøer med normal niveauforskel uden på de meget smalle cykelstier. Der mangler på strækket mellem Strandboulevarden og Fiskedamsgade friholdelse af en halv P-pladsbredde ud for hver anden opgang. Der mangler overgang med afmærkning og lys på tværs af Classensgade ved Livjægergade, efter at skoleforvaltningen har lagt Langelinieskolen og ….??? på hver sin side af den befærdede Classensgade til én skole.
Nordborggade: Flere træer i gaden. Friholdelse af en halv P-pladsbredde ud for hver anden opgang. Ikke ensretning af gaden.
Svendborggade: Flere træer i gaden og mod Strandboulevarden og Vordingborggade.
Gammel Kalkbrænderivej: Der er ikke plads til den oprettede skråparkering på grund af den smalle kørebanebredde. Det bliver for snævert at komme ind og ud af den viste skråparkering ikke mindst når den livlige trafik til og fra skolen og instutionsbæltet sætter ind. Der bør plantes et par træer i kørebanerabatten. De er med tiden fældet. Der mangler friholdelse af en halv P-pladsbredde ud for hver anden opgang Der mangler friholdelse af en halv P-pladsbredde ud for hver anden opgang på strækningen mellem Hobrogade og Silkeborggade.
Viborggade: Ingen ensretning af trafikken, specielt ikke fordi kommende byggeplaner i Viborggade vil give mere trafik og behov for lav hastighed. Der bør indpasses endnu et træ ud for Randersgades Skole op mod nr. 1. Til fodgængeres krydsning over Viborggade mod Randersgade bør der indpas-ses en passage mellem to biler i Svinget ud for gadens nummer 1. Der mangler friholdelse af en halv P-pladsbredde ud for hver anden opgang på gadestrækningen over for Randersgade Skoles byg-ning.
Silkeborggade 26-47: Der mangler friholdelse af en halv P-pladsbredde ud for hver anden opgang på gadesiden med de ulige numre. Ingen ensretning af trafikken.
Livjægergade: Flere træer i gaden og på hjørnet mod Kastelsvej. Der mangler friholdelse af en halv P-pladsbredde ud for hver anden opgang på størstedelen af gadestrækningen.
Såfremt disse ændringer fører til at det besluttes at flytte p-pladser til de alternative gadeforløb, bør samme principper gøre sig gældende.
Lokaludvalgets høringssvar om Skråparkeringens fas 1 samt 9 ubesvarede spørgsmål til kommunen vedhæftes. Borgerkommentarer fra hjemmesiden vedhæftes.
Østerbro Lokaludvalg ønsker på et møde med … på højt niveau om den bymæssige konsekvens af den førte politik.
Lokaludvalget vil desuden gerne drøfte de ovenfor beskrevne tilpasninger med Center for Anlæg.
Venlig hilsen
Torkil Groving Axel Thrige Laursen
ff …… ff. ………………….