Mødedato: 05.02.2008, kl. 19:00

Høringssvar på afvikling af fritidsklubpladser

Høringssvar på afvikling af fritidsklubpladser

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 5. februar 2008

 

 

3.      Høringssvar på afvikling af fritidsklubpladser

ØST   8/2008

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget godkender udkast til Høringssvar på afvikling af fritidsklubpladser på Østerbro og indsender det til Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet,

 

  1. at. Lokaludvalget besluttede at meddele Københavns Kommune at man ikke har nogen bemærkninger til afvikling af fritidsklubpladser på den selvejende institution Klostergården.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Østerbro Lokaludvalg har modtaget høringsbrev på afvikling af fritidsklubpladser på Østerbro fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, med høringsfrist den 28. januar 2008.

 

Det drejer sig om et forslag til opsigelse af driftsoverenskomsten med den selvejende institution Klostergården på baggrund af et igennem flere år oparbejdet driftsunderskud.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen vurderer at der er et stigende behov for fritidsklubpladser på Østerbro, men at det ikke er lykkedes at fastholde Klostergårdens medlemmer. Det vurderes at Klostergårdens lokaler er utidssvarende, at de manglende udendørsfaciliteter og en uhensigtsmæssig beliggenhed i forhold til områdets skoler er medvirkende årsag til de færre indmeldte medlemmer af fritidsklubben end normeringen.

 

På baggrund af Lokaludvalgets henvendelse, jf. Lokaludvalgets beslutning på det ordinære møde d. 8. januar 2008, har Børne- og Ungdomsforvaltningen accepteret at modtage vores høringssvar umiddelbart efter dette møde i Lokaludvalget.

 

Fagudvalget for børn og unge har løbende søgt kontakt med Klostergården, for at få deres kommentarer, og afholdt onsdag d. 30. januar møde med Børne- og Ungechef på Østerbro, Pia Hjørtoft, hvor dette spørgsmål bl.a. blev drøftet.

Der har desværre endnu ikke vist sig nogen opklaring fra Klostergården, hvorfor et udkast til høringssvar først vil blive omdelt på selve Lokaludvalgets ordinære møde d. 5. februar 2008.

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg godkender udkast til Høring om afvikling af fritidsklubpladser på Østerbro fra Fagudvalget for børn og ungdom og sender det til Børne- og Ungdomsforvaltning i Københavns Kommune.

 

BILAG

Udkast til Høringssvar på afvikling af fritidsklubpladser på Østerbro vil blive omdelt på selve mødet.



 

Til top