Mødedato: 05.02.2008, kl. 19:00

Puljeansøgninger

Puljeansøgninger

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 5. februar 2008

 

 

2.      Puljeansøgninger

ØST   7/2008

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget tager stilling til de 5 indkomne puljeansøgninger.

 

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet,

 

  1. at. Best of Bowie, Jan Due erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen, Bjarne Ejby indtrådte som suppleant. Ansøgningen afslået med 16 stemmer for et afslag, 1 imod afslag og 6 afstod fra at stemme.
  2. at. Caiptain Mirage, Jan Due erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen, Bjarne Ejby indtrådte som suppleant. Ansøgningen afslået med 15 stemmer for et afslag, 1 imod afslag, 5 afstod fra at stemme, 2 var midlertidigt ikke til stede.
  3. at. Kulturfestival for alle børn på Østerbro blev bevilget 45.000 kr. med 22 stemmer for en bevilling og 1 afstod fra at stemme.
  4. at. Pårørende Café blev bevilget 15.000 kr.  med 21 stemmer for bevilling og 2 som afstod fra at stemme. Lokaludvalget vil dog gerne indskærpe at puljemidlerne ikke må anvendes til lønmidler.
  5. at. Hattemode i Kastellet, John Bloch-Poulsen og Inger-Marie Dyrholm erklærede sig inhabile og deltog ikke i behandlingen. Ansøgningen blev bevilget 11.000 kr.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Østerbro Lokaludvalg har modtaget følgende 5 ansøgninger om støtte fra Østerbro Lokaludvalg:

 

  • Captain Mirage på 35.000 kr. (Fagudvalget fro kultur og fritid)
  • Pårørende Café på 15.000 kr. (Fagudvalget for sundhed og omsorg samt Fagudvalget for det sociale område)
  • Best of Bowie på 40.000 kr. (Fagudvalget for kultur og fritid)
  • Kulturfestival til alle børn på Østerbro på 45.000 kr. (Fagudvalget for børn og ungdom)
  • Hattemode i Kastellet på 11.000 kr. (Fagudvalget for kultur og fritid)

 

Der søges om i alt 146.000 kr.

 

Ansøgningerne har været til behandling i fagudvalg under Østerbro Lokaludvalg, som vil fremlægge deres indstilling på mødet.

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

Koncert med Captain Mirage:

Gallerie Langelinie ansøger om 35.000 kr. til afholdelse af koncert i Østerbrohuset med bandet Captain Mirage d. 14.03.08. Koncerten vil koste i alt 59.000 kr., men der forventes billetindtægter. Der søges til lyd, lys, scene, annoncering, plakater, mad og drikke, dørmænd.

 

Pårørende café:

Plejehjemmet Norges Minde ansøger om 15.000 kr. til afholdelse af månedlige aften arrangementer og åbent hus, så pårørende til borgere med demens kan få information og mødes. Der søges til teknik, annoncer og foredragsholder. Forventes at koste i alt 39.500 kr. de finansierer selv medarbejdertimerne.

 

Best of Bowie:

Til afholdelse af koncertarrangement d. 29.02.08 med bandet Best of Bowie ansøger Gallerie Langelinie og Nice Group om 40.000 kr. Arrangementet forventes at koste i alt 70.000 heraf koster koncert honorar og Koda afgifter 40.000 kr. Der søges desuden til lyd, lys, scene, annoncering, plakater, mad og drikke, dørmænd. Der vil være differentieret billetafgift.

 

Kulturfestival på Kildevældsparkens legeplads:

For 8. gang vil Kildevældsparkens legeplads afholde kulturfestival for børn og unge. I 2008 afholdes det d. 4. sept. kl. 10-18 og der søges om 45.000. Der ansøges yderligere om 20.000 fra København Kommunes pulje for lokale aktiviteter og forventes 6000 kr. fra Vognmandsmarken. Arrangementet får ikke længere støtte fra "Byens Børn", da denne pulje er nedlagt.

 

Hattemode i Kastellet:

Afholdes 17. april 2008. Foreningen ansøger om 11.000 kr. til lydanlæg, transport, reklame, porto, hjemmeside, annoncer. Foreningen ønsker at tiltrække flere mennesker i år gennem annoncering. Præmierne er sponsoreret fra anden side. 

 

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg tager stilling til de 5 indkomne puljeansøgninger

 

 

ØKONOMI

Østerbro Lokaludvalg har af Borgerrepræsentationen fået bevilget 4,693 mio. kr. i puljemidler for 2008, og derudover skulle der gerne kunne overføres 3,3 mio. kr. + i uforbrugte 2007 puljemidler. Det betyder at Østerbro Lokaludvalg i 2008 vil have ca. 8 mio. kr. til rådighed i puljemidler.

 

Budget for puljemidler vedtaget på forrige ordinære møde i Østerbro Lokaludvalg tirsdag d. 11. december 2007 tildeler Østerbro puljen 2.000.000 kr. i 2008. Der er allerede disponeret 122.356 kr. af Østerbro puljen overført fra 2007 aktiviteter samt bevilget 30.000 kr. til 2 ansøgninger på det ordinære møde d. 8. januar 2008. Der resterer således 1.847.644 kr. til disposition i 2008 til Øst erbro puljen.

 

 

 

BILAG

Ansøgning 1: Captain Mirage

Ansøgning 2: Pårørende Café

Ansøgning 3: Best of Bowie

Ansøgning 4: Kulturfestival til alle børn på Østerbro

Ansøgning 5: Hattemode i Kastellet



 

Til top