Mødedato: 04.04.2017, kl. 17:15
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 Kbh. Ø

Gensidig orientering mellem lokaludvalget og Borgerrepræsentationen v. Cecilia Lonning-Skovgaard

For at styrke dialogen mellem Østerbro Lokaludvalg og Københavns Borgerrepræsentation har Lokaludvalget inviteret de forskellige politiske partier på besøg.

Indstilling

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager den gensidige orientering mellem lokaludvalget og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) til efterretning.

Problemstilling

Formanden har taget initiativ til, at invitere en række af Borgerrepræsentationens politikere til at deltage i en gensidig dialog med lokaludvalget. Formålet med disse besøg på lokaludvalgsmøderne er at styrke kontakten til Borgerrepræsentationen og samtidig at få en orientering fra nogle af Borgerrepræsentationens medlemmer om deres syn på sager, der er centrale for Østerbro og den fremtidige udvikling på Østerbro generelt.

Løsning

På dette Lokaludvalgsmøde deltager Cecilia Lonning-Skovgaard, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre. Lokaludvalget og Cecilia drøfter Østerbros udvikling

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg

Videre proces

På det næste lokaludvalgsmøde den 10. maj 2017 deltager Karin Storgaard, der sidder i Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti.

Beslutning

Cecilia Lonning-Skovgaard, der er repræsentant for Venstre i Borgerrepræsentationen, var inviteret og deltog under dette dagsordenspunkt. Cecilia drøftede Østerbros udvikling med Lokaludvalget.

Følgende emner blev bl.a. berørt:

- Nordhavnsvejen

- Nordhavnstunnelen

- Strandboulevarden

- sti ved Svanemølle Kaserne

- renovering af Heibergskolen

- Nordhavn station, sammenhæng mellem s-tog og metro

- kigge på de gader der er forsømte i dag frem for dem, der fungerer godt. Det kunne fx være en gade som Nygårdsvej, som der skal ses på.

Til top