Mødedato: 04.04.2017, kl. 17:15
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 Kbh. Ø

Puljeansøgninger 2. ansøgningsrunde 2017

Lokaludvalget skal behandle de indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde.

Indstilling

Puljeudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget bevilger 36.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Univers på vers" som en underskudsgaranti.

2. at lokaludvalget bevilger 21.700 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Liv på Amerika Plads" som en underskudsgaranti.

3. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Den hemmelige have".

4. at lokaludvalget bevilger 11.400 kr. i 2017-puljemidler (det ansøgte beløb minus udgifter til kost/logi og transport) til ansøgningen "Oplev Fair Trade" som en underskudsgaranti.

5. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til uniformer og tørklæder) til ansøgningen "Familiespejder på Østerbro" som en underskudsgaranti.

6. at lokaludvalget bevilger 15.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Frisbees & Friends" som en underskudsgaranti.

7. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Temporary Locals".

8. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Skt. Hans i Kildevældsparken".

9. at lokaludvalget bevilger 6.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Skt. Hans i Nordhavn", som en underskudsgaranti.

10. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Fodboldturnering og havefest".

11. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Valgmiddage".

12. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Fotopakker for skoler på Østerbro" som en underskudsgaranti.

13. at lokaludvalget bevilger 3.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Villahaven" som en underskudsgaranti.

14. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Skt. Hans ved Sortedamsøen".

15. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Mr. Parks After School Matinee".

16. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Jungletrommer for børn i Krudttønden".

17. at lokaludvalget bevilger 24.350 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Lys, liv og kærlighed i Kildevældsparken" som en underskudsgaranti.

18. at lokaludvalget bevilger 10.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen " Legen på Kajen" som en underskudsgaranti.

19. at lokaludvalget bevilger 5.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Readathon" som en underskudsgaranti.

20. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Mordgåden om Maries morder".

21. at lokaludvalget bevilger 38.000 kr. i 2017-puljemidler (minus udgifter til musikerhonorarer) til ansøgningen "Hajduk Asyl Cup 2017" som en underskudsgaranti.

22. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Transparens".

23. at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. i 2017-puljemidler øremærket aktiviteter i 2017 til ansøgningen "Futsal for Østerbros ungdom" som en underskudsgaranti.

24. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "The Laid Table/ Det dækkede bord".

25. at lokaludvalget bevilger 65.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Østerbro Lokalråds 50 års jubilæum" som en underskudsgaranti.

26. "Vision for Østerbro anno 2050" ANSØGER HAR TRUKKET ANSØGNINGEN TILBAGE

27. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Fremtidens frivillighed".

28. at lokaludvalget bevilger 4.500 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Arrangementer i værestedet Ryes Café 2017" som en underskudsgaranti.

29. at lokaludvalget bevilger 20.000 kr. i 2017-puljemidler (minus udgifter til planlægning, erfaringsopsamling, metodehæfte og grafisk opsætning) til ansøgningen "Østerbro som generator for bæredygtig madkultur" som en underskudsgaranti.

Problemstilling

Der er til Østerbropuljen kommet 29 rettidigt indkomne ansøgninger. Disse ansøgninger er blevet forbehandlet af puljeudvalget på deres møde den 27. marts. På Puljeudvalgets møde deltog: Annette Engell, Dan Pedersen, Bjarne Vennike (ansøgning 1-15+25-26), Axel Thrige Laursen og Allan Marouf.

Ansøger til ansøgning 26 "Vision for Østerbro anno 2050" har meddelt sekretariatet, at de ønsker at trække ansøgningen fra behandling og i stedet arbejde videre med den.

Løsning

Nr. 1

 

Titel/ansøger

”Univers på vers” af Anders Jacobsen

Ansøgt beløb

36.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til 3 koncerter på 3 af bydelens plejehjem. Koncerterne henvender sig til hele familier og lægger op til, at plejehjemsbeboerne inviterer børn, børnebørn mv. til en koncertoplevelse på plejehjemmet.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Ansøgt 36.000 kr. til 3 koncerter, men bevilget 12.000 kr. til én koncert.

Koncerten blev holdt på et plejehjem for beboere med misbrugsbaggrund, og mange af disse havde ikke kontakt til familier, derfor ikke så mange besøgende som påregnet.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 36.000 kr. til 3 koncerter. Evalueringen viste stor interesse for den ene koncert i 2016, og puljeudvalget vil derfor gerne støtte op om projektet.

Nr. 2

 

Titel/ansøger

”Synliggørelse af Amerika Plads” af Grundejerforeningen Amerika Plads

Ansøgt beløb

21.700 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde nogle koncerter på Amerika Plads i forbindelse med CPH Jazzfestival. Ansøger vil gerne gøre opmærksom på området som en del af Østerbro.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 21.700 kr. til projektet. Det er et fint projekt, der sætter fokus på et nyt område på Østerbro og forsøger at skabe netværk til det etablerede. Projektet skaber liv i en del af byen, hvor der ikke sker så meget.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 21.700 kr. til projektet. Det er et fint projekt, der sætter fokus på et nyt område på Østerbro og forsøger at skabe netværk til det etablerede. Projektet skaber liv i en del af byen, hvor der ikke sker så meget.

 

Nr. 3

 

Titel/ansøger

”Den hemmelige have” af Elena Pecci

Ansøgt beløb

10.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at udarbejde et kunstværk på Byens Hegn ved Poul Henningsens Plads. Motivet er inspireret af junglen med træer, blomster og dyr.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Der er tidligere givet afslag til ansøgninger til Byens Hegn med henvisning til, at lokaludvalget tidligere har støttet projektet i opstarten, men gerne vil prioritere puljemidlerne anderledes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget har i en opstartsfase støttet op om Byens Hegn, men ønsker fremadrettet at prioritere puljemidlerne til øvrige projekter.

 

Nr. 4

 

Titel/ansøger

”Oplev at Fairtrade på Østerbro hos svalerne er andet end kaffe og bananer” af U-landsforeningen Svalerne

Ansøgt beløb

12.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til en event i den lokale afdeling af Svalernes Fair Trade butik på Århusgade. Der vil være musik og brugskunst samt mulighed for at købe butikkens varer og høre om fair tradeprincipperne.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at ansøgningen falder uden for rammerne af Østerbropuljen. Der er tale om promovering af én specifik forening, og der er ikke mulighed for at kunne følge den kommunale krone, da foreningen har som formål at generere et overskud der sendes som støtte til udvalgte U-landsprojekter. Desuden støttes udgifterne til transport og kost til gæst ikke, da det ikke anses som en del af aktiviteten.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 11.400 kr. til ansøgningen, dvs. det ansøgte beløb minus udgifter til kost/logi og transport. Det er et sympatisk projekt, der skaber opmærksomhed på og oplyser omkring Fair Trade-produkter. Puljeudvalget har diskuteret det kommercielle aspekt i ansøgningen i forhold til den øgede omsætning en sådan event ville give for en enkelt forretning. Udvalget har dog vurderet, at mersalget ikke er det primære formål med projektet.

 

Nr. 5

 

Titel/ansøger

”Familiespejder på Østerbro” af KFUM-Rosenvænget Gruppe

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at opstarte en familiespejdergruppe med base i Lutherkirken. Der planlægges ”møder” hver 14. dag, hvor børn og deres forældre sammen får en række (natur)oplevelser.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Der er tale om støtte til én enkelt gruppe, som dog er åben for alle interesserede. Det kan diskuteres om støtte til en spejdergruppe under KFUM vil være indirekte kan være forkyndende, sekretariatet vurderer dog umiddelbart ikke, at det vil være problematisk at støtte projektet.

Puljeudvalgets indstilling

Et flertal af Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 15.000 kr. til ansøgningen, dvs. det ansøgte beløb minus udgifter til anskaffelser af uniformer og tørklæder, da dette anses som udgifter til enkeltpersoner. Det er et sympatisk projekt, der skaber aktiviteter for børn med deres familier og sætter fokus på naturoplevelser.

Axel Thrige Laursen anbefaler, at der meddeles afslag, da der er tale om favorisering af én enkelt forening.

 

Nr. 6

 

Titel/ansøger

”Frisbee & Friends af Tuf Krenchel

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en række arrangementer i Fælledparken, hvor interesserede kan komme og prøve kræfter med at spille frisbee.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Der kan ifølge lokaludvalgets egne retningslinjer kun gives 15.000 kr. til anskaffelser. Ifølge budgettet er der anskaffelser for 30.650 kr.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 15.000 kr. til ansøgningen. Der gives begrænset støtte, da flere af budgettets udgifter anses som anskaffelser, og der ifølge lokaludvalgets retningslinjer kun gives op til 15.000 kr. hertil. Det er et netværksdannende projekt, hvor interesserede kan prøve kræfter med frisbees uden at være medlem af foreningen.

 

Nr. 7

 

Titel/ansøger

”Temporary Locals” af Temporary Locals

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til afholdelse af et event i bydelen, hvor deltagerne vil kunne møde østerbroere og udstillinger i det offentlige rum, der fortæller en historie om særkender for bydelen.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget anbefaler, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er meget løst beskrevet og konceptet virker ufærdigt og ukonkret og ikke særligt rettet mod Østerbro. Ansøger kan evt. arbejde videre med projektet og søge igen, såfremt der kommer et større fokus på bydelen.

 

Nr. 8

 

Titel/ansøger

”Skt. Hans i Kildevældsparken” af Kultur Østerbro

Ansøgt beløb

17.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til et Skt. Hans-arrangement i Kildevældsparken, hvor der vil være forskellige aktiviteter og underholdning for både børn og voksne.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Kultur Østerbro har de seneste par år afholdt arrangementet som en del af Kulturcenter Kildevæld-aktiviteterne. Lokaludvalget gav afslag på en samlet ansøgning med 3 arrangementer i 2017, heriblandt Skt. Hans med den kommentar, at ansøgningerne skulle indsendes enkeltvis, så der kunne tages stilling fra sag til sag.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet har kørt gennem flere år, og har også fået støtte fra lokaludvalget. Projektet burde i højere grad bæres af lokale kræfter og ikke som en del af Kultur Østerbro.

 

Nr. 9

 

Titel/ansøger

”Skt. Hans i Nordhavn” af Kultur Østerbro

Ansøgt beløb

16.700 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et Skt. Hans arrangement i Nordhavn (Århusgadekvarteret) for at starte en ny tradition blandt beboerne.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 6.000 kr. til ansøgningen. Det er en ny aktivitet i området, men projektet indeholder mange fordyrende elementer og mangler lokal forankring og medvirken.

 

Nr. 10

 

Titel/ansøger

”Fodboldturnering og Havefest med FC Græsrødderne og Østerbro” af Foreningen Villa Kultur

Ansøgt beløb

36.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et havearrangement ved Villa Kultur (Krausesvej 3), hvor der vil være forskellige aktiviteter og underholdning for gæsterne og fodboldturnering mellem et lokalt hold, FC Græsrødderne og nogle firmahold der sponserer Villa Kultur.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Lokaludvalget bør overveje, om aktiviteterne omkring fodboldturneringen er for lukket, da deltagelse heri primært er tiltænkt som en mulighed for sponsorer af huset. Desuden er der i budgettet budgetteret med 21.500 kr. til anskaffelser, hvor der ifølge Østerbropuljens retningslinjer kunne støttes med 15.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det vurderes, at fodboldturneringen er kommercielt baseret i forhold til FC Græsrødderne og de sponserede hold. Projektet burde kunne løbe rundt ved hjælp af sponsoraterne.

 

Nr. 11

 

Titel/ansøger

”Til bords med politikerne – Valgmiddag Kommunevalg 2017” af Bite Me Crew

Ansøgt beløb

15.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en middag, hvor deltagerne får mulighed for at møde politiske kandidater til kommunalvalget og tale med dem over en middag. Der roteres, så alle deltagere får mulighed for at møde flere forskellige politiske kandidater.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Et flertal af Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet har en for smal målgruppe, og der er flere fordyrende elementer i budgettet. Der er tale om promovering for en lille gruppe politikere, og et sådant arrangement burde i stedet være finansieret af partiforeningernes egne kasser.

Axel Thrige Laursen anbefaler, at der bevilges halvdelen af den ansøgte støtte, dvs. 7.500 kr. til projektet.

 

Nr. 12

 

Titel/ansøger

”Fotopakker for skoler på Østerbro” af Copenhagen Photofestival

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at lave et undervisningsforløb for interesserede skoleklasser med undervisning ud fra festivalens undervisningsportal og efterfølgende workshopforløb i gammeldags fototeknikker.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Ansøger søgte til 1. ansøgningsrunde om 70.000 kr. til nogle lydvandringer og fotoundervisningsforløb, hvor lokaludvalget meddelte afslag på baggrund af, at udvalget mente, at målgruppen var for snæver og ikke Østerbrorettet. Ansøgningen er i denne version revideret og fokuseret til udelukkende at omhandle undervisningsforløb.

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 20.000 kr. til ansøgningen. Det er et positivt samarbejde med bydelens skoler, der giver dem indblik i både den aktuelle udstilling men også i teknikken bag.

 

Nr. 13

 

Titel/ansøger

”Villahaven” af Henrik Hedegaard

Ansøgt beløb

3.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at indkøbe frø, stiklinger og redskaber til pasning af haven ved Krausesvej 3, hvor interesserede inviteres til at deltage i pasningen af haven. Afgrøder bruges til sociale arrangementer i løbet af året, fx til grillarrangementer og en høstfest.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Der er tidligere søgt støtte til at danne et fællesskab omkring haven i regi af det tidligere KW3. Projektet i 2016 blev dog ikke til noget på grund tagrenovering af huset og manglende ressourcer fra KW3s side.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 3.000 kr. til ansøgningen. Det er et netværksskabende og lokalt forankret projekt, der skaber liv i haven ved den gamle villa.

 

Nr. 14

 

Titel/ansøger

”Skt. Hans fest ved Sortedamsøen” af Fredens-Nazaret Kirker

Ansøgt beløb

30.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et Skt. Hans arrangement ved Sortedamsøen, primært for beboerne på den indre del af Østerbro med forskellig underholdning og båltænding.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet indeholder mange fordyrende budgetposter og udvalget henviser til, at kirkerne/menighedsrådene selv råder over aktivitetsmidler, der kan bruges til sådanne arrangementer.

 

Nr. 15

 

Titel/ansøger

”Mr. Park’s After School Matinee” af Tod Alan Spoerl

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at oprette en engelsksproget filmklub for børn, der mødes hver måned og ser en klassisk engelsksproget film.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Et flertal af puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et sympatisk projekt, men målgruppen vurderes at være for snæver og for lukket.

Axel Thrige Laursen anbefaler at der bevilges fuld støtte til projektet som tilskud til en ny aktivitet.

 

Nr. 16

 

Titel/ansøger

”Jungletrommer og dans for børn i Krudttønden og en introduktionsgang” af Foreningen Kulturbroen Folkloric

Ansøgt beløb

17.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til et undervisningsforløb for børn (vuggestue, børnehave og indskoling) i afrikansk dans og sang. Som noget nyt deltager en afrikansk trommeslager i undervisningen.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Ansøger har søgt Østebropuljen flere gange gennem de seneste år.

2016: ansøgt 47.300 kr. – afslag

2016: ansøgt 38.300 kr. – afslag

2016: ansøgt 12.000 kr. – afslag

2015: ansøgt 35.000 kr. – afslag

2015: ansøgt 32.900 kr. – afslag

Afslagene er givet med henvisning til, at der er tale om et tilbagevendende arrangement, der har kørt i bydelen over flere år. Projektet kan sammenholdes med øvrige folkeoplysende aktiviteter, der finansieres af deltagerbetaling.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet fik støtte i en opstartsfase, men der er tale om et tilbagevendende arrangement, der burde finansiere sig ved deltagerbetaling på linje med øvrige folkeoplysende aktiviteter.

 

Nr. 17

 

Titel/ansøger

”Lys, liv og kærlighed på Kildevældspladsens legeplads” af Camilla Lee Nissen

Ansøgt beløb

24.350 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et solhvervsarrangement på Kildevældsparkens legeplads, hvor børn og deres familier inviteres til at deltage i danseworkshops, høre musik mv.

Tidligere ansøgt/ evaluering

2016: ansøgt 54.900 kr., bevilget og forbrugt 17.000 kr.

2015: ansøgt, bevilget og forbrugt 17.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 24.350 kr. til ansøgningen. Det er et positivt, lokalt forankret projekt der skaber netværk mellem beboerne i området.

 

Nr. 18

 

Titel/ansøger

”Legen på kajen” af Kultur Østerbro/Havnekulturkontoret

Ansøgt beløb

16.356 kr.

Resumé

Der søges støtte til en række arrangementer i samarbejde med Legeskibet med undervisning i leg og bevægelse i ugens løb i dagtimerne. Projektet afsluttes lørdag med en event, hvor lokalmiljøets egne netværk er med til at arrangere den fælles event.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der bevilges 10.000 kr. til opstart af en ny aktivitet i området. Der er mange fordyrende elementer, og projektet bør i højere grad bygge på frivillige kræfter.

 

Nr. 19

 

Titel/ansøger

”Readathon” af Kultur Østerbro

Ansøgt beløb

5.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til en event på Østerbro Bibliotek, hvor biblioteket holdes åbent i 24 timer, hvor deltagerne kan gå på opdagelse og få råd og inspiration fra en bibliotekar. Desuden deltager en lokal forfatter og fortæller om sit forfatterskab, der primært henvender sig til unge.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 5.000 kr. Det er et nyt initiativ i bydelen, hvor unge inviteres ind på biblioteket til inspiration.

 

Nr. 20

 

Titel/ansøger

”Mordgåden om Maries morder” af Kultur Østerbro

Ansøgt beløb

7.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et foredrag med forfatteren Peer Kaae, der fortæller om sin nye bog ”Maries morder”.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er ikke tilstrækkeligt bydelsrettet og finansieringen burde i stedet ligge i delatgerbetaling.

 

Nr. 21

 

Titel/ansøger

”Hajduk Asyl Cup 2017” af Hajduk Spul

Ansøgt beløb

48.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en fodboldturnering i Ryparkens Idrætspark delvist med asylsansøgere på holdene og delvist med lokale fodboldhold.

Tidligere ansøgt/ evaluering

2016: Ansøgt 29.000 kr., bevilget og forbrugt 15.000 kr.

Projektet i 2016 viste, at det var vanskeligt at få tilstrækkeligt mange deltagende asylansøgere og derfor var man nødt til også at invitere lokale spillere, og dette er videreført til dette års ansøgning.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Et flertal af puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 38.000 kr., hvor der er fratrukket 10.000 kr. til livemusik, som synes unødvendigt fordyrende for projektets hovedformål.

Annette Engell anbefaler, at der meddeles afslag til ansøgningen.

 

Nr. 22

 

Titel/ansøger

”Transparens” af Den Frie Udstillingsbygning

Ansøgt beløb

19.618,75 kr.

Resumé

Der søges støtte til et undervisningsforløb for 4 børnehavegrupper med 3 kunstnere der skal involvere lokale førskolebørn i forskellige skabelsesprocesser. Der sluttes med et fælles projekt om en totalinstallation i bydelen.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Den Frie Udstillingsbygning ligger i Indre By bydel.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet foregår i Indre By bydel og vurderes derfor ikke i tilstrækkelig grad at være bydelsrettet. Desuden vurderer udvalget, at flere af de temaer, der tages op, allerede behandles i børnehaverne.

 

Nr. 23

 

Titel/ansøger

”Futsal for Østerbros ungdom” af Street Society

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til et træningsforløb med futsal, hvor der samtidigt uddannes rollemodeller der kan støtte op omkring varetagelsen af projektet og involveringen af unge.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Ansøger sendte ansøgningen ind til 1. ansøgningsrunde, hvor der søgtes støtte til en dato i januar. Ansøgningen blev administrativt afvist, da der ikke ydes støtte til aktiviteter der foregår før behandlingstidspunktet. Ansøger har derfor genfremsendt ansøgningen, hvor der søges til hele årets træningsforløb.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes vedr. aktiviteterne i 2017. Det er et nyt initiativ, der skaber aktiviteter for unge, der ikke umiddelbart ville komme i de etablerede foreninger.

 

Nr. 24

 

Titel/ansøger

”Udstillingen: The Laid Table/ Det dækkede bord” af Keramiker, Helene Schjødts butik og værksted

Ansøgt beløb

25.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til udstilling af glas, keramik og tekstilkunst i forbindelse med Designfestivalen. Ansøger har inviteret både danske og udenlandske kunsthåndværkere til at udstille deres værker.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Det vurderes at udgifter til transport af værkerne ikke er en del af selve aktiviteten og derfor ikke bør støttes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er ikke tilstrækkeligt bydelsrettet, og det kommer primært en enkelt forretning til gode.

 

Nr. 25

 

Titel/ansøger

”Østerbro Lokalråds 50 års jubilæum” af Østerbro Lokalråd

Ansøgt beløb

65.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at holde en åben reception i anledning af lokalrådets jubilæum, hvor der udstilles forskelligt materiale der fortæller om lokalrådets arbejde i bydelen.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Der er tidligere givet afslag på støtte til jubilæumsarrangementer, med henvisning til, at jubilæer oftest er at betragte som interne arrangementer. Sekretariatet vurderer dog, at der med denne ansøgning er tale om et offentligt tilgængeligt arrangement.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 65.000 kr.. Udvalget vil gerne støtte op om projektet der viser en gennemgang af Lokalrådets arbejde i bydelen gennem tiden og ad den vej sætte fokus på lokaldemokrati.

 

Nr. 26

ANSØGER HAR TRUKKET ANSØGNINGEN TILBAGE

Titel/ansøger

”Vision om Østerbro anno 2050” af Østerbro Lokalråd

Ansøgt beløb

 

Resumé

 

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

 

 

Nr. 27

 

Titel/ansøger

”Fremtidens Frivillighed” Nabo Østerbro

Ansøgt beløb

36.750 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en minikonference omkring frivillighed for at sætte fokus på frivillighed i kommunalt funderede projekter.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der gøres allerede meget på frivillighedsområdet, også på det kommunale område. Projektets målgruppe synes i øvrigt for smal.

 

Nr. 28

 

Titel/ansøger

”Arrangementer i værestedet Ryes Café forår 2017” af Værestedet Ryes Café

Ansøgt beløb

4.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde to aktiviteter i værestedets café, et foredrag og en grillfest.

Tidligere ansøgt/ evaluering

2016: Julefest ansøgt, bevilget og forbrugt 3.500 kr.

2016: 25 års jubilæum ansøgt og bevilget 9.000, forbrugt 4.009 kr.

2015: Cafearrangementer ansøgt og bevilget 11.800, forbrugt 8.993 kr.

2015: Cafeaftener ansøgt og bevilget 9.700 kr., forbrugt 7.924 kr.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 4.500 kr. Det er et lokalt og netværksdannende projekt, der skaber aktiviteter for ensomme og socialt udsatte borgere i bydelen.

 

Nr. 29

 

Titel/ansøger

”Østerbro som generator for bæredygtig madkultur og lokalt naboskab” af Bugging Denmark

Ansøgt beløb

34.750 kr.

Resumé

Der søges støtte til at igangsætte en række folkekøkkener på Østerbro, hvor fokus er på spiselige insekter.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at der i budgettet er nogle publikumsrelaterede udgifter og udgifter til research og forberedelse. De sidstnævnte bør ikke støttes, da de ikke er en del af aktiviteten og derfor må ses som interne udgifter.

Puljeudvalgets indstilling

Et flertal af puljeudvalget indstiller, at der bevilges 20.000 kr. til ansøgningen. Det er et nyt initiativ i bydelen der skaber netværk omkring folkekøkken. Dog støttes udgifter til planlægning, erfaringsopsamling, metodehæfte og grafisk opsætning ikke.

Annette Engell anbefalede at meddele afslag til ansøgningen.

 

 

Økonomi

Lokaludvalget har i 2017 af Borgerrepræsentationen fået udlagt 3.532.000 kr. til selvstændig varetagelse.

Der er dags dato disponeret 1.516.240 og resterer således 2.015.760 kr. til disponering.

Der er til denne ansøgningsrunde indstillet for 324.950 kr.

Videre proces

Sekretariatet varetager den videre sagsbehandling og meddeler ansøgeren lokaludvalgets beslutninger.

Beslutning

Efter forslag fra puljeudvalget behandledes ansøgningerne i en anden rækkefølge end den i dagsordenen angivne.

Først behandledes ansøgningerne nr. 20-29. Derefter blev ansøgningerne behandlet i rækkefølgen 1-20.

 

20. "Mordgåden om Maries Morder"

Lokaludvalget stemte om indstilling om at meddele afslag til ansøgningen.

For: 8 stemmer (Sheku Amadu Jalloh, Axel Thrige Laursen, Asger Khanna, Annette Engell, Dan Pedersen, Allan Marouf, Arvin Storgaard og Bo Sandberg)

Imod: 3 stemmer (Mette Mertz, Kjeld Kristian Lykke og Finn Larsen)

Undlod: 5 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, Lartey Lawson, Flemming Møller Bygwraa, Niels-Erik Andersen og Vagn Pedersen)

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen efter afstemning.

 

21. "Hajduk Asyl Cup 2017"

Lokaludvalget stemte om indstilling om bevilling af 38.000 kr. til ansøgningen.

For: 12 stemmer (Allan Marouf, Sheku Amadu Jalloh, Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, Lartey Lawson, Niels-Erik Andersen, Vagn Pedersen,Axel Thrige Laursen, Asger Khanna, Bo Sandberg, Finn Larsen og Dan Pedersen)

Imod: 2 stemmer (Kjeld Kristian Lykke og Annette Engell)

Undlod: 2 stemmer (Flemming Møller Bygwraa og Arvin Storgaard)

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 38.000 kr. til ansøgningen efter afstemning.

 

22. "Transparens"

Mette Mertz stillede ændringsforslag om bevilling af 6.000 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 5 stemmer (Mette Mertz, Lartey Lawson, Vagn Pedersen, Finn Larsen og Bo Sandberg)

Imod: 9 stemmer (Shaku Amadu Jalloh, Bjarne Gantzel Pedersen, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Axel Thrige Laursen, Annette Engell, Dan Pedersen og Allan Marouf)

Undlod: 2 stemmer (Flemming Møller Bygwraa og Asger Khanna)

Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget godkendte indstillingen om at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

 

23. "Futsal for Østerbros ungdom"

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 30.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

 

24. "The Laid Table/Det dækkede bord"

Kjeld Kristian Lykke stillede ændringsforslag om bevilling af 10.000 kr. til ansøgningen

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 5 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, Lartey Lawson, Kjeld Kristian Lykke og Vagn Pedersen)

Imod: 8 stemmer (Allan Marouf, Sheku Amadu Jalloh, Arvin Storgaard, Axel Thrige Laursen, Asger Khanna, Bo Sandberg, Annette Engell og Dan Pedersen)

Undlod: 3 stemmer (Flemming Møller Bygwraa, Niels-Erik Andersen og Finn Larsen)

Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget stemte om indstilling om at meddele afslag til ansøgningen:

For: 9 stemmer (Allan Marouf, Sheku Amadu Jalloh, Niels-Erik Andersen, Arvin Storgaard, Axel Thrige Laursen, Asger Khanna, Bo Sandberg, Annette Engell og Dan Pedersen)

Imod: 1 stemme (Kjeld Kristian Lykke)

Undlod: 6 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, Lartey Lawson, Flemming Møller Bygwraa, Vagn Pedersen og Finn Larsen)

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen efter afstemning.

Kjeld Kristian Lykke og Arvin Storgaard afgav følgende protokolbemærkning: Medlemmerne Arvin Storgaard og Kjeld Lykke er uenige i afslaget til ansøgning om støtte til Udstillingen "The Laid Table" /" Det dækkede bord". Vi foreslog et støttebeløb på 10.000 kr., men det blev nedstemt.
I begrundelsen for afslaget anføres, at projektet ikke er tilstrækkeligt bydelsrettet. Det forekommer som en noget sygelig begrundelse. Udstilleren og ansøgeren er keramiker og har butik og værksted i Classensgade. Udstillingen er tænkt som et led i Designfestivalen, som afholdes 4. maj - 4. juli i København, og hvor man skulle tro, at det ville være vigtigt, at Østerbro lokalt er med. Hvis man ellers vil støtte kunst og kunstnerisk udfoldelse på Østerbro. Den lokale Østerbro-deltagelse var tænkt at foregå i Museumsbygningen på Kastelsvej med postnummeret 2100 Ø. Udstillingen henvender sig ikke mindst til borgerne på Østerbro, hvor man regner med et besøgstal på 500. Der gøres en stor indsats for at gøre opmærksom på udstillingen. Så at hævde, at udstillingen ikke skulle være bydelsrettet, er mere end misvisende.
Det fremføres endvidere i begrundelsen for afslaget, at arrangementet primært kommer en enkelt forretning til gode. Også her er begrundelsen for afslaget af morbid karakter. Der er tale om, at 16 forskellige professionelle håndværkere inden for keramik, glas og tekstil er inviteret til at udstille. Disse kunsthåndværkere kommer både fra indland og udland. Der er tale om, at udstillingen, som nævnt, foregår i Museumsbygningen, og ikke hos en enkelt kunstner. At et enkelt værksted, som her, har taget initiativet er kun særdeles prisværdigt.
Det er vor opfattelse, at begrundelserne for afslaget er useriøse og til ugunst for et ønskeligt blomstrende kunst- og kulturliv på Østerbro.

25. "Østerbro Lokalråds 50 års jubilæum"

Axel Thrige Laursen erklærede sig inhabil og forlod lokalet under behandlingen af ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om indstilling om bevilling af 65.000 kr. til ansøgningen.

For: 13 stemmer (Allan Marouf, Bjarne Gantzel Pedersen, Sheku Amadu Jalloh, Mette Mertz, Lartey Lawson, David Rønne, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Asger Khanna, Bo Sandberg, Finn Larsen, Annette Engell og Dan Pedersen)

Imod: 1 stemme (Flemming Møller Bygwraa)

Undlod: 2 stemmer (Vagn Pedersen og Niels-Erik Andersen)

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 65.000 kr. til ansøgningen.

David Rønne mødte lige kl. 17. 35 inden behandlingen af denne ansøgning og deltog i mødet fra dette tidspunkt

26. Ansøgeren har trukket ansøgningen tilbage, og Lokaludvalget behandlede derfor ikke denne ansøgning

27. "Fremtidens frivillighed"

Finn Larsen erklærede sig inhabil og forlod lokalet under behandlingen af ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om indstilling om at meddele afslag til ansøgningen

For: 12 stemmer (Allan Marouf, Sheku Amadu Jalloh, Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, David Rønne, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Axel Thrige Laursen, Asger Khanna, Annette Engell og Dan Pedersen)

Imod: 2 stemmer (Flemming Møller Bygwraa og Bo Sandberg)

Undlod: 1 stemme (Vagn Pedersen)

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen efter afstemning.

 

28. "Arrangementer i værestedet Ryes Café"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 4.500 kr. til ansøgningen uden afstemning.

29. "Østerbro som generator for bæredygtig madkultur og kulturelt naboskab"

Lokaludvalget stemte om indstilling om bevilling af 20.000 kr. til ansøgningen.

For: 9 stemmer (Allan Marouf, Sheku Amadu Jalloh, Mette Mertz, David Rønne, Vagn Pedersen, Axel Thrige Laursen, Asger Khanna, Bo Sandberg og Dan Pedersen)

Imod: 7 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, Flemming Møller Bygwraa, Lartey Lawson, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Finn Larsen og Annnette Engell)

Undlod: 2 stemmer (Niels-Erik Andersen og Astrid Kappel Nielsen)

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 20.000 kr. til ansøgningen (minus udgifter til planlægning, erfaringsopsamling, metodehæfte og grafisk opsætning).

Kjeld Kristian Lykke og Arvin Storgaard afgav følgende protokolbemærkning:

Medlemmerne Arvin Storgaard og Kjeld Lykke kan ikke støtte ansøgningen "Østerbro som generator for bæredygtig madkultur og lokalt naboskab".

Det er anerkendelsesværdigt, at der arbejdes med at udvikle bæredygtig madkultur både globalt og lokalt. Men at anvende offentlige midler til etablering af et folkekøkken med spiselige insekter, som skal sætte Østerbro på det gastronomiske landkort, er skudt helt ved siden af. Hvis det skulle være, ville støtte til etablering af et mere traditionelt folkekøkken være mere på sin plads som ramme om fællesskab med socialt og demokratisk sigte.

I øvrigt er det forbavsende, at under 10 % af det fremlagte budget går til insektfremstilling. Man må formode, at der skal et meget stort antal eksemplarer til, hvis man vil skabe en ret med helstegte ørentvister. Desuden er det noget betænkeligt at genindføre køkkenkakerlakker og sølvkræ i de private husholdninger, for slet ikke at tale om på Restauranter. Og sådan en levende vortebider på maden kan nu godt også blive en ubehagelig oplevelse.

Der er i projektet ikke søgt redegjort for ressourceforbruget og de deraf følgende konsekvenser for klima- og miljø ved opdræt og fremstilling af insekterne, hvilket er en klar svaghed. Det er også afgørende, at der er mange andre og mere slagkraftige måder at anvende offentlige midler på med formålet bæredygtig madkultur.

1. "Univers på vers"

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 36.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

2. "Synliggørelse af Amerika Plads"

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 21.700 kr. til ansøgningen uden afstemning.

3. "Den hemmelige have"

Lokaludvalget stemte om indstilling om at meddele afslag til ansøgningen.

For: 12 stemmer (Allan Marouf, Sheku Amadu Jalloh, Bjarne Gantzel Pedersen, Lartey Lawson, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Axel Thrige Laursen, Asger Khanna, Bo Sandberg, Anette Engell og Dan Pedersen)

Imod: 5 stemmer (Mette Mertz, Flemming Møller Bygwraa, Vagn Pedersen, Astrid Kappel Nielsen og David Rønne)

Undlod: 1 stemme (Finn Larsen)

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen efter afstemning.

4. "Oplev Fairtrade på Østerbro hos Svalerne"

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 11.400 kr. til ansøgningen (minus udgifter til kost/logi og transport) uden afstemning.

5. "Familiespejder på Østerbro"

Lokaludvalget stemte om indstilling om at bevilge 15.000 kr. til ansøgningen.

For: 6 stemmer (Allan Marouf, Sheku Amadu Jalloh, Lartey Lawson, Kjeld Kristian Lykke, Annette Engell og Dan Pedersen)

Imod: 7 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, David Rønne, Niels-Erik Andersen, Vagn Pedersen, Astrid Kappel Nielsen, Axel Trige Laursen og Bo Sandberg)

Undlod: 5 stemmer (Mette Mertz, Asger Khanna, Finn Larsen, Arvin Storgaard og Flemming Møller Bygwraa)

Indstillingen faldt

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

6. "Frisbee & Friends"

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 15.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

7. "Temporary Locals"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

8. "Skt. Hans i Kildevældsparken"

Lokaludvalget stemte om indstilling om at meddele afslag til ansøgningen:

For: 5 stemmer (Allan Marouf, David Rønne, Asger Khanna, Annette Engell og Dan Pedersen)

Imod: 13 stemmer (Sheku Amadu Jalloh, Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, Lartey Lawson, Flemming Møller Bygwraa, Jan Gebhardt Pedersen, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Vagn Pedersen, Astrid Kappel Nielsen, Bo sandberg, Finn Larsen og Arvin Storgaard)

Undlod: 2 stemmer (Axel Thrige Laursen og Morten Buchwald Hansen)

Indstillingen faldt

Lokaludvalget stemte om ansøgningen om bevilling af 17.500 kr. til ansøgningen:

For: 13 stemmer (Sheku Amadu Jalloh, Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, Lartey Lawson, Flemming Møller Bygwraa, Jan Gebhardt Pedersen, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Vagn Pedersen, Astrid Kappel Nielsen, Bo sandberg, Finn Larsen og Arvin Storgaard)

Imod: 5 stemmer (Allan Marouf, David Rønne, Asger Khanna, Annette Engell og Dan Pedersen)

Undlod: 2 stemmer (Axel Thrige Laursen og Morten Buchwald Hansen)

Lokaludvalget godkendte ansøgning om 17.500 kr. efter afstemning.

Sheku Amadu Jalloh forlod mødet kl. 20.15 og deltog ikke i behandlingen af nedenstående ansøgninger.

9. "Skt. Hans i Nordhavn"

Kjeld Kristian Lykke stille ændringsforslag om bevilling af 16.700 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 12 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, Flemming Møller Bygwraa, Lartey Lawson, Jan Gebhardt Pedersen, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Vagn Pedersen, Astrid Kappel Nielsen, Bo Sandberg og Finn Larsen)

Imod: 5 stemmer (Axel Thrige Laursen, Asger Khanna, Annette Engell, Dan Pedersen og Allan Marouf)

Undlod: 2 stemmer (David Rønne og Morten Buchwald Hansen)

Lokaludvalget godkendte ændringsforslag om bevilling af 16.700 kr. til ansøgningen efter afstemning.

10. "Fodboldturnering og havefest med FC Græsrødderne og Østerbro"

Mette Mertz stille ændringsforslag om bevilling af 19.500 kr. til budgetposterne musikere/DJ, musikudstyr, forplejning frivillige, grafisk tryk og promovering/markedsføring.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 7 stemmer (Mette Mertz, Lartey Lawson, David Rønne, Morten Buchwald Hansen, Bo Sandberg, Finn Larsen, Jan Gebhardt Pedersen)

Imod: 10 stemmer (Flemming Møller Bygwraa, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Axel Thrige Laursen, Astrid Kappel Nielsen, Asger Khanna, Annette Engell, Dan Pedersen og Allan Marouf)

Undlod: 2 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen og Vagn Pedersen)

Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

Bo Sandberg forlod mødet kl. 20.20 efter behandlingen af denne ansøgning. 

11. "Til bords med politikerne"

Axel Thrige Laursen stillede ændringsforslag om at bevilge 7.500 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 3 stemmer (Finn Larsen, Axel Thrige Laursen og Mette Mertz)

Imod: 13 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, Flemming Møller Bygwraa, David Rønne, Jan Gebhardt Pedersen, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Vagn Pedersen, Astrid Kappel Nielsen, Asger Khanna, Allan Marouf, Annette Engell og Dan Pedersen)

Undlod: 2 stemmer (Lartey Lawson og Morten Buchwald Hansen)

Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

12. "Fotopakker for skoler på Østerbro"

Lokaludvalget godkendte indstilling at bevilge 20.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

13. "Villahaven"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 3.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

14. "Skt. Hans Fest ved Sortedamsøen"

Kjeld Kristian Lykke stille ændringsforslag om bevilling af 15.250 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 14 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, Lartey Lawson, Flemming Møller Bygwraa, David Rønne, Jan Gebhardt Pedersen, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Vagn Pedersen, Astrid Kappel Nielsen, Axel Thrige Laursen, Asger Khanna og Finn Larsen)

Imod: 3 stemmer (Allan Marouf, Dan Pedersen og Annette Engell)

Undlod: 0 stemmer

Lokaludvalget godkendte ændringsforslag om bevilling af 15.250 kr. til ansøgningen efter afstemning.

15. "Mr. Parks After School Matinee"

Mette Mertz stillede ændringsforslag om bevilling af 25.000 kr. til ansøgningen under forudsætning af, at der sendes invitationer til alle skoler på Østerbro.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 6 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, Lartey Lawson, David Rønne, Asger Khanna og Finn Larsen)

Imod: 10 stemmer (Jan Gebhardt Pedersen, Niels-Erik Andersen, Kjeld Kristian Lykke, Arvin Storgaard, Vagn Pedersen, Astrid Kappel Nielsen, Morten Buchwald Hansen, Annette Engell, Dan Pedersen og Allan Marouf)

Undlod: 2 stemmer (Axel Thrige Laursen og Flemming Møller Bygwraa)

Ændringsforslaget faldt

Lokaludvalget godkendte indstilling om at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

16. "Jungletrommer og dans for børn i Krudttønden"

Kjeld Kristian Lykke stillede ændringsforslag om bevilling af 8.500 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 8 stemmer (Bjarne Gantzel Pedersen, Mette Mertz, Lartey Lawson, Flemming Møller Bygwraa, David Rønne, Kjeld Kristian Lykke, Vagn Pedersen og Finn Larsen)

Imod: 7 stemmer (Morten Buchwald Hansen, Axel Thrige Laursen, Asger Khanna, Annette Engell, Dan Pedersen, Allan Marouf og Arvin Storgaard)

Undlod: 3 stemmer (Astrid Kappel Nielsen, Jan Gebhardt Pedersen og Niels-Erik Andersen)

Lokaludvalget godkendte ændringsforslaget om bevilling af 8.500 kr. til ansøgningen efter afstemning.

17. "Lys, liv og kærlighed på Kildevældsparkens legeplads"

Lokaludvalget godkendte indstilling om bevilling af 24.350 kr. til ansøgningen uden afstemning.

18. "Legen på kajen"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 10.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

19. "Readathon"

Lokaludvalget godkendte indstilling om at bevilge 5.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

Til top