Mødedato: 03.02.2009, kl. 19:00

Intern høring vedr. Hjørringgade (15 min)

Intern høring vedr. Hjørringgade (15 min)

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 3. februar 2009

 

 

Åbne punkter

 

6.      Intern høring vedr. Hjørringgade (15 min)

ØST  18/2009

 

INDSTILLING

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1.      at lokaludvalget træffer beslutning om svar til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. startredegørelse for "Hjørringgade".

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning i mødet den 3. februar 2009

1.      Der var følgende ændringsforslag i forhold til udkast til svar vedr. startredegørelse for "Hjørringgade":

"Forslaget går imod Østerbro Lokaludvalgs tidligere udtalelse om passende placering for højhuse, og Østerbro Lokaludvalg vedlægger derfor denne som bilag.

 

Østerbro Lokaludvalg ønsker at se miljøscreeningen for lokalplanen og anbefaler endvidere, at der laves en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, der bl.a. vurderer en trafikal merbelastning".

 

Østerbro Lokaludvalg stemte om ændringsforslaget. Stemmerne fordelte sig således: For ændringsforslaget var 16 stemmer, imod ændringsforslaget var 2 stemmer. 2 undlod at stemme. Således blev udkast til svar med ovenstående ændringer vedtaget efter afstemning.

 

PROBLEMSTILLING

Østerbro Lokaludvalg har modtaget en intern høring forud for udarbejdelse af planforslag/tillæg for et højhushotel i Hjørringgade. Arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg har på vegne af ejer af ejendommen Hjørringgade 35, matr. Nr. 4738, fremsendt projektforslag til opførelse af en bygning med et højhus. Huset skal supplere hotel- og konferencefaciliteterne i Charlottehaven, der har samme ejer, og ligger umiddelbart på den modsatte side af Hjørringgade.

 

Da projektet i væsentlig grad overskrider lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent, bygningshøjder og etageantal, forudsætter gennemførelse af projektet udarbejdelse af et tillæg til den gældende lokalplan samt ændringer i forhold til Kommuneplan 2005.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der udarbejdes det nødvendige plangrundlag for udvikling af projektet, der efter forvaltningens opfattelse er et fint eksempel på, hvordan et højhus kan udformes i en meget slank udgave. Huset vil ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen være referencemodel for kommende højhuse i København, og det vil med sine arkitektoniske kvaliteter fremtræde som en fin og markant bygning tæt på den kollektive trafik ved Nordhavn Station.

 

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har den 10. december 2008 behandlet startredegørelse vedr. "Hjørringgade" forud for igangsættelse af forslag til tillæg til lokalplan nr. 306 "Hjørringgade". Østerbro Lokaludvalg er i denne forbindelse blevet bedt om at komme med bemærkninger til projektet forud for udarbejdelse af planforslag/tillæg. Østerbro Lokaludvalgs svar skal afleveres senest den 27. februar 2009.

 

Fagudvalget for Teknik og Miljø har behandling sagen og udarbejdet vedlagte forslag til bemærkninger til startredegørelsen vedr. "Hjørringgade".

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalget tilslutter sig vedlagte udkast til svar i den interne høring om Hjørringgade.

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet sender det besluttede svar til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

BILAG

§        Bilag 11: Startredegørelse vedr. "Hjørringgade".

§        Bilag 12: Høringssvar fra ØLU vedr. "Højhuse i København" - 100407

§        Bilag 13: Forslag til svar vedr. "Hjørringgade".

 

 



 

Til top