Mødedato: 03.02.2009, kl. 19:00

Ansøgninger om puljemidler (20 min)

Ansøgninger om puljemidler (20 min)

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 3. februar 2009

 

 

Åbne punkter

 

4.      Ansøgninger om puljemidler (20 min)

ØST  16/2009

INDSTILLING

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1.      at lokaludvalget træffer beslutning om de 4 indkomne ansøgninger om puljemidler til Østerbro Lokaludvalg. 

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning i mødet den 3. februar 2009

1.      Østerbro Lokaludvalg traf følgende beslutninger i forhold til de 4 indkomne ansøgninger:

 

a.       Ansøgning fra Strandgruppen – Offentligt oplysnings- og koordineringsmøde om den kommende badestrand

John Bloch-Poulsen, Torkil Groving og Torben Adelborg-Beck erklærede sig inhabile og forlod mødet under behandling af denne ansøgning.

Østerbro Lokaludvalg besluttede at tild ele det fulde ansøgte beløb på kr. 14.800. 

 

b.      Ansøgning fra Østerbro Lokalråd – Høring om Øster Allé

Formand Axel Thrige Laursen orienterede om, at Østerbro Lokalråd har trukket sin ansøgning, da lokalrådet ikke længere har behov for midlerne.

 

c.      Ansøgning fra Elisabeth Lange – Afrikansk dans for dagplejemødre på Østerbro

Østerbro Lokaludvalg stemte om, hvorvidt der skulle tildeles støtte til projektet. Stemmerne fordelte sig således: For tildeling af støtte: 5 stemmer, imod tildeling af støtte: 7 stemmer, 8 undlod at stemme. Således besluttede Østerbro Lokaludvalg efter afstemning, at afvise ansøgningen med den begrundelse, at samme formål og arrangør har været tilgodeset et antal gange tidligere, og en fortsat støtte vil derfor få karakter af driftslignende tilskud.

d.      Ansøgning fra Kunst 2100 – Åbne værksteder på Østerbro 28. og 29. marts 2009

Østerbro Lokaludvalg besluttede at tildele det fulde ansøgte beløb på kr. 15.000. 

 

PROBLEMSTILLING

Østerbro Lokaludvalg har af Københavns Borgerrepræsentation fået bevilliget kr. 4.902.000 i puljemidler for 2009 til lokale, bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter.

 

Østerbro Lokaludvalg har besluttet, at der ud af det samlede budget på kr. 4.902.000 i puljemidler foreløbigt bliver afsat kr. 1.000.000. til Østerbropuljen.

 

Østerbro Lokaludvalg har modtaget 4 nedenstående ansøgninger om puljemidler:

Samlet ansøges for kr. 46.800 fra Østerbropuljens 2009 midler.

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

§        Ansøgning fra Strandgruppen – Offentligt oplysnings- og koordineringsmøde om den kommende badestrand

Strandgruppen søger om støtte til afholdelse af et oplysningsmøde om den kommende badestrand ved Svanemøllen. Formålet er at komme i dialog med fremtidige brugere af stranden, så der kan opnås et overblik over hvordan stranden kan bruges. Der søges om støtte til lokaleleje, annoncering samt forplejning i forbindelse med mødet. Tidspunkt for mødet er endnu ikke helt afklaret, men det finder sted i februar 2009 eller marts 2009. Der søges udelukkende støtte fra Østerbro-puljen. Der søges om kr. 14.800. Fagudvalget for Teknik og Miljø har behandlet ansøgningen og indstiller til Østerbro Lokaludvalg, at ansøgningen imødekommes. Sekretariatet har ingen bemærkninger til ansøgningen.

 

§        Ansøgning fra Østerbro Lokalråd – Høring om Øster Allé.

Østerbro Lokalråd har på sidste møde den 20. januar 2009 søgt og fået støtte til afholdelse af et borgermøde i forbindelse med høring om Øster Allé. Formålet er at informere borgerne om planerne for Øster Allé. Mødet afholdes den 3. februar 2009. På lokaludvalgets møde den 20. januar 2009 besluttede udvalget at bevilge kr. 3.500 til formålet. Efter bevillingsmødet har Østerbro Lokalråd fremsendt en supplerende ansøgning, hvori lokalrådet søger om støtte til annoncering af borgermødet, hvad lokalrådet havde glemt i den første ansøgning. Der søges om kr. 2.000. Fagudvalget for Teknik og Miljø har behandlet ansøgningen og indstiller til Østerbro Lokaludvalg, at ansøgningen imødekommes såfremt der ikke er nogen formelle problemer. Sekretariatet har ingen bemærkninger til ansøgningen.

 

§        Ansøgning fra Elisabeth Lange – Afrikansk dans for dagplejemødre på Østerbro

Elisabeth Lange søger om støtte til afholdelse af 12 arrangementer for dagsplejebørn på Østerbro hvor børnene danser afrikansk dans. Formålet er at stimulere børnene motorisk, musikalsk, socialt og rytmisk. Der søges om støtte til underviser og lokaleleje. Arrangementerne finder sted i Krudttønden hver mandag fraregnet ferier fra den 9. februar 2009 til den 25. maj 2009. Der søges udelukkende støtte fra Østerbro-puljen. Der søges om kr. 15.000. Fagudvalget for Børn og Ungdom har behandlet ansøgningen og indstiller til Østerbro Lokaludvalg, at ansøgningen ikke imødekommes. Fagudvalget bemærker, at samme formål og samme arrangør har vær et tilgodeset et antal gange tidligere, og en fortsat støtte må anses som driftsstøtte. Sekretariatet har ingen bemærkninger til ansøgningen.

 

§        Ansøgning fra Kunst 2100 – Åbne værksteder på Østerbro 28. og 29. marts 2009

Kunst 2100 søger om støtte til afholdelse af udstillingen "åbne værksteder på Østerbro", hvor ca. 30 kunstnere vil åbne deres værksteder på 11-12 forskellige steder på Østerbro. Formålet er at formidle kunst og kultur til alle borgere på Østerbro og skabe netværk mellem kunstnere i bydelen. Der søges om støtte til informationsmateriale, PR og annoncering. Udstillingen finder sted den 28. og 29. marts 2009. Der søges udelukkende støtte fra Østerbro-puljen. Der søges om kr. 15.000. Fagudvalget for Kultur og Fritid har behandlet ansøgningen og vil fremlægge sin indstilling på mødet den 3. februar 2009. Sekretariatet har ingen bemærkninger til ansøgningen.

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg tager stilling til de 4 indkomne ansøgninger om støtte fra Østerbropuljen.

 

ØKONOMI

Østerbro Lokaludvalg har af Københavns Borgerrepræsentation fået bevilliget kr. 4.902.000 i puljemidler for 2009 til lokale, bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter.

 

På mødet den 9. december 2008 vedtog Østerbro Lokaludvalg, at der ud af det samlede budget på kr. 4.902.000. i puljemidler foreløbigt bliver afsat kr. 1.000.000. til Østerbro-puljen.

 

Forud for mødet har Østerbro Lokaludvalg allerede disponeret over kr. 465.300 af Østerbro-puljen for 2009. Der søges samlet for kr. 46.800. fra Østerbro-puljen. Vælger Østerbro Lokaludvalg at imødekomme samtlige ansøgninger, afsættes midlerne af Østerbro-puljen for 2009. Herefter vil det disponible beløb for Østerbro-puljen for resten af 2009 være kr. 487.900.

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til ansøgerne, og forestår den videre sagsbehandling.

 

BILAG

§        Bilag 4: Ansøgning fra Strandgruppen – møde om badestrand

§        Bilag 5: Ansøgning fra Østerbro Lokalråd – Høring om Øster Allé

§        Bilag 6: Ansøgning fra Elisabeth Lange – Afrikansk dans for dagplejemødre

§        Bilag 7: Ansøgning fra Kunst 2100 – Åbne værksteder

 



 

Til top