Mødedato: 02.06.2009, kl. 19:00

Indvielse af Østerbro Stadion (15 min)

Indvielse af Østerbro Stadion (15 min)

Østerbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 2. juni 2009

 

 

9.      Indvielse af Østerbro Stadion (15 min)

ØST  90/2009

BESLUTNING

Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

 

  1. at. Lokaludvalget drøfter hvorvidt man ønsker at arrangere indvielse af det nyrenoverede Østerbro Stadion.
  2. at. Lokaludvalget beslutter at afsætte 35.000 kr. i puljemidler til indvielsen af Østerbro Stadion.

 

 

Østerbro Lokaludvalgs beslutning på mødet 2. juni 2009;

  1. at.  Lokaludvalget drøftede hvorvidt man ønsker at arrangere indvielse af det nyrenoverede Østerbro Stadion.
  2. at. Lokaludvalget besluttede at afsætte 35.000 kr. i puljemidler for at markere indvielsen af Østerbro Stadion, med et arrangement som inddrager alle de sportsgrene der anvender stadion.
  3. at. Lokaludvalget besluttede at forankre projektet i Fagudvalget for kultur og fritid, som bedes komme med et oplæg for og budget til indvielsen, som herefter skal godkendes på Østerbro Lokaludvalgs ordinære møde den 18. august 2009.

 

 

PROBLEMSTILLING

 

Københavns Kommune har afsat ca. 53 millioner kr. til en gennemgribende renovering af Østerbro Stadion.

Det re noverede stadion vil blive et top atletik anlæg samt kunne afvikle fodboldkampe på 1. divisionsniveau (dvs. lige under Superligaen). Fodboldbanen er blevet udvidet og samtidig er antallet af løbebaner blevet udvidet fra 6 til 8 løbebaner.

Udvidelsen af løbebaner har bl.a. betydet, at Østerbro Stadion kan stå for afholdelse af World Outgames, en stor international kultur- og sportsbegivenhed. Worls Outgames afholdes i august 2009 og omfatter hele 35 forskellige idrætsgrene og kulturaktiviteter.

Som optakt til begivenheden lægger København scene til en stor menneskerettighedskonference, hvor Institut for Menneskerettigheder er en af medarrangørerne http://www.menneskeret.dk/danmark/world+outgames

Det renoverede Østerbro Stadion er klar til at blive taget i brug juni 2009.

Fagudvalget for kultur og fritid foreslår Østerbro Lokaludvalg, at fejre dette flotte renoverede stadion og at afsætte 35.000 kr. til dets indvielse.

Formanden for Fagudvalget for kultur og fritid vil på mødet fremlægge et forslag til hvorledes en sådan indvielse kan gennemføres, f.eks. ved køb af åbningskampen, så alle østerbroere får gratis adgang til den første fodboldkamp.

 

LØSNING

Østerbro Lokaludvalg drøfter, hvorvidt man ønsker at arrangere indvielsen af det nyrenoverede Østerbro Stadion, og beslutter at afsætte 35.000 kr. i puljemidler til indvielsesarrangementet.

 

 

ØKONOMI

Der er i alt 636.946 kr. til rådighed under budgetposten "Øvrigt rådighedsbeløb".

 

Hvis der bevilges til alle egne projekter, i alt 172.000 kr. til mødet den 2. juni vil der være 464.946 kr. til rådighed

 

 

 



 

Til top