Mødedato: 31.10.2006, kl. 15:15

I/S Bellevue Strandparks budget for 2007 (Kultur- og Fritidsudvalget)

I/S Bellevue Strandparks budget for 2007 (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 31. oktober 2006

 

 


J.nr. ØU 387/2006

 

23. I/S Bellevue Strandparks budget for 2007 (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen ikke godkender budgetforslaget for I/S Bellevue Strandpark for 2007

at Borgerrepræsentationen bevilger 219.000 kr. til drift og investeringsformål, hvilket svarer til tilskuddet for 2006 fremskrevet til 2007 p/l.

at Borgerrepræsentationen henstiller til Bellevue Strandpark, at strandparken inden for den givne budgetramme sikrer den sikkerhedsmæssige standard

at Borgerrepræsentationen giver delegation til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at godkende et korrigeret budgetforslag for Bellevue Strandpark for 2007 under forudsætning af, at Københavns Kommunes bidrag til Bellevue Strandpark i 2007 ikke forøges, samt at de efterfølgende ændringer i et revideret budgetforslag for 2007 alene er en følge af den tilskudsramme, der er pålagt af interessenterne.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2006

Indstillingen blev tiltrådt. 

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. oktober 2006

Anbefalet.

 

 

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Ifølge vedtægterne for I/S Bellevue Strandpark skal driftsbudgettet godkendes af stifternes kommunalbestyrelser/amtsråd.

Det fremlagte budget for 2007 rummer udgifter for 3,2 mio. kr. og indtægter for samme beløb. Budgetforslaget er todelt. Den første del rummer et ordinært driftsbudget på 1,7 mio.kr., og anden del rummer en særskilt investeringsplan på 1,5 mio.kr. Investeringsplanen fremlægges bl.a. med henvisning til behov for vedligeholdelse af bolværk og badebroer.

Budgettet for 2007 indebærer samlet set, at det årlige tilskud fra Københavns Kommune forøges med 105 % i 2007 i forhold til 2006. Dermed bliver det samlede tilskud fra Københavns Kommune på 448.000 kr. for 2007. I Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2007 er der imidlertid kun indarbejdet 219.000 kr. til Bellevue Strandpark.

Det indstilles, at kommunen ikke tilslutter sig det fremlagte budget og dets investeringsplan, men yder et tilskud, som svarer til en almindelig fremskrivning af sidste års tilskud. Tilskuddet er da på 219.000 kr., hvilket svarer til en fremskrivning på 2,4 %. Tilskuddet kan anvendes til både investerings- og driftsformål.


 

Til top