Køge Bugt Strandparks regnskab 2005, budget 2007 og flytning af administration (Kultur- og Fritidsudvalget)
Køge Bugt Strandparks regnskab 2005, budget 2007 og flytning af administration (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. oktober 2006
J.nr. ØU 384/2006
22. Køge Bugt Strandparks regnskab 2005, budget 2007 og flytning af administration (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen godkender regnskabet
for 2005 for Strandparken I/S under hensyn til de fremkomne bemærkninger fra
revisionen
at Borgerrepræsentationen godkender
budgetforslaget for 2007 for Strandparken I/S
at Borgerrepræsentationen godkender, at Ishøj
Kommune overtager drifts- og sekretariatsfunktioner pr. 1. januar 2007
at Borgerrepræsentationen giver
delegation til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at godkende et eventuelt
korrigeret budgetforslag for Strandpark I/S for 2007 under forudsætning af, at
Københavns Kommunes bidrag til Strandparken I/S i 2007 ikke forøges, samt at de
efterfølgende ændringer i et revideret budgetforslag for 2007 alene er en følge
af en reduceret tilskudsramme pålagt af interessenterne.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen
med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag
søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle
merudgifter forbundet med aktiviteten afholdes indenfor Kultur- og
Fritidsudvalgets egen budgetramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. oktober 2006
Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Regnskabet for 2005 udviser et planlagt merforbrug, som dog er forhøjet til 1,4 mio.kr. pga. den reducerede værdi af Strandparkens materielle aktiver. Budgettet for 2007 rummer udgifter for 7,97 mio.kr., som modsvares af tilsvarende indtægter. Forvaltningen finder, at prioriteringen er i overensstemmelse med den hidtidige drift, og at budget og fremskrivning er på et acceptabelt niveau.
Kommunalreformen bevirker at interessentandelene for Strandparken ændres. Københavns kommune bevarer fortsat en interessentandel på 27,3 %. Kommunalreformen indebærer endvidere, at Københavns Amt ikke kan varetage administrationen i fremtiden, hvorfor Ishøj Kommune har tilbudt at overtage opgaverne.