Mødedato: 31.10.2006, kl. 15:15

Toftegårds Plads Syd - medlemsforslag om midlertidig indretning (Teknik- og Miljøudvalget)

Toftegårds Plads Syd - medlemsforslag om midlertidig indretning (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 31. oktober 2006

 

 


J.nr. ØU 389/2006

 

11. Toftegårds Plads Syd - medlemsforslag om midlertidig indretning (Teknik- og Miljøudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gennemføres en midlertidig indretning af Toftegårds Plads Syd med parkering, med et areal ud for Valby Medborgerhus forbeholdt til aktiviteter og med et areal forbeholdt ventende køreskolevogne med elever, der skal til køreprøve, og

at der gives en anlægsbevilling på Vej & Parks anlægsramme på kr. 250.000 - under konto 2.22.3 Vejanlæg til gennemførelse af det ovenfor beskrevne projekt

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2006

Anbefalet.

 

Jesper Schou Hansen (V) tog forbehold.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets rammer."

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. oktober 2006

Anbefalet.

 

V tog forbehold.

 

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Johannes Nymark (A) har stillet medlemsforslag, om at forvaltningen genfremsætter forslag om den midlertidige indretning af Toftegårds Plads Syd. Forvaltningen indstiller på den baggrund, at Toftegårds Plads Syd indrettes midlertidigt med parkering, med et areal ud for Valby Medborgerhus forbeholdt til aktiviteter og med et areal forbeholdt ventende køreskolevogne med elever, der skal til køreprøve, jf. bilag 2.

 

Projektet, der er vurderet til at koste 250.000 kr., foreslås finansieret over Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).


 

Til top