Nordhavnsvejen (Teknik- og Miljøudvalget)
Nordhavnsvejen (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 31. oktober 2006
J.nr. ØU 386/2006
20. Nordhavnsvejen (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler;
at Svanemøllegruppens forslag på baggrund af
Screeningsnotat (bilag 3) og mødereferat (bilag 2) medtages i det videre
arbejde indtil juni 2007, hvor behovet for fremtidssikring er afdækket, og
Hovedforslag kan vælges
at der
på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) gives en
anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. til rådgivning og konsulentbistand til
forberedende arbejder vedr. Nordhavnsvejen. Der anvises kassemæssig dækning på
Økonomiforvaltningens bevilling Kassen funktion 8.05.5.
at beløbet på 3,9 mio. kr. tilbageføres til
kassen (Økonomiforvaltningen, funktion 8.05.5) i forbindelse med udmøntningen
af midlerne fra salget af el-delen af KE
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2006
Anbefalet.
Der var enighed i udvalget
om, at Svanemøllegruppen ikke har en særstatus i forhold til øvrige
interessenter.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet Økonomiudvalget forudsætter, at uanset hvilken linieføring der vælges som hovedforslag, skal det endelige forslag ligge indenfor den økonomiske ramme fra aftalen om Metro City-Ring og Københavns Kommunes budget for 2007, jf. vedlagte notat."
RESUME
Teknik-
og Miljøudvalget har på sit møde den 8. marts 2006 besluttet at forvaltningen
frem til næste politiske behandling af Nordhavnsvejen skal gennemføre en
screening af Svanemøllegruppens alternativ, en overordnet gennemgang af
forslaget og dets linieføring, herunder udarbejdelse af et økonomisk overslag,
der vil kunne sammenlignes med de økonomiske overslag, der allerede er
udarbejdet for forslag 1 og 2. På
baggrund heraf vil Teknik- og Miljøudvalget kunne vurdere, om
Svanemøllegruppens forslag kan være et alternativ i det videre arbejde med
Nordhavnsvejen.
Herudover
blev det besluttet, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal udarbejde en projektplan
for Nordhavnsvejsprojektet.
Den 14.juni 2006 behandlede
Borgerrepræsentationen en indstilling fra Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget om, at der skal udarbejdes en nærmere redegørelse for
byudviklingsmulighederne i Nordhavnsområdet (Nordhavnsundersøgelsen BR 389/06).
Indstillingen blev tilbagevist til genbehandling i Teknik- og Miljøudvalget, og
forventes behandlet parallelt med nærværende indstilling.
Resultaterne af ovennævnte
undersøgelse skal bl.a. danne grundlag for politisk beslutning om behov for
fremtidssikring af Nordhavnsvejens kapacitet i forhold til områdets
udviklingspotentiale og den ønskede udbygningstakt af Nordhavnsområdet.
Rapporten planlægges udarbejdet i foråret 2007.
Teknik- og Miljøforvaltningen
har over sommeren ladet udarbejde den ønskede screening af Svanemøllegruppens forslag. Rapporten er i august 2006 blevet kommenteret
af Svanemøllegruppen. Deres kommentarer
kan alle indeholdes indenfor følgende overskrifter,
- Fremtidssikring,
kapacitetsbehov og tilslutningsmuligheder til en Nordhavnstunnel.
- Miljø,
sikkerhed og samfundsøkonomi
- Anlægsoverslag
- Teknik
.
Der blev afholdt møde med
Svanemøllegruppen den 17. august 2006, hvor screeningrapporten blev
gennemgået. På et efterfølgende møde med
Svanemøllegruppen blev det foreslået at 'parkere' spørgsmålene vedr. punkt 1
indtil ovennævnte undersøgelse vedr. udviklingsmulighederne i Nordhavnen foreligger
juni 2007.
Endvidere blev der redegjort
for, at der for vejforslag 1 og 2 endnu ikke er foretaget egentlige
miljømæssige vurderinger, risikoanalyser, hverken for anlægsfasen eller den
efterfølgende driftsfase, samt at der heller ikke har været foretaget
samfundsøkonomiske beregninger. Og at det derfor ikke giver mening at
sammenligne de 3 forskellige løsninger på nuværende tidspunkt.
Såfremt disse undersøgelser
igangsættes nu, vil resultaterne kunne foreligge i juni 2007 og dermed indgå i
grundlaget for overvejelser og anbefalinger til hovedforslaget i den kommende
VVM-proces.
Der er efterfølgende holdt
møde med Svanemøllegruppen den 24.august 2006, hvor COWI har gennemgået forudsætningerne
for anlægsoverslagene.
Der er udarbejdet en
overordnet projektplan for projektet.
Med udgangspunkt heri anbefaler forvaltningen, at der senest i efteråret
2006 etableres en professionel projektorganisation til varetagelse af vinterens
og forårets aktiviteter.
Af hensyn til overholdelse af
EU's udbudsdirektiv samt sikring af en professionel gennemførelse af de
skitserede aktiviteter frem til udgangen af 2007 er der indrykket EU -
Udbudsbekendtgørelse vedrørende projektledelsesassistance og Teknisk Rådgivning
på Nordhavnsprojektet. Udbudene omfatter
rammeaftaler og er betinget af politisk accept, hvorved de ikke binder
Københavns Kommune økonomisk. jvnf. bilag 4.
SAGSBESKRIVELSE
Principaftalen
mellem staten, Københavns og Frederiksberg kommuner om Metro Cityringen
(Metroens etape 4), samt den heri indeholdte principbeslutning om etablering af
en ny vejforbindelse – Nordhavnsvejen - fra Lyngbyvej til Nordhavnen. danner
grundlag for det videre arbejde med Nordhavnsvejen.
Teknik-
og Miljøudvalget har på sit møde den 8. marts 2006 drøftet 'Notat vedr. Nordhavnsvejen,
status og det videre arbejde af 27. januar
"På
baggrund af de indledende undersøgelser skal
vejforslag 1 indgå i de videre
undersøgelser
vejforslag 2 indgå i de videre
undersøgelser
vejforslag 3 udgå af det videre arbejde
på grund af forslagets begrænsede kapacitet og store lokale konsekvenser
Forvaltningen
skal frem til næste politiske behandling gennemføre en screening af
Svanemøllegruppens alternativ, en overordnet gennemgang af forslaget og dets linieføring,
herunder udarbejdelse af et økonomisk overslag, der vil kunne sammenlignes med
de økonomiske overslag, der allerede er udarbejdet for forslag 1 og 2. Herved
bliver det muligt for Teknik- og Miljøudvalget at vurdere, om Svanemøllegruppens
forslag kan være et alternativ i det videre arbejde med Nordhavnsvejen.
Herudover
skal Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejde en projektplan for
Nordhavnsvejsprojektet."
Den 14.juni 2006 behandlede
Borgerrepræsentationen en indstilling fra Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget om, at der skal udarbejdes en nærmere redegørelse for
byudviklingsmulighederne i Nordhavnsområdet (Nordhavnsundersøgelsen BR 389/06).
Indstillingen blev tilbagevist til genbehandling i Teknik- og Miljøudvalget, og
forventes behandlet parallelt med nærværende indstilling.
Resultaterne
af ovennævnte undersøgelser skal bl.a. danne basis for politisk beslutning om
behov for fremtidssikring af Nordhavnsvejens kapacitet i forhold til områdets
udviklingspotentiale og den ønskede udbygningstakt af området. Rapporten
forventes at foreligge juni 2007.
På
grundlag af rapporten kan der tages endelig politisk stilling til omfanget af
fremtidssikring af Nordhavnsvejen og hermed den ønskede kapacitet
(dimensionering) og linieføring.
Uddybning af indstilling
Generelt
Svanemøllegruppen. På baggrund af
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at Svanemøllegruppens forslag skal
indgå i de videre undersøgelser, har Teknik- og Miljøforvaltningen fået
udarbejdet den ønskede screening af Svanemøllegruppens forslag. Notatet er
i juli 2006 fremsendt til Svanemøllegruppen for kommentering.
Svanemøllegruppen har i august 2006 responderet på screeningen i form
af et længere notat med en lang række spørgsmål, kommentarer og indvendinger,
som alle kan indeholdes indenfor følgende overskrifter,
- Fremtidssikring, kapacitetsbehov og
tilslutningsmuligheder til en Nordhavnstunnel.
- Miljø, sikkerhed og samfundsøkonomi
- Anlægsoverslag
- Teknik .
ad 1. 'Notat om en ny overordnet
vejforbindelse mellem Nordhavnen og Lyngbyvej, august
- Byudvikling af Nordhavnen
- Trafikmodelberegninger
- Tekniske undersøgelser af
vejbetjeningsmulighederne.
- Højklasset kollektiv
trafikbetjening, herunder også Metrobetjening
- Cykeltrafik.
Afrapporteringen af denne undersøgelse der forventes at foreligge juni
2007, vil kunne give et kvalificeret svar på Svanemøllegruppens spørgsmål samt
være grundlag for en endelig vurdering af Svanemøllegruppens tal og beregninger.
Det anbefales derfor, at Svanemøllegruppens forslag indgår i
overvejelserne indtil der er grundlag for at beslutte hovedforslag og krav til
dimensionering i juni 2007.
ad 2. Rapporten af august 2005 omfatter kun en vurdering af
øget/reduceret antal støjbelastede boliger på de berørte strækninger på
forskellige niveauer op til 65 DB og derover.
Herudover har der ikke været foretaget egentlige miljømæssige
vurderinger, risikoanalyser, hverken for anlægsfasen eller den efterfølgende
driftsfase, og der har ikke været foretaget samfundsøkonomiske
beregninger. Det anbefales at disse
undersøgelser igangsættes nu, således at resultaterne foreligger juni 2007 og
kan indgå i grundlaget for overvejelser og anbefalinger til hovedforslaget i
den kommende VVM-proces. Som følge af
ovennævnte kan Svanemøllegruppens bemærkninger og beregninger vedrørende dette
punkt ikke kommenteres kvalificeret på nuværende tidspunkt, men må afvente
resultatet af ovennævnte undersøgelser.
Svanemøllegruppen er blevet orienteret om, at arbejdet (ad 1. og 2.)
indstilles igangsat, og at dialogen - i nødvendigt omfang - vil blive
genoptaget, når resultatet af undersøgelserne foreligger.
Ad 3. og 4. Punkterne er
behandlet på mødet med Svanemøllegruppen den 17. august 2006. Efterfølgende er der den 24. august 2006
holdt endnu et møde med Svanemøllegruppen, hvor forudsætninger og enhedspriser
for rådgiverens beregninger er blevet gennemgået. Svanemøllegruppens
bemærkninger er indført i screeningrapporten af august 2006 rev.2 i nødvendigt
omfang (Bilag 3).
Referat fra mødet er vedlagt som bilag 2. Svanemøllegruppen har haft referatet til
kommentering
og relevante bemærkninger og kommentarer er indarbejdet i
referatet. Svanemøllegruppens kommentarer fremgår i deres helhed af bilag 2A,
med forvaltningens kommentar til hvorfor dele ikke er indarbejdet i
mødereferatet.
Endelig vil der blive udarbejdet en oversigt over væsentlige
problemstillinger vedrørende punkt 3 og 4, hvorom der stadig hersker uenighed i
forhold til screeningrapporten.
Punkterne 1 og 2 (Fremtidssikring, kapacitetsbehov og tilslutningsmuligheder
til en Nordhavnstunnel og Miljø, sikkerhed og samfundsøkonomi) er 'parkeret'
indtil resultatet af de nødvendige undersøgelser foreligger juni 2007.
Det videre arbejde. Det anbefales, at
der allerede nu etableres en dedikeret projektorganisation og ansættes en
projektchef. Fordelene herved er, at der
allerede fra starten opnås et projektmæssigt fokus, og der placeres et klart
ansvar i organisationen.
For et projekt som Nordhavnsvejen, der er et ganske stort og vigtig
projekt for Københavns Kommune, skal der opbygges en professionel
projektorganisation, der kan matche de relevante rådgivere og
entreprenørselskaber, der bliver samarbejdspartnere. Det anses derfor for hensigtsmæssigt at
enkelte af de nødvendige funktioner under projektchefen bliver bemandet med
ekstern projektledelsesassistance, der besidder de rette kompetencer.
De foreslåede organisationsprincipper er illustreret i bilag 5.
I forbindelse med gennemførelsen af punkt 1 (Fremtidssikring,
kapacitetsbehov og tilslutningsmuligheder til en Nordhavnstunnel) skal der
gennemføres en række tekniske vurderinger.
Disse vurderinger finansieres af Nordhavnsundersøgelsen (BR 389/06)
I forbindelse med gennemførelsen af punkt 2 (Miljø-, risikovurderinger
og samfundsøkonomi) skal der udarbejdes ydelsesbeskrivelser og aktiviteterne
skal igangsættes og styres hos en tekniske rådgiver. Endvidere vil der være et løbende behov for
tekniske afklaringer genereret af interessenter (f.eks. Svanemøllegruppen),
Af hensyn til overholdelse af EU direktivet samt sikring af en
professionel gennemførelse af de skitserede aktiviteter frem til udgangen af
2007 er der indrykket EU - Udbudsbekendgtgørelse vedrørende
projektledelsesassistance og Teknisk Rådgivning på Nordhavnsprojektet. Udbudene omfatter rammeaftaler og er betinget
af politisk accept, hvorved de ikke binder Københavns Kommune økonomisk. (bilag
4. TMU Efterretningsnotat 23. august 2006).
Såfremt disse aktiviteter igangsættes nu, vil der kunne indgås kontrakt
med en tekniske rådgiver inden udgangen af 2006 og projektet vil herved være
klar til at supporterer gruppen omkring 'Havnetunnelundersøgelserne og
Udviklingsmulighederne i Nordhavnen' med teknisk rådgivning mv. fra januar
2007.
Disse aktiviteter vil foregå parallelt med etableringen af
Nordhavnsvejens organisation.
På bilag 1 er skitseret hvilke aktiviteter det må påregnes i perioden
mellem august 2006 og juni 2007. Aktiviteter angivet med rødt finansieres af
Nordhavnsundersøgelsen (BR 389/06).
Tidsplan
Foreløbig
plan for den politiske godkendelsesproces frem til udgangen af 2007.
marts 2007 Godkendelse af
udbudsstrategi og projektorganisation.
juni 2007
Valg af Linieføring
oktober 2007 hovedforslag og
beslutning om ønsket kapacitet/krav til dimensionering.
Foreløbige milepæle og Hovedaktiviteter fra 2008
marts 2008 Godkendelse af VVM
materiale
marts 2008 - maj 2009 VVM
proces
april 2008 - juni 2009 EU-Udbud
af anlægsentreprise, dialog
mv.
Juni 2009 Godkendelse
af VVM redegørelse
September 2009 Indgåelse
af entreprisekontrakt
2013-2014 Færdigt
anlæg.
Økonomi
Anlægsoverslag.
Vejforslag 1, 4 spor, delvis tunnel: DKK
1,33 mia.
Vejforslag 2, 4 spor, delvis tunnel: DKK
1,42 mia.
Svanemøllegruppens forslag, 6 spor, helt i tunnel: DKK 3,72 mia.
Alle tre overslag fremgår af Screeningnotatet bilag 1.
Anlægsoverslagene er beregnet på grundlag af samme erfaringsdatabaser (for
nøgletal og enhedspriser).
Det skal dog pointeres, at grundlaget for beregningerne i denne tidlige
fase af projektet er meget overordnet.
Dette gælder i særlig grad for Svanemøllegruppens forslag.
Anlægsoverslagene er alle i 2004 prisniveau og indeholder ikke beløb til
afhjælpning af eventuelle gener for togdriften, eller
udgifter til ombygning af kryds, projektledelse, projektstyring og
byggeledelse.
Forberedende
arbejder
Borgerrepræsentationen har allerede disponeret 8.425.000 kr. af de 200
mio. kr., jf BR 397/2006 nr. 11 til finansiering af aftale med KE Afløb A/S om
muliggørelse af anlæg af Nordhavnsvejen på tværs af Lersøgrøften (omhandler
forstærkning af overdækning). Der tilbagestår således 191.575.000 kr
Med indstillingen "Sammenlignende undersøgelse af Havnetunnelforslag",
der planlægges behandlet af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 11. oktober
2006, anvendes op til 2.0 mio. kr. af beløbet på 200 mio. kr., hvorefter der
tilbagestår 189.575.000.
Gennemførelse af miljøvurderinger, risikoanalyser, afdækning af
projektrisici, løbende vurderinger og andre tekniske undersøgelser, der ikke
bliver varetaget i 'Havnetunnel og byudviklings regi' og den videre planlægning
fra oktober 2006 til december 2007 vurderes at kunne gennemføres for følgende
beløb:
3.- 4. kvartal 2006 DKK
0,6 mio.
1. kvartal 2007 DKK
1,4 mio.
2. kvartal 2007 DKK
1,9 mio.
I alt DKK
3,9 mio.
3. kvartal 2007 DKK
2,0 mio.
4. kvartal 2007 DKK
2,5 mio.
Totalt ultimo 2007 DKK
8,4 mio.
I nærværende indstilling ansøges der om bevilling på 3.9 mio. kr til
finansiering af de forberedende arbejder frem til sommer 2007, hvor grundlaget
for stillingtagen til linieføringen planlægges færdiggjort. I forbindelse med
den politiske stillingtagen til linieføringen vil forvaltningen forelægge budget for projektomkostningerne i andet
halvår af 2007 til politisk godkendelse.
Anlægsbevillingen på 3.9 mio. kr. foreslås finansieret ved at der på
Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) gives en anlægsbevilling
på 3,9 mio. kr. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiforvaltningens
bevilling Kassen funktion 8.05.5.
Beløbet på 3,9 mio. kr. vil blive tilbageført til kassen (Økonomiforvaltningen,
funktion 8.05.5) i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra salget af
el-delen af KE
Med godkendelse af nærværendes indstilling anvendes yderligere 3.9 mio.
kr. af det beløb på 200 mio. kr., der skal gå til Nordhavnsvejen fra salget af
KE. Hermed tilbagestår der 185.675.000 kr. der tilgår vejprojektet fra salget
af eldelen af KE.
Der er allerede afholdt udgifter i størrelsesorden en kvart million til
screening af Svanemøllegruppens forslag, afholdte møder med Svanemøllegruppen
samt udarbejdelse af notater og diverse undersøgelser initieret af dialogen med
Svanemøllegruppen.
Miljøvurdering
Miljøvurderinger, risikovurderinger og samfundsøkonomiske beregninger
som influerer på valg af linieføring (basisløsning) igangsættes ultimo 2006 og
gennemføres i foråret 2007.
VVM proces planlægges gennemført i perioden januar 2008 til maj 2009.
Høring
Der vil blive gennemført
offentlige høringer i forbindelse med gennemførelsen af VMM processen.
BILAG
(Publiceret på nettet)
1. Nordhavnsvejen,
aktiviteter fra august 2006 - juni 2007.
- Referat
fra møde med Svanemøllegruppen 17. august 2007.
- Svanemøllegruppens
kommentarer til referatet med forvaltningens bemærkninger.
- Notat
vedr. Gasledning på Strandvænget
- Notat
vedr. Radienter.
- Screening
af Svanemøllegruppens forslag, august 2006. rev 2
- Efterretningsnotat,
TMU 23. august 2006
- Organisationsplan.
Ole Bach