Endelig vedtagelse af lokalplan "Rigshospitalet II" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)
Endelig vedtagelse af lokalplan "Rigshospitalet II" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. oktober 2000
J.nr. ØU 289/2000
11. Endelig vedtagelse af lokalplan "Rigshospitalet II" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at lokalplan "Rigshospitalet II" vedtages endeligt
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationens anbefaler,
at det til lokalplan "Rigshospitalet II" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2000
Anbefalet
Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet. Morten Kabell (Ø), Lars Hutters (L) , Bo Asmus Kjeldgaard og Jens Johansen (F) tog forbehold.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Efter den offentlige høring foreslås forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg vedtaget endeligt uden ændringer.
I høringsperioden er der modtaget 5 henvendelser, der alle vedrører lokalplanforslaget. Der rejses især indvendinger mod lokalplanens bestemmelser om omfang og placering af nybyggeri på længere sigt, herunder muligheden for i forbindelse hermed at nedrive enkelte bygninger, der er klassificeret med høj bevaringsværdi i Bydelsatlas Østerbro. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer fortsat, at bevaringshensynet i forhold til behovet for at sikre Rigshospitalet og Københavns Universitet fleksible og hensigtsmæssige udbygningsmuligheder inden for området ikke bør føre til fastsættelse af bevaringsbestemmelser for bygningerne.