Redegørelse for igangsætning af lokalplanarbejde for "Østamager III" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997. (Fællesindstilling Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikudvalget)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 31. oktober 2000

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremsender nærværende redegørelse til Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets drøftelse med henblik på udarbejdelse af forslag til lokalplan "Østamager III" med tilhørende kommuneplantillæg.

Drøftedes

Vilhelm Lauritzen arkitekter MAA og Skanska Danmark A/S har for Amagerbanken A/S anmodet om udarbejdelse af lokalplan bl.a. for en ejendom ved Øresundsvej og Amager Strandvej, der tidligere har huset fabrikken Vølund. Der ønskes opført 472 ejerboliger med en gennemsnitlig størrelse på ca. 120 m². Byggeriet foreslås opført som en åben parkbebyggelse i 6-7 etager omkring øst-vestgående grønninger med en bebyggelsesprocent på 90-95.

Lokalplanområdet foreslås begrænset af Strandlodsvej, Lergravsvej, Amager Strandvej, villabebyggelsen nord for Italiensvej, den nye boligbebyggelse Vibeengen og Palermovej. Dette område omfatter udover arealerne omkring den tidligere Vølundgrund også det eksisterende industriområde syd for Øresundsvej, og udgør med sine ca. 24 ha en betydelig del af Østamagers tidligere industrikvarter. Området vil efter etableringen af en ny Metrostation ved Øresundsvej samt den foreslåede nye Strandpark ligge særdeles attraktivt såvel for serviceerhverv som for boliger. Den valgte afgrænsning skal ses på baggrund af de nedenfor nævnte kommuneplanovervejelser samt tilkendegivelser i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan nr. 287 "Engvej" i 1997 om udarbejdelse af en samlet plan (kvarterplan) for området.

"Vølundgrunden" er i Kommuneplan 1997 fastlagt som et B3-område. De aktuelle byggeønsker er således i overensstemmelse hermed, idet dog det maksimale etageantal, der forudsætter en ændring af kommuneplanen, vil blive vurderet nærmere. Der foreslås iværksat et kommuneplantillæg for to andre del-arealer indenfor det aktuelle planområde for på sigt at muliggøre en omdannelse fra egentlige erhvervs/industriarealer til boligformål med serviceerhverv. Endvidere foreslås et T1-område, der er beliggende i den gamle Amagerbanes tracé, ændret til O1-område på strækningen nord for Øresundsvej med henblik på anlæg af en grøn cykelrute.

Forvaltningen vurderer, at den af Vilhelm Lauritzen arkitekter MAA foreslåede bebyggelsesplan rummer kvaliteter, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af et lokalplanforslag med fastlæggelse af en principiel bebyggelsesplan. Forvaltningen anbefaler, at bebyggelsesplanen justeres med henblik på dannelsen af en bredere øst-vestgående grøn kile samt etablering af den planlagte cykelrute placeret i Amagerbanens tracé. Endvidere bør der ske en ændring af adgangsforholdene, idet de viste krydsninger af cykelruten og den grønne kile med biltrafik ikke kan anbefales tilladt.

Ejendommene vest for den aktuelle byggegrund forudsættes indraget i den principielle bebyggelsesplan, hvilket også gælder området mellem Strandlodsvej, Øresundsvej, Metro, den nye bebyggelse Vibeengen og Palermovej, der i lokalplan nr. 287 "Engvej" er fastlagt til boliger med en maksimal bebyggelsesprocent på 90 og et maksimalt etageantal på 4, og med bestemmelse om, at nybyggeri forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Området mellem Krimsvej og Amager Strandvej, der ligeledes er omfattet af lokalplan nr. 287 og heri fastlagt til industri, foreslås fastlagt til boliger og serviceerhverv.

Skanska Danmark A/S har anmodet kommunen om udarbejdelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for det ca. 62.000 m² store område omkring den tidligere Vølundfabrik med henblik på opførelse af ca. 470 lejligheder i en bebyggelse i op til 7 etager. Området omfatter matr.nr. 1041, 1578, 3189, 3190 og 3435 Sundbyøster, København, der er beliggende ved Øresundsvej på begge sider af Amagerbanens tracé (område I på bilag B). Området er formelt ejet af Det Almennyttige Boligselskab VIBO, men reelt efter overenskomst af Amagerbanken A/S som ufyldestgjort pantehaver. Skanska Danmark A/S har engageret arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen Arkitekter MAA og landskabsarkitektfirmaet Svend Kirkegaard til at udarbejde skitser til en bebyggelsesplan for ejendommen samt Amagerbanens tracé som ejes af Ørestadsselskabet. Tidligere skitser omfattede også en fortsættelse af beby ggelsen på de vest og nord for beliggende arealer hen mod Strandlodsvej, Sundparken og Lergravsparken, herunder opførelse af et punkthus i 9 etager ved Strandlodsvej.

Der har siden 1980´erne været udarbejdet forskellige lokalplanforslag for områderne omkring Vølundgrunden og Engvej. I lokalplanforslag "Amager øst/nord" fra 1985, blev et område omkring Vølundgrunden udlagt som boligområde. Dette forslag bortfaldt dog bl.a. efter "vetoer" i henhold til § 26 i kommuneplanloven fra både Miljøministeriet og Industriministeriet. I overensstemmelse med en beslutning i Borgerrepræsentationen blev lokalplan nr. 142 "Amager Øst, Nord" herefter udarbejdet for det tilsvarende område, og heri er området omkring Vølundgrunden fastlagt til erhvervsformål. Lokalplanen er tinglyst i 1990. I Kommuneplan 1993 og 1997 er området fastlagt til boliger.

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan nr. 287 "Engvej" for boligbebyggelsen "Vibeengen" m.v. på mødet den 29. maj 1997 tiltrådt Bygge- og Teknikudvalgets betænkning, hvori udvalget tilsluttede sig, at der udarbejdes en samlet plan (kvarterplan) for området på begge sider af Øresundsvej. Vilhelm Lauritzen Arkitekter MAA fremsendte derefter den 21. april 1998 efter aftale med grundejeren og forretningsføreren i byggestøttesagen for "Vibeengen" en bebyggelsesplan for området. Skitserne blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 13. maj 1998 i forbindelse med byggestøtteprojektet. Her blev det konkluderet, at de fremsendte skitser til bebyggelsesprincip skulle bearbejdes og analyseres i forhold til omgivelserne, miljøforhold, adgangs- og parkeringsforhold samt bebyggelsesstruktur og arkitektonisk udtryk, ligesom der var behov for udarbejd else af retningslinier for de ubebyggede arealer samt afprøvning af idégrundlag og ændringer i forhold til mulige investorer.

En samlet plan for området har afventet afklaring af flere faktorer, herunder udvalgsarbejdet med en østlig havnetunnel, som ifølge nedennævnte udkast til forslag til Kommuneplan 2001, er stillet i bero, jf. Borgerrepræsentationens beslutning på mødet den 10. februar 2000 ( BR 48/2000 nr. 18 ), overvejelser om en Ny Amager Strandpark samt beslutning om at arbejde videre med 3. etape af Metro.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet en ny rapport vedrørende Ny Amager Strandpark, som forventes forelagt Borgerrepræsentationen i oktober 2000. Derudover forventes "Program og endeligt dispositionsforslag for Østamager Metro etape 3" offentliggjort inden årets udgang.

Økonomiforvaltningen er ved at udarbejde et forslag til Kommuneplan 2001, jf. den samtidig til Bygge- og Teknikudvalget indstillede udtalelse herom. Det forudsættes, at kommuneplanforslaget tilrettes efter de nu rejste forslag vedrørende Østamager, hvorefter erhvervsområder overgår til områder for bolig og serviceerhverv.

Forvaltningen skal på baggrund af ovenstående foreslå, at lokalplanområdet omfatter hele området begrænset af Strandlodsvej, Lergravsvej, Amager Strandvej, sydskellene af ejendommene matr.nr. 643, 4186 Sundbyøster, Krimsvej, nordskellet af ejendommen matr.nr. 848 ibid. og Palermovej. Der henvises til luftfoto bilag A og bilag B, der viser det foreslåede lokalplanområdes afgrænsning. Af hensyn til fastlæggelse af en cykelrute langs vestsiden af Metro kan det dog vise sig hensigtsmæssigt også at medtage boligbebyggelsen Vibeengen eller et areal heraf i lokalplanområdet.

Langs Vølundgrundens vestlige skel løber den nedlagte Amagerbanes tracé. Banen blev etableret i 1907 og blev oprindeligt anvendt til passager- og godstransport. I 1938 blev personbefordringen nedlagt, og banen betjente derefter hovedsageligt de store industriområder. Banen benyttes ikke længere, men arealet fungerer som en grøn forbindelse gennem området og bruges lokalt til stiforbindelse fra Kløvermarken i nord til kommunegrænsen i syd. I Bydelsatlas for Amager omtales tracéet som et strukturende byelement med en værdifuld grøn karakter, og det konkluderes, at etablering af en fremtidig stiforbindelse vil tilføre byområderne store kvaliteter. Ørestadsselskabet har erhvervet arealet med henblik på en evt. afgrening af Metro.

I området vest for Vølundgrunden (område IV på bilag B) ligger bl.a. virksomhederne "Car Center", der indeholder et værksted samt "Boholdt pladesmed", "Rodex Color Teknik A/S" og en afdeling af televirksomheden Mobilix samt en ejendom, der er eksproprieret i forbindelse med Metro og må forventes udbudt til salg, når anlægsarbejdet for Metro er afsluttet.

I den vestlige del af lokalplanområdet føres den kommende Metro i et bueslag gående fra en tunnel under Lergravsparken til en åben banegrav efter Strandlodsvej, stigende til en banedæmning og over Øresundsvej på en bro til Krimsvej. Lergravsparken er den sidste station i Metros 1. etape. Arealet syd for bueslaget er lokalplanmæssigt fastlagt til institutionsformål, og der er p.t. opført en institution og yderligere planlagt én. Desuden ligger der en privat ejet badmintonhal (område V på bilag B).

Området syd for Øresundsvej, øst for Amagerbanen er ligeledes en del af det gamle industriområde fra 1930'erne (område III på bilag B). Det består af forskellige mindre erhvervsvirksomheder såsom håndværk, røgeri og småindustri. Desuden er en privatskole og en "surfskole" placeret her. Området har samlet set en bebyggelsesprocent på ca. 45-50. En portnerbolig og et portnerhus fra 1922 beliggende ved Krimsvej er i Bydelsatlas for Amager registreret med høj bevaringsværdi. Industribebyggelsen fremstår i meget blandet kvalitet, bygningshøjden er i 1-4 etager, og dele af området bliver i dag brugt ekstensivt. Kendetegnende for området er en usammenhængende bygningsfront mod Amager Strandvej. Set fra vandsiden er et fredet krudthus fra 1799 på Amager Strandvej det mest markante i området. Televirksomheden Nokia har netop lejet sig ind i ejendommen matr.n r. 4227 ibid. Amager Strandvej 108, og bebyggelsen bliver i øjeblikket ombygget og udvidet. Ved Amagerbanens tracé på hjørnet af Øresundsvej og Krimsvej ligger den gamle stationsbygning ubenyttet hen. Den er i Bydelsatlasset for Amager registreret med høj bevaringsværdi.

Område vest for Krimsvej og nord for den nye boligbebyggelse "Vibeengen" har ligeledes tidligere været anvendt som industriområde. Området rummer kun få af de oprindelige bygningsanlæg, og disse står tomme eller er midlertidigt udlejet til lagerfunktioner m.v. Flere af bygningerne er opført i træ og er i dårlig stand. Ved Øresundsvej nærmest Strandlodsvej ligger de markante og fint proportionerede tvillinghuse "Industrigården". Tvillinghusene er i Bydelsatlas for Amager registreret med høj bevaringsværdi. På grund af manglende vedligeholdelse og mangel på anvendelsesmuligheder er der er i 1998 tilladt og gennemført nedrivning af ejendommens mellembygning bestående af et 1-etages porthus. Mellem "Industrigården" og Amagerbanen ligger et areal, der oprindeligt har tilhørt virksomheden "Nordisk Kabel og Tråd". Arealet ligger i d ag tæt beplantet.

Lokalplanområdet udgør et ca. 24 ha stort areal, der er beliggende i Sundby Øst. Området er en del af det industriområde, som Borgerrepræsentationen fastlagde første gang i 1934. Lokalplanområdet har som erhvervsområde med sin placering langs Amager Strandvej været medvirkende til at "afskære" områdets boligkvarterer fra direkte kontakt til Øresund. Store dele af området er beliggende med udsigt til Amager Strandpark og Øresund. Den østlige del af området grænser op til Amager Strandpark, som er fredet, og det er Københavns Kommunes eneste egentlige badestrand. Ud for den grønne stiforbindelse i Lergravsvejs forlængelse til Amager Strandvej ligger Sundby Sejlforening og lystbådehavnen.

Områdets vigtigste trafikale forbindelse er de nordsydgående Amager Strandvej og Strandlodsvej, samt den øst-vestgående Øresundsvej. Amager Strandvej er fra Øresundsvej og til kommunegrænsen mod Tårnby kommune anlagt som promenadevej, langs med hvilken der på flere strækninger er anlagt en lokalkørebane, der betjener de bagvedliggende industri- og villaområder, således at selve vejen kan holdes facadeløs. Amager Strandvej er i Kommuneplan 1997 fastlagt som bydelsgade. Øresundsvej er den direkte vej fra de bagvedliggende tætte bykvarterer ud til vandet. Fra Øresundsvej er der visuel og fysisk forbindelse til Amager Strand. Den er en vigtig forbindelsesåre og den mest dominerende øst-vestgående forbindelse i området. Bl.a. er der placeret en del detailhandel på vejens vestligste del nærmest ved Amagerbrogade, hvor vejen i øvrigt er kendetegnet ved en sammenhængende randbebyggelse, der på sydsiden af Lergravsparken står som en særlig markant bygningsfront over for det grønne byrum. Den østlige del af Øresundsvej, der går gennem lokalplanområdet, er præget af den omkringliggende bebyggelse, der har en meget varierende karakter og vedligeholdesesstandard. I direkte forlængelse af Øresundsvej ligger adgangsvejen til Badeanstalten Helgoland. Strandlodsvej strækker sig fra det nordlige Sundby til Italiensvej i syd og er i Kommuneplan 1997 klassificeret som bydelsgade. Syd for lokalplanområdet udgør Italiensvej et vigtigt bystrukturerende element med boulevardkarakter. Vejanlægget er 30 meter bredt, og har en bred, beplantet midterrabat, der dog mange steder mangler træbeplantning. Lergravsvejs vestlige del er disponeret med en cykelsti i eget tracé. Frem til 1980'erne lå der langs Lergravsvejs østlige del en dræningskanal i åben rende, der nu er rørlagt. Ved Amagerbanen ophører Lergravsvej som vej, men den fortsætter i en cykel- og gangsti til Amager Strandvej.

Nord for Lergravsvej ligger et industriområde med varierende bygningshøjder fra 4-5 etagers bygninger til lave fabriksbygninger i 1-2 etager. Industri- og produktionsbygningerne langs Lergravsvej fremstår som en sluttet randbebyggelse vest for Amagerbanens tracé, mens den tidligere kiksefabrik øst for ligger tilbagetrukket fra stien.

Syd og vest for lokalplanområdet på den sydlige del af den gamle "Nordisk Kabel og Tråd" grund ved Engvej er en ny boligbebyggelse Vibeengen lige færdigbygget. Bebyggelsen rummer ca. 200 boliger og en børneinstitution. Den er anlagt som en åben parkbebyggelse i 2-3 etager med ryggen mod øst til industriområdet og en åbenhed mod villakvarteret, der overvejende er opført i mellemkrigsperioden med mange fine eksempler på Bedre Byggeskik huse, funkishuse og bungalower.

Vest for lokalplanområdet ligger bebyggelsen Sundparken, som består af nyrenoverede ældreboliger opført på et areal, der tidligere anvendtes til Sundby Gasværk. Bebyggelsen er en stokbebyggelse i 4 etager og med et udpræget grønt udtryk. Vest for Sundparken ligger Lergravsparken, og sammen danner de kvarterets grønne åndehul. Sundparken er i Bydelsatlas for Amager registreret med høj bevaringsværdi.

Lokalplanområdet betjenes i dag kollektivt af buslinier på Amager Strandvej, Øresundsvej og Strandlodsvej.

Området beliggende syd for Øresundsvej mellem Amagerbanen og Amager Strandvej er fastlagt til industri med en maksimal bebyggelsesprocent på 110 (J1). Der må normalt kun udøves virksomhed til og med forureningsklasse 5 (væsentlig forurening med vejledende afstandskrav på 150 m til boliger og lignende).

Endelig er området omkring Engvej med den nye almene boligbebyggelse fastlagt til boliger (B2) med en bebyggelsesprocent på maksimalt 60 og et maksimalt etageantal ekskl. tagetage på 3. Amagerbanen og Metro er fastlagt til tekniske anlæg (T1).

Området mellem Lergravsvej og Øresundsvej er omfattet af lokalplan nr. 142 "Amager Øst, Nord" og heri fastlagt til industri m.v. Den maksimale bebyggelsesprocent er 80, det maksimale etageantal 3 og den maksimale bygningshøjde 12 m. For så vidt angår det sydvestlige hjørne er lokalplanen erstattet af lokalplan nr. 281 "Strandlodsvej", der fastlægger området til offentlige formål samt private institutioner m.v. med en bebyggelsesprocent på maksimalt 60, et maksimalt etageantal på 2 og en bygningshøjde på højst 10 m.

Erhvervsområdet syd for Øresundsvej er omfattet af lokalplan nr. 287 "Engvej", der fastlægger området til erhvervsformål (industri-, værksteds-, transport-, engros-, lager- og oplagsvirksomhed med dertil hørende administration). For området gælder, at der indenfor en afstand af 50 m fra områdets grænse mod syd samt 50 m fra modstående skel langs Øresundsvej ikke må udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre støjforurening, luftforurening eller andre ulemper. Den maksimale bebyggelsesprocent er 80, det maksimale etageantal 3 og den maksimale bygningshøjde 12 m.

Området vest for Amagerbanen er ligeledes omfattet af lokalplan 287, og er heri fastlagt til boliger. For så vidt angår arealerne nord for den nye bebyggelse Vibeengen, er den maksimale bebyggelsesprocent 90 og etageantallet højst 4, og der er bestemmelse om, at nybyggeri forudsætter supplerende lokalplan. Vibeengen er fastlagt som principiel bebyggelsesplan, og den maksimale bebyggelsesprocent er 60. Dele af området kan ikke bebygges, før lugtgener fra et røgeri på Krimsvej er elimineret.

Der er netop vedtaget en lokalplan nr. 326 og kommuneplantillæg nr. 12 for et område, der omfatter Prøvestenen, Amager Strandpark og tilgrænsende vandarealer med henblik på at fastholde Prøvestenen til havnerelaterede erhverv og muliggøre opfyldninger til disse funktioner samt etablering af en lystbådehavn syd for Prøvestenen, der skal ses som en del af Ny Amager Strandpark, som også indgår i planen. Nærmere bestemmelser for Ny Amager Strandpark fastlægges i supplerende lokalplan.

Det bemærkes, at det aktuelle lokalplanområde består af ældre erhvervsgrunde, og at området som følge heraf er potentielt forurenet. Der er i henhold til den tidligere lov om affaldsdepoter registreret affaldsdepoter på den aktuelle Vølundgrund, Øresundsvej 147, Øresundsvej 152, Øresundsvej 143, Øresundsvej 140- 144 samt Krimsvej nr.11-13.

Omdannelse af de ældre erhvervsområder på Østamager til andre bymæssige formål har været overvejet gennem en årrække. Det nye boligpolitiske debatoplæg og bygning af Metro, jf. nedenfor, har aktualiseret en stillingtagen til den fremtidige anvendelse af de attraktivt beliggende, relativt ekstensivt udnyttede områder tæt på Amager Strand. Der er bl.a. nu mulighed for at få opført store boliger, som kan bidrage til en mere varieret boligmasse i København.

Det findes ligeledes vigtigt at åbne forbindelser mellem de eksisterende boligområder og vandet, idet den erhvervsmæssige anvendelse ofte har virket som en barriere herfor. Der vil derfor i planlægningen blive lagt vægt på, at fremtidigt byggeri får en åben karakter.

Der findes imidlertid også nyere erhvervsbyggeri og velfungerende virksomheder i området, der bør tages hensyn til i forbindelse med omdannelsen, således at de ikke udelukkes fra at kunne udvikle sig.

De kommuneplanmæssige overvejelser er derfor primært at søge de arealer, der ligger ubenyttede hen eller ekstensivt udnyttede, fastlagt til boligformål til en umiddelbar udbygning. Endvidere er det på sigt ønskeligt, at virksomhederne i området ændrer karakter fra egentlige produktions/industriformål til mere serviceprægede typer, der i højere grad vil være forenelige med boliganvendelsen eller alternativt overgår til boliganvendelse.

Derfor er det overvejet, at to områder - området langs Lergravsvej/Strandlodsvej og det største område mellem Krimsvej og Amager Strandvej - fastlægges til C1-områder (boliger og serviceerhverv). Sidstnævnte med en *-bemærkning, der sikrer, at de eksisterende erhverv kan forblive i området, men at området på lang sigt ønskes at overgå til primært boligformål. Dette skal ses i sammenhæng med udbygningen af Amager Strandpark og placeringen af et antal boliger i den nordlige del heraf.

I overvejelserne indgår også det T1-område mellem Lergravsvej og Øresundsvej, der er et tracé for den tidligere Amagerbane. Arealet er - som det fremgår af afsnittet "cykelruter" nedenfor - udset til at indgå i et fremtidigt cykelstinet, men har også været overvejet som et areal for en mulig videreførsel på længere sigt af Metro. Det foreslås, at arealet ændres til et O1-område.

Der henvises til bilag C, der viser de nuværende rammer og overvejelser om de fremtidige rammer for området.

3. Etape af Metro, "Østamagerbanen", er planlagt etableret i Amagerbanens tracé langs med Krimsvej og over det sydvestlige hjørne af området nord for Øresundsvej. Der anlægges en station ved Lergravsparken og er planlagt en ved Krimsvej, lige syd for Øresundsvej. Banen bliver ført i tunnel fra Lergravsparken frem til øst for Strandlodsvej, hvor den kommer op i en åben grav stigende via en dæmning til en bro over Øresundsvej frem til Amagerbanens tracé ved Krimsvej. Som en forudsætning for 3. etape er det aftalt med fredningsmyndighederne, at der langs Metro anlægges et stiforløb fra Strandlodsvej til Øresundsvej. Etableringen af Metro indebærer trafikalt en betydelig forbedring for lokalplanområdet, da hele området kommer til at ligge inden for en stationsnærhed på 500 m. I løbet af efteråret forventes "Program og endeligt disposition sforslag for Østamager Metro etape 3" offentliggjort til politisk behandling.

Der henvises til bilag D, der viser et foreløbigt forslag til Metros placering og linieføring, samt bilag I, der bl.a. viser lokalplanområdets placering i forhold til metrostationer.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet en ny rapport om Ny Amager Strandpark, der forventes fremlagt for Borgerrepræsentationen i oktober 2000.

Den foreslåede strandpark er udformet som en aflang ø med badestrand og mindre klitter samt en lagunelignende sø beliggende mellem den nuværende strandlinie og øen. Parkering for badegæster foreslås anbragt i lunde langs Amager Strandvej samt på badeøens sydligste del. Badeanstalten Helgoland foreslås genetableret umiddelbart øst for sin nuværende placering.

På østsiden af Amager Strandvej er der foreslået et boligbyggeri med en unik beliggenhed ud til den foreslåede nye Strandpark. En del af dette område er fredet i dag, og byggeriet forudsætter således fredningsmyndighedernes accept. Det aktuelle skitseprojekt for området er udarbejdet af Holscher Arkitekter MAA med henblik på, at den nye bebyggelse kan være med til at finansiere den nye strandpark. Den foreslåede bebyggelsesplan er bygget op omkring en central kanal beliggende der, hvor adgangsvejen til Helgoland ligger i dag, med et knæk i forhold til den direkte forsættelse af Øresundsvej. Bebyggelsen består af U-formede bebyggelser, som åbner sig mod kanalen og lystbådehavnen. Højden på bebyggelsen varierer, således at bygningerne placeret tættest på Amager Strandvej er i 4 etager, hvorefter bygningshøjderne trapper ned til 3 og 2 etager mod vandet.

Der henvises til bilag E, der viser planen for Ny Amager Strandpark.

Af debatoplæg til boligpolitisk strategiplan udarbejdet af Økonomiforvaltningen fremgår, at der med henblik på udvikling af et mere varieret udbud af boliger til en bred befolkningssammensætning skal bygges flere familieboliger af god kvalitet. Området omkring Vølundgrunden skønnes i oplægget sammen med det foreslåede boligprojekt for Ny Amager Strandpark at kunne rumme ca. 1000 familieegnede boliger. I en udtalelse om debatoplægget har Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 20. september bemærket, at opførelse af omkring 1.500-2000 nye boliger på Østamager ikke er usandsynligt ved en forøgelse af tidshorisonten til 10 år.

I forbindelse med kvarterløftsekretariatets ansøgninger om midler til nye kvarterløftområder tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 8 juni 2000, var et område omkring det centrale Sundby med i ansøgningen som "sideordnet tredje prioritet". Der blev ikke bevilget midler til dette kvarterløft, men det kan ikke afvises, at området kan komme i betragtning ved en senere lejlighed. I det forslåede kvarterløftområde er Øresundsvej en vigtig grøn forbindelse til vandet og et geografisk centrum for kvarteret, omkring hvilket torve og pladser kan opstå. Forvaltningen foreslår den overordnede idé med Øresundsvej indarbejdet i lokalplanforslaget.

I forbindelse med det igangværende kvarterløftprojekt for Holmbladsgadekvarteret og den som led heri udarbejdede Kultur- og Idrætsplan, er Lergravsvej foreslået som en sammenhængende grøn forbindelse fra Østrigsgade til Amager Strand. Strækningen fra Strandlodsvej til Amager Strand skal udformes som et parkbånd med stiforbindelse.

Der henvises til bilag F, der viser det nuværende og det foreslåede fremtidige kvarterløftområde.

Bygge- og Teknikforvaltningen er i gang med at tilvejebringe en samlet trafikplan for Amager. Arbejdet foregår i tre faser; første fase er en kortlægning af lokale trafikproblemer. Anden fase omhandler fremtidig trafikstruktur på Amager, og tredje fase omhandler en handlingsplan. Anden fase er netop afsluttet. Vedrørende kollektiv transport fremgår det, at den kommende Metro til Amager betyder, at busnettet justeres, så samspillet mellem bus og Metro vil styrke den samlede kollektive trafikbetjening på Amager. Det fremgår endvidere, at der som led i en overordnet trafiksanering af Amager Strandvej foreslås etableret rundkørsler såvel ved krydset Øresundsvej/Amager Strandvej som ved krydset Italiensvej/Amager Strandvej. Rundkørslerne vil medvirke til en generel hastighedsdæmpning og dermed mindske barrierevirkningen mellem boligområderne og Amager Strand. Desuden er rundkørsle rne tænkt som et led i forskønnelse af Amager Strandvej. Den lange lige vejstrækning vil visuelt blive brudt af beplantning i rundkørslerne. Amager Strandvej er i dag klassificeret som bydelsgade, men fungerer nærmest som fordelingsgade. I trafikplanen fastholdes Amager Strandvej som bydelsgade syd for Øresundsvej og som fordelingsgade ud for den aktuelle byggegrund, hvor den indrettes med hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Bilag G er kortbilag fra Trafikplan Amager med forslag til rundkørsler på Amager Strandvej.

Bygge- og Teknikudvalget har den 2. februar 2000 drøftet, rapporten "Forslag til Grønne Cykelruter", der danner grundlag for den videre planlægning og udbygning af grønne cykelruter. Amagerruten kan ved placeringen i det eksisterende jernbanetracé fra den nedlagte Amagerbane bibringes et grønt stiforløb. Cykelruten planlægges med et profil på 12 meter, der indeholder en 6 m gang- og dobbeltrettet cykelsti.

I forbindelse med de aktuelle planovervejelser for området fastholdes cykelruten som et grønt element, der kan integreres i bebyggelsesplanens friarealer, og det er foreslået, at krydsningen ved Øresundsvej etableres med en lysregulering med prioritering for cyklister. Linieføringen angives mellem den gamle stationsbygning og Metro med en krydsning i tunnel af Metro til dennes vestside.

Der henvises til bilag I, der viser forslaget til Amagerruten.

Forvaltningen vurderer, at det af Vilhelm Lauritzen Arkitekter MAA udarbejdede forslag til bebyggelsesplan for Vølundgrunden indeholder kvaliteter, som kan danne grundlag for en lokalplan. Dette gælder bebyggelsesstrukturen, der tager udgangspunkt i en åben parkbebyggelse af samme karakter som Sundparken vest for Strandlodsvej, men med nord-sydvendte blokke i stedet for Sundparkens øst-vestvendte. Den af forvaltningen foreslåede grønne kile, der ved en senere etape af byggeriet kan forlænges til Strandlodsvej, vurderes ikke tilstrækkeligt vægtet i andragers bebyggelsesplan. En parkbebyggelse med en grøn kile mellem Strandlodsvej og Lergravsparken vil kunne danne den naturlige forlængelse af Lergravsparken og skabe en væsentlig grøn forbindelse mellem Amagers tætte bykvarterer og Strandparken. Forbindelsen vil - set i sammenhæng med en forgrønning af Øresundsvej - være et aktiv ikke kun for de nære omgivelser men for hele Østamager. Andragers forslag viser desuden placering af bebyggelse på Amagerbanens tracé, hvilket er i strid med rammerne i Kommuneplan 1997, samt forslaget til en grøn cykelrute i banetracéet og de kommuneplanmæssige overvejelser i forbindelse hermed. Det er forvaltningens opfattelse, at bebyggelsesplanen også af hensyn hertil må ændres.

Ifølge andragers oplysninger indeholder projektet 472 lejligheder med en gennemsnitlig størrelse på ca. 120 m² svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 92. En udnyttelse af grunden i denne størrelsesorden anses for acceptabel, og det er i overensstemmelse med de boligpolitiske bestræbelser, at der opføres store lejligheder.

Bebyggelsen opføres med en lille forskydning mellem hver opgangsenhed og store syd-østvendte altaner. Generelt er etageantallet 6, men de 4 opgangsenheder nærmest Amager Strandvej foreslås - med reference bl.a. til nyopført bebyggelse i Helsingborgs havn - i 7 etager. Disse etageantal vil forudsætte en ændring af de for området gældende kommuneplanrammer, hvorefter det maksimale etageantal er 5, eksklusive tagetage. Referencen til Arne Jacobsens bebyggelse Bella Vista i Klampenborg kan tale for en variation i etageantallet, men ikke nødvendigvis til 7 etager. At en overvejende del af bebyggelsen opføres i 6 etager, vil alt andet lige give større ubebyggede arealer, og flere beboere vil få en bedre udsigt end ved en lavere bebyggelse. Samtidig findes omgivelserne at være så robuste, at de 6 etager kan accepteres, dog med forbehold for en nærmere byarkitektonisk vurdering bl.a. ved tilvejebringelse af en mod el.

Det af andrager foreslåede bassin langs den nye Metro virker ikke umiddelbart overbevisende. Såvel søens bredde som beliggenheden langs Metros banedæmning/banegrav må overvejes nærmere og afvejes i forhold til friarealplanen i øvrigt. Det bemærkes, at en "sø" på dette sted i umiddelbar nærhed af Øresundskysten kan virke overflødig.

Med hensyn til trafikbetjening foreslår andrager, at al køreadgang til bebyggelsen finder sted fra Øresundsvej over for Krimsvej med en vej langs cykelruten og krydsning af denne 2 steder til parkeringsarealer nord for de 2 vestlige blokke. Cykelrute og vej integreres i en langstrakt pladsdannelse, "Rambla", der fortsættes i en stationsforplads ved Krimsvej. Forvaltningen ønsker som nævnt Amagerbanens tracé fastholdt som cykelrute, og kan derfor ikke anbefale den foreslåede løsning, herunder heller ikke krydsning af denne med biltrafik. Desuden findes en krydsning af den grønne kile med en vej uheldig. Forvaltningen har derfor skitseret 2 alternative forslag til vejadgang, begge med tilkørsel fra Strandlodsvej langs Metro og fra Amager Strandvej syd for Lergravsvej-stien. Vejadgangen fra Strandlodsvej kan først etableres, når Metro er anlagt, og indtil da sker vejadgangen til bebyggelsens vestlige del ad den eks isterende indkørsel fra Øresundsvej. Herudover har det ene forslag (A, jf. bilag M) adgang fra Øresundsvej midt mellem Krimsvej og Amager Strandvej og en intern vej herfra mod øst og nord, langs Amager Strandvej indtil den grønne kile. Det andet forslag (B) har indkørsel fra Øresundsvej over for Krimsvej og en intern vej langs cykelruten indtil den grønne kile.

Andragers forslag til parkeringsløsning har al parkering på terræn (1 plads pr. lejlighed, svarende til 1 plads pr. 120 m² etageareal), idet det oplyses, at parkering i kælder er økonomisk uacceptabel på grund af undergrundsforurening og de høje grundudgifter (liggeomkostninger/renteudgifter gennem en længere årrække). Desuden ønskes der kort afstand fra p-plads til bolig af hensyn til forventede beboerønsker. Principperne for placeringen fremgår af bilag M. Forvaltningen er enig i, at nordsiden af blokkene er hensigtsmæssig på grund af skyggevirkning. Desuden kunne en placering langs Metro være en mulighed. Anlæg af parkeringsarealer langs Øresundsvej anses for acceptabelt, hvis de gives en grøn karakter. Den manglende parkering i forhold til 1 plads pr. 100 m² etageareal forudsættes udlagt på terræn med henblik på senere anlæg om forn ødent. Det forudsættes desuden, at parkering på terræn ikke overstiger 1 plads pr. 100 m² etageareal.

På bilag M er vist 2 alternative forslag til parkering begge med parkeringsarealer langs Lergravsvej og Metro. Alternativerne relaterer sig bl.a. til de viste adgangsforslag A og B.

Bilag L viser forvaltningens foreløbige forslag til bebyggelsesplan nord for Øresundsvej, hvor der er taget højde for ovennævnte indvendinger i forhold til andragers bebyggelsesplan.

Problemstillinger

De beskrevne planovervejelser rejser en række spørgsmål, der skal afklares. I forhold hertil skal fremhæves:

• Den foreslåede afgrænsning tilgodeser ønsket om en samlet plan, men involverer naturligvis flere overvejelser end en mere projektorienteret lokalplan.
• Anvendelsesmæssigt lægges der op til at ændre erhvervsområder til områder for boliger og serviceerhverv, i hvilken forbindelse der må tages hensyn til eksisterende velfungerende virksomheder. Ved den kommende interne høring vil de miljømæssige forhold blive afklaret, herunder i øvrigt også spørgsmålet om undergrundsforurening.
• En fastholdelse af Amagerbanens tracé til cykelrute indebærer en justering af den ønskede bebyggelsesplan.
• En bred grøn kile fra Strandlodsvej til Amager Strandvej, vil ændre den ansøgte bebyggelsesplan.
• Vejbetjening af området skal ske på en sådan måde, at krydsning med biltrafik af cykelruten og den grønne kile helt eller i videst muligt omfang undgås.
• Med hensyn til etageantallet forudsætter den ønskede bebyggelse i 6 og 7 etager en særlig bemærkning i kommuneplantilægget. Forvaltningen finder det umiddelbart acceptabelt at arbejde videre med 6 etager. Mere problematisk er bygningsdele i 7 etager og punkthuse i 9 etager.

• Udpegning af bevaringsværdig bebyggelse skal afvejes med bygningernes tilstand, egnethed til ombygning og helhedspræget i bebyggelsesplanerne for nybyggeriet.

Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg tilstræbes forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 6. december 2000 og Økonomiudvalget den 12. december 2000.

Holger Bisgaard Jens Jacobsen