Mødedato: 31.08.2004, kl. 15:00

Københavns Kommunes indtræden i Vandlauget i Ørestad (Bygge- og Teknikudvalget)

Københavns Kommunes indtræden i Vandlauget i Ørestad (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 31. august 2004

 

 


J.nr. ØU 273/2004

 

20. Københavns Kommunes indtræden i Vandlauget i Ørestad (Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at Københavns Kommune indtræder som medlem af Vandlauget i Ørestad,

at der efter konkret indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen gives en årlig tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalget (i form af et rammeløft) til dækning af Københavns Kommunes medlemsbidrag til Vandlauget i Ørestad første gang i 2004, og

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,

at Borgerrepræsentationen udpeger Nini Wolff og Jørgen Poulstrup, Vej & Park, som Københavns Kommunes medlemmer i bestyrelsen i Vandlauget i Ørestad

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2004

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at Københavns Kommune indtræder som medlem af Vandlauget i Ørestad under forudsætning af, at der efter konkret indstilling fra Bygge- og Teknikforvaltningen gives en årlig tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalget (i form af et rammeløft) til dækning af Københavns Kommunes medlemsbidrag til Vandlauget i Ørestad første gang i 2004.

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

X

 

 

Wallait Khan (V)

X

 

 

Ole Hentzen (C)

X

 

 

Monica Thon (B)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Lars Engberg (A)

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Jens Johansen (F)

 

X

 

Sven Milthers (F)

 

X

 

Mikkel Warming (Ø)

X

 

 < /o:p>

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

Jens Johansen (F) stillede ændringsforslag vedrørende 2. at om, at Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder en konkret indstilling til budget 2005 vedrørende dækning af Københavns Kommunes medlemsbidrag til Vandlauget i Ørestad.

 

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

 

X

Wallait Khan (V)

 

 

X

Ole Hentzen (C)

 

 

X

Monica Thon (B)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Lars Engberg (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

 

 

X

Jens Johansen (F)

X

 

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Mikkel Warming (Ø)

 

X

 

 

Ændringsforslaget blev tiltrådt.

 

Indstillingen med den tiltrådte ændring af 2. at blev anbefalet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at Bygge- og Teknikudvalget overholder de af Borgerrepræsentationen vedtagne økonomiske rammer for Bygge- og Teknikudvalget i 2005, samt at spørgsmålet om finansiering af et medlemsbidrag til Vandlauget i Ørestad via et rammeløft til Bygge- og Teknikudvalget indgår i de politiske prioriteringer i forbindelse med budget 2005. Der henvises til vedlagte notater."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. august 2004

Ø stillede forslag om, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:

"at Bygge- og Teknikudvalget gives en tillægsbevilling i form at et rammeløft til dækning af Københavns Kommunes medlemsbidrag til Vandlauget i Ørestad første gang i 2004"

For stemte 5 medlemmer: O, V og Ø

Imod stemte 5 medlemmer: A, B, C, D og F

Ændringsforslaget bortfaldt på grund af stemmelighed.

Herefter blev der begæret afstemning om Økonomiforvaltningens indstilling:

For stemte 5 medlemmer: A, B, C, D og F

Imod stemte 5 medlemmer: O, V og Ø

Økonomiforvaltningens indstilling bortfaldt på grund af stemmelighed.

Økonomiudvalget besluttede herefter at oversende sagen uden en anbefaling.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Denne indstilling er ændret i forhold til indstillingen, Bygge- og Teknikudvalget udsatte i mødet den 2. juni 2004.

 

I forbindelse med udbygningen af Ørestad anlægges der i henhold til projektet og Kommuneplan 2001 et system af kanaler; jf. bilag 1. Kanalanlæggene forventes færdig anlagt inden for en 30-årig periode.

 

På baggrund af forhandlinger mellem Ørestadsselskabet I/S og Københavns Kommune stiftede Ørestadsselskabet I/S ultimo 2002 et van dlaug, hvis formål er at drive, vedligeholde og forny kanalanlæggene. Medlemmerne af vandlauget skal være alle bredejerne; dvs. grundejerforeningerne i Ørestad, Københavns Kommune og Ørestadsselskabet I/S, så længe det er grundejer. Københavns Kommune har derfor som grundejer en direkte økonomisk forpligtigelse i forhold til vandlauget. Det er Vej & Park, der på kommunens vegne er bredejer og dermed repræsentant i vandlauget på samme måde som Vej & Park administrerer andre offentlige arealer som veje og grønne områder.

 

Ørestadsselskabet I/S har indtil videre været ansvarlig for driften af kanalerne. Ørestadsselskabet I/S ønsker, når Københavns Kommune - i henhold til nærværende indstilling - har besluttet at indtræde i Vandlauget i Ørestad, at overdrage driften til vandlauget.

 

Driften af vandlauget vil, når den er overtaget af vandlauget, basere sig på medlemsbidrag. Grundejerforeningerne skal betale bidrag på baggrund af en fordelingsnøgle, der svarer til det til enhver tid værende samlede maksimale antal etagemeter, der kan opføres indenfor deres område. Københavns Kommunes medlemsbidrag vil udgøre en andel af vandlaugets samlede årlige udgifter, der fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af længden af de dele af kanalerne, hvor kommunen er bredejer sammenholdt med den samlede længde af de kanaler, som vandlauget driver.

 

Der foregår i øjeblikket forhandlinger med Ørestadsselskabet I/S om, hvilke arealer, veje- og parkarealer, herunder bredlængder kommunen skal overtage fra Ørestadsselskabet I/S. Resultatet af disse forhandlinger, der vil påvirke kommunens bidragspligt til vandlauget, vil blive forelagt for Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, når forhandlingerne er afsluttede. Bygge- og Teknikudvalget og Borgerrepræsentationen vil endvidere en gang årligt blive forelagt særskilt indstilling om tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalget (i form af et rammeløft) vedrørende bidragspligten til vandlauget.

 

Vandlauget ledes af en bestyrelse, hvor hver grundejerforening udpeger 1 bestyrelsesmedlem, og hvor kommunen kan udpege indtil 3 bestyrelsesmedlemmer. Det foreslås, at Borgerrepræsentationen udpeger Nini Wolff og Jørgen Poulstrup, Vej & Park, som Københavns Kommunes medlemmer af vandlavets bestyrelse. Bestyrelseshvervet udløser ikke særskilt honorar.

 

I den nedenfor viste tabel er anført de budgetterede driftsudgifter for vandlauget i årene 2004-2008. Der er endvidere foretaget en særskilt beregning af kommunens andel af medlemsbidraget med henvisning til de ovenfor nævnte forhandlinger med Ørestadsselskabet I/S om, hvilke arealer, vej- og parkparkanlæg, herunder bredlængder, kommunen skal overtage. På baggrund af de verserende forhandlinger er anført en "worst case" situation, dvs. hvor kommunen skal overtage alle bredlængder, hvorom der pt. er uenighed, og en "best case" situation, dvs. hvor kommunen ikke skal overtage de bredlængder, hvorom der er uenighed.

 

 

2004

2005

2006

2007

2008

Vandlaugets samlede årlige udgifter

3,6

5,7

7,3

7,3

7,3

Københavns Kommunes udgifter, inkl. bredlængder der er uenighed om.

1,8

 

2,1

3,5

3,5

3,5

Københavns Kommunes udgifter, ekskl. bredlængder der er uenighed om

1,0

0,7

2,3

2,3

2,3

Tabel: Samlede skønnede udgifter i mio. kr. til drift og vedligehold for Vandlauget i Ørestad og for Københavns Kommune (del af vandlaugets samlede udgifter). Prisniveau 2004; ekskl. moms.

 

Ved fuld udbygning af Ørestads kanalanlæg er vandlaugets årlige driftsudgifter af Ørestadsselskabet skønnet til ca. 15 mio. kr.  

 

Uanset de verserende forhandlinger med Ørestadsselskabet I/S om kommunens overtagelse af veje, parkarealer og bredlængder, er det forvaltningens opfattelse, at et vandlaug stiftet på et privatretligt grundlag, hvor de enkelte grundejere bidrager til driften, er den for kommunen gunstigste løsning, idet Ørestadsselskabet I/S oprindelig havde forudsat, at kommunen skulle påtage sig hele ansvaret for drift, vedligeholdelse og fornyelse af kanalanlæggene.

Der er i Københavns Kommunes budgetter for 2004 og 2005 ikke afsat midler til vandlauget. I forbindelse med budgetlægningen for 2004 var den administrative konstruktion omkring vandlauget og de forventede udgifter hertil ikke så langt fremme, så der kunne sættes tal på udgiften. I forbindelse med budget 2005 har forvaltningen oplyst Bygge- og Teknikudvalget, at der forestod en ekstraudgift på 3 mio. kr. til vandlauget  samt at forvaltningen forudsatte en tillægsbevilling. I forvaltningens budgetoplæg er udgiften på de 3 mio. kr. derfor ikke indregnet i det foreliggende budgetforslag for 2005.

 

Efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse er der tale om en entydig ekstraopgave i forhold til forvaltningens hidtidige aktiviteter og tilhørende budget.


&nbs p;


Til top