Medlemsforslag om forsøg med tværgående minibusser på Christianshavn

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 31. august 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 267/2004

 

 

8.                   Medlemsforslag om forsøg med tværgående minibusser på Christianshavn

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen finder ikke at der er behov for en forsøgsordning, da konceptet med servicebusser/minibusser er velkendte og veldokumenterede. Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

 

at beslutningsforslaget bortfalder, subsidiært

 

at Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde et konkret forslag til servicebusbetjening af hele byen til senere fremlæggelse

 

 

RESUME

Dansk Folkeparti har stillet forslag om forsøg med tværgående minibusser på Christianshavn. Der henvises i forslaget til servicebusserne på Frederiksberg. Et tilsvarende forslag blev i 1999 afvist med den begrundelse, at udgifterne til sådanne servicebusser burde holdes indenfor HURs økonomiske ramme. Situationen er i dag principielt den samme som i 1999.

 

Bygge- og Teknikforvaltningen støtter principielt etablering af et forsøg med servicebusser, såfremt der kan skaffes økonomiske midler til det. Økonomiforvaltningen vurderer, at der med erfaringerne fra Frederiksberg ikke er behov for at iværksætte forsøgsordninger i Københavns Kommune.

 

Drift af 1-2 servicebuslinier i hver af Københavns 15 bydele ville formentlig koste Københavns Kommune mellem 10 og 20 mio.kr. pr. år, og det ville være nødvendigt (af hensyn til entreprenøren) at indgå en driftsaftale med HUR for en periode på 5 til 6 år.

 

Økonomiforvaltningen vurderer desuden, at en gennemførelse af forslaget kan medføre en opdeling af busbetjeningen af København i et mindre antal "store" buslinier finansieret af et kommende regionalt kollektivt trafikråd, og et netværk af lokale minibusser eller servicebusser finansieret af Københavns Kommune. Specielt i den aktuelle situation, hvor den kollektive trafik er trængt og udsat for en skarp prioritering, finder Økonomiforvaltningen, at det er vigtigere at arbejde for et højt kvalitetsniveau i den ordinære busdrift, snarere end at etablere omkostningstunge servicebusruter, som kun betjener et lille antal borgere, og som i værste fald blot vil være en lappeløsning.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Dansk Folkeparti, ved medlemmerne Karin Storgaard, Louise Frevert, Carl Christian Ebbesen og Gunhild Legaard, har i Borgerrepræsentationens møde den 2. maj 2002 stillet forslag om, at Borgerrepræsentationen pålægger Borgerrepræsentationens repræsentanter i Hovedstadens Udviklingsråd at stille forslag om forsøg med tværgående minibusser på Christianshavn. Forsøget blev i mødet henvist til Økonomiudvalget.

 

Af begrundelsen for forslaget fremgår bl.a., at "Frederiksberg Kommune har med overordentlig gode resultater og stor tilfredshed fra brugernes side, haft denne ordning "kørende" i ca. 10 år. Såfremt forsøget falder heldigt ud, forslår Dansk Folkeparti en lignende ordning i andre københavnske bydele."

 

Der har tidligere i Borgerrepræsentationen været stillet forslag om at indføre forsøg med servicebusser i københavnske bydele, svarende til den ordning der - finansieret af Frederiksberg Kommune - i en årrække har fungeret på bl.a Frederiksberg. Forslaget blev i 1999 afvist med den begrundelse, at udgifterne til sådanne servicebusser bør holdes indenfor HURs økonomiske ramme. 

 

I forbindelse med det aktuelle forslag blev det vedtaget at henvise sagen til Økonomiudvalget med høring af Bygge- og Teknikudvalget. Økonomiforvaltningen anmodede i maj 2002 Bygge- og Teknikforvaltningen om en vurdering af behovet for servicebusser, og af forslagets trafikale og økonomiske konsekvenser.

 

Bygge- og Teknikforvaltningen har med den som bilag vedlagte skrivelse af 23. august 2002 afgivet forvaltningens vurdering, og det er siden meddelt, at Bygge- og Teknikforvaltningen dermed opfatter høringen af Bygge- og Teknikudvalget som gennemført.

 

Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering af forslaget  

Forvaltningen vurderer, bl.a. på baggrund af de offentlige debatter om trafikplanlægningen i København, at der er et behov for sådanne servicebusser i København, og man støtter principielt etablering af et forsøg, såfremt der kan skaffes økonomiske midler til det. Det er imidlertid forvaltningens opfattelse, at sigtet med sådanne servicebusser/minibusser primært er socialt, og at udgifterne til eventuelle tiltag ikke bør dækkes af Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

Kommunens andel af driftsomkostningerne (64%) ved en eventuel forsøgsordning, som kunne omfatte én rute med 7 ture pr. dag, skønnes at ville udgøre 0,7 mio. kr. pr. år. De trafikale konsekvenser skønnes at være minimale, men hvert stoppested skønnes at indebære nedlæggelse af 2-3 parkeringspladser.     

  

Økonomiforvaltningens vurdering af forslaget

HUR tilbyder kommunerne servicebusser som en udvidelsesmulighed i forhold til den almindelige betjening med kollektiv trafik. Tilbuddet er primært rettet mod ældre, let gangbesværede og langsomt gående, men ikke primært mod handicappede eller stærkt gangbesværede, som jo kan benytte HUR's handicapkørsel.

 

Servicebusser kan benyttes af alle, og HT's almindelige takstsystem gælder også for servicebusserne. Erfaringerne fra bl.a. Frederiksberg er, at 2/3 af kunderne er pensionister, og at turens hovedformål er indkøb. Servicebusserne bruges på Frederiksberg af ca. 150 kunder pr. dag pr. linie.

 

Servicebusordningen betales af kommunen (64%) og HUR (36%) i fællesskab. Hvis kommunen beslutter sig for en servicebusordning, skal der indgås en 5 –6 årig aftale med HUR, som så igen indgår en aftale med en entreprenør. Prisen pr. vogntime var i 2003 ca. 360 kr. for kommunen (af ca. 560 kr. i alt). For et driftsomfang som på Frederiksberg ville den årlige udgift pr. linie blive ca. 0,7 mio. kr. 

 

Da ønsket om servicebusser er rejst i flere bydele i tidens løb, bør det overvejes, hvad en servicebusordning på f.eks. Christianshavn ville kunne danne af præcedens. Hvis der f.eks. etableres 1-2 servicebuslinier i hver af Københavns 15 bydele kan de årlige udgifter for Københavns Kommune løbe op i 10-20 mio.kr pr. år, eller i mellem 50 og 100 mio. kr. for en driftsaftale for 5 til 6 år.

 

Med de omfattende erfaringer fra Frederiksberg finder Økonomiforvaltningen ikke at der er behov for at iværksætte forsøgsordninger i Københavns Kommune. Det er HUR's opgave at drive et velfungerende og passende tilbud om kollektiv trafik i hele hovedstadsområdet. En eventuel aftale om oprettelse af servicebuslinier i København bør derfor afvente den situation, at HUR i konkrete tilfælde ikke ser sig i stand til at drive lokale buslinier af en passende kvalitet på normale vilkår.    

 

 

Økonomi

Københavns Kommune ville i forbindelse med indgåelse af en driftsaftale for en enkelt servicebuslinie skulle forpligtige sig for driftsudgifter af størrelsesordenen 2-3 mio. kr. i alt for en periode på 5 til 6 år.

 

 

Høring

Bygge- og Teknikforvaltningen er blevet hørt.

 

 

Andre konsekvenser

Forslaget skønnes at ville få minimale trafikale og miljømæssige konsekvenser.

 

På længere sigt kan en gennemførelse af forslaget tænkes at indebære en opdeling af busbetjeningen af København i et mindre antal "store" buslinier finansieret af HUR, og et netværk af lokale minibusser eller servicebusser finansieret af Københavns Kommune.

 

 

BILAG VEDLAGT

1.      Minibusser på Christianshavn. Bygge- og Teknikforvaltningen 23. august 2002

2.      "Servicebussen"

 

 

Erik Jacobsen                 

                                          /                   Paul Sax Møller