Behandling af indsigelser fra høring om tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde med henblik på supplerende høring - Udsat (Bilag tidligere udsendt)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 31. august 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 222/2004

 

 

6.                   Behandling af indsigelser fra høring om tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde med henblik på supplerende høring - Udsat (Bilag tidligere udsendt)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

at Økonomiforvaltningen gennemfører en supplerende høring om fire forslag til ændringer af forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde, som efterfølgende forelægges i en ny indstilling med henblik på endelig vedtagelse.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2004

Udsat ved mødets start.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2004

Sagen blev udsat ved mødets start

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2004

Sagen blev udsat ved mødets start.

 

 

RESUME

Den 11. juni 2003 vedtog Borgerrepræsentationen at offentliggøre forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 om husbåde. Forslaget var udsendt i offentlig høring fra den 23. juni til den 14. november 2003. Samtidig var et debatoplæg til en Blå Plan fremlagt til debat.

Forvaltningen foreslår en række ændringer af forslaget til kommuneplantillæg som følge af den offentlige høring. De er beskrevet i indstillingen, og fremgår samlet af Bilag D. De fleste ændringer indskrænker mulighederne, og kræver derfor ikke en ny offentlig høring. Denne indstilling tager ikke stilling til disse ændringer, idet der senere forelægges en ny samlet indstilling for hele kommuneplantillægget.

Nogle forslag til ændringer giver dog nye muligheder for anvendelse af husbåde eller valg af placering. De kan derfor ikke vedtages endeligt, før de har været i en supplerende høring blandt parter, som kan have en interesse i at komme med bemærkninger. Med indstillingen anmodes Økonomiudvalget om at godkende, at der gennemføres en sådan høring. Når der er indkommet og behandlet svar på den supplerende høring, kan kommuneplantillægget forelægges til endelig vedtagelse.

For at se de ændringsforslag, der kræver en supplerende høring, i sammenhæng er der i denne indstilling redegjort for alle indsigelser, vurderinger heraf og givet et overblik over forslag til ændringer på baggrund af indsigelserne, men der skal ikke tages stilling til disse ændringer, før der foreligger en ny samlet indstilling

De ændringer, der indstilles udsendt i supplerende høring, er:

·        muligheden for at anvende husbåde i Frederiksholms Kanal (Indre By, side 46 i planforslaget) til publikumsorienterede serviceerhverv,

·        muligheden for at anvende husbåde ved Havneholmen, (Vesterbro, side 54 i planforslaget) til publikumsorienterede serviceerhverv, idet placeringen også rettes efter at kajkanten er ændret,

·        muligheden for at anvende husbåde på en mindre del af Teglholmen (Kongens Enghave, side 56 i planforslaget) til publikumsorienterede serviceerhverv,

·        samt et forslag til friere rammer for den konkrete placering af et reduceret antal husbåde i Søndre Frihavn (Indre Østerbro, side 50 i planforslaget).

Et udkast til høringsmateriale til en supplerende høring er vedlagt som Bilag E. Efter høringen sammenfattes og vurderes de indkomne bemærkninger, og de indgår sammen med de øvrige indsigelser, når kommuneplantillægget forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på endelig vedtagelse.

Der er indkommet 89 forskellige henvendelser og indsigelser, og samlet set flere, da en række personer har indsendt kopierede indsigelser. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har som den eneste kommunale forvaltning ytret sig i debatten. Trafikministeriet, Forsvarets Bygningstjeneste, Stiftsøvrigheden og Hovedstadens Udviklingsråd ha r som de få offentlige myndigheder svaret. Heraf har de to sidste ingen bemærkninger. En oversigt over indsigelserne og deres indhold kan findes i Bilag A.

Der blev holdt et offentligt møde den 7. oktober 2003, hvor der blev orienteret om planforslaget og givet lejlighed til at stille spørgsmål og komme med kommentarer. Referat af mødet er vedlagt som Bilag B.

Planforslaget (vedlagt som Bilag C) afspejlede et ønske om, at husbådene tilfører havnen liv, aktiviteter og en oplevelse af variation. Det sikres via rammebestemmelser for størrelse, antal og tæthed, at bebyggelser mv. på land bevarer kontakten til vandet. Dette tema har været genstand for bemærkninger fra borgere og virksomheder, der i dag har udsigt over vandet.

Anvendelsen var primært fastlagt som boliger og i mindre grad institutioner og lign. samt publikumsorientere serviceerhverv. Der er i indsigelserne overvejende ønske om at få en bredere anvendelse end boliger. Ønsket om bestemte anvendelser får også nogle indsigere til at påpege, at de finder rammerne for størrelsen utilstrækkelige.

Det blev understreget, at et kommuneplantillæg ikke medfører nogen form for handlepligt for de grundejere mv., der får mulighed for at etablere pladser til husbåde. Dette har ikke været klart nok, for mange indsigere ser planforslaget som et kommunalt indgreb og varsler erstatningskrav.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Københavns havn er et vigtigt element i byen, og de tilstødende arealer har en central beliggenhed i forhold til byens mange funktioner. Mange traditionelle havneaktiviteter er flyttet til havnens udkant, og dermed kan store havnearealer overgå til andre formål. Omdannelsen af havnearealerne rejser spørgsmål om, hvordan havnen og vandet skal bruges i fremtiden. Det nye byggeri ved havnefronten nyder godt af en beliggenhed med udsigt og en markant plads i bybilledet, men det savner en funktionel sammenhæng med vandet. Havneerhvervenes udflytning betyder, at der er færre skibe. Det kan føre til, at havnen virker mindre levende, og at forbindelsen til havnens historie bliver mindre synlig.

Et element, der kan medvirke til at skabe en levende, afvekslende havn, er husbåde. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2001 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skulle udarbejdes et samlet forslag til områder for husbåde i kommunen. Resultatet var et forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 udarbejdet i samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, og med inddragelse af Københavns Havn A/S.

Kommuneplantillæggets mål var at medvirke til udviklingen af en levende, aktiv havn. Det indebar at sikre adgang og mulighed for oplevelser, og samtidig at knytte nutidens havn til dens historiske karakter af "brugshavn" med skibe og dagligliv, så den forbliver en aktiv del af byen snarere end blot en attraktiv udsigt.

Den 11. juni 2003 vedtog Borgerrepræsentationen at offentliggøre forslaget til tillæg til Kommuneplan 2001 om husbåde, og det var udsendt i offentlig høring fra den 23. juni til den 14. november 2003. Planforslaget er vedlagt som Bilag C.

Den offentlige høring

Der er indkommet 89 forskellige henvendelser og indsigelser i høringsperioden, og hertil kommer, at en række personer har indsendt kopier af samme indsigelse. Flere indsigelser er ledsaget af underskriftindsamlinger.

Der blev afholdt et offentligt møde den 7. oktober 2003, hvor ca. 140 personer deltog og havde lejlighed til at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Indsigelserne og spørgsmålene spænder vidt. En stor del kommer fra ejere og lejere i byggeri beliggende ved kajer, hvor der er givet mulighed for husbåde. De ønsker overvejende at bevare deres uhindrede udsigt. Der er til gengæld meget få indsigelser fra brugere af vandet (lyst- eller erhvervssejlere). Der er også kun få indsigelser fra myndigheder.

Mange indsigelser er ret detaljerede og berører emner, som ikke kan reguleres med et kommuneplantillæg. Besvarelsen af indsigelserne er samlet i en række emner og koncentreret om den detaljeringsgrad og de forhold, der svarer til indholdet af kommuneplanlægning. Konkrete indsigelser om bestemte rammeområder er samlet under de enkelte bydele.

De ændringer i forhold til planforslaget, som på baggrund af indsigelserne foreslås inden den endelige vedtagelse, fremgår af Bilag D. Heraf vil en del kræve en supplerende høring, og udkast til høringsmateriale fremgår af Bilag E.

Vurdering og besvarelse af indsigelser

Grundlag for planlægningen

Kompetencen til at planlægge for husbåde har været genstand for debat bl.a. på det offentlige møde om planforslaget. Det centrale spørgsmål er, om kommunen som planmyndighed også kan og skal planlægge for søterritoriet. Trafikministeriet har ansvaret for statens interesser på dette område, og Trafikministeriet har sendt bemærkninger til planforslaget. Staten har ikke benyttet sig af sin mulighed for at nedlægge veto mod planlægningen.

I bemærkningerne fra Trafikministeriet står som følger: "Det er Trafikministeriets opfattelse, at planloven ikke gælder for søterritoriet. Det skal dog bemærkes, at på et møde i Miljøministeriet den 18. september 2003 er det på Københavns Kommunes og Københavns Havn A/S´ foranledning aftalt, at Miljøministeriet udarbejder et notat om Miljøministeriets opfattelse af planlovens anvendelighed vedrørende husbåde, og at Trafikministeriet bidrager med betydningen af statens højhedsret over søterritoriet i relation til husbåde og bestemmelsen i § 7, stk. 2, i lov om Københavns Havn A/S. På mødet gav Miljøministeriet udtryk for, at der kan planlægges for husbåde, fordi disse er omfattet af byggelovgivningen."

Miljøministeriet har på nuværende tidspunkt ikke færdiggjort det omtalte notat, men Erhvervs- og Boligstyrelsen har konkluderet, at husbåde er bebyggelse, som er omfattet af byggeloven, fordi de er genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Dette har bestyrket kommunen i vurderingen af, at husbåde falder ind under planlovens krav til kommuneplaners indhold vedrørende regulering af bebyggelse. Københavns Havn A/S anmodede i forbindelse med Kommuneplan 2001 om en kommunal planlægning for husbåde, og der vurderes på denne baggrund ikke at være en konflikt i forhold til lovgivningen om havnens kompetence.

Formål

Mange indsendere med virksomhed eller bolig ved vandet finder ikke, at der er behov for mere liv og aktivitet i havnen, og særligt ikke, hvis dette skal kunne skabes gennemtilstedeværelsen af husbåde. Andre indsendere peger dog netop på de samme områder som tomme og triste, og finder dem velegnede til husbåde.

En del indsendere mener, at lystbåde giver mere liv. De aktiviteter, der fremhæves af indsendere fra flere områder har dog som fællestræk, at de er begrænset til sommersæsonen og hovedsageligt til de lyse timer. Husbåde kan, også sammen med lystbåde, give liv uden for disse perioder. Dette vil også medvirke til at skabe tryghed i områder uden eksisterende boliger.

I en række indsigelser ytres bekymring for, om der bliver tilstrækkelig plads til andre anlæg og aktiviteter i forbindelse med en Blå Plan. Denne bekymring kommer dog ikke fra de aktive brugere af vandet (sejlere, roere etc.). Muligheden for at placere husbåde i en række rammeområder udelukker ikke andre aktiviteter. Disse områder kan fortsat indeholde eksempelvis sejlende skibe, og formålet har ikke været at skabe områder forbeholdt en anvendelse, men at fremme variation. Det er også muligt at udnytte husbåde til mange formål i en Blå Plan, f.eks. som flydende klubhuse for foreninger, til aktivitetshuse for børn og unge eller i nogle områder som cafeer, der giver adgang til at nyde vandet på nærmeste hold. Af hensyn til plads til aktiviteter knyttet til den kommende Blå Plan er der dog foreslået en række reduktioner i omfanget af rammeområder til husbåde.

Nogle indsendere udtrykker frygt for, at målet om variation ikke vil blive nået, hvis der primært kommer nybyggede husbåde med et moderne bygningsudtryk. Husbåde skabt ved ombygning af skibe er som udgangspunkt mere forskellige. Det foreslås derfor, at der for at styrke formålet om at få varierede og spændende husbåde, reserveres flere områder til fartøjer, der oprindeligt er bygget til sejlads. Disse områder er valgt ud fra en betragtning om, at det eksisterende miljø vil have et godt samspil med sådanne husbåde. Områderne fremgår af gennemgangen af de enkelte bydele.

Eksisterende forhold

Der er modstridende synspunkter vedr. de husbåde, der allerede findes forskellige steder i havnen. Flere indsendere opfordrer til, at kommunen får dem fjernet. Andre ønsker tværtimod, at kommunen gør en indsats for at sikre dem bedre lejevilkår, sikkerhed for lange kontrakter mv., samt at der ikke stilles krav til deres miljøforhold, byggetekniske stand og. lign.

Planlægningen er i sit sigte fremadrettet og har ikke virkning for de eksisterende forhold, der kan forblive uændrede. Det er ikke planlægningens formål at gribe ind over for forhold, der er etableret i de forgangne år, hvor der har hersket usikkerhed om behovet for kommunale byggetilladelser og. lign. til etablering af husbåde. Der kan være bestemmelser i lovgivning varetaget af kommunen (f.eks. vedr. miljø), der vil finde anvendelse på eksisterende husbåde, men dette er ikke en følge af kommuneplantillægget. Kommunen må varetage sine opgaver som myndighed over for husbåde såvel som andre bebyggelser, men dette vurderes ikke at udgøre et væsentligt problem.

De kontraktmæssige forhold for eksisterende husbåde ligger som for andre husbåde uden for Københavns Kommunes kompetence, så her kan kommunen ikke gribe ind og påvirke deres vilkår.

Generelle vilkår

Der er overvejende et ønske om, at husbåde omfattes af de almindeligt gældende regler for miljø, forsyning, parkering etc. Enkelte indsendere ønsker dog en mere lempelig og fleksibel behandling af husbåde. Det vurderes, at det teknisk er muligt at finde løsninger på forsyningsforhold, parkering og anden infrastruktur, som i det store hele er på linie med andre boliger mv. i kommunen. Der er derfor ikke afgørende argumenter for, at der generelt skulle være andre regler for husbåde. På den baggrund må de bekymringer vedr. røggener, affaldsproblemer etc., der er kommet fra beboere ved havnen, betegnes som ubegrundede.

Der er en række indsendere, der finder det forkert at muliggøre husbåde, når der ikke er fuldt færdige faciliteter til forsyning etc. til stede. Disse henvendelser kommer også fra områder, hvor der allerede findes ledninger etc. i nærheden af kajerne, og hvor det derfor er forholdsvis enkelt at etablere de nødvendige løsninger.

Forvaltningen vurderer, at der ikke er noget usædvanligt i, at tilslutning til forsyning først etableres, når planlægningen er gennemført. Der vil blive stillet krav til husbådes forsyning i lighed med anden bebyggelse. Det gælder også en tilfredsstillende placering af ledninger og andre installationer, så de ikke udgør et problem for den almindelige brug af områderne. Der vil således skulle være uhindret adgang til promenader, og postkasser, cykler mv. må placeres på husbådene eller andre steder, hvor de ikke er til gene for andre.

Med hensyn til parkering stilles der krav om dækning, som det også sker til anden bebyggelse. Dette betyder dog ikke, at parkering skal etableres i umiddelbar nærhed af husbåden. Man må som husbådsejer tåle, at der kan være en vis afstand til parkeringsmuligheden. Forslaget om egentlige parkeringshuse til husbådenes beboere anses i forhold til det forventede antal husbåde i de enkelte områder ikke for realistisk, men der kan etableres anlæg, der både betjener boliger på land og vand.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har anmodet om, at der sikres fri passage gennem broer i hele havnen, så husbåde med børneinstitutioner mv. kan flyttes efter behov. Det er væsentligt at udnytte den særlige mulighed, der ligger i at husbåde kan flyttes, men der er dog broer i havnen, der i dag kun har en meget lav gennemsejlingshøjde, og her vil det være nødvendigt at holde sig til en ringe højde på husbåde eller at konstruere dem, så de kan adskilles ved flytning. Gennem broerne over havneløbet er der langsigtet sikret en gennemsejlingshøjde på 5,4 m.

Foreningen Aktiv Havn har indsendt en række forslag, hvoraf ideer om offentlighed mv. allerede er en del af planlægningens grundlag. Ønsker om at placere husbåde frit i havnebassiner og løb vurderes at kunne være i modstrid med intentionerne i en Blå Plan, da det vil vanskeliggøre fritidsbrugen af vandet. Muligheden for oplæg ved broer udvides derfor ikke væsentligt. Andre af foreningens ideer ligger uden for kommunens planlægningsmæssige kompetence.

Størrelse

I indsigelserne er der fra nogle indsendere givet udtryk for, at de tilladte størrelser i planforslaget er for store, og samtidig fra andre, at de til en række formål er for små. De valgte størrelser afspejler, at der findes flere typer af husbåde. I den hidtil eneste endeligt vedtagne plan for husbåde i København, tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 310, har Borgerrepræsentationen givet mulighed for en højde på 7 m.

Denne højde er primært relevant for nybyggede husbåde, der oftest har en sluttet form med en længde under 20 m, men til gengæld er forholdsvis høje. For at fremme variationen er der dog samtidig givet mulighed for en længde på maksimalt 30 m. Mange ældre fartøjer, der egner sig til husbåde og som det vil være ønskeligt at bevare, er nemlig lange, men til gengæld ikke så høje. Det er ikke muligt at udnytte størrelsen fuldt ud med en husbåd på 30 m længde og 7 m bredde og højde, da det samlede areal (alle etager) ikke må overstige 150 m² for boliger og 300 m²for andre formål.

Der er i planforslaget udpeget en række områder med en maksimal højde på 7 m og længde på 30 m. Det foreslås at antallet af disse områder reduceres. Områderne fremgår af gennemgangen af de enkelte bydele.

Nogle indsigere finder, at husbåde ikke må være højere end kajkanten, dvs. ca. 2 m over vandet. Sådanne husbåde findes i form af flodpramme og lign., men de er ikke typiske for Danmark. Ældre færger, fragt- og fiskefartøjer mv. er væsentlig højere, og det er målet, at Københavns havn kan rumme disse typer af fartøjer med en ny anvendelse, der kan sikre deres eksistens. Variationen og kvaliteten af boliger, cafeer osv. på husbåde vil heller ikke være den samme, hvis højden redu ceres så voldsomt. Derfor foreslås disse indsigelser ikke imødekommet, men det er naturligvis muligt for en udlejer af et kajareal at betinge sig, at husbåde er lavere end de maksimale størrelser i kommuneplantillægget.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt en række private med ønske om at skabe overnatningsmuligheder på husbåde mener, at størrelserne er utilstrækkelige. De ønsker større længde og areal for at kunne rumme henholdsvis børneinstitutioner og vandrehjem/hoteller. I planlægningen har det imidlertid været vurderingen, at den generelle forståelse af, hvad en husbåd er, ikke omfatter så store fartøjer eller nybygninger. Der er mulighed for at drive institution eller vandrehjem på flere husbåde i samme område, og derved opnå et større samlet areal.

De særlige kvaliteter ved placeringen på vandet vurderes også at kunne opveje fraværet af så god plads, som det kendes fra bygninger på land. Det samme gælder i forhold til friarealer, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen efterspørger rammer for. Der kan etableres friarealer på husbådes dæk og på land, men næppe i et omfang og med en karakter, som det normalt kendes fra børneinstitutioner.

Der foreslås ikke en ændring af de maksimale størrelser, så de nævnte indsigelser imødekommes ikke. Oplæg af større fartøjer til bygningsmæssige formål vurderes at skulle ske efter en særskilt planlægning, hvis dette ønskes.

Anvendelse

Planlægningen er gennemført ud fra den definition af en husbåd, at der er tale om et varigt oplæg, hvor den kun undtagelsesvis flyttes, og at der sker en bygningsmæssig udnyttelse som bolig, institution, cafe mv. Et skib, der ikke længere sejler, men eksempelvis fungerer som museum, vil være en husbåd. En del indsigelser er imod husbåde, men ønsker flydende cafeer og butikker på både. Disse anvendelser falder imidlertid ind under definitionen og kræver derfor, at der er udpeget et rammeområde for husbåde.

En række indsigelser karakteriserer boliger på husbåde som meget private og ønsker, at der i højere grad gives mulighed for andre anvendelser, bl.a. cafeer, klubhuse og butikker. Anvendelsesbestemmelserne i planforslaget omfatter også institutioner og kulturelle formål (som f.eks. klubhuse) blandt boligerne, mens kun et mindre antal placeringer er udpeget til at omfatte publikumsorienterede serviceerhverv.

For at imødekomme indsigelserne foreslås det, at der i yderligere tre rammeområder gives mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv. De findes i Indre By, Vesterbro og Kongens Enghave. Denne ændring vil kræve en supplerende høring.

Husbåde med boliger fastholdes som helårsboliger. En stillingtagen til, om de kan fungere som udlejningsboliger, så selskaber eller private ejer en eller flere og udlejer dem, ligger i overensstemmelse med planloven ikke inden for den kommunale planlægning, der ikke kan regulere ejerforhold.

Sikkerhed

En enkelt indsender frygter, at det vil være farligt at have husbåde, fordi personer der falder i vandet kan komme ind under dem. Dette vurderes dog ikke at være anderledes end for andre både, skibe etc. Andre frygter, at der ved etablering af husbåde bliver for lidt plads til gennemsejling i kanalerne. Dette hensyn er varetaget i planlægningen og vil i de konkrete tilfælde blive yderligere tilgodeset af Københavns Havn A/S.

Fra indsendere i Søndre Frihavn er der rejst spørgsmål vedr. naboskabet til færgelejet. Forholdene i havnen er vidt forskellige, og dette vil stille krav til fortøjning etc. Dette er dog primært et spørgsmål om komfort, idet der med Søfartsstyrelsens regler for stabilitet er taget højde for de sikkerhedsmæssige aspekter.

Planlægningens virkninger

Enkelte indsendere udtrykker tvivl om den rette fordeling af kompetence til at planlægge for søterritoriet. Kystdirektoratets kompetence for så vidt angår faste anlæg - også til husbåde - er på ingen måde anfægtet i planlægningen.

Det følger af udarbejdelsen af et kommuneplantillæg med rammer for lokalplanlægning, at der efterfølgende kan laves lokalplaner for husbåde i det omfang, det vurderes at være nødvendigt, hvorved der kan stilles mere detaljerede krav til udformning, materialevalg mv. I disse planer eller i konkrete tilladelser vil de detaljerede forhold vedr. ledninger, afmærkning mv. kunne varetages.

Nogle indsendere ønsker ikke, at der sker en overordnet planlægning, før der foreligger flere praktiske erfaringer med husbåde. Disse tænkes opnået gennem projekter etableret ud fra lokale planlægningshensyn, men der peges ikke på konkrete placeringer. Det er ikke forvaltningens vurdering, at det er ønskeligt at sætte en række konkrete projekter i gang uden en overordnet vurdering. Dette vil ikke være i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2001.

Decideret besejlingsmæssige hensyn varetages i første række af Københavns Havn A/S. Der er tale om en velkendt kompetencefordeling, og der vurderes derfor ikke at være væsentlige vanskeligheder knyttet til en fremtidig sagsbehandling for husbåde. Dette gælder også opretholdelsen af den hidtidige anvendelse af rammeområder, som Københavns Havn A/S udlejer til andre formål/brugere, f.eks. bådklubber. Denne anvendelse hindres ikke af planlægningen for husbåde.

Der er overvejende kommet indsigelser fra grundejere og beboere i ejendomme, der ligger i umiddelbar tilknytning til kajstrækninger, hvor der er foreslået rammer for husbåde. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der er pligt til at udnytte denne mulighed. Grundejernes accept er, hvad enten der er tale om virksomheder, boligselskaber eller ejer-/andelsforeninger, nødvendig, når adgangen til kajen skal ske over deres areal, eller når der er lavet aftaler om kajernes brug, der ikke omfatter husbåde (f.eks. Søndre Frihavn). Det er derfor en selvfølge, at de har en afgørende rolle, når der kommer konkrete projekter frem. Der er derfor ikke grundlag for at tale om værdiforringelser i forbindelse med, at der fra kommunens side gives mulighed for at etablere husbåde. Ligeledes har grundejerne også fortsat mulighed for at etablere faciliteter for både til sejlads etc., som ikke er omfattet af den kommunale planlægning.

Grundejerne er en aftalepart, der kan stille vejadgang mv. til rådighed for husbåde, hvis de ønsker det. Til gengæld kan de også præcisere krav til husbådene i kontrakter - f.eks. ved at undtage bestemte placeringer eller reducere højden - ud over det detaljeringsniveau, den kommunale planlægning fastsætter. Og de kan opkræve leje, så etablering af eksempelvis ekstra affaldscontainere på grunden er ikke en økonomisk belastning.

Vedrørende husbådes udformning er der stillet forslag om konkurrencer og lign. Kommunen ønsker variation og iderigdom i såvel om- som nybygninger, men da der er tale om private boliger, kan det ikke fastlægges, hvordan de kommende beboere finder frem til udformningen af deres husbåde.

Økonomiske forhold

Der har i debatten, og ikke mindst ved det offentlige møde, været et stort fokus på prisen for husbåde og leje af pladser. De fleste indsigelser peger på, at husbåde ikke må blive så dyre, at boligformen kun er mulig for et fåtal.

Kommunen har ingen adgang til at regulere priserne på husbåde og på den leje, der skal betales for vandareal og adgang over landarealer. Det er dog tilstræbt, at planlægning en ikke i sig selv medvirker til, at priserne bliver høje. Dels er der givet mulighed for husbåde på mange forskellige placeringer, så knaphed på mulige pladser og en koncentration på ganske få ejere af disse ikke bevirker, at den store interesse for at få en plads fører til meget høje priser. Dels er der sat en grænse for husbådes areal, som primært skal varetage hensyn til bybilledet og andre borgeres adgang til vandet, men som også kan medvirke til, at der ikke bliver tale om meget store og dyre boliger.

De krav, som kommunen stiller af hensyn til miljøet (kloak-, varmeforsyning mv.), vil medføre udgifter for husbådenes beboere, og vil - især hvor der er tale om få husbåde - medføre, at der næppe kan blive tale om billige boliger sammenholdt med tilsvarende på land. Det vurderes imidlertid at være af afgørende betydning, at husbåde ikke medfører en forringelse af miljøet i byen. Derfor foreslås det ikke, at der gås på kompromis med de gældende regler, for de forsyningsmæssige forhold kan teknisk løses, så husbåde vil få lige så miljømæssigt betryggende forhold som anden bebyggelse.

Indre By (side 46 i planforslaget, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort)

Der er indsendt ønske om, at der gives mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv i Frederiksholms Kanal. Dette vil være i overensstemmelse med målene for Indre By som byens centrum med en bred vifte af tilbud til beboerne og byens gæster. Derfor foreslås retningslinierne for kajstrækningerne ved Frederiksholms Kanal (9-10 og 11-12) ændret, så der er mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv. Denne ændring vil kræve en supplerende høring.

Christians Brygge og Kalvebod Brygge foreslås af enkelte indsendere friholdt for husbåde. Det vurderes dog, at disse strækninger hører til de dele af havnen, som det har været ønsket at tilføre med liv. Det foreslås derfor ikke, at rammerne for disse strækninger ændres.

Christianshavn (side 48 i planforslaget, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort)

Planforslaget fastlægger de fleste områder af Christianshavn til husbåde, der oprindeligt er bygget til sejlads. Flere indsendere foreslås, at dette bør gælde hele Christianshavn eller alle ældre bykvarterer. Det foreslås at imødekomme disse indsigelser delvis ved at udvide de områder på Christianshavn, der forbeholdes ombyggede fartøjer, så de også omfatter Maskingraven (14-15), strækningen ved Dokøen (18-19), Christiansholm (20-21 og 22-23) og Trangraven (24).

Forsvarets Bygningstjeneste har anmodet om, at de militære søområder ikke berøres. For at sikre dette foreslås, at der på Christiansholm (20-21 og 22-23) alene gives mulighed for at lægge skibe på langs af kajen.

Enkelte indsigelser omhandler naboskab mellem boliger og publikumsorienterede anvendelser såsom cafeer. Det gælder både hvor boligerne er på land og i et tilfælde, hvor et serveringssted på land frygter nye boliger som nabo. Det vurderes ikke, at der vil opstå væsentlige gener i nogen af disse tilfælde.

De kulturhistoriske interesser og de fredede fortidsminder i bydelen betragtes af nogle indsendere som værende i modstrid med ideen om at placere husbåde. Der er dog ikke indkommet bemærkninger fra de myndigheder, der overordnet har ansvaret for at varetage disse interesser. Det vurderes ikke, at der er tale om en generel konflikt, men kommunen vil i de konkrete tilfælde naturligvis tage vare på sin del af ansvaret for fortidsmindernes beskyttelse.

I kanalerne på Christianshavn ligger en del ældre fartøjer mv., der vurderes at blive benyttet som husbåde i dag. Forslaget til kommuneplantillæg har tilstræbt på længere sigt at samle anvendelsen til husbåde på nogle strækninger samt at udvide mulighederne på steder, hvor der i dag er en beskeden anvendelse af kajerne, f.eks. den sydlige del af Christianshavns Kanal. Sammenholdt med situationen i dag vurderes dette ikke art være en så markant ændring af miljøet, som en række indsigere anfører. Gamle færger etc. har længe været en del af miljøet netop i denne bydel. Og der er ledig kapacitet i kanalerne, hvor der ikke ligger både. Der er indkommet meget få indsigelser mod husbåde fra sejlere i området.

Indsigelserne foreslås delvis imødekommet ved at reducere størrelser og antal af husbåde en række steder i bydelen. I Trangraven (24) reduceres antallet til 6 og størrelsen til 26 m længde og 5,4 m højde. Ved Grønlandske Handels Plads, Krøyers Plads og i Inderhavnen (25-26 og 27-28) reduceres størrelsen til 26 m længde og 5,4 m højde. I den nord-syd-gående del af Christianshavns Kanal (29-36) reduceres antallet af husbåde til 18. Ingen af disse ændringer vil kræve en supplerende høring.

Indre Østerbro (side 50 i planforslaget, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort)

Der er enkelte indsigelser mod placering af husbåde i de nordlige dele af Indre Østerbro, hvor denne anvendelse på grund af miljøforholdene først vil kunne komme på tale på længere sigt. Det er ikke en følge af planen, at en ændring af miljøforholdene eller af anvendelsen af kajerne til erhvervsformål vil blive fremskyndet. I disse dele af Indre Østerbro giver indsigelserne ikke anledning til at foreslå ændringer i planforslaget.

I Søndre Frihavn har mange virksomheder og beboere gjort indsigelse mod planforslaget, som de finder vil ændre områdets karakter. Dette er vel til dels også målet med planlægningen; nemlig at tilføre dette såvel som andre områder mere liv og aktivitet. Det har fra starten været intentionen med omdannelsen af Søndre Frihavn til byområde, at der kan være både i bassinerne, men det er ikke blevet således i praksis.

De enkelte grundejeres rettigheder og de eksisterende deklarationer om brugen af kajer ændres ikke af planlægningen. De nævnte bekymringer vedr. støjgener, affald, udsigtsforhold vurderes ikke at være af en karakter, så det giver anledning til at foreslå ændringer. Der er gode muligheder for at løse disse forhold konkret.

Der er imidlertid fra flere grundejere stillet forslag om at etablere et havneanlæg for især større lystfartøjer. Dette vil kunne kombineres med husbåde og samlet give det liv, der er målet med planlægningen og med en Blå Plan. Placeringen af husbåde langs kajerne er begrundet i, at de ellers vanskeligt kan fortøjes i de dybe bassiner, men ved etablering af en egentlig marina stiller dette sig anderledes. Andre former for placering vil give bedre udsigtsforhold for beboerne.

Det foreslås derfor, at rammerne ændres, så Søndre Frihavn (6-7 til 12-13) gøres til et samlet havneområde for lyst- og husbåde, dvs. med rammer, der også muliggør placering vinkelret på kaj eller ved flydende og faste broer. Der gives mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv i området. Det samlede antal husbåde foreslås reduceret til 30. Denne ændring vil kræve en supplerende høring.

Ydre Østerbro (side 52 i planforslaget, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort)

Østerbro Lokalråd og Foreningen til Hovedstadens forskønnelse er imod husbåde blandt lystbådene i Svanemøllehavnen, men der er ikke kommet andre bemærkninger hertil. Det vil være frivilligt for havnen at udnytte muligheden, og på den baggrund giver indsigelserne ikke anledning til at foreslå ændringer i planforslaget.

Vesterbro (side 54 i planforslaget, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort)

Flere indsendere vender sig imod placering af husbåde ved Kalvebod Brygge. Argumenterne om manglende faciliteter eller gener for brugere af bebyggelsen på land vurderes dog ikke at være så væsentlige, at de giver anledning til at foreslå ændringer.

Vesterbro Lokalråd og Skanska ytrer bekymring for antallet af husbåde og mulighederne for at få plads til andre aktiviteter. Der er også ønske om at få flere udadvendte aktiviteter på husbåde i området. I lyset af de ideer, der er til området omkring Fisketorvet/Havneholmen i debatten om en Blå Plan vurderes det, at indsigerne bør imødekommes delvis ved nogle ændringer.

Kajstrækningen ved Fisketorvet (3-4) foreslås derfor udtaget for at give plads til andre aktiviteter. Og på Havneholmen rettes placeringen af husbåde i overensstemmelse med de opfyldninger der er sket. Det betyder en flytning af husbåde fra ydersiden af holmen (7-8), hvorved der også skabes endnu bedre plads til et badeanlæg, til sydsiden af den. På Havneholmen (5-6 og 7-8) foreslås der også givet mulighed for anvendelse til publikumsorienterede serviceerhverv, men størrelsen af husbådene reduceres til 26 m længde og 5,4 m højde. Denne ændring vil kræve en supplerende høring.

Miljøet i Tømmergraven er i dag spændende og præget af liv, og det tilstræbes, at planlægningen giver mulighed for at bevare dette. Området (9-10 og 11-12) foreslås derfor forbeholdt fartøjer, som oprindeligt er bygget til sejlads.

DONGs bemærkninger om en gasledning indgår i den kommunale planlægning for omdannelse af havneområderne i Vesterbro Bydel, og vil også indgå i den konkrete behandling af placering af husbåde i det relevante område. Husbåde vurderes ikke at være større anlæg, der er uforenelige med reglerne for brug af området i nærheden af gasledningen.

Kongens Enghave (side 56 i planforslaget, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort)

Nokia har givet udtryk for bekymring for, at husbåde ud for virksomheden vil kunne bruges til spionage. Det vurderes dog ikke at være et væsentligt problem, idet grundejeren selv har råderetten over, hvem der i givet fald udlejes pladser til husbåde til. Der er i forvejen offentlig adgang til promenaderne uden at dette vurderes at give væsentlige problemer for virksomheder, der har valgt denne beliggenhed.

Også i denne del af Sydhavnen kan der i lyset af debatten om en Blå Plan være behov for at give mere plads til andre aktiviteter og at muliggøre flere publikumsorienterede anvendelser. På Sluseholmen (5-6) foreslås strækningen med husbåde afkortet lidt mod øst for at give mere plads til andre aktiviteter. På Teglholmen (7-8) foreslås der også mulighed for anvendelse til publikumsorienterede serviceerhverv. Denne ændring vil kræve en supplerende høring.

Boligøen i Teglværkshavnen (9-10) vil blive tilrettet i overensstemmelse med det i mellemtiden endeligt vedtagne lokalplantillæg. For at sikre mere plads til ombyggede fartøjer foreslås det, at også et par områder i Kongens Enghave forbeholdes denne type af husbåde. Det vurderes, at områder ved Sluseholmen er bedst egnede hertil, så de (15-16 og 17) foreslås forbeholdt fartøjer, som oprindeligt er bygget til sejlads. I bådklubbens område (17) foreslås antallet reduceret til 10 og størrelsen til 26 m længde og 5,4 m højde for at sikre den fornødne plads til andre aktiviteter.

Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling har gjort indsigelse mod husbåde i forbindelse med de fredede områder syd for Sjællandsbroen. Kommune har indledningsvis ikke vurderet, at der var tale om en modstrid med fredningen, men det foreslås alligevel at imødekomme indsigelsen ved at udtage området (18) for at sikre plads til andre aktiviteter.

Vestamager (side 58 i planforslaget, tal i parentes henviser til numre i tekst og på kort)

Der har kun været indsigelser mod den del af rammeområderne i bydelen, der befinder sig nærheden af Nokken. En del af debatten har været koncentreret om den forventede økonomi for husbåde her. Planlægningen kan ikke regulere de økonomiske forhold. Det vurderes dog ikke, at placeringen tilsiger en højere betalingsvillighed hos potentielle husbådsejere end andre placeringer i havnen, f.eks. i de mere centrale bydele. Der har også været tolkninger af, hvad planlægningen giver mulighed for, der overstiger det faktiske indhold af retningslinierne med hensyn til antal og størrelse.

En række indsigere, bl.a. lokalråd, foreninger og enkeltpersoner, finder, at der skal være plads til rekreative aktiviteter. Der er dog en samlet strækning på over en kilometer syd for området, der er fredet og forbeholdt rekreative formål, så der vil fortsat være god plads til disse aktiviteter. En mindre gruppe husbåde vurderes at være en interessant og markant afslutning på byudviklingsområdet fra Islands Brygge i nord og en god mulighed for at få aktiviteter, der supplerer de nærliggende roklubber mv., så området præges af en varieret brug.

Det foreslås dog på baggrund af høringen, at indsigelserne imødekommes delvis ved at ændre retningslinierne for rammeområdet på en række punkter. Strækning ved Nokken (5-6) foreslås afkortet mod syd for at give mere plads til andre aktiviteter, herunder de bestående brugeres anvendelse af området. Antallet af husbåde har været genstand for spekulationer, der overstiger planforslagets muligheder. Det foreslås derfor at fastlægge antallet til maks. 15 og at reducere størrelsen til 26 m længde og 5,4 m højde. For at få en mere klar sammenhæng med det hidtidige miljø foreslås området endvidere forbeholdt fartøjer, som oprindeligt er bygget til sejlads.

Supplerende høring

En supplerende høring vil blive gennemført ved at sende høringsmateriale, der redegør for ændringerne, direkte til de berørte parter (grundejere, naboer, visse myndigheder). Der gives normalt en frist på to uger til at indsende bemærkninger. Herefter behandles disse bemærkninger på samme måde som indsigelserne i den almindelige høring, og de indgår i det endelige beslutningsgrundlag.

Tidsplan for planlægningen

De indkomne bemærkninger i den supplerende høring vil indgå i færdiggørelsen af tillægget til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde med henblik på endelig vedtagelse. Kommuneplantillægget ventes at kunne forelægges Borgerrepræsentationen til endelig vedtagelse i august 2004.

 

ØKONOMI

De økonomiske konsekvenser af planlægningen vurderes at være neutrale eller positive, idet udgifterne til de nødvendige kommunale servicetilbud modsvares af øgede indtægter i form af personskatter, forbrugsafgifter mv.

Der er ikke sket en afklaring af problemet om ejendomsbeskatning. De vandarealer, der udlejes til husbåde, er ikke som de tilstødende landarealer fast ejendom og dermed ikke pålagt ejendomsskat. På samme baggrund er de husbåde, der placeres på de lejede vandarealer, heller ikke fast ejendom, og de kan derfor ikke pålægges ejendomsværdiskat. Københavns Kommune har over for staten påpeget, at dette betyder en manglende indtægt, og samtidig er udtryk for en forskelsbehandling i forhold til andre grund- og boligejere. Der vurderes ikke at være udsigt til, at staten ændrer disse forhol d foreløbig.

 

MILJØVURDERING

Husbåde er i vid udstrækning underlagt de samme vilkår med hensyn til energiforsyning, affaldsbortskaffelse etc. som andre boliger mv., og de vil derfor ikke medføre en miljøpåvirkning, der afviger væsentligt fra andre boliger. Husbåde vurderes ikke at påvirke vandkvaliteten. På grund af den fastlagte afstand mellem de enkelte husbåde, vurderes deres skyggevirkning ikke at være af væsentlig betydning for bundvegetation mv. Der placeres ikke husbåde i naturområder, hvor de kan medføre en væsentlig påvirkning af plante- og dyrelivet.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Som konsekvens af rammerne for placering af husbåde langs de kajer i Indre By og på Christianshavn, der er omfattet af fredning, vurderes der at være behov for at rejse nye fredningssager med henblik på fredningsbestemmelser, der åbner mulighed for husbåde og præciserer vilkårene herfor under hensyn til bevaringsværdierne.

 

HØRING

Det er målet med indstillingen at gennemføre en supplerende høring af de parter, der vurderes at have en interesse i de foreslåede ændringer. Det er især grundejere, beboere og enkelte myndigheder. En supplerende høring foretages ved direkte henvendelse til disse parter og med den normale svarfrist på to uger.

Etablering af faste anlæg på vandet som brygger og broer til husbåde kræver tilladelse fra Kystdirektoratet. Den senere virkeliggørelse af kommuneplantillæggets muligheder for husbåde kan kræve høring af parter afhængig af placeringen, eksempelvis nabohøring og høring af statslige myndigheder.

 

BILAG

Vedlagt:

A Indsigelser i høringsperioden om forslag til kommuneplantillæg om husbåde.

B Referat fra offentligt møde den 7. oktober 2003 på Københavns Rådhus.

C Forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde (som udsendt i høring i 2003).

D Oversigt over forslag til ændringer i forslaget til kommuneplantillæg om husbåde.

E Udkast til høringsmateriale til supplerende høring (færdiggøres endeligt på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning).

 

Fremlagt til gennemsyn:

Kopier af indsigelser fra høringsperioden om forslag til tillæg til Københavns Kommuneplan 2001 om husbåde.

 

 

Erik Jacobsen

                                                                 /Paul Sax Møller