Mødedato: 31.08.2004, kl. 15:00

Udmøntning af midler fra puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye boligområder

Udmøntning af midler fra puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye boligområder

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 31. august 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 275/2004

 

 

10.                Udmøntning af midler fra puljen til projektering af offentlige servicefaciliteter i nye boligområder

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tiltræder:

at ansøgningen fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om 1,4 mio. kr. til en analyse af behovet for offentlige servicefaciliteter i Ørestad samt et udviklingsarbejde omkring udformning og indpasning af offentlige servicefaciliteter i Ørestad imødekommes. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder).

 

RESUME

I budget 2002, 2003 og 2004 er der på Økonomiforvaltningens bevilling økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 - Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder - afsat 8,0 mio. kr. (i 2002 p/l) og tilsvarende beløb på investeringsplanen for 2005. Puljens formål er at skabe alsidighed og liv i de nye bolig-/byområder i København.

Ved disponeringen af puljens midler skal der lægges vægt på fremme og etablering af offentlige servicefaciliteter, der er tilpasset byområdernes særlige karakter, og som er rettet mod såvel beboere, som arbejdspladser og besøgende i områderne. Der sigtes endvidere mod etablering af servicefaciliteter med fleksibel anvendelse over døgnet/året, samt på at fremme private initiativer og finansiering.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har sammen med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen ansøgt om i alt 1,4 mio.kr. til analyse af behovet for offentlige servicefaciliteter i Ørestad samt et udviklingsarbejde omkring udformning og indpasning af offentlige servicefaciliteter i Ørestad, specielt med henblik på Vestamager Bykvarter (Bilag 1).

Forvaltningerne og Ørestads­selskabet er enige om, at der er behov for en opdateret oversigt over det forventede behov for og krav til offentlige servicefaciliteter i Ørestad set i sammenhæng med de tilgrænsende byområder.

Derudover er der behov for et udviklingsarbejde om­kring indpasning og udformning af offentlige servicefaciliteter i Ørestad - specielt i Vestamager Bykvarter, hvor den store bebyggel­ses­tæthed stiller særlige krav. Målet er at udarbejde et idékatalog om funktion, rummelighed, arkitektonisk udtryk og indpasning af offentlige funktioner m.v. samt mulighederne for tværgående sammenhæng mellem funktionerne.

Kortlægningen af institutionsbehovet iværksættes i august 2004 og udviklingsarbejdet iværksættes i september 2004. Den første afrap­portering af arbejdet sker i december 2004, således at resultatet kan indgå i planforslagene for Vestamager Bykvarter, der for­ven­tes forelagt Bygge- og Teknik­udvalget og Økonomiudvalget i februar-marts 2005 med henblik på ved­tagelse i Borgerrepræsenta­tionen i marts 2005 og offentlig høring i april-maj 2005.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forestår udviklingsarbejdet i samråd med fag- og proceskonsu­lenter og i samarbejde med de øvrige forvaltninger og Ørestadsselskabet.

Med tiltrædelse af nærværende indstilling vil der i alt være disponeret 17,05 mio.kr. samt reserveret 3,0 mio.kr. af puljens midler, i alt 20,05 mio.kr.

Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder).

 

SAGSBESKRIVELSE

I budget 2002, 2003 og 2004 er der på Økonomiforvaltningens bevilling økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 - Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder - afsat 8,0 mio. kr. (i 2002 p/l) og tilsvarende beløb på investeringsplan for 2005. Puljens formål er at skabe alsidighed og liv i de nye bolig-/byområder i København. Puljen bygger således på en erkendelse af, at boliger og virksomheder ikke af sig selv skaber det liv, der gør et byområde levende, attraktivt og velfungerende.

Økonomiudvalget fastlagde d. 11. juni 2002 (ØU 160/2002) følgende rammer for anvendelse af puljens midler:

- Puljens midler må anvendes til udvikling, projektering af nye offentlige servicefaciliteter samt til fremme af projekter i eller ved de nye byområder, herunder projekter som medfinansieres af fonde og private parter.

- Puljens midler disponeres på grundlag af en løbende kommuneplanmæssig vurdering af behov og ønsker i samarbejde med fagforvaltningerne. Efter behov kan der inddrages eksterne parter i dette arbejdet - f.eks. Lokale- og Anlægsfonden.

- Forslag til anvendelse af midler fra puljen forelægges for Økonomiudvalget, og eventuelle anlægsbevillinger endvidere for Borgerrepræsentationen.

Ved disponeringen af puljens midler skal der lægges vægt på at udvikle og fremme etablering af offentlige servicefaciliteter, der er tilpasset byområdernes særlige karakter, og som er rettet mod s åvel beboere, som arbejdspladser og besøgende i områderne. Der sigtes endvidere mod etablering af servicefaciliteter med fleksibel anvendelse over døgnet/året, samt på at fremme private initiativer og finansiering.

 

Vestamager Bykvarter i Ørestad

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på vegne af flere fagforvaltninger ansøgt om midler til analyse af behovet for offentlige servicefaciliteter i Ørestad samt et udviklingsarbejde omkring udformning og indpasning af offentlige servicefaciliteter i Ørestad, specielt med henblik på Vestamager Bykvarter (Bilag 1). Medansøgerne er Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.

 

Baggrund

For at sikre gode muligheder for en fortsat boligudbygning i Ørestad er der nu behov for at fremme planlægningen af Vestamager Bykvarter. Vest­amager Bykvarteret bliver et tæt byområde med ca. 10.000 indbyggere og ca. 10.000 arbejdspladser, hvor blandingen af boliger, er­hverv og offentlige, kulturelle og kommercielle byfunktioner samt grønne og varierede byrum skal give en bydel med liv og kvalitet.

Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget har i foråret 2004 behandlet redegørelsesnotat om de overordnede rammer og planprocessen for udarbejdelse af tillæg til kommuneplan og lokalplan for området[1]. Desuden er der i samarbejde med Copenhagen X og i Ørestadsselskabets regi iværksat parallelle processer, der bl.a. skal bidrage til bearbejdning af et udsnit af bebyggelsen samt boligindretning.

På baggrund af erfaringerne fra foranalysen vedr. offentlige institutioner i Syd­havnen ønsker Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen at iværksætte et lignende projekt vedr. offentlige servicefaciliteter i Ørestad, særligt Vestamager Bykvarter.

 

Projekt

Økonomiforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Ørestads­selskabet er enige om, at der er behov for en opdateret oversigt over behov for og krav til offentlige servicefaciliteter i Ørestad. Oversigten skal vise det forventede behov set i sammenhæng med de tilgrænsende byområder, en forventet tidsfølge for etablering, samt de foreløbige krav omkring indpasning i bystrukturen, friarealer m.m.

Derudover er der enighed om, at der er behov for et udviklingsarbejde om­kring indpasning og udformning af offentlige servicefaciliteter i Ørestad - specielt i Vestamager Bykvarter, hvor en stor bebyggel­ses­tæthed stiller særlige krav. Til udviklingsarbejdet knyttes særligt fagkyndige rådgivere og arkitektfirmaer m.fl., og målet er at udarbejde et idékatalog om funktion, rummelighed, arkitektonisk udtryk og indpasning af offentlige funktioner m.v. i det nye bykvarter. Desuden skal mulighederne for tværgående sammenhæng mellem de enkelte funktioner belyses.

På det foreliggende grundlag forventes idékataloget at omfatte rummeligheder og placeringsmuligheder vedrørende en skoleenhed, et antal pasnings- og fritidsinstitu­tioner (vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, fritidsklubber), et antal bolig- og/eller insti­tutionsformer for særlige befolkningsgrupper, plejeboliger, ældrecenter eller lignende og et muligt sundhedshus og socialcenter. Der forventes tilsva­rende forslag om indpasning af kulturtilbud (kulturhus, bibliotek m.v.) og idrætsanlæg og lignende, ligesom der i samråd med kirkelige myndigheder vil blive udarbejdet for­slag om indpasning og placering af en kirke med tilhørende funktioner.

  

Tidsplan

Der tilstræbes den bedst mulig koordinering med den igangværende planproces for Vestamager Bykvarter.

Kortlægningen af institutionsbehovet iværksættes i august 2004 med henblik på en foreløbig afrapportering i september 2004.

Udviklingsarbejdet iværksættes i september 2004, og første fase omhandler en afklaring af de enkelte offentlige servicefaciliteters funktiona­litet, indbyrdes sammenhæng og bymæssige indpasning. Anden fase indeholder en bearbejdning til en samlet fremstilling af en eller flere modeller for rummelighed, ind­placering m.v. af de offentlige servicefaciliteter.

Den første afrap­portering af arbejdet sker i december 2004, således at resultatet kan indgå i arbejdet med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Vestamager bykvarter.

Planforslagene for Vestamager Bykvarter for­ven­tes forelagt Bygge- og Teknik­udvalget og Økonomiudvalget i februar-marts 2005 med henblik på ved­tagelse i Borgerrepræsenta­tionen i marts 2005 og offentlig høring i april-maj 2005.

 

Ansvar og organisation

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forestår udviklingsarbejdets gennemførelse i samråd med fag- og proceskonsu­lenter.

Arbejdet organiseres i en projektarbejdsform forestået af en styregruppe med repræ­sentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, tillige med repræsentation fra Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen, ligesom Ørestadsselska­bet og repræsentanter for kirkelige myndigheder medvirker.

 

ØKONOMI

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens ansøgning om 1,4 mio.kr. til en analyse af behovet for offentlige servicefaciliteter i Ørestad samt et udviklingsarbejde omkring udformning og indpasning af offentlige servicefaciliteter i Ørestad imødekommes.

Midlerne forventes anvendt til følgende opgaver (overslag), mio. kr.:

Honorar til arkitektrådgivere

0,6

Informations- og arbejdsmateriale m.v.

0,2

Idékatalog og udstilling m.v.

0,2

Workshop, honorar til foredragsholdere, redaktion m.v.

0,4

I alt

1,4

 

Ansvaret for økonomi og gennemførelse af projektet henlægges under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Økonomiudvalget har tidligere i alt disponeret 15,65 mio.kr. samt reserveret 3,0 mio.kr. af puljens midler, i alt 18,65 mio.kr. af puljens midler.

 

ØU-dato

Formål

Mio.kr.

Status

11.06.02 ØU160/2002

Kommunens eventuelle indtræden i den selvejende institution "Ørestad Idrætscenter".

3,0

Reserveret – afventer afklaring og politisk beslutning.

11.06.02 ØU160/2002

Undersøgelse og udviklingsarbejde omkring indpasning af offentlige servicefaciliteter i de nye by- og boligområder, herunder i Ørestad City og i fokusområde Sydhavnen.

2,0

Udbetalt 0,5 til gymnasium, 0,65 til udvikling af BKO, 0,25 til Ørestad Nord.

0,6 kan disponeres.

20.03.03

BR 111/03

 

Arkitektkonkurrence vedr. nyt gymnasium

1,2

Afsluttet

24.06.03 ØU233/2002

KFF og UUF til foranalyse vedrørende udvikling af offentlige servicefunktioner i Sydhavnen.

2,0

Afsluttet

24.06.03 ØU233/2002

Fremme af attraktive friarealer i forbindelse med nye større boligprojekter.

4,0

Disponeret 0,1 til Glud & Marstrand, 0,75 til Enigheden.

3, 15 kan disponeres.

11.12.03

BR 614/03

 

Køb af byggeret i Ørestad til bibliotek og idræt ved gymnasiet samt udarbejdelse af skitseforslag

6,45

Udbetalt 6,3

Reserveret 0,15 til skitseforslag

SUM

18,65

 

 

Med tiltrædelse af nærværende indstilling vil der i alt være disponeret 17,05 mio.kr. samt reserveret 3,0 mio.kr. af puljens midler, i alt 20,05 mio.kr.

Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3 (Pulje til projektering ved etablering af offentlige servicefaciliteter i forbindelse med nye boligområder).

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1: Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen d. 17/8- 2004: Ansøgning om midler til en foranalyse vedrørende udbygningen af Vestamager Bykvarter i Ørestad.

 

 

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

 



[1] BTU 203/2004 og ØU 120/2004


Til top