Københavns Kommunes bidrag til landsplandirektivrevision 2016

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at de indmeldte forslag til landsplandirektivændringer, som beskrevet i indstillingen, godkendes.

Problemstilling

Det indgår i regeringens vækstudspil fra 2015 at foretage en revision af landsplandirektivet for hovedstadsområdet. Jf. udspillet kan dette bl.a. vedrøre grønne kiler, erhvervsudvikling, boligudbygning, transportkorridorer mv. Der er nu indledt en proces med to faser, hvor kommunerne i første omgang har fået en kort frist til at indmelde konkrete forslag til ændringer, jf. bilag 1. Fristen var den 25. maj, så Økonomiforvaltningen har måttet indberette kommunens ønsker med forbehold for Økonomiudvalgets efterfølgende godkendelse.

Københavns Kommune har i sine tidligere bemærkninger til landsplandirektiver påpeget, at den statslige planlægning for hovedstadsområdet savner udviklingsperspektiv, delvis hviler på forældede forudsætninger, detailregulerer unødigt mv. Kommunen har således haft ønsker til ændringer, der ikke tidligere er imødekommet, men nu er indsendt på ny. Hertil kommer ønsker, der er aktualiseret af kommunale planer (jorddeponering, detailhandel mv.), som begrænses af gældende landsplandirektiver.

Løsning

Københavns Kommune bemærkede i sit høringssvar til den seneste landsplandirektivrevision (2013), at landsplandirektivet er blevet stadig mere detaljeret og omfattende, men ikke er fulgt med tiden i forhold til aktivt at fremme udvikling, vækst og jobskabelse samt håndtere nye udfordringer og tendenser. Andre kommuner har anført lignende synspunkter, men disse bemærkninger har hidtil ikke kunnet vinde gehør. Det er derfor i tråd med Københavns Kommunes interesser og synspunkter, hvis der nu kommer en egentlig nytænkning af mål og midler i statens planlægning for hovedstadsområdet.

I første omgang har kommunen alene fået adgang til at fremsætte forslag til konkrete ændringer, som ikke er af overordnet karakter, idet mere gennemgribende ændringer er henvist til 2. fase frem mod 2018. Økonomiforvaltningen har taget udgangspunkt i konkrete ønsker, som Borgerrepræsentationen allerede har godkendt i forbindelse med landsplandirektivrevision i 2013. De er suppleret med ønsker, der følger af planmæssige udfordringer, som kommunen har oplevet i perioden siden 2013. Hertil hører også ændringer af landsplanreguleringen af detailhandel, der ikke har været revideret siden 2008 (en planlagt revision i den mellemliggende tid blev aflyst) og ikke længere er tidssvarende.

De indsendte konkrete ønsker omfatter ændrede udpegninger af områder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav, udtagning af såkaldte "bykiler", afklaring af overførsel af et tidligere havnebassin (ØTC-bassinet) i Nordhavn til byzone, en fjernelse af uklarhed i reglerne vedr. rækkefølgeplanlægning, så disse ikke skaber unødig usikkerhed hos såvel kommuner som private parter, samt en forenkling af udpegningen af bymidter til detailhandel.

I København udpeger landsplandirektivet Fingerplan 2013 fire områder, der forbeholdes særligt forurenende virksomheder (inkl. forsyningsanlæg). Udpegningerne har været uændret i mange år, selv om staten selv i en analyse i 2012 har påvist, at behovet er stærkt reduceret, og at en stor del af områderne ikke anvendes som planlagt. De to områder i Nordhavn og på Refshaleøen huser stort set ikke sådanne særligt miljøbelastende virksomheder, og staten har allerede som led i aftale om metroudbygning påtaget sig at ophæve udpegningen i Nordhavn. De to områder foreslås derfor udtaget af landsplandirektivet, således at kommunen får kompetence til at planlægge for en bredere anvendelse. De to øvrige områder, Kraftværkshalvøen og Prøvestenen, rummer nogle miljøbelastende virksomheder/forsyningsanlæg og foreslås ikke ændret i denne omgang, men bestemmelsen om deres disponering foreslås tilrettet, så uklare kompetenceforhold undgås. Det sker ved at foreslå, at et krav om "forudgående aftale" med staten udgår, således at der alene planlægges ud fra klare og på forhånd kendte kriterier.

I Fingerplan 2013 blev der også udpeget såkaldte "bykiler", et begreb der hverken indgår i planlovens opdeling af hovedstadsområdet i fire områdetyper eller i den første Fingerplan 2007. Københavns Kommune anfægtede i sit høringssvar såvel statens lovhjemmel til denne udpegning som det meningsfulde i pludselig at foretage en detaljeret statslig regulering af en lang række byparker, kirkegårde, voldanlæg, kolonihaver mv., der allerede er reguleret i kommuneplan og for de flestes vedkommende i fredning efter naturbeskyttelsesloven. De statslige krav til områdernes anvendelse er til dels i modstrid med den faktiske anvendelse, de allerede har. Kommunens ønske fra 2013 om udtagning af denne detaljerede regulering, der medfører ekstra administrative byrder uden at forbedre områdernes funktion eller beskyttelse, er gentaget nu.

Adgangen til at overføre arealer fra landzone til byzone (ud over et "bagatelniveau" på ca. 1 ha) er en statslig kompetence. I Nordhavn er et tidligere havnebassin (ØTC-bassinet) blevet afskåret fra havet ved anlæg af den nye krydstogtkaj (som er reguleret i et særskilt landsplandirektiv), men der blev ikke taget stilling til zonestatus for bassinet, da dets sammenhæng med søterritoriet ophørte. Da kommunen i dag stå over for store udfordringer med deponering af ren jord fra metro, byggeprojekter mv. vil det give mening at opfylde det ikke længere brugbare bassin, og der foreslås derfor en afklaring af adgang til at overføre det til byzone, således som de omgivende arealer allerede er.

Det gældende landsplandirektiv stiller krav om, at kommunernes planlægning sikrer, at al byudvikling og byomdannelse af regional betydning sker efter en i kommuneplanen fastlagt rækkefølge. Denne rækkefølge skal fremme udbygning af de stationsnære områder og omdannelse af bydområder, som allerede er velintegrerede i byen. Samtidig skal rækkefølgen fastlægges på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed "efter forudgående aftaler mellem staten og kommunen". Københavns Kommune foreslår at den sidstnævnte formulering om en ikke nærmere defineret aftale med staten udgår, da den skaber betydelig usikkerhed om kommunens kompetence og dermed er en bremse for udvikling. I og med at landsplandirektivet opstiller kriterier for og krav til kommunernes rækkefølgeplanlægning, bør statens rolle være at påse, at disse krav er opfyldt, hvilket udmærket kan varetages uden denne form for ubestemt vetobeføjelse til staten. Den findes unødig og indgribende, da staten allerede har en lovhjemlet vetoret i forhold til kommunernes planlægning.

Endelig har Københavns Kommune også et ønske om at få ændret bymidteudpegningen i det særskilte landsplandirektiv fra 2008. Her er Københavns City udpeget som en bymidte inkl. Fisketorvet, selv om disse ikke udgør et fysisk sammenhængende område. Dette har givet anledning til usikkerhed om kommunens planlægning bl.a. i drøftelser med staten. Det er nu ønsket at få Fisketorvet (inkl. den allerede planlagte udbygning i området) udpeget som en selvstændig bymidte, idet der her sker en udvikling med ny metro mv., der berettiger den selvstændige status (i lighed med Ørestad/Fields), og at få hvert af de to områder tildelt en mulighed for tre udvalgsvarebutikker over 2000 m2. Derved vil loftet for Københavns City (uden Fisketorvet) komme til at afspejle behovet bedre end i dag, hvor situationen er den, at en række internationale butikskoncepter, der alene efterspørger og passer til en helt central placering i hovedstaden, ikke kan indpasses på grund af, at det tilladte antal er opbrugt, og disse butikker vil derfor slet ikke blive lokaliseret i Danmark, der derved går glip af udvikling, herunder turismeudvikling.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kommunens ønsker er indberettet med forbehold for Økonomiudvalgets efterfølgende godkendelse, så forudsat indstillingen godkendes, foretager Økonomiforvaltningen sig ikke yderligere. Staten vil på baggrund af kommunernes ønsker udarbejde et forslag til landsplandirektiv, der forventes udsendt i høring først på efteråret med målet om at udstede et endeligt landsplandirektiv i begyndelsen af 2017. Københavns Kommune vil få lejlighed til at udtale sig i denne høring.

Sideløbende med denne proces igangsætter staten en udredning af, hvorvidt der er behov for en mere gennemgribende fornyelse af den planmæssige regulering af hovedstadsområdet (2. fase). Økonomiforvaltningen vil arbejde for, at Københavns Kommune får så megen indflydelse i denne proces som muligt med henblik på at sikre en fremtidssikret og udviklingsorienteret planmæssig ramme for regionen.

Mikkel Hemmingsen

                                            Bjarne Winge