Tillægsbevilling til budget 2011 - tilpasning af nye refusionsregler
Der er behov for en tillægsbevilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget som følge af dels den ændrede finansieringsstruktur på beskæftigelsesområdet, dels nye skøn for indtægter på driftsrammen i 2011.
Tidligere beslutninger
- at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen som følge af konsekvenserne af L71 får en tillægsbevilling på i alt 1.086 mio. kr., hvoraf 39 mio. kr. vedrører den efterspørgselsstyrede indsats og 1.047 mio. kr. vedrører de efterspørgselsstyrede overførsler, samt
- at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen herudover får en tillægsbevilling med henblik på at oppebære indtægter på i alt 11 mio. kr. på driftsrammen som følge af nye skøn. Tillægsbevillingen er øremærket til formålet. Det indebærer, at forvaltningens servicemåltal reduceres med et tilsvarende beløb og lægges i kommunens servicebufferpulje.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Tillægsbevillingen modsvares af en indtægtsbevilling på 943 mio. kr., som forventes behandlet i Økonomiudvalget den 7. juni 2011 i sagen om bevillingsmæssige ændringer. Det heraf følgende økonomiske tab på 143 mio. kr. er finansieret af Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mindreforbrug på Efterspørgselsstyret Indsats i 2010 og svarer til det forudsatte i overførselssagen 2010-2011.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Med vedtagelsen af L71 vedtog Folketinget den 17. december 2010 en ændring af finansieringsstrukturen på beskæftigelsesområdet, der blandt andet indebærer, at
-
Refusionen for udgifter til de efterspørgselsstyrede overførsler ændres, så kommunen modtager 50 pct. i refusion for modtagere af dagpenge, kontant- og starthjælp, sygedagpenge og revalidering i virksomhedsaktivering og ordinær uddannelse og 30 pct. under øvrig aktivering og i passive perioder.
-
Refusionen for udgifter til den efterspørgselsstyrede indsats modtages hovedsageligt inden for et rådighedsloft på 13.700 kr. gange antal helårsmodtagere af dagpenge, start- og kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge, revalideringer og uddannelsesydelse.
-
Beskæftigelses- og bloktilskuddet forøges således, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud, idet der endvidere er etableret en overgangsordning, der kompenserer kommuner, der har et beregnet tab på den nye struktur.
På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde d. 20. december 2010 (2010-172166) orienterede Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om, at der måtte imødeses en betydelig negativ påvirkning af Københavns Kommunes økonomi i 2011.
På den baggrund besluttede Beskæftigelses- og Integrationsudvalget at foretage en tilpasning af budgettet på 90 mio. kr., heraf 77 mio. kr. på budgettet til efterspørgselsstyret indsats og 13 mio. kr. på overførselsbudgettet.
Efter denne tilpasning er der imidlertid fortsat behov for en tillægsbevilling til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Løsning
Tillægsbevillingsanmodningen er primært udarbejdet på grundlag af budgettet for 2011, konsekvenserne af L71 for refusionssatser mv. samt nye skøn for indtægter på driftsrammen. Der er i den forbindelse taget højde for den allerede besluttede tilpasning af budgettet med 90 mio. kr.
Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vurdering, at der må imødeses et mindreforbrug på 50 mio kr i 2011 til den efterspørgselsstyrede indsats, som svarer til et videreført mindreforbrug i forbindelse med overførslen af ansvaret for indsatsen over for forsikrede ledige. Årsregnskabet for 2010 viser, at der er poster, hvor der er overført budgetmidler fra staten udover det nødvendige for at gennemføre indsatsen. Forvaltningens oplysninger peger på, at staten havde et mindreforbrug i 2009 i samme størrelsesorden på de relevante poster.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan samtidig konstatere, at de faktisk realiserede enhedspriser på overførselsbudgettet i 2010 var mindre end forudsat i budgettet og mindre end i budgettet for 2011. Det skyldes en ændret sammensætning i modtagergrupper, med gennemsnitligt lavere satser og/eller højere refusionsprocenter til følge. Forvaltningen vurderer, at det må lægges til grund, at enhedspriserne i 2011 vil svare til 2010, hvilket indebærer et ventet mindreforbrug på 121 mio. kr., som ligeledes reducerer behovet for en tillægsbevilling, selv når der er taget højde for den kommunale strategi for at øge anvendelsen af ordinær uddannelse.
På ovenstående baggrund kan tillægsbevillingsbehovet opgøres til i alt 1.086 mio. kr., heraf 39 mio. kr. på budgettet til efterspørgselsstyret indsats og 1.047 mio. kr. på overførselsbudgettet, jf. den politiske aftale om København i vækst (overførselssagen). Tillægsbevillingsbehovet modgås i betydeligt omfang af øget beskæftigelses- og bloktilskud samt virkningerne af kompensationsordningen, jf. Økonomiafsnittet.
På baggrund af regnskab 2010 forventes merindtægter i 2011 på driftsrammen. Der udestår således modtagelse af refusion for udgifter til dagpengemodtagere for aktiviteter gennemført i 2009 og udgifter til servicejobs i 2010 på 11,3 mio. kr., der modtages i 2011. Der søges derfor om en tillægsbevilling med henblik på at oppebære indtægter på i alt 11,3 mio. kr. på driftsrammen i 2011. Tillægsbevillingen øremærkes til modtagelse af den udestående refusion.
Økonomi
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 1a, 1b og 1c for servicerammen, den efterspørgselsstyrede indsats og de efterspørgselsstyrede overførsler.
Tabel 1a Merbevilling (indtægter) for servicerammen (1.000 kr.) |
||
Funktion og udgiftsområde |
Beløb |
|
5.68.94 |
Jobcentrenes aktive indsats for forsikrede ledige |
13.571 |
5.68.96 |
Servicejob |
-2.229 |
Driftsrammen i alt 1) |
11.342 |
|
Note1: Bevillingen er øremærket til formålet |
|
|
|
|
|
Tabel 1b Merbevilling for efterspørgselsstyret indsats (1.000 kr.) |
||
Funktion og udgiftsområde |
Beløb |
|
5.57.71 |
Sygedagpenge |
-50.587 |
5.58.80 |
Revalidering |
-71.690 |
5.68.90 |
Arbejdsmarkedsforanstaltninger |
664.016 |
5.68.91 |
Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige |
-152.099 |
5.68.98 |
Beskæftigelsesordninger, kontanthjælp, mv. |
-351.046 |
Efterspørgselsstyrede overførsler i alt |
38.594 |
|
|
|
|
Tabel 1c Merbevilling for efterspørgselsstyrede overførsler (1.000 kr.) |
||
Funktion og udgiftsområde |
Beløb |
|
5.57.71 |
Sygedagpenge |
56.709 |
5.57.73 |
Kontanthjælp |
179.015 |
5.57.75 |
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere |
148.239 |
5.57.78 |
Dagpenge |
457.259 |
5.58.80 |
Revalidering |
28.110 |
5.58.81 |
Løntilskud m.v. fleksjob og skånejob |
4.220 |
5.68.91 |
Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige |
173.441 |
Efterspørgselsstyrede overførsler i alt |
1.046.993 |
|
|
|
|
Merbevilling i alt |
1.074.245 |
Tillægsbevillingen på i alt 1.074 mio. kr. finansieres dels af forøgede beskæftigelses- og bloktilskud og kompensationsordningen på 943 mio. kr. og dels af Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5, kassen med 143 mio. kr. samt indtægtsbevillingen på 11 mio. kr. Skønnene for finansieringen er bl.a. baseret på forudsætninger om andre kommuners beslutninger om tilpasning til den nye lovgivning på beskæftigelsesområdet og er derfor behæftet med nogen usikkerhed.
Konsekvenserne i 2012 af den ny lovgivning, jf. L71, indarbejdes tillige i forvaltningens bidrag til budget 2012, der udarbejdes i foråret 2011.
Videre proces
Hvis Beskæftigelses- og Integrationsudvalget følger indstillingen forventes tillægsbevillingssagen forelagt Økonomiudvalget på møde den 24. maj 2011 og Borgerrepræsentation på møde d. 15. juni 2011.
Morten Binder /Thomas Thellersen Børner
Oversigt over politisk behandling
- at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen som følge af konsekvenserne af L71 får en tillægsbevilling på i alt 1.086 mio. kr., hvoraf 39 mio. kr. vedrører den efterspørgselsstyrede indsats og 1.047 mio. kr. vedrører de efterspørgselsstyrede overførsler
- at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen herudover får en tillægsbevilling med henblik på at oppebære indtægter på i alt 11 mio. kr. på driftsrammen som følge af nye skøn. Tillægsbevillingen er øremærket til formålet. Det indebærer, at forvaltningens servicemåltal reduceres med et tilsvarende beløb og lægges i kommunens servicebufferpulje.
Indstillingen blev godkendt.