Københavns Kommunes grønne regnskab 2004
Københavns Kommunes grønne regnskab 2004
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. maj 2005
J.nr. ØU 219/2005
4. Københavns Kommunes grønne regnskab 2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller at,
·
Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,
at Københavns Kommunes grønne regnskab 2004 tages til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Kommunens grønne regnskab for 2004 omfatter Københavns
Kommune som virksomhed. Regnskabet dokumenterer status og resultater for
vedtagne beslutninger på miljøområdet, herunder en opgørelse af kommunens
forbrug af el, vand og varme.
Årets fokusområder er elforbrug, miljørigtigt byggeri og økologi.
Regnskabet følger den model, der blev valgt sidste år, så regnskabet i indhold
lægger sig op af reglerne for lovpligtige grønne virksomhedsregnskaber.
Som tidligere år er kommunens grønne regnskab udarbejdet i
samarbejde med forvaltningerne.
Regnskabet for 2004 viser, at kommunen har nået mange af de
mål, som Borgerrepræsentationen har besluttet, men at der stadig er behov for
en målrettet indsats for at nå udvalgte mål.
Vandforbruget blev reduceret, flere institutioner blev
økologiske og der blev monteret partikelfiltre på flere tunge køretøjer. Men
regnskabet viser også, at der skal gøres en ekstra indsats, hvis kommunen skal
nå målet om at reducere el- og varmeforbruget. Hvis målene inden for økologi og
miljøcertificering skal nås inden udgangen af 2008, kræver det en fortsat målrettet
indsats.
De væsentligste udfordringer for en cementering og fortsat udvikling af miljøindsatsen i kommunen er, at der udvikles flere indikatorer, der kan måle fremdriften over et længere stræk og forvaltningerne skal blive bedre til at levere de nødvendige valide data til måling af fremdrift.