Mødedato: 31.05.2005, kl. 15:00

Etablering af 4 erstatningsboliger i nybyggeri i forbindelse med Projekt: Etablering af 4 botilbud på Bocentret Lindegården til personer med både en sindslidelse og et omfattende misbrug (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Etablering af 4 erstatningsboliger i nybyggeri i forbindelse med Projekt: Etablering af 4 botilbud på Bocentret Lindegården til personer med både en sindslidelse og et omfattende misbrug (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 31. maj 2005

 

 


J.nr. ØU 241/2005

 

34. Etablering af 4 erstatningsboliger i nybyggeri i forbindelse med Projekt: Etablering af 4 botilbud på Bocentret Lindegården til personer med både en sindslidelse og et omfattende misbrug (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at der gives Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en kapitalbevilling på 3,2 mio. kr. på funktion 5.55.3, til opførelse af 4 nye boliger på Bocentret Lindegården ved Roskilde,

 

at der gives Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en tillægsbevilling på ligeledes 3,2 mio. kr. på funktion 5.55.3 til indtægten fra puljemidler (puljen til styrkelse af den sociale indsats for personer med både en sindslidelse og et misbrug) fra Socialministeriet,

 

at der gives Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en driftsbevilling på henholdsvis 1,2 mio. kr., 2,75 mio. kr. og 2,2 mio. kr. i 2005, 2006 og 2007 på funktion 5.55.1 til drift af 4 botilbud til personer med både en sindslidelse og et misbrug på Bocentret Lindegården,

 

at der gives Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en tillægsbevilling på ligeledes henholdsvis 1,2 mio. kr., 2,75 mio. kr. og 2,2 mio. kr. i 2005, 2006 og 2007 på funktion 5.55.1 til indtægten fra puljemidler (puljen til styrkelse af den sociale indsats for personer med både en sindslidelse og et misbrug) fra Socialministeriet,

 

at tiltrædelse af indstillingen sker under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender, at der løbende i takt med driftstilskuddets udløb og samtidig overførsel til Københavns Kommunes bloktilskud sker en tilsvarende forhøjelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme, som muliggør projektets forankring og videreførelse.

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 11. maj 2005

Indstillingen blev tiltrådt med den bemærkning, at forvaltningen bedes forberede presse på punktet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget indstiller, at 2. at-punkt erstattes med følgende: "Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gives henholdsvis en udgiftsbevilling på 3,2 mill. kr. og en indtægtsbevilling på 3,2 mill. kr., bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 5.55.3., jf. vedlagte notat.

 

Derudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende indstilling søges gennemført, idet det forudsættes, at afledte udgifter forbundet med indstillingen afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Socialministeriet har givet tilsagn om reservation af midler fra puljen til styrkelse af den sociale indsats for personer med både en sindslidelse og et misbrug til etablering og drift af 4-5 pladser efter servicelovens § 92 på Bocentret Lindegården.

 

Ud fra en vurdering af projektforløbet, tilbuddets effekt i forhold til målgruppen m.v. kan der gives tilsagn om fortsættelse af det statslige tilskud til projektet.  Den fortsatte finansiering af projektet følger herefter finansieringsreglerne for satspuljen. Det vil sige, at det statslige tilskud fra 3. projektår gradvist aftrappes med 20 % årligt, samtidig med det tilsvarende beløb (20 %) tilføres Københavns kommunes bloktilskud.

 

Projektet omhandler etablering af 4 botilbud til personer med både en sindslidelse og et omfattende misbrug i eksisterende rammer på Bocentret Lindegården. Der knyttes særligt personale til disse botilbud, og der er indgået en samarbejdsaftale med H:S/Sct. Hans Hospital om indsatsen over for disse personer.

 

For at gøre plads til disse botilbud i de eksisterende rammer, etableres 4 nye botilbud i nybyggeri på Lindegården til nuværende beboere.


 

Til top