Børneplanen, kapitalbevilling til 4. del af etape 2 - Traditionelle pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Børneplanen, kapitalbevilling til 4. del af etape 2 - Traditionelle pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. maj 2005
J.nr. ØU 242/2005
33. Børneplanen, kapitalbevilling til 4. del af etape 2 - Traditionelle pladser (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
Projekterne i 4. del af etape 2:
Traditionelle
pladser:
at der gives kapitalbevilling til etablering af en ny legeplads til den eksisterende integrerede institution Anna Poulsens Menighedsbørnehave på Artillerivej 67, der er en del af matrikel 1aa, Eksercerpladsen, i alt 614.000 kr.,
Tillægsbevillinger:
at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord og behov for ekstra fundering på igangværende projekter på Artillerivej 75 (BR 425/04), Skelmosevej 3 (BR 314/04) og Skanderborggade 7-13 (BR 509/03), i alt 2.686.492 kr.,
Ændring
i normeringen:
at normeringen på institutionen Amerikavej 15/Rejsbygade 8 (BR 629/04) ændres fra 110 børnehavepladser til 48 vuggestuepladser og 22 børnehavepladser.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 11. maj 2005
Venstre stillede følgende ændringsforslag:
"Under første at tilføjes:
.. under forudsætning af, at der er opnået enighed med spejderne og fritidshjemmet om anvendelse af arealet."
Ændringsforslaget blev tiltrådt.
Indstillingen blev med denne ændring tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005
Anbefalet, idet det præciseres, at udgifterne finansieres over funktion 5.14.3 (integrerede institutioner).
Ø tog forbehold og annoncerede,
at de i forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af sagen vil stille
ændringsforslag om, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets tilføjelse til
indstillingens 1. at ("...under
forudsætning af, at der er opnået enighed med spejderne og fritidshjemmet om
anvendelse af arealet.") udgår.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Med beslutningen om at iværksætte Børneplanens etape 2 del 4 etableres 108 nye vuggestuepladser i Tietgensgade (særskilt indstilling) og på Amerikavej. Samtidig mistes dog 88 tidligere planlagte børnehavepladser i forbindelse med indstillingen om, at omnormere den kommende institution på Amerikavej/Rejsbygade fra 110 børnehavepladser til 48 vuggestue og 22 børnehavepladser.
Der søges også om bevilling til etablering af ny legeplads i forbindelse med en eksisterende institution, idet lejemålet på institutionens hidtidige legeplads er opsagt.
I etape 2 del 4 søges desuden om tillægsbevilling i forbindelse med bortskaffelse af forurenet jord og behov for ekstra fundering i 3 igangværende projekter. På lukket dagsorden søges om tillægsbevilling til et tidligere bevilliget projekt, hvor licitationsresultatet blev dyrere end forudset.
Den reviderede behovsprognose og beslutningen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om kun at bygge til 10 % under spidsbelastningsbehovet for børnehavepladser (FAU 49/05) betyder, at flere projekter, der var planlagte i kommende dele af etape 2, er opgivet. Tilsvarende er en række nye projekter dog kommet til, herunder flere genhusninger af eksisterende institutioner.
Samlet søges der med denne indstilling om kapital- og tillægsbevilling på 3.300.492 kr. På lukket dagsorden søges en tillægsbevilling på 4.765.310 kr. og på særskilt indstilling søges om kapitalbevilling på 15.055.000 kr. til etablering af ny vuggestue i Indre By. I alt søges der samlet om kapital- og tillægsbevilling på 23.120.802 kr. i etape 2, 4. del.