"Tryghedsplanen" botilbud til handicappede og psykisk syge (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
"Tryghedsplanen" botilbud til handicappede og psykisk syge (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. maj 2005
J.nr. ØU 239/2005
32. "Tryghedsplanen" botilbud til handicappede og psykisk syge (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at "Tryghedsplanen" implementeres ved etablering af 55 boliger til handicappede og 80 boliger til psykisk syge.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilger en samlet anlægsramme på 61,4 mill. kr. og tilførsel af yderligere driftsmidler i årene 2006 på 7,3 mill. kr., 2007 på 0,8 mill. kr., 2008 på 15,2 mill. kr. og ved fuld implementering i 2009 og frem på 40,9 mill. kr. årligt.
at det tages til efterretning, at der ikke inden for rammen af denne plan er mulighed for finansiering af modernisering af eksisterende botilbud.
at eventuelt bevilgede midler fra satspuljen benyttes til påbegyndelse af vedligeholdelse og modernisering af eksisterende botilbud.
at de enkelte byggerier iværksættes via kapitalbevillinger i Borgerrepræsentationen.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder en status til udvalget hvert kvartal.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2005
Indstillingen blev tiltrådt med den præcisering, at 2. at ændres til:
"at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bevilges yderligere driftsmidler i årene 2006 på 7,3 mill. kr., 2007 på 0,8 mill. kr., 2008 på 15,2 mill. kr. og ved fuld implementering i 2009 og frem på 40,9 mill. kr. årligt. (Budgetområde: Voksne med særlige behov, funktion 5.55.1).
Udvalget havde i øvrigt den bemærkning, at man i forbindelse med udmøntning af enheden til psykisk syge med misbrug i projekt C skal tage stilling til, hvordan samspillet med Sundbygård skal være.
Udvalget bad om et notat om sammenhængen mellem flere boliger i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og omlægning/besparelse i H:S i forbindelse med nedlæggelse af sengepladser.
Udvalget bad om at få et punkt på dagsordenen om, hvordan udvalget i forbindelse med udbygningsplaner kan lave projekter, hvor udvalget realiserer nogle af anbefalingerne og visionerne i "Miljøorienteret nybyggeri og byfornyelse", som er vedtaget af Borgerrepræsentationen. I punktet skal endvidere indgå arkitektur.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med
følgende erklæring:
"Økonomiudvalget
har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den
foreliggende form. Såfremt indstillingen vedtages, vil de bevilgede
driftsmidler, i årene 2006 på 7,3 mill. kr., 2007 på 0,8 mill. kr., 2008 på 15,2
mill. kr. og ved fuld implementering i 2009 og frem på 40,9 mill. kr., blive
indarbejdet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Af budgetforliget for 2005 (BR 369/04) fremgår:
"Der iværksættes en plan for psykisk syge og handicappede, der medfører en reduktion af ventetiden til boliger til 4 måneder i 2007. Målsætningen er, at der på sigt realiseres en 4 ugers ventetidsgaranti."
Af budgetforliget fremgår endvidere, at der ønskes 120 boliger moderniseret.
På baggrund heraf har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet et forslag til brug for opførelse af nye boliger til handicappede og psykisk syge - "Tryghedsplanen".
Beregninger viser, at disse mål ikke kan opfyldes inden for den bevilgede anlægsramme på 104 mill. kr. En udbygning svarende til en gennemsnitlig ventetid på 4 måneder i 2007 vil beløbe sig til ca. 116 mill. kr. Hertil skal lægges modernisering af 120 boliger, hvilket vil medføre anlægsudgifter på ca. 70 mill. kr.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har derfor udarbejdet et forslag, der overvejende tager økonomiske hensyn, men samtidig forsøger at sikre flexibilitet i den fremtidig planlægning. Forslaget prioritere alene en nedbringelse af ventelisten, mens modernisering gøres afhængig af eventuelle ministerielle midler fra satspuljen.
Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med budgetforliget for 2005 (BR 369/04) er afsat en uudmøntet pulje på 10,4 mill. kr. til vedligeholdelse af kommunale bygninger. Denne pulje kan eventuelt inddrages til modernisering af utidssvarende boliger til handicappede og psykisk syge.
I forhold til målgrupperne har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen allerede igangsat 4 projekter godkendt af Borgerrepræsentationen. Øvrige projekter vil kunne opføres enten efter almenboligloven eller serviceloven. Byggeri efter almenboligloven sikrer på kort sigt en så billig løsning som mulig, mens byggeri efter serviceloven på kort sigt er en dyrere løsning. Til gengæld vil byggeri efter serviceloven kunne gennemføres hurtigere, ligesom lovgrundlaget indebærer den fordel, at kommunen ejer bygningerne, hvilket vil kunne sikre en større flexibilitet i den fremtidige planlægning.
I alt foreslås 87 boliger opført efter almenboligloven, mens de resterende 48 boliger opføres efter serviceloven.
Endeligt vil ældreboliger og plejehjem tilknyttet Sundhedsforvaltningen kunne inddrages. Disse muligheder vil først være endeligt klarlagt i slutningen af 2005 og en eventuel inddragelse af ældreboliger og plejehjem, vil derfor kunne erstatte projekter, der endnu ikke er konkretiseret.
Som et væsentligt element i vurderingen indgår huslejens størrelse. Den 1. januar 2003 ændredes loven om førtidspension, hvilket har medført, at førtidspensionister tilkendt pension efter denne dato vil få vanskeligheder ved at betale huslejen for de handicapvenlige boliger (ældreboligerne). Af hensyn til den fremtidige fleksibilitet er det derfor vigtigt, at denne type boliger begrænses.
Det skal hertil tilføjes, at der i forhold til kontanthjælpsmodtagere er en endnu vanskeligere problematik, idet tilskud til blandt andet høje boligudgifter bortfalder, hvis personen har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder (aktivloven). Konta nthjælpsmodtagere vil således ikke kunne betale huslejen i nyetablerede almenboliger.
Den indstillede model medfører etablering af 55 nye pladser på handicapområdet og 80 nye pladser på området for psykisk syge, hvorved en gennemsnitlig ventetid på 4 måneder forventes implementeret fra 1. januar 2009. Anlægsudgifterne hertil vil udgøre 61,4 mill. kr. Som det fremgår af nedenstående tabel, vil der skulle tilføres midler til drift ved fuld udbygning af pladserne svarende til 40,9 mill. kr. i 2009. I udbygningsperioden fra 2005 – 2008 vil der være behov for tilførsel af 23,3 mill. kr. til drift. Det er forudsat at overskydende anlægsmidler kan konverteres til drift.