KVUC - anlægsbevilling til projektforslaget i Vognmagergade (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
KVUC - anlægsbevilling til projektforslaget i Vognmagergade (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. maj 2005
J.nr. ØU 237/2005
27. KVUC - anlægsbevilling til projektforslaget i Vognmagergade (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der som led i aftalen om leje af Vognmagergade 8 til brug for KVUC og SOSU-skolen gives en indtægtsbevilling på 25 mio. kr. på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005, konto 3.37.3, rådighedsbeløb for voksenuddannelser, hvoraf 18.079.948 mio. kr. anvendes til indretning af lejemålet og 6.920.052 mio. kr. anvendes til husleje i 2005
at der gives en anlæg sbevilling på i alt 2,0 mio. kr. til igangsætning af den nødvendige programmering og projektering til indretning af Vognmagergade 8 til KVUC og SOSU-skolen. Der anvises dækning for beløbet på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005, konto 3.37.3, rådighedsbeløb for voksenuddannelser
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2005
Indstillingen blev godkendt med denne ændring.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
" Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det bemærkes, at eventuelle udgifter ud over de 85 mio. kr. afholdes indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets egen ramme."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 25. februar 2005 godkendt aftalen om leje og indretning af Vognmagergade 8 til brug for KVUC og SOSU-skolen. Som led i aftalen giver udlejer et tilskud til indretning af bygningen på i alt 25 mio. kr. I forbindelse med lejemålets indgåelse pr. 1. marts 2005 er lejer samtidig forpligtet til at betale husleje mv. for 2005.
I den forbindelse anmodes om en indtægtsbevilling på 25 mio. kr.
Som led i flytningen af KVUC til Vognmagergade forlader KVUC bl.a. Gasværksvejens Skole og bygningen i Peter Vedelsgade. Af hensyn til behovet for genåbningen af Gasværksvejens Skole som folkeskole på Vesterbro og anvendelse af Peter Vedelsgade som specialskole er tidsplanen for indretning af Vognmagergade meget stram. Der er derfor behov for så hurtigt som muligt at komme i gang med programmering og projektering af indretningen af Vognmagergade.
På den baggrund anmodes om en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til programmering og projektering af indretningen af Vognmagergade 8. Det forventes, at der før sommerferien vil blive fremlagt skitseprojekt samt forslag til anlægsbevilling med henblik på færdiggørelse af projektering og gennemførelse af de egentlige byggearbejder.