Udvikling af Beauvaisgrunden (Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
Udvikling af Beauvaisgrunden (Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. maj 2005
J.nr. ØU 222/2005
22. Udvikling af Beauvaisgrunden (Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kult
ur- og Fritidsforvaltningen, Bygge- og
Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller til Kultur- og
Fritidsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget, at anbefale
Borgerrepræsentationen:
at godkende forvaltningernes forslag
til byplanmæssige og arkitektoniske retningslinier for udvikling af Beauvaisgrunden
med kulturhus, serviceerhverv, boliger og grønt område som udgangspunkt for den
videre bearbejdning samt som grundlag for den efterfølgende udarbejdelse af nyt
plangrundlag,
at udvikling
af Beauvaisgrunden gennemføres med udgangspunkt i den i sagsfremstillingen
beskrevne proces,
at
forvaltningerne indbyder 3-4 teams bestående af arkitekt-, landskabs- og anden
relevant ekspertise til at udarbejde idéoplæg til fremtidig disponering af
grunden og arkitektoniske principper for byggeriet på det i sagsbeskrivelsen
omtalte grundlag. Arkitektbidragene afholdes indenfor en økonomisk ramme på 450.000
kr., der finansieres via Økonomiudvalgets budget, bevillingen salg af ejendomme
funktion 0.05.3* (omkostninger ved salg af fast ejendom m.v.),
at bemyndige Kultur- og
Fritidsforvaltningen til under hensyntagen til den overordnede arkitektoniske
linje for grunden og indenfor projektets økonomiske ramme at udarbejde et
forslag til kulturhusets indretning og konkrete faciliteter på baggrund af
inddragelse af borgere og lokale parter,
at der fastlægges en ramme på 30
mio. kr. til projektering, etablering og aptering af nyt kulturhus og tilhørende
udearealer med finansiering via salg af dele af ejendommen,
at der i det omfang, der er
tidsforskydning mellem indtægter (salg af Beauvaisgrunden) og udgifter, vil
blive foretaget mellemfinansiering fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen
Finansposter, funktion 8.05.5 (Kassen), idet midlerne tilbageføres fra
indtægterne ved salg af dele af ejendommen,
at der inden for den samlede ramme
på 30 mio. kr. gives en rådighedsbevilling til afholdelse af borgerinddragelse og
udarbejdelse af skitseforslag til budget 2005 på 500.000 kr. på Kultur- og
Fritidsudvalgets budget, bevillingen kultur og fritid funktion 0.35.3 (andre
fritidsfaciliteter). Som mellemfinansiering anvises kassemæssig dækning på
Økonomiudvalgets budget, bevillingen Finansposter, funktion 8.05.5 Kassen, idet
midlerne tilbageføres fra indtægterne ved salg af dele af ejendommen, og
at der træffes principbeslutning om
at øge driftsbevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget til drift af Ydre
Østerbro Kulturhus med tilhørende udearealer.
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2005
Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2005
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005
Sagen blev udsat ved mødets start.
Behandling: Økonomiudvalget.
RESUME
Ifølge
budgetaftalen 2005 skal der igangsættes et planlægnings- og udviklingsarbejde
for Beauvaisgrunden m.m. med henblik på serviceerhverv, publikumsvendte aktiviteter,
grønt område og medborgerhus (kulturhus). Det forudsættes, at etablering af kulturhuset
bliver udgiftsneutralt for kommunen gennem realisering af kommunens værdier i
Beauvaisgrunden. Forvaltningerne vil desuden indpasse familieboliger i det
omfang de miljømæssige forhold tillader det.
Beauvaisgrunden
på ca.15.700 m2 afgrænses af Rovsingsgade, Lyngbyvej og baneterrænet
og har været kommunens ejendom siden 1983. Siden 1989 har borgerne haft
mulighed for midlertidigt at anvende ejendommen til rekreative formål, og arealet
henligger ubebygget og uplejet.
Beauvaisgrundens
placering i den omgivende bystruktur er angivet på vedlagte bilag 2. I Kommuneplan 2001 er
ejendommen fastlagt til O1*-område, men foreslås i Forslag til Kommuneplan 2005
fastlagt til et S2*-område.
Den
fremtidige disponering af ejendommen og de arkitektoniske principper foreslås
nærmere belyst ved at indbyde 3-4 teams bestående af arkitekt-, landskabs- og
anden relevant ekspertise til at udarbejde idéoplæg til fremtidig disponering
af ejendommen omhandlende:
-
Bebyggelsens
disponering på grunden
-
Bebyggelsens
funktioner og arkitektoniske principper
-
Friarealernes
landskabelige principper og disponering, tilkørsels- og adgangsforhold samt
grønne stiforløb
De
indkomne bidrag forventes efterfølgende at danne grundlag for konkretisering af
en bebyggelsesplan og detaljering af arkitektur m.v., som fastlægges i
lokalplan og kommuneplantillæg.
Forholdet
til Hans Knudsens Plads og arealet mellem Lersø Park Allé og Beauvaisgrunden
foreslås inddraget i de byarkitektoniske og rumlige overvejelser omkring
Beauvaisgrunden, således at der ved en kommende planlægning for dette
område, opnås en helhed i området og en sammenhæng med den omgivende bystruktur.
Forvaltningerne foreslår, at programmet for opgaven bygger
på en række byplanmæssige og arkitektoniske retningslinier, herunder at
bebyggelse skal fremtræde i et nutidigt arkitektonisk formsprog af en høj
kvalitet, der indgår i en acceptabel helhed med den omgivende bebyggelse og
bebyggelsesstruktur, der på strækningen mellem baneterrænet og Rovsingsgade er
karakteriseret ved en mere åben og ustruktureret bebyggelsesstruktur end det
tilgrænsende mere veldefinerede bymassiv sydøst for området.
Boliger
og rekreative opholdsarealer skal sikres støjmæssigt acceptable forhold. Der anbefales
i den forbindelse en bygningsmæssig fortætning med erhvervsanvendelse mod
Lyngbyvej. Grunden bør bebygges med ca. 20.000 m2, idet der skal etableres
et grønt, rekreativt område med offentlig adgang på ca. 1/3 af arealet, og der
skal sikres en god tilgængelighed til grundens kulturelle og rekreative
funktioner, hvor kulturhusets placering skal understøtte husets synlighed og
tilgængelighed i lokalområdet.
De i
eksisterende planlægning fastlagte afstands- og afskærmningsbælter skal respekteres
m.h.p. etablering af et sammenhængende grønt forløb langs Rovsingsgade og
indpasning af et cykelstiforløb. Parkering skal udgøre 1 parkeringsplads pr.
100 m2 etageareal og bør overvejende placeres i konstruktion.
Kulturhuset tænkes etableret
som en selvstændig bygning på der forventes at blive på 1500 til 2.500 m2
inkl. kælder med indgang i gadeplan og med nem adgang til gode udendørs rammer.
Det endelige kvadratmeterantal fastlægges i den videre proces, idet dette vil
afhænge af hvilke funktioner og faciliteter kulturhuset skal rumme. Da målet er
at etablere et kulturhus, der møder de lokale behov og giver nye muligheder for
kulturelle aktiviteter i en bydel med sparsomme kulturelle tilbud, afklares
husets funktioner og faciliteter først efter at borgerne i området har været
inddraget. Kulturhuset projekteres under hensyntagen til den overordnede linje
for ejendommens disponering og arkitektur og indenfor kulturhusets økonomiske
ramme.
I
budget 2005 er forudsat, at etablering af kulturhuset bliver udgiftsneutralt
for kommunen, og finansiering foreslås derfor tilvejebragt via salg af størstedelen
af Beauvais-grunden. Den del af ejendommen, hvorpå kulturhuset planlægges opført,
ventes at forblive kommunal ejendom.
Salg
af ejendommen og vedtagelse af nyt plangrundlag ventes gennemført i 2006,
hvormed det nye kulturhus vil kunne indvies i 2008.
Kulturhuset
og de tilknyttede udendørsfaciliteter ventes projekteret, etableret og apteret
indenfor en ramme på 30 mio. kr., ekskl. grund, forureningsomkostninger og
parkeringsdækning.
Derudover skal
salg af ejendommen finansiere en andel af den offentlige parkering samt evt.
udgifter til støjbegrænsning og nødvendig oprensning af forurening på den del
af ejendommen, hvor kulturhuset opføres.
Udgifter til
anlæg og drift af de rekreative arealer, hvortil offentligheden skal have
adgang, herunder eventuel fordeling af udgifterne, vil blive nærmere fastlagt i
forbindelse med et udbud af ejendommen.
Forvaltningerne
foreslår desuden, at der træffes principbeslutning om at øge driftsbevillingen
til Kultur- og Fritidsudvalget til drift af kulturhuset Ydre Østerbro og de
tilhørende udearealer.