Københavns Kommunes grønne regnskab 2004
Københavns Kommunes grønne regnskab 2004
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 31. maj 2005
J.nr. ØU 219/2005
4. Københavns Kommunes grønne regnskab 2004
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller at,
·
Økonomiudvalget indstiller til
Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommunes grønne regnskab 2004 tages til
efterretning.
RESUME
Kommunens grønne regnskab for 2004 omfatter Københavns
Kommune som virksomhed. Regnskabet dokumenterer status og resultater for
vedtagne beslutninger på miljøområdet, herunder en opgørelse af kommunens
forbrug af el, vand og varme.
Årets fokusområder er elforbrug, miljørigtigt byggeri og økologi.
Regnskabet følger den model, der blev valgt sidste år, så regnskabet i indhold
lægger sig op af reglerne for lovpligtige grønne virksomhedsregnskaber.
Som tidligere år er kommunens grønne regnskab udarbejdet i
samarbejde med forvaltningerne.
Regnskabet for 2004 viser, at kommunen har nået mange af de
mål, som Borgerrepræsentationen har besluttet, men at der stadig er behov for
en målrettet indsats for at nå udvalgte mål.
Vandforbruget blev reduceret, flere institutioner blev
økologiske og der blev monteret partikelfiltre på flere tunge køretøjer. Men
regnskabet viser også, at der skal gøres en ekstra indsats, hvis kommunen skal
nå målet om at reducere el- og varmeforbruget. Hvis målene inden for økologi og
miljøcertificering skal nås inden udgangen af 2008, kræver det en fortsat
målrettet indsats.
De væsentligste udfordringer for en cementering og fortsat udvikling af miljøindsatsen i kommunen er, at der udvikles flere indikatorer, der kan måle fremdriften over et længere stræk og forvaltningerne skal blive bedre til at levere de nødvendige valide data til måling af fremdrift.
SAGSBESKRIVELSE
I
starten af 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en Agenda 21 plan for København,
som også indeholder mål for kommunens eget miljøarbejde. Sammen med kommunens
miljøpolitik udgør Agenda 21 planen rammerne for kommunens miljøarbejde. Miljøarbejdet
er vigtigt, da resultatet af en mindre miljøbelastning i form af fx et lavere
vand-, varme- og elforbrug både er et bedre miljø og et større økonomisk råderum.
Hertil kommer, at partikelfiltre på kommunes køretøjer betyder, at byen bliver
mere attraktiv at bo i.
For at følge op på udviklingen i
forhold til at nå de opstillede mål, udarbejdes der årligt et grønt regnskab
for kommunen som virksomhed. Regnskabet dokumenterer og kommunikerer kommunens
miljøarbejde. Formålet med regnskabet er at:
·
dokumentere
status og resultater for vedtagne beslutninger på miljøområdet
·
dokumentere
og synliggøre forvaltningernes og institutionernes miljøpåvirkning og
ressourceforbrug samt fremdrift af iværksatte miljøaktiviteter
·
at
forbedre Københavns Kommunes beslutningsgrundlag og skabe grundlag for handling
både på det centrale og decentrale niveau.
Regnskabet anvender reglerne
for lovpligtige grønne virksomhedsregnskaber.
I regnskabet sættes der fokus på de politiske fastsatte miljømål gennem en systematisk opfølgning på resultaterne år for år. For 2006 er der sat grønne budgetmål for omlægning til økologi i kommunens institutioner og miljøcertificering af kommunens forvaltninger. Grønne budgetter er et værktøj til at nedbryde overordnede miljømålsætninger for hele kommunen til konkrete årlige mål for den enkelte forvaltning. I det grønne regnskab vil der i 2005 bliver sat fokus på de områder, hvor der er sat grønne budgetmål for 2006.
Udover Københavns Kommunes Grønne Regnskab, som omhandler kommunen som virksomhed, udarbejder kommunen også "Københavnernes Grønne Regnskab", som gør statu s over miljøtilstanden i byen København. Her kan man bl.a. læse om borgerne og virksomheders forbrug af el, varme og vand, om trafikken, affald, vandkvalitet og bynatur.
Status på miljøområdet
Når det gælder konkrete resultater, blev 2004 et år med både fremgang, stilstand og tilbagegang.
Her er der fremgang i forhold til de opstillede mål:
·
I alt er
294 ud af 1.036 institutioner færdige med at omlægge til økologi.
·
I 2004
blev 20 nye institutioner miljøcertificeret og 22 nye institutioner gik i gang
med miljøledelse.
·
Der
er partikelfiltre på 90 procent af de køretøjer, der vurderes egnet til partikelfiltre.
Det tilsvarende tal for store arbejdsmaskiner er 96 procent.
·
40
procent af kommunens leverandører er miljøcertificerede. Det betyder, at vi er
halvvejs, i forhold til målet om at 80 procent af kommunens leverandører skal
være miljøcertificerede i 2008.
·
Kommunens
retningslinierne for miljørigtig byggeri og byfornyelse er fulgt i 15 af 34
kommunale byggerier i perioden 2000-2003. De øvrige byggesager er vedtaget
inden retningslinierne blev vedtaget.
·
Vandforbruget
var i 2004 på 1.367 mio. liter svarende til
Her er der stilstand
i forhold til de opstillede mål:
·
Det har
i år ikke været muligt at indhente oplysninger om, hvordan kommunens
institutioner sorterer deres affald, da for få institutioner har svaret på det
tilsendte spørgeskema.
·
Oplysninger
om institutionernes indkøb af PVC-fri produkter og miljømærkede produkter er
heller ikke opgjort da for få institutioner har svaret på det tilsendte
spørgeskema.
·
Alle
forvaltninger har udarbejdet positivlister over sagstyper, der har en væsentlig
påvirkning på miljøet. Der er derfor endnu ikke systematisk udarbejdet
miljøvurderinger efter de nye positivlister.
Her er der tilbagegang i forhold til opstillede mål:
·
Det
graddagekorrigerede varmeforbrug var i 2004 på 346 GWh varme, hvilket er en
stigning på 4 % i forhold til 2003. Omregnet til forbrug pr. m2 var varmeforbruget i 2004 0,16 MWh/m2. Det går altså den forkerte vej med
varmeforbruget i forhold til målet om, at forbruget skal være 5 % mindre i 2007
end i 2002.
·
Elforbruget
er stagneret fra 119 GWh i 2003 til 121 GWh i 2004, hvilket er en stigning på
knap 2 %[1].
Omregnet til forbrug pr. m2 var elforbruget i 2004 53 kWh/ m2. Her går det i den forkerte retning i
forhold til målet om, at elforbruget skal være 5 % mindre i 2007 end i 2002.
·
Forbruget af kemisk ukrudtsbekæmpelse
(herbicider) er i 2004 faldet til
Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på udsvingene i kommunens ressourceforbrug.
Faldet i vandforbruget betyder, at kommunen mindsker ressourcetrækket på miljøet samtidig med, at det mindre ressourceforbrug betyder færre udgifter.
Økonomisk betyder
det stigende varme- og elforbrug, at vi har brugt cirka 7 mio. kr. mere på
varme og el i 2004 end i 2003. Der er således på dette område hverken sket en
forbedring af miljøet eller tilvejebragt et øget økonomisk råderum gennem ressourcebesparelser
i 2004.
Udfordringer for kommunens miljøarbejde
Det grønne regnskab for virksomheden Københavns Kommune er et vigtigt redskab i kommunens miljøarbejde. Det er her vi måler vores indsats og får overblik over, hvad vi gør godt og hvor der er grund til at tage hårdere fat. Årets grønne regnskab afslører, at vi skal blive bedre til løbende at følge op på vores mål.
Ambitiøse miljømål mister deres værdi, hvis vi ikke kan dokumentere, hvordan det går med at opfylde dem. Og her er der behov for at styrke indsatsen. Udfordringerne handler om at skabe flere indikatorer, der er målbare, bedre indsamling af miljødata og værktøjer til at omsætte målene til konkrete miljøresultater.
Et bedre datagrundlag
En af de store udfordringer er at indsamle bedre data, da datagrundlaget stadig er behæftet med en vis
usikkerhed. Det skyldes bl.a., at der ikke er selvstændige forbrugsmålere på
alle kommunens forbrugsenheder. Problemet er størst på vand- og varmeområdet.
Dertil kommer, at de tal, der opgøres for el, vand og varme ikke dækker alle
institutioner. For at gøre tallene sammenlignelige år for år er forbrugstallene
for de tre områder opregnet til en dækningsgrad på 100 pct.
Et bedre grundlag for at
vurdere fremdriften i og resultaterne af kommunens miljøindsats forudsætter et
forbedret datagrundlag. Det er forvaltningernes opgave at skabe det grundlag.
Det kan bl.a. ske gennem en løbende opdatering af det grønne register og ved at
alle institutioner opgør deres forbrug og indberetter tallene.
Uden tal og oplysninger om
miljøindsatsen i de enkelte institutioner er det ikke muligt at vurdere, om vi
når målene. Det er bl.a. tilfældet for affaldssortering og målet om at
købe PVC-fri varer og miljømærkede produkter. Der var i år så få indberetninger fra institutionerne, at resultatet af besvarelserne ikke
kan siges at være repræsentativt for kommunens arbejde på miljøområdet.
På den baggrund vil
Økonomiforvaltningen sammen med forvaltningerne udarbejde en plan for, hvordan
datagrundlaget til regnskabet kan forbedres med tilhørende ansvarsfordeling.
Bedre indikatorer
En anden udfordring for miljøarbejdet er, at der mangler indikatorer
til at måle status og effekt af kommunens indsats på miljørigtigt byggeri.
Bygninger er den store ressourcesluger og dermed også det område, hvor
ændringer i indretning og adfærd kan medvirke til at nedbringe forbruget
væsentligt. Inden for dette område vil det være nødvendigt, at der udvikles nye indikatorer, der er egnede til
særskilt at måle de miljømæssige effekter af kommunens gennemførte bygge- og
anlægsarbejder, så der løbende er grundlag for en justering af mål og indsatser
for miljørigtig byggeri.
Miljørigtigt byggeri er ofte dyrere i anlæg men billigere i drift. Der ligger en stor udfordring i de kommende års miljøarbejde i at udnytte potentialet i at bygge og vedligeholde mere miljørigtigt. Når fokus rettes mod totaløkonomien inddrages både ressourcetrækket på miljøet og økonomien i flere år fremover. Ved at anlægge en totaløkonomisk vinkel kan der både hentes økonomiske og miljømæssige gevinster.
Kommunens
ejendomsenhed "Københavns Ejendomme" har en vigtig rolle i forhold til at
kommunens bygninger bygges og drives økonomisk og miljømæssigt optimalt.
"Københavns Ejendomme" vil kunne prioritere indsatsen i forhold til, at kommunens
bygninger er veldrevne ud fra en mi
ljømæssig og økonomiske betragtning. Som
rådgiver for forvaltningerne vil Københavns Ejendomme få en vigtig opgave i at
udbrede retningslinierne for miljørigtigt byggeri i alle forvaltninger og
opbygge og formidle viden om miljørigtige byggeløsninger til kommunens
forvaltninger.
Kommunens overordnede mål om reduktion af energiforbrug er nyt og er vedtaget i forbindelse med Agenda 21 planen. Hidtil har indsatsen for at reducere energiforbruget foregået på forvaltnings- og institutionsniveau. Årets resultat viser, at forbruget af el og varme er stigende og at der skal en meget målrettet indsats til, for at nå Agenda-21 planens mål om at forbruget skal være 5 procent mindre i 2007 end det var i 2002.
Økonomiforvaltningen vil derfor arbejde for at "energiforbrug" bliver et nyt indsatsområde i forbindelse med grønne budgetter for 2007 og frem.
Opfyldelse
af målene
Tidsfristen for økologi og
miljøcertificering stiller også høje krav til en fortsat målrettet indsats
indtil 2008. For miljøcertificering gælder målet "alle forvaltninger i
Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af
Distribution mv.
Regnskabet trykkes i 2.000
eksemplarer og på svanemærket papir efter vedtagelsen af regnskabet i
Borgerrepræsentationen. Frem til trykning af den endelige udgave kan der
forekomme rettelser i tekst mv. af redaktionel karakter.
Regnskabet distribueres til
Borgerrepræsentation og forvaltningerne samt til medarbejder på kommunens
decentrale institutioner og til eksterne samarbejdspartnere.
Endvidere distribueres regnskabet
til biblioteker og medborgerhuse, Agenda 21 centre og Borgerservice for at
informere københavnerne om, hvad Københavns Kommune som virksomhed gør på miljøområdet.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste
over sager, der skal miljøvurderes
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
Regnskabet har været sendt til
høring i alle kommunens forvaltninger.
BILAG
Københavns Kommunes grønne
regnskab 2004.
Erik Jacobsen
/ Bjarne Winge