Nørrebro Cykelrute, Ågade-Jagtvej. Projektudvikling af stibro over Ågade (Bygge- og Teknikudvalget)
Nørrebro Cykelrute, Ågade-Jagtvej. Projektudvikling af stibro over Ågade (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 31. maj 2005
J.nr. ØU 240/2005
35. Nørrebro Cykelrute, Ågade-Jagtvej. Projektudvikling af stibro over Ågade (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at projekt
for Nørrebro Cykelrute på strækningen Ågade-Jagtvej , som beskrevet i denne
indstilling, danner grundlag for en senere etablering af en cykelforbindelse
fra Ågade til Jagtvej samt udlæg af det omkringliggende areal som
park/rekreativt areal, og
at rådgivningsopgaven
for broprojektet udvides til at
omfatte udarbejdelsen af projektmateriale til
udbud i totalentreprise
Bygge- og
Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der
gives en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. med henblik på at få udviklet projektmaterialet
for broen til et niveau, hvor det kan indgå som en del af et samlet
totalentrepriseudbud for cykelrute og bro. Midlerne anvises på Vej & Parks
Anlægsramme (konto 2.22.3 Vejanlæg).
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2005
Godkendt henholdsvis anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at alle anlægs- og driftsudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor Bygge- og Teknikudvalgets egen ramme."
RESUME
Den 11. november
2004 besluttede Borgerrepræsentationen, at reservere 0,5 mio. kr. til
projektudvikling af Nørrebro Cykelrute mellem Ågade og Jagtvej med grundlag i
det forelagte dispositionsforslags forslag 2. Endvidere blev det besluttet, at
der skal etableres en ny stibro over Ågade, hvor Vej & Park blev bemyndiget
til at udbyde en del af rådgivningsopgaven.
I projektudviklingen af cykelrutens
parkdel har et gennemgående programtema været ressourceanvendelse, herunder
miljø og økonomi i forhold til formgivning, materialevalg, drift og levetid.
Resultatet er blevet et forslag til etablering af en robust park, hvor det
overordnede motiv er en kraftfuld og varieret beplantning af lunde og en
gennemgående trærække langs cykelruten. Ved at undgå et mere haveagtigt udtryk
holdes drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne nede, samtidig med at området
fremstår med en stærk og klar idé.
Visionen er at se Nørrebro Cykelrute som "en grøn flod", der flyder gennem byen i en ubrudt strøm. "Floden" baner sig vej gennem byens forskellige kvarterer og finder sit naturlige leje, hvor den når frem. Omkring sig skaber den liv og frodighed i form af grønne rum for lokalområdets brugere.
Projektet anlægges for mindre deles
vedkommende på private fællesveje. Hovedarealet er tidligere baneareal, der er overdraget fra DSB til Københavns
Kommunen, herunder et areal der tidligere har været udlejet til Sven Engstrøm
A/S. Kommunen har opsagt lejekontrakten med Svend Engstrøm A/S, som i foråret
2005 har anlagt sag mod kommunen ved Københavns Byret med påstand om
lokalplanpligt, hvorfor ryddeliggørelse af arealet må påregnes at blive udskudt
i nogen tid..
Forvaltningen har endvidere i hele
forløbet i projektområdet indarbejdet et areal i den nordvestlige ende af
projektområdet beliggende på matr. nr.
5288 Udenbys Klædebo Kvarter. Denne matrikel er ejet af kommunen, men
administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Arealet er i dag udlejet til
Sven Engstrøm A/S. Forvaltningen vil snarest muligt tage skridt til at drøfte
en overdragelse af arealet fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Bygge- og
Teknikforvaltningen.
Forvaltningen har i forlængelse af ovennævnte Borgerrepræsentationsbeslutning udarbejdet et idéoplæg for en stibro over Ågade. Idéoplægget beskriver broens udseende og funktion, som passage over Ågade for gående og cyklende trafik ad cykelruten udformet under hensyntagen til syns- og bevægelseshandicappede.
Det var med beslutningen i november 2004 hensigten at anvende 0,2 mio. kr. til udarbejdelsen af et dispositionsforslag for broen, som senere kunne bearbejdes yderligere til et hovedprojekt. Imidlertid har forvaltningen efterfølgende fundet det hensigtsmæssigt at lade en del af projekteringsarbejdet indgå i konkurrencen om opførelsen af broen ved at udbyde såvel park- som broprojektet i en fælles totalentreprise. Forvaltningen foreslår derfor med denne indstilling, at rådgivningsopgaven for broprojektet udvides til at omfatte udarbejdelsen af et udbudsmateriale til totalentreprise. Dette arbejde vurderes at ville koste 1,0 mio. kr. men da de 0,2 mio. kr. endnu ikke er anvendt, søges der kun om en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr..
Økonomi
Forvaltningen har
efter Bygge- og Teknikudvalgets behandling den 11. november 2004, hvor der blev
ansøgt om 0,5 mio. kr. vurderet, at et udbud af opgaven i totalentreprise vil
sikre den bedste pris og bedste tidsplan for dets gennemførsel. På den baggrund
søges en tillægsbevilling til Rådgiveropgaven i forbindelse med projektudviklingen
af stibroen frem til udbud af Totalentreprisen. Tillægsbevillingen er på 0,8
mio. kr., som ligeledes foreslås finansieret af Vej & Parks anlægsramme
(konto 2.22.3 Vejanlæg). Ændringen i udbudsform ændrer ikke på projektets
samlet økonomiske ramme.
Der vil inden udbud
i totalentreprise blive søgt om en samlet anlægsbevilling til stibro og
cykelrute.
SAGSBESKRIVELSE
I 1996 vedtog Borgerrepræsentationen (BR 333/96), at der
skulle/skal etableres en grøn cykelrute og tilhørende parkbælte gennem
Nørrebro, (Frederiksberg) og Valby; kaldet Nørrebro Cykelrute.
Cykelruten forventes i sin færdige form at ville give beboere på Nørrebro og Frederiksberg bedre adgang til rekreative områder samt til en række trafikale mål, bl.a. mange undervisningsinstitutioner, herunder Handelshøjskolen, Landbohøjskolen samt en række skoler og børneinstitutioner på Nørrebro.
Den 19. maj 2004 vedtog Bygge- og Teknikudvalget (BTU259/2004), at cykelruten skal udvikles med en brokrydsning over Ågade, og at strækningen Ågade-Jagtvej skulle projektudvikles. Strækningen er en vital del af Nørrebro Cykelrute, der sammenbinder cykelruten i Frederiksberg og Københavns kommuner. Arbejdet med et dispositionsforslag har været et af eksempelprojekterne i processen med udvikling af en byrumshandlingsplan for København.
Den 11. november 2004 tiltrådte Borgerrepræsentationen (BR510/04) Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling
om at reservere 0,5 mio. kr. til den
videre udvikling af det forelagte dispositionsforslags forslag 2. Endvidere
blev det besluttet at etablere en ny stibro over Ågade, hvor Vej & Park
blev bemyndiget til at udbyde opgaven i begrænset
udbud.
Projektområdet
afgrænses i nord af Jagtvej, i syd af Ågade, mod øst af Hans Egedes Gade og mod
vest af Laurids Skaus Gade. Arealet omfatter en del af DSB´s gamle baneterræn,
hvor den gamle nordbane mod Hellerup løb i perioden 1863-1930. Bygge- og
Teknikforvaltningen har endvidere i hele forløbet forudsat et areal i den
nordvestlige ende af projektområdet beliggende på matr. nr. 5288 Udenbys Klædebo
Kvarter inddraget i projektområdet. Matriklen er ejet af kommunen, men
administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen. Arealet er i dag udlejet til
Sven Engstrøm A/S. Forvaltningen vil snarest muligt tage skridt til at drøfte
en overdragelse af arealet fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Bygge- og
Teknikforvaltningen. (Se matr. 5288 på bilag 4.)
Cykelruten forbindes
i nord til den eksisterende cykelrute i Hørsholmparken og mod syd føres ruten
over Ågade via en ny stibro og videre til ruteforløbet i Frederiksberg Kommune.
Programvisionen
Både
dispositionsforslag og projektforslag er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem "Schønherr
Landskab" og Vej & Park.
I programmet har der været sat fokus på, at undersøge det såkaldte enkelt og billigt begreb og dermed belyse, hvilken anlægskvalitet der kan opnås med forskellige økonomiske ressourcer. Hele vejen igennem projektforløbet har tre parametre været styrende for projektet:
1. Ressourceanvendelse, herunder
miljøhensyn
- så der skabes et kraftfuldt design med stor effekt og kvalitet trods
få penge.
2. En bevidst brug af forskellige
beplantningstyper
- så der f.eks. lokalt anvendes forskellige plantearter og -typer, mens
der skabes genkendelighed ved en overordnet strategi for plantevalget.
3. En indretning, der
understøtter et varieret og kvalitativt byliv
- så flest mennesker bliver på stedet i længst tid (ophold mv.).
I arbejdet med disponeringen fremkom tre principielle
løsninger til håndteringen af den forurenede jord og de overskydende
materialer. Det valgte forslag forudsætter en tildækning af den forurenede jord på
arealet. Efterfølgende i projektudviklingen er terrænet moduleret med mindre
bakker, så der fremkommer et variation i højder, og så genbrugsmaterialer kan
anvendes i stibroens rampeanlæg, som er indarbejdet i disponeringen.
Forslagets vision
Nørrebro Cykelrute skal ses som "en grøn flod", der flyder gennem byen i en ubrudt strøm. "Floden" baner sig vej gennem byens forskellige kvarterer og finder sit naturlige leje, hvor den når frem. Omkring sig skaber den liv og frodighed i form af grønne rum for lokalområdets brugere.
Billedet af parken med cykelruten som den grønne flod, der -
uforstyrret af byens øvrige trafik - flyder gennem byen og derved forbinder forskellige
dele af lokalområdet og byen i øvrigt, er særligt velegnet på området mellem
Jagtvej og Ågade. Området har i mange år ligget upasset hen. Anlæggelsen af
cykelruten giver er en enestående mulighed for at få skabt et "nyt" rekreativt
byrum, der kan tilføre nyt liv og lys til bydelen.
Helheden
Strækningen Ågade-Jagtvej er en vital del af Nørrebro Cykelrute, som
sammenbinder cykelruten i Frederiksberg og Københavns kommuner. Cykelruten og
parkbåndet/det rekreative område etableres i et af de tættest befolkede områder
i København, hvor bygningsmassen - trods omfattende byfornyelse - domineres af
små og melle
mstore boliger og en ringe forsyning af rekreative arealer per
indbygger. Det ligger i størrelsesorden på 2-3m2 grønt areal per indbygger,
mens Indre By har 23m2 per indbygger og Brønshøj har 49m2
per indbygger. Nørrebro er sammen med Vesterbro de bydele i København med det dårligste
tilbud af grønne, rekreative arealer.
Forslaget tager udgangspunkt i det store rum, der med den planlagte
fjernelse af en række bygninger tilhørende Svend Engstrøm A/S - beliggende på
det tidligere baneareal samt på matr. nr. 5288 Udenbys Klædebo Kvarter (jf.
bilag 4) - for alvor kan komme til sin ret. For så vidt angår matr. nr. 5288
Udenbys Klædebo Kvarter er lejer - Svend Engstrøm A/S - endnu ikke opsagt.
Rummet tegnes af homogene husfacader, der giver en storhed, som kun
findes få andre steder i København. Storheden understreges af et enkelt greb i
form af en stærk formgivning og beplantningsstruktur, der binder rummet sammen
både på langs - så man oplever cykelruten som et sammenhængende forløb - men
lige så vigtigt på tværs af rummet, så kontakten til de nære omgivelser bliver
naturlig og umiddelbar. De nære omgivelser består af smukke, røde
beboelseskarréer, som er typiske for bydelen og opført i sidste halvdel af 1800-tallet.
Desuden findes Metropolitanskolen, Jagtvejens Skole og børneinstitutionen
Stenurten, som alle har deres egne behov i forhold til udnyttelsen af området.
Skolerne og børneinstitutionen har brug for et supplement til deres friarealer.
Parken foreslås derfor indrettet til både aktiv brug, til ophold og til leg. To
nye pladser skal skabe mødesteder og nye muligheder for områdets beboere og
brugere og på længere sigt fungere som katalysator for nyt erhvervsliv i området.
Selve cykelstien
placeres i områdets østlige side langs den eksisterende kastanierække, der
fortsættes videre op til Jagtvej. På denne måde bliver kastanierækken og
cykelstien områdets "rygrad" og
resten af området kan holdes fri til andre formål. Selve parkarealet vil bestå
af et græstæppe med spredte lunde af forskellige træer, hvorigennem en gangsti
vil slynge sig.
Mod Jagtvej åbner
området sig op til en plads, der er tænkt som "den aktive plads", hvor et rundt
boldbur og en asfaltbelægning vil sørge for rige muligheder for forskellige
aktiviteter. Denne plads anlægges kun, såfremt der kan opnår enighed mellem
Kultur og Fritidsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen om en overdragelse
af arealet - som den skal ligge på (matr.5288 Udenbys Klædebo Kvarter) - fra
Kultur og Fritidsforvaltningen til Bygge- og Teknikforvaltningen. Hvis det -
mod forventning - viser, at forvaltningerne ikke kan opnå enighed om en
overdragelse af arealet, vil projektet skulle justeres i henhold hertil.
Pladsdannelsen mod
Rantzausgade vil blive "den stille plads" med mulighed for ophold, afholdelse
af marked etc. Mod Ågade rejser terrænet sig og bliver til en jordrampe,
hvorfra man kan fortsætte videre over den kommende stibro til Frederiksberg.
Parken består af
områder med træer og åbne arealer. Under træerne bølger terrænet, så træerne
står på lave bakker. Dette skaber en variation i parken samtidig med, at det
giver gode vækstbetingelser for træerne.
Gangstien slynger
sig igennem området på en måde, så de store åbne arealer ikke gennemskæres, men
så der samtidig opnås en god og funktionel kontakt til de omkringliggende
gader. Samtidig tilstræbes det, at turen gennem området vil kunne byde på
varierende oplevelser. Spredt i området findes mindre opholdspladser beregnet
til grill mm. Opholdspladserne er udført i insitu-støbt beton, og formsproget
matcher pladsen ved Rantzausgade. På disse små opholdspladser er der borde,
bænke og affaldskurve.
Parkens elementer
Cykel- og gangstien
føres ad en jordrampe i et uhindret forløb over den kommende stibro. Rampens
hældning tilgodeser normerne for tilgængelighed og når op i en højde af 5,5m.
Mod Ågade vil
rampens skråning fungere som støjvold, og ind mod Hans Egedes Gade foreslås terrænet
formet, så der dannes en kælkebakke. Rampens skråninger forstærkes og fremstår
grønne året rundt, og der plantes træer i området for at minimere indkig i de
nærliggende lejligheder. Desuden beskyttes cyklister og fodgængere på rampen,
og der tilføres liv og årstidsvariation. Der er adgang fra både Ågade og fra
Laurids Skaus Gade til gangstien på rampen.
Træerne i
parkarealet er grupperet i 4 lunde, der foreslås beplantet med hver deres
træart. På den måde skabes der en stærk og robust beplantning med stor
variation - både i forhold til træernes løvfarver og frugt og i forhold til
dyrelivet. I græsset mellem træerne lægges forårsløg, som tilfører farve og
skovbundspræg i forårs- og sommerperioden. Træerne udtyndes med tiden, så
fornemmelsen af en lundplantning opnås.
Den "aktive" plads ud
mod Jagtvej indrettes med et rundt boldbur, der vil give børn mulighed for at
spille basketball, fodbold og hockey, uden at de samtidig skal bekymre sig for
trafikken på Jagtvej. Boldburet kan evt. udføres i samarbejde med en kunstner.
Pladsens belægning er asfalt, så aktiviteter som skating, bmx-cykling og
rulleskøjteløb bliver en mulighed. Runde bænke vil - udover at fungere som
bænke - kunne bruges som redskaber for skatere. En bemaling af asfalten i et
mønster giver pladsen sit eget særpræg og understreger det "unge" look.
Mønstret kan have referencer til formsproget på pladsen ved Rantzausgade,
hvorved der skabes en sammenhæng på trods af de to pladsers meget forskellige
udtryk. Ind mod boligkarréen plantes træer for at optage terrænspringet mellem
pladsen og det private areal langs karréen. Pladsen får en særlig belysning. Jf.
dog tidligere vedr. en evt. justering af projektet, hvis ikke der kan opnås
enighed om overdragelse af matr. 5288 Udenbys Klædebo Kvarter fra Kultur- og
Fri
tidsforvaltningen til Bygge- og Teknikforvaltningen.
Den
"stille" plads ved Rantzausgade foreslås indrettet med bænke, træer og blomstrende
buske. En slynget støttemur på begge sider af Rantzausgade skaber de fysiske
rammer om pladsen, der strækker sig på tværs af gaden. Belægningen er beton
støbt på stedet i en form, som giver mulighed for en varieret overflade og
mønstre i betonen. Støttemuren udvides flere steder til bænke med træsæder. To
højbede på pladsen kan anvendes delvist som bænke og kan beplantes med et
varieret udvalg af bunddække og blomstrende buske.
Belysning
Belysningens formål
vil være at medvirke til sikker færdsel på selve cykelstien og ved
krydsningspunkterne i busslusen og at skabe tryghed for parkens og pladsernes
brugere efter mørkets frembrud. Samtidig skal belysningen være med til at understrege
områdets særegne karakter.
Langs cykelstien
placeres parklamper, som danner den primære
belysning mens den sekundære
belysning placeres langs parkens gangsti og på pladserne. Denne belysning tænkes
udført på et arkitektonisk højt niveau. Eksisterende gadebelysning i form af
wireophængte københavnerarmaturer i de tilstødende gader fastholdes og omlægges
i nødvendigt omfang.
Trafik og
parkering
Projektet begrænser
trafikken af hurtige gennemkørende biler i vejene langs den ny park med det mål
at sikre, at den nye plads og busslusen holdes fri for unødig trafik.
Gennemkørsel fra
Ågade til Rantzausgade via Laurids Skaus Gade stoppes, ved at lukke for ind- og
udkørsel ad Laurids Skausgade fra Ågade. Hvor Laurids Skaus Gade munder ud i
Rantzausgade, ændres vejens linieføring, så Laurids Skaus Gade i stedet munder
ud i Floorsgade. Laurids Skaus Gade søges ensrettet fra Floorsgade til Hjort
Lorentzens Gade. Jf. bilag 4.
Derudover gøres den
eksisterende spærring foran Metropolitanskolen permanent ved at udvide skolens
forareal helt frem til parken. Dette skal sikre en bedre adgang til
parkarealet.
Busslusen
i Rantzausgade omlægges med en ny, forbedret mekanisk løsning, som kun tillader passage af busser og
udrykningskøretøjer. Af hensyn til trafiksikkerhed og forhindring af
uønsket biltrafik på pladsen ligger busslusen og cykelstierne i hvert sit
tracé, sænket i forhold til pladsen. Herved hindres ulovlig trafik gennem busslusen. Hvor selve cykelstien krydser
Rantzausgade sørger fartdæmpende foranstaltninger for, at krydsningen foregår
på en trafikmæssig sikker måde.
I
Jagtvej nedlægges det eksisterende signalanlæg ved Hans Egedes Gade og Hørsholmsgade
og et nyt signalanlæg etableres ved cykelrutens nye krydsning af vejen. Det
bliver et mindre kryds med bedre forhold for krydsende cyklister, fodgængere og
skolebørn.
Ved
den kommende krydsning mellem cykelruten og Jagtvej er der en busbane og et
kørespor i retning mod Åboulevarden og et kørespor på ca. 4,5m i retning mod Nørrebrogade.
Bredden af køresporene på dette sted er absolut minimumsbredder. For at højne
sikkerheden og trafikafviklingen rykkes den nordvestlige kantsten (hvor der
tidligere lå en benzintank), så køresporene bliver bredere, og der samtidig
bliver bedre plads til svingende trafik mod Hørsholmsgade og Hans Egedes Gade, således
at cyklister ikke bliver klemt.
Antallet af parkeringspladser i vejene langs parken bibeholdes i samme
antal som nu, men flere steder ændres skråparkering til parallelparkering og
omvendt. Dette gøres for at styrke og lette adgangen til parken.
Stibroen
Forvaltningen har med baggrund i Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning igangsat udarbejdelsen af et dispositionsforslag.
Dispositionsforslaget udvikles med baggrund i Forvaltningens Idéoplæg, bilag 5.
Det er forvaltningens forslag, at dispositionsforslaget skal videreudvikles med
henblik på gennemførelse af udbud i totalentreprise. Udgiften til denne
udvikling svare til den søgte tillægsbevilling.
Stibroen skal opføres i tilknytning til
gennemførelsen af et sammenhængende forløb af Nørrebro Cykelrute; jf. den
foranstående beskrivelse af den delstrækning, som foreslås anlagt i henhold til
nærværende indstilling.
Selve rampeanlægget, som er nødvendigt for at
føre cykelruten op i niveau med stibroen for krydsningen af Ågade, vil blive
anlagt et stykke ind i det i denne indstilling beskrevne parkanlæg, og "griber"
direkte ind i udformningen af dette i den sydligste del. På den modsatte side
af Ågade fortsætter cykelruten ind i Frederiksberg Kommune, da kommunegrænsen
ligger langs det sydlige fortov parallelt med Ågade.
Æstetik, funktion og s
ammenhæng
Det er forvaltningens vurdering, at den
kommende stibro skal bringe særlige oplevelser til de mange brugere, herunder
fastboende og pendlere, der anvender Nørrebro Cykelrute til såvel almindelige
trafikale formål som til rekreative formål.
På grund af stibroens placering i bybilledet
og af hensyn til de mange, der dagligt forventes at ville anvende broen, foreslås
det i idéoplægget, at der bla. skal lægges stor vægt på dens landskabelige
indpasning. Det vurderes som væsentligt at skabe en flot og varieret oplevelse
for alle brugere af cykelruten, samt at stibroen indpasses smukt, så "naboerne"
tilføres en kvalitet frem for at blive generet af rampeanlæg. Det har stor
værdi, at broens sammenhæng med omgivelserne bliver harmonisk.
Stibroen skal være en velfungerende og
funktionel forbindelse, der kan bringe gående og cyklister sikkert over Ågade,
herunder i særlig grad med velfungerende forhold for syns- og bevægelseshæmmede
brugere. Stibroen bredde foreslås i idéoplægget som minimum 5m.
Stibroen skal samtidig fungere som et
originalt byelement, der beriger stedet og er indpasset smukt i omgivelserne.
Materialevalget til stibroen skal også medvirke til, at broen fremstår som et
bygningsværk, der virker arkitektonisk let og passer smukt ind i omgivelserne.
Der skal samtidig tages hensyn til oplevelsen for de mange trafikanter, der
dagligt kører ad Ågade til og fra København.
I henhold til idéoplægget vil der - i valget
af løsning - blive lagt stor vægt på, at løsningerne, med udgangspunkt i en
realistisk konstruktion, fremtræder som originale, nutidige og med stor funktionel
og oplevelsesmæssig værdi.
For bl.a. at sikre en række forskellige
hensyn til de lokale forhold, hvor stibroen skal etableres, er der i idéoplægget
for stibroen angivet krav til bla. sikkerhed og tryghed, trafikafvikling,
materialevalg, belysning og understøtningsforhold.
Det er forvaltningens forslag, at disse krav
skal stilles til de - til sin tid - bydende rådgiverteams, og at
opfyldelsesgraden for nogle af kravenes vedkommende skal være en
konkurrenceparameter i deres løsning af opgaven. Her tænkes bl.a. på hensynet
til afviklingen af trafikken i hele anlægsperioden.
For en mere detaljeret gennemgang af forvaltningens
forslag til specifikke krav til stibroen henvises der til bilag 5.
Projektforslag med
cykelrute-/parkdelen og stibroen beløber sig til i alt 31 mio. kr. Cykelrute-/parkdelen
vurderes at beløbe sig til 20 mio. kr. og stibroen til 11,0 mio. kr. inkl. de i
denne indstilling ansøgte 0,8 mio. kr. til projektudvikling af stibroen.
På Vej & Parks anlægsramme
er der i årene 2004-07 reserveret 18,3 mio. kr. til Nørrebro Cykelrute. Af
disse midler er der anvendt 0,9 mio. kr. til nedrivning af gamle DSB-garager i
Valby på en kommende etape af cykelruten; jf. (BTU71/2004).
Forvaltningen har
tidligere foreslået, midlerne blev tilvejebragt via den udskydelse, der er sket
af Nørreport projektet. Udvalget bad under sidste behandling af sagen
(BTU460/2004) forvaltningen fremkomme med alternativer hertil. Alternativt foreslår
forvaltningen således, at de reserverede midler i 2006 til cykelstier og
cykelstiprioriteringsplanen i alt 7,5 mio. kr. anvendes til projektet. De
resterende 5,2 mio. kr. foreslås under alle omstændigheder taget fra de til
Nørreport afsatte midler.
Det
skridt, som Svend Engstrøm A/S har taget (jf. firmaets sagsanlæg ved Københavns
Byret) kan imidlertid betyde, at anlægsarbejderne på strækningen Jagtvej-Rantzausgade
må udskydes; hvorfor projektets gennemførelsesforløb og -tidspunkt vil skulle
revurderes. I givet fald vil behovet for anlægsmidler også skulle revurderes.
Bygge- og Teknikudvalget vil løbende blive holdt orienteret om udviklingen
vedr. fjernelse af Svend Engstøm A/S. Forvaltningen vil i forbindelse med ansøgning
om anlægsbevilling på ovenstående baggrund foreslår, at der ikke i første omgang
reserveres mere end 20 mio. kr. til projektet, så længe anlægsperioden er usikker
for strækningen Jagtvej-Rantzausgade svarende til ca. 10 mio. kr.
Med nærværende indstilling
ansøges om en anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til den videre projektudvikling
af stibroen over Ågade. Bygge- og Teknikudvalget vil - efter projektudviklingen
af stibroen - senere får forelagt en indstilling med ansøgning om en
anlægsbevilling til etablering af selve cykelruten og stibroen over Ågade; herunder
med forslag til, hvorledes den manglende finansiering af stibro og cykelrute foreslås
tilvejebragt.
Forvaltningen har
efter Bygge- og Teknikudvalgets behandling den 11. november 2004, hvor der blev
ansøgt om 0,5 mio. kr. vurderet, at et udbud af opgaven i totalentreprise vil
sikre den bedste pris og bedste tidsplan for dets gennemførsel. På den baggrund
søges en tillægsbevilling til Rådgiveropgaven i forbindelse med projektudviklingen
af stibroen. Af de 0,5 mio. kr. er 0,2 mio. kr. afsat til at føre broen frem
til dispositionsforslag. Tillægsbevillingen skal bringe dispositionsforslaget
frem til et niveau, hvor materialet kan indgå som en del af et samlet
entrepriseudbud for cykelrute og bro. Tillægsbevillingen er på 0,8 mio. kr.,
som ligeledes foreslås finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3
Vejanlæg). Ændringen i udbudsform
ændrer ikke på projektets samlet økonomiske
ramme.
Indstillingen er omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens
positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes.
Der er gennemført miljøvurdering i forhold til Vej & Parks egen
miljøcheckliste for anlægsprojekter og målsætningerne
i Københavns Kommunes miljømæssige retningslinjer for bygge- og anlægsarbejder
indeholdt i pjecen Miljøorienteret byfornyelse
og nybyggeri. Heri beskrives en række minimumskrav, anbefalinger og visioner.
Desuden er indstillingen knyttet til miljømålsætninger for jord i Kommuneplan
2001.
Alle for et anlægsprojekt relevante minimumskrav og
anbefalinger er opfyldt i projektet, og alle krav om håndtering og behandling
af forurenet jord forventes opfyldt.
Miljømålene
for projektforslaget tager afsæt i at minimere miljøbelastningen mest muligt
ved anlæggets gennemførelse. Ressourceanvendelse og bæredygtig projektering
prioriteres højt, herunder håndteringen og genanvendelse af eksisterende materialer.
Projektet
planlægges gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Miljøkontrollens kontor
for affald og kontor for jordforurening og Vej & Parks Projektkontor. Der
vil være særlig fokus på materialegenbrug og nye støjsvage metoder til nedknusning
af materialer.
Arealet er i dag hovedsageligt befæstet med faste belægninger,
bygninger og efterladte fundamenter. Kun 1/10 af arealet er ubefæstet, dvs.
græsklædt med lav bevoksning. Ca. halvdelen af arealet er udlejet til privat
erhverv med bebyggelse (Svend Engstrøm A/S), hvorfor der ikke hér er foretaget
analyser af jordfraktionerne. Mængderne af jord og andre materialer er hér
alene opgjort ud fra en meget skønsmæssig vurdering. På den anden halvdel af
arealet er der foretaget en række prøveboringer, der viser materialesammensætningen
og forureningsgraden. Jorden er forurenet som almindelig byjord.
Målet for
håndtering af jord og andre materialer i anlægsfasen er, at alt afgravet materiale
skal tilstræbes indbygget på arealet, således at der undgås tung kørsel til deponerings-
og oparbejdningspladser. Etableringen af en rampe, der skal lede til stibroen
over Ågade, vil give genanvendelse af eksisterende materialer optimale vilkår.
Nedknuste
materialer såsom beton, asfalt og grus fra de befæstede arealer søges indbygget
i brorampens bærende dele, hvorved der spares skønsmæssigt ca. 1.000 lastbilkørsler
gennem byen samt brug af nye materialer. Granitmaterialer som kantsten, brosten
og fortovssten søges genbrugt i anlægget.
En
forudsætning for materialegenbruget - herunder nedknusning til større eller mindre
fraktioner af materialer på stedet (asfalt, betondæk og -fundamenter samt stabilgrus
og granitmaterialer) - er Miljøkontrollens godkendelse jævnfør "Særlige bestemmelser
for håndtering af tegl-, beton- og asfaltbrokker" og "Regulativ for erhvervsaffald
i Københavns Kommune" af 19. juni 1997, revideret 25. maj 2000.
Andre miljøeffekter er, at den nye beplantning med tiden vil få en
væsentlig positiv effekt på området ved at skabe et attraktivt, grønt bymiljø med
nye muligheder og tilbud til beboerne i området.
Der fokuseres på at støjafskærme mod Ågade ved, dels at etablere
rampeanlægget som en jordvold, dels at etablere en stærk beplantningsstruktur
på rampeanlægget (ud mod Ågade). Der skal tages forholdsregler for støj under
anlægsarbejdet i henhold til Miljøkontrollens anvisninger.
Høring
For så vidt angår de foreslåede ændringer på de private fællesveje har grundejerne været hørt. De har ingen indvendinger haft.
Københavns Politi har været hørt såvel vedr. planerne for ændring af den eksisterende bussluse i Rantzausgade som vedr. projektforslagets øvrige trafikale tiltag. Politiet har forhåndsgodkendt planerne.
Busslusens udformning er endvidere drøftet med HUR, som har godkendt ændringen.
Andre konsekvenser
Bygge- og Teknikforvaltningen har været i løbende dialog med Frederiksberg Kommune, vedr. indgåelse af en samarbejdsaftale om stibroens opførelse. I aftalen præciseres det, at Frederiksberg Kommune alene har ansvaret for etableringen af rampeanlægget i Frederiksberg Kommune og afholder de fulde udgifter herfor.
Forvaltningen er af Frederiksberg Kommune blevet orienteret
om, at kommunens Teknik- og Miljøudvalg har haft samarbejdsaftalen til
behandling på et møde d. 25. april, hvor indholdet i aftalen blev godkendt.
Dækningsgrave, som i forbindelse med gennemførelsen af projektet skal nedlægges ved arealets sydvestlige grænse mod Laurids Skaus Gade, kan fjernes uden efterfølgende etablering af erstatningsarealer; i følge tilladelse fra Beredskabsmyndigheden.
BILAG
VEDLAGT
Bilag
1 Situationsplan,
projektforslag for Cykelruten Ågade-Jagtvej.
Bilag
2 Reference ark til
projektforslag, Cykelruten Ågade-Jagtvej.
Bilag
3 Visualiseringer af
projektforslag, Cykelruten Ågade-Jagtvej.
Bilag
4 Plan med angivelse af
ejendommen matr. 5288, Udenbys Klædebo Kvarter, de tidligere banearealer samt
bygninger tilhørende Svend Engstrøm A/S.
Bilag
5 Ideoplæg - udbud af stibro
over Ågade, udkast april 2005.
Ole
Bach