Mødedato: 31.05.2005, kl. 15:00

Redegørelse for udvalgenes indberettede budgetbidrag til budgetforslag 2006

Redegørelse for udvalgenes indberettede budgetbidrag til budgetforslag 2006

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 31. maj 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 220/2005

 

 

3.                   Redegørelse for udvalgenes indberettede budgetbidrag til budgetforslag 2006

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget:

 

1. fastsætter udvalgenes rammer som vist i tabel 1 på baggrund af de i indstillingen foreslåede korrektioner til rammerne i indkaldelsescirkulæret:

 

Tabel 1: Udvalgenes økonomiske rammer

2006-pl

1.000 kr.

Udvalg

 

Borgerrådgiver

5.116

Revisionen

20.140

Økonomiudvalget

1.036.204

Kultur- og Fritidsudvalget

949.958

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

4.408.111

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3.774.275

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

6.984.815

Bygge- og Teknikudvalget

1.195.324

Miljø- og Forsyningsudvalget

123.120

Hele kommunen

18.497.064

 

2. tiltræder at de indberettede budgetbidrag fra udvalgene inkl. de foreslåede korrektioner indgår i det videre arbejde med udarbejdelsen af et samlet budgetforslag for Københavns Kommune for 2006.

 

3. bemyndiger Økonomiforvaltningen til i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at indarbejde den endelige korrektion vedr. Den Centrale Rengøringsenhed i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag.

4. beslutter at overføre 972 t.kr. til anlæg i Børneplanen fra andre dele af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme, således at det afsatte beløb til anlæg svarer til forudsætningerne i Børneplanen som udmeldt i Indkaldelsescirkulæret, samt anmoder Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at komme med forslag hertil med henblik på indarbejdelse i udvalgets endelige budgetforslag.

 

5. beslutter at ændre udmøntningen af Bygge- og Teknikudvalgets omstillingsbidrag vedr. de 2.620 t.kr, som er foreslået udmøntet på anlægsrammen under Vej og Park til parker, legepladser samt vejanlæg, således at hele omstillingsbidraget udmøntes på driftsrammen, samt anmoder Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen om at om at komme med forslag hertil med henblik på indarbejdelse i udvalget s endelige budgetforslag.

 

6. anmoder at Bygge- og Teknikforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen udarbejder en redegørelse vedrørende omflytningen af midler fra anlæg til drift på byfornyelsesområdet. Redegørelse og forslag skal foreligge primo august, og Økonomiudvalget kan på baggrund heraf beslutte, om Bygge- og Teknikudvalget skal have mulighed for at omflytte midler fra anlæg til drift.

 

7. beslutter at ændre udmøntningen af Miljø- og Forsyningsudvalgets omstillingsbidrag vedr. de 437 t.kr, som er foreslået udmøntet på anlægsrammen, således at hele omstillingsbidraget udmøntes på driftsrammen, samt anmoder Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen om at om at komme med forslag hertil med henblik på indarbejdelse i udvalgets endelige budgetforslag.

 

8. bemyndiger Økonomiforvaltningen til at søge en afklaring på tekniske udeståender vedrørende udvalgenes rammer for 2006 i dialog med fagforvaltningerne. Afklaringen forelægges Økonomiudvalget i august.

 

9. bemyndiger Økonomiforvaltningen til – i dialog med fagforvaltningerne - at vurdere de indberettede budgetbidrag på de efterspørgselsstyrede overførsler i lyset af bl.a. konjunkturudviklingen. Vurderingen forelægges Økonomiudvalget i august.

 

10. anmoder Sundhedsforvaltningen om i samarbejde med Økonomiforvaltningen at udarbejde nye udgiftsskøn for praksissektoren, med særlig fokus på effekten af de faldende medicinpriser samt på evt. styringsmuligheder på speciallægeområdet.

 

11. bemyndiger Økonomiforvaltningen til – i dialog med fagforvaltningerne – at indarbejde nøgletal, herunder de nyeste 6-by nøgletal m.m., når disse foreligger.

12. tiltræder at udvalgenes bidrag indgår i budgetforslaget og bemyndiger Økonomiforvaltningen til – i dialog med fagforvaltningerne – at tilrette udvalgenes bidrag, så de er i overensstemmelse med de retningslinier, som Økonomiudvalget besluttede d. 25. januar 2005.

 

 

 

RESUME

Den 2. maj 2005 indberettede fagudvalgene de budgetbidrag, som er udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets udmelding af budgetrammerne d. 25. januar 2005.

Udvalgene har med undtagelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget alle overholdt de samlede udmeldte budgetrammer, når der tages højde for justeringer som følge af tekniske korrektioner og politiske beslutninger i perioden efter rammeudmeldelsen. Økonomiforvaltningen har en række konkrete bemærkninger til det økonomiske indhold af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets, Sundheds- og Omsorgsudvalgets, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets, Bygge- og Teknikudvalgets og Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetforslag.

I alt forventes en stigning på de efterspørgselsstyrede overførsler på 120 mill. kr. i forhold til vedtaget budget 2005. Stigningen vedrører primært fleksjob og ledighedsydelse, førtidspension og praksissektoren.

I det omfang udvalgenes budgetprodukter ikke opfylder de formkrav, som Økonomiudvalget vedtog i januar, søger Økonomiforvaltningen bemyndigelse til – i dialog med fagforvaltningerne – at tilrette udvalgenes bidrag, så de er i overensstemmelse med Økonomiudvalgets retningslinier.

I bilag 1 er hovedkonklusionerne i udvalgenes budgetbidrag gennemgået – udvalgenes fremsendte budgetbidrag kan fås ved henvendelse til Carsten Riis i Økonomiforvaltningens 1. kontor, tlf. 33 66 21 70, email car@okf.kk.dk

 

SAGSBESKRIVELSE

Indstillingen er inddelt i fem dele

-         udvalgenes budgetforslag

-         udviklingen i de efterspørgselsstyrede overførsler

-         skøn over indtægterne i budget 2006

-         opsamling

-         den videre proces for udarbejdelsen af budgetforslaget

Del 1: Udvalgenes budgetforslag

På baggrund af Økonomiudvalgets udmelding af de økonomiske rammer for budgetbidrag 2006 (ØU 32/2005) har samtlige udvalg indberettet budgetbidrag for 2006. Af tabel 2 fremgår afvigelserne i udvalgenes indberetninger i forhold til majrammen, dvs. Indkaldelsescirkulæret tillagt demografi- og øvrige korrektioner.

 

Tabel 2: Udviklingen i udvalgenes rammer

Udvalg

Rammer pr. 25. januar 2005

Demografikorrektioner

Øvrige korrektioner

Maj ramme

Afvigelse ift. udvalgets budgetforslag

Borgerrådgiver

5.116

 

0

5.116

0

Revisionen

20.140

 

0

20.140

0

Økonomiudvalget

1.019.800

 

8.204

1.028.004

0

Kultur- og Fritidsudvalget

954.608

 

-4.650

949.958

 

0

Uddannelses- og

Ungdomsudvalget

4.412.497

-13.199

8.812

4.408.111

 

0

Familie- og

Arbejdsmarkedsudvalget

7.020.435

7.150

-42.770

6.984.815

 

20.330

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3.793.315

-12.223

-6.817

3.774.275

 

0

Bygge- og Teknikudvalget

1.200.071

 

3.453

1.203.524

 

0

Miljø- og Forsyningsudvalget

123.120

 

0

123.120

 

0

Hele kommunen

18.549.102

-18.272

-33.767

18.497.064

20.330

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag er ikke holdt indenfor den samlede budgetramme. Det skyldes primært, at der i udvalgets budgetbidrag er indarbejdet et rammeløft på 20.018 t.kr. som følge af overførslen af Den Centrale Rengøringsenhed fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Ejendomsenheden. Økonomiforvaltningen forslår, at de 20.018 t.kr. ikke indarbejdes i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme på nuværende tidspunkt, idet den endelige korrektion vedr. Den Centrale Rengøringsenhed først skal drøftes og afklares i dialog mellem Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. På den baggrund indstilles det, at Økonomiudvalget bemyndiger Økonomiforvaltningen til i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at indarbejde den endelige korrektion vedr. Den Centrale Rengøringsenhed i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag.

 

De øvrige udvalg holder sig indenfor den samlede udmeldte budgetramme incl. korrektioner. Afvigelserne i forhold hertil skyldes blandt andet en række korrektioner, som følge af politiske beslutninger, som endnu ikke er indarbejdet i udvalgenes budgetter.

 

Korrektion af de efterspørgselsstyrede serviceområder som følge af kvalitetssikring og ny befolkningsprognose

Økonomiudvalget bemyndigede i forbindelse med vedtagelsen af Indkaldelsescirkulæret i januar Økonomiforvaltningen til at udmelde justeringer af de udmeldte rammer, når der forelå ny befolkningsprognose, hvilket der gjorde i april 2005.

Økonomiudvalget har den 26. april 2005 taget redegørelsen om demografikorrektion af budgetforslag 2006 samt budgetoverslagsårene 2007-2009 til efterretning (ØU173/2005). Økonomiudvalget besluttede i den forbindelse, at redegørelsen om demografikorrektion sendes i høring i de berørte fagudvalg med svarfrist den 23. maj 2005, med henblik på, at Økonomiudvalget får forelagt en indstilling herom i juni 2005.

Demografikorrektionerne af de efterspørgselsstyrede serviceområder er derfor indarbejdet i denne indstilling, men vil blive tilrettet i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning d. 14. juni, når udvalgenes høringssvar behandles.

Det bemærkes i øvrigt, at vedlagte bilag 5 viser priser og mængder på de efterspørgselsstyrede serviceområder.

 

Etablering af Ejendomsenheden/Københavns Ejendomme

Den eneste korrektion, som har betydning for alle udvalgenes budgetrammer, er konsekvenserne af etableringen af Ejendomsenheden/Københavns Ejendomme. Korrektionen er udgiftsneutral for kommunen under ét.

 

Der blev i indkaldelsescirkulæret for budget 2006 udmeldt nogle foreløbige korrektioner i udvalgenes rammer som følge af beslutningen om at etablere en fælles ejendomsenhed med virkning fra 1. januar 2006 (BR 589/03, ØU 418/04). Det fremgik af indstillingen, at disse korrektioner vedr. overførsel af løn- og vedligeholdelsesmidler vil blive justeret i forbindelse med majindstillingen (ØU 32/05).

 

De overførte vedligeholdelsesmidler er efterfølgende blevet justeret på baggrund af den kvalitetssikring af forvaltningernes opgjorte forbrug af vedligeholdelsesmidler i 2002 og 2003, som Revisionsdirektoratet har gennemført. Endvidere er der foretaget enkelte ændringer i de overførte lønmidler og overhead, bl.a. ud fra den fastsatte størrelse af forvaltningernes bestillerenheder.

 

Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at opgøre den præcise lønsum, som skal overføres til Københavns Ejendomme, før det er fastlagt hvilke medarbejdere, der skal overføres. Det vil således være nødvendigt at foretage en budgetmæssig korrektion, når den faktiske lønsum for de overførte medarbejdere kendes.

 

Forvaltningerne har haft de beregnede korrektioner til majindstillingen i høring. Høringssvarene er opsummeret i bilag 4 sammen med Økonomiforvaltningens kommentarer til disse. Det skal bemærkes, at der i høringssvarene rejses forskellige problemstillinger, dels vedr. overførsel af vedligeholdelsesmidler og lønmidler, dels i forhold til indførelse af huslejemodellen. Disse problemstillinger vil blive adresseret som beskrevet i Økonomiforvaltningens kommentarer i det videre arbejde med etablering af den fælles ejendomsenhed – Københavns Ejendomme.

 

Det skal i den forbindelse nævnes, at der i forhold til overførsel af Rengøringsenheden i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Københavns Ejendomme skal indgås aftale om en overgangsordning i forhold til evt. bortfald af Rengøringsenhedens omsætningsgaranti vedr. hovedrengøring.

 

På baggrund af forvaltningernes høringssvar og Økonomiforvaltningens kommentarer til disse foreslås det, at udvalgene anmodes om at indarbejde nedenstående korrektioner vedr. etablering af den fælles ejendomsenhed i budgetforslaget.

 

Tabel 3. Korrektioner til maj-rammerne vedr. etablering af den fælles ejendomsenhed.

06-pl i mill. kr.

ØU

UUU

FAU

SOU

KFU

BTU

MFU

EE

Vedligeholdelsesmidler

-0,081

-80,456

-66,908

-22,598

-50,006

-2,136

0,000

222,184

Direkte lønmidler

0,000

-8,655

-26,561

-1,593

-91,582

-0,075

0,000

128,467

Overhead

0,000

-1,991

-2,872

-0,103

-7,683

-0,009

0,000

12,659

I alt korrektion

-0,081

-91,102

-96,342

-24,296

-149,270

-2,221

0,000

363,310

Korrektion i IC2006

-0,107

-98,196

-78,962

-17,417

-148,629

-0,019

0,000

343,329

Korrektion i majindstillingen

0,027

7,093

-17,379

-6,879

-0,642

-2,202

0,000

19,981

Der er fortsat en række uafklarede forhold vedr. fastlæggelse af de økonomiske rammevilkår for Københavns Ejendomme, herunder fastlæggelse af huslejemodellen. Det vil således først være muligt at foretage en endelig beregning af udvalgenes kompensation vedr. huslejemodellen, når der foreligger fyldestgørende oplysninger om ejendommene, som overføres til Ejendomsenheden, samt oplysninger om hvilke forvaltninger der benytter de enkelte ejendomme. Dette vil først ske endeligt, når de konkrete lejekontrakter er udformet.

 

Indførelse af huslejemodellen tænkes ikke at have nogen umiddelbar realøkonomisk betydning for Københavns Kommune, idet den samlede kompensation til udvalgene vil blive modsvaret af et krav til Københavns Ejendomme om en forrentning af den overførte ejendomsmasse.

 

På baggrund af de foreliggende ejendomsvurderinger for de overførte ejendomme er den samlede basishusleje opgjort til 709 mill. kr. ved en forrentning på 6 pct. af ejendomsvurderingen. Dette beløb vil under forudsætning om omkostningsneutralitet blive kvalitetssikret og fordelt mellem udvalgene i det videre arbejde med etableringen af Københavns Ejendomme.

 

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen vil i efteråret 2005 få forelagt en endelig indstilling vedr. vilkårene for af den fælles ejendomsenhed, herunder indførelse af huslejemodellen, idet korrektioner vedr. huslejemodellen indarbejdes i budgettet for 2006, evt. som tillægsbevillinger efter budgetvedtagelsen.

 

*

 

En komplet gennemgang af korrektionerne til hvert enkelt udvalgs budgetrammer fra indkaldelsescirkulæret til d. 31. maj fremgår af bilag 1. Økonomiforvaltningen indstiller på den baggrund, at Økonomiudvalget fastsætter udvalgenes rammer som vist i tabel 2 ovenfor.

I nedenstående fremhæves en række udvalgsspecifikke bemærkninger til de modtagne budgetbidrag, herunder udmøntningen af omstillingsbidraget.

 

1.0 Borgerrådgiver

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til Borgerrådgiverens budgetforslag.

 

1.1 Revisionen

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til Revisionens budgetforslag.

 

1.2 Økonomiudvalget

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til udvalgets budgetforslag, men skal i nedenstående kort orientere om afslutning af dut-sagen på skatteområdet.

 

Orientering om resultatet af dut-sagen på skatte- og inddrivelsesområdet

 

Siden oktober 2004 har der kørt forhandlinger omkring dut-sagen på skatte- og inddrivelsesområdet, hvor en række opgaver skal overgå fra kommunerne til staten.

 

Overførslen af skatte- og inddrivelsesopgaven er en del af kommunalreformen, og overførslen har effekt pr. 1. november 2005.

 

Overførslen omfatter lignings- og inddrivelsesopgaven og vedrører budgetmæssigt Økonomiudvalget, idet det er her Københavns Skatte- og Registerforvaltning, Skatteankenævn- og Skatteankenævnssekretariatet er placeret. Det vil blive afdækket, om yderligere udvalg vil blive berørt. 

 

I udgangspunktet kørte forhandlingerne med deltagelse af skatteministeriet og de kommunale parter (herunder København), men i slutfasen har forhandlingerne kørt i regi af Finansministeriet med deltagelse af Kommunernes Landsforening.

 

Det langstrakte forhandlingsforløb har bundet i en meget stor uenighed mellem staten og kommunerne på ca. 1,8 mia. kr., og efterfølgende har en konsulentundersøgelse ved Deloitte af omfanget af støtteårsværk været iværksat.

 

På møde mandag d. 11. maj 2005 blev der opnået enighed om et forlig omkring dut-beløbet, der skal fratrækkes kommunernes bloktilskud.

 

Dut-forliget blev indgået med følgende resultat på landsplan på skattedelen:

 

 

Tabel 4. Korrektion i bloktilskud 2005-2008, mill. kr. 2005 p/l

 

2005

2006

2007

2008

Dut-beløb skattedelen

343,9

1963,5

1978,5

1978,5

Beløb skattedelen København (0,097 pct.)

33,4

190,5

191,9

191,9

 

Dut-sagen blev indgået med følgende resultat på landsplan på inddrivelsesområdet:

 

Tabel 5. Korrektion i bloktilskud 2005-2008, mill.kr. 2005 p/l

 

2005

2006

2007

2008

Dut-beløb inddrivelse

83,5

501,0

501,0

501,0

Beløb skattedelen København (0,097 pct.)

8,1

48,6

48,6

48,6

 

Samlet giver dette følgende korrektioner til Københavns Kommunes budget i årene 2005-2008:

 

Tabel 6. Samlet korrektion for Københavns Kommune, mill.kr. 2005 p/l

 

2005

2006

2007

2008

Dut-beløb inddrivelse

41,5

239,1

240,5

240,5

 

Konkret vil de ovenstående midler blive fratrukket Københavns Kommunes andel af bloktilskuddet, således at Københavns Kommune vil miste finansieringskilder på de ovenfor angivne midler som følge af dut-sagen.

 

Det er Økonomiforvaltningens foreløbige vurdering, at Københavns Kommune vil få et betydeligt tab ved skattesagen, idet Københavns Kommune ikke har haft udgifter, der modsvarer det finansieringstab, kommunen lider pga. reduktionen i bloktilskuddet. Økonomiforvaltningen vil redegøre nærmere herfor i indstillingen vedr. de økonomiske principper i kommunalreformen, som foreligges Økonomiudvalget d. 7. juni 2005. 

 

 

1.3 Kultur- og Fritidsudvalget

Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag.

 

 

1.4 Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Økonomiforvaltningen har følgende bemærkninger til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag:

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag indeholder nye besparelsesforslag for i alt 60,6 mill. kr. Heraf spares de 8,8 mill. kr. ved at undlade prisfremskrivning på alle områder på nær bygningsvedligeholdelse, undervisningsmidler, beskæftigelsesmateriale, inventar og anlæg. Herudover er der forslag om andre rammebesparelser på fritidshjem- og klubområdet, Social- og Sundhedsskolen, ungdomsskolen og udvalgets serviceinstitutioner for i alt 8,0 mill. kr.

 

Rammebesparelserne indebærer, at der spares 0,4 mill. kr. på områder, der er blevet prioriteret i budgetforligene for 2004 og 2005. Center for Undervisningsmidler (CU) har således et budget på 15,9 mill. kr. i 2005, og den foreslåede rammebesparelse er på 0,4 mill. kr. CU blev med budgetforliget for 2005 tildelt ekstra 1 mill. kr. i 2005 og 2006.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag indeholder forslag om at forhøje forældrebetalingen til fritidshjemspladser fra 30 til 33 % af nettodriftsudgiften pr. plads. Forslaget indebærer en takststigning på 186 kr. pr. måned, svarende til 13 %, fra 1453 kr. i 2005 til 1639 kr. i 2006. Forslaget har baggrund i, at Københavns Kommune ved at indføre pasningsgaranti fra 6 måneder nu har lovgivningsmæssig hjemmel for en forældrebetaling på max. 33 %. Den gennemsnitlige takst i 2005 for pasning af en 6-9-årig var i de øvrige 6-byer 1249 kr. pr. måned, varierende fra 1397 kr. i Esbjerg til 1100 kr. i Odense. Beløbene skal sammenlignes med en takst på 1331 kr. pr. måned i København, hvor der kun betales for 11 måneder årligt. I København vil den sammenlignelige takst således stige til 1502 kr. pr. måned, hvis forslaget gennemføres. Forslaget giver Uddannelses- og Ungdomsudvalget en indtægt på 9,0 mill. kr.

 

Af Indkaldelsescirkulæret fremgår det, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i samarbejde med Økonomiforvaltningen skal udarbejde en rapport, der beskriver udgiftsbehovet på gymnasieområdet i 2006. Indstillingen skal være udarbejdet senest d. 1. juni 2005 med henblik på at kunne indgå i budgetforhandlingerne for budget 2006.

 

1.5 Sundheds- og Omsorgsudvalget
Som det fremgår af side 19 i afsnittet om de efterspørgselsstyrede overførsler, forventer Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udgifterne til praksissektoren i 2006 vil stige med 28 mill. kr. i forhold til budget 2005.

Set i lyset af de faldende medicinpriser og evt. muligheder for at styre udgiftsudviklingen på speciallægeområdet, anmodes Sundhedsforvaltningen om at udarbejde nye udgiftsskøn for praksissektoren.

 

1.5.1 Ubalancen i H:S økonomi i perioden 2006-2007

I bilag 2 er vedlagt en redegørelse fra H:S om økonomien i 2006-2007. Det fremgår, at H:S forventer en ubalance inden løsningstiltag på hhv. 409 mill. kr. i 2006 og 548 i 2007 blandt andet på grund af det faldende statstilskud og en række specifikke merudgifter, jf. tabel 7.

 

Tabel 7: H:S økonomi og ubalance 2006-2007

Ændringer i forhold til Budget 2005, i mill. kr./ 2005 PL

2006

2007

Faldende statstilskud

146

146

Øvrige merudgifter – netto

264

402

Ubalance inden tiltag

409

548

Nye besparelser

-130

-130

Overskud fra uforbrugte midler i 2004

-157

 

Yderligere lån, IT-strategi

-34

 

Løsningstiltag i alt

-321

-130

 

Samlet ubalance

 

88

 

418

 

H:S modtager to forskellige tilskud fra staten

-         Et ikke tidsbegrænset bidrag på 681 mill. kr. som nedsættes årligt i overensstemmelse med statens krav til årlig effektivisering.

-         Et tidsbegrænset tilskud som blev givet ved dannelsen af H:S til nedsættelse af Københavns og Frederiksbergs Kommuners sygehusudgifter. Tilskuddet var i 1995 og 1996 på 1 mia. kr., hvorefter tilskuddet blev reduceret med 100 mill. kr. om året. 

 

I 2006 bortfalder det tidsbegrænsede statstilskud, mens det ikke-tidsbegrænsede statstilskud reduceres som følge af effektiviseringskrav i 2006. Samlet resulterer det i et faldende statstilskud på 146 mill. kr.

H:S har oplyst, at en effektivisering på 2 procent af den samlede lønsum, giver en besparelse på 130 mill. kr. i forhold til ovenstående ubalance, mens et forventet mindreforbrug i 2004 på ca. 157 mill. kr. kan medgå til dækning af ubalancen.

Efter indregningen af disse løsningstiltag er den samlede ubalance på 88 mill. kr. i 2006 og 418 mill. kr. i 2007.

H:S bestyrelsen 1. behandler H:S budgetforslag 2006 den 22. juni, hvorefter budgettet oversendes til Københavns og Frederiksberg Kommuner. Borgerrepræsentationen 1. behandler H:S budgetforslag den 18. og 22. august og 2. behandler forslaget den 8. september. H:S bestyrelsen vedtager H:S budget den 28. september 2005.

 

1.6 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der kan knyttes en række bemærkninger til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag.

 

Ejendomsenheden

Som det fremgår af afsnittet om Ejendomsenheden, har Økonomiforvaltningen indarbejdet en reduktion af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme på 17.379 t. kr. Korrektionen skyldes primært revisionsdirektoratets kvalitetssikring af overførte vedligeholdelsesmidler.

Herudover udestår det, at korrigere Familie- og Arbejdsudvalgets ramme for overflytningen af Den Centrale Rengøringsenhed fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Ejendomsenheden. I den oprindelige vurdering blev der ikke taget højde for, at Rengøringsenheden opererer som en selvstændig enhed med indtægtsdækkede aktiviteter.

Som følge heraf, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indarbejdet et rammeløft på 20.018 t. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag.

Økonomiforvaltningen foreslår, at de 20.018 t. kr. ikke indarbejdes i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme på nuværende tidspunkt, idet den endelige korrektion vedr. Den Centrale Rengøringsenhed først skal drøftes og afklares i dialog mellem Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. På den baggrund indstilles det, at Økonomiudvalget bemyndiger Økonomiforvaltningen til i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at indarbejde den endelige korrektion vedr. Den Centrale Rengøringsenhed i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag.

 

Integrationsindtægter

I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag er der indarbejdet forslag til finansiering af de bortfaldne integrationsindtægter på 72,9 mill. kr.

 

Forslagene vedrører dels varige besparelser for 40,9 mill. kr., dels besparelser på ønskede overførsler fra regnskab 2004 for 32 mill. kr. Sidstnævnte betyder, at 32 mill. kr., som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i overførselssagen har ønsket overført til konkrete projekter, bortfalder. Det understreges, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har prioriteret, hvilke ønsker til overførsler, der falder bort.

 

I den ramme, som Økonomiforvaltningen har meldt ud, er de 32 mill. kr. indeholdt, byggende på en forudsætning om at Borgerrepræsentationen tiltræder overførselssagen.  På den baggrund er de 32 mill. kr. tilsvarende indarbejdet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag. 

 

Hvis Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forslag til finansiering af de manglende integrationsindtægter i 2006 tiltrædes, betyder det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ønskede overførsler nedjusteres med 32 mill. kr., mens udvalgets budgetramme for 2006 er uændret.

 

Såfremt overførselssagen ikke tiltrædes, vil Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget derimod mangle at udmønte 32 mill. kr. i mindreudgifter.

 

Det skal endelig bemærkes, at det er tale om en midlertidig løsning, idet overførslen svarer til en 1-årig tillægsbevilling. Således vil Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets mangle finansiering af 32 mill. kr. til integrationsindsatsen i budget 2007.

 

Børneplanen

I det budgetbidrag, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har oversendt til Økonomiforvaltningen, er der i tilvejebringelsen af omstillingsbidraget på i alt 69,2 mill. kr. indarbejdet 32 mill. kr. fra såkaldt bedre kapacitetsudnyttelse på dagpasningsområdet. De 32 mill. kr. fordeler sig med 25,3 mill. kr. fra indførslen af en vippeordningsmodel og 6,7 mill. kr. fra nedlæggelse af pladser i udbygningsplanen.

 

Mens de 25,3 mill. kr. er en besparelse, skal de 6,7 hentes fra Børneplanens mindreforbrug. Den endelig fordeling mellem de to elementer er forbundet med en vis usikkerhed.

 

Børneplanen løber i 2003-07. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget kan derfor kun hente besparelsen på Børneplanens mindreforbrug i 2006 og 2007, i alt 13,4 mill. kr. Fra 2008 og frem skal Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget selv tilvejebringe de 6,7 mill. kr. i omstilling.

 

Anlæg - børneplanen

I indkaldelsescirkulæret indgår en pl-fremskrivning af anlægsmidlerne til Børneplanen på 68.718  t.kr. med p/l på 3,4%. I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag er anlægsmidlerne til Børneplanen derimod fremskrevet med prisudviklingen på 1,98 %.

 

Fremgangsmåden betyder, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afsætter 972 t.kr. færre til anlæg i Børneplanens anlægsside end forudsat i Indkaldelsescirkulæret og Børneplanen.

 

Økonomiforvaltningen foreslår derfor, at Økonomiudvalget beslutter at overføre 972 t.kr. til anlæg i Børneplanen fra andre dele af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme, således at det afsatte beløb til anlæg svarer til forudsætningerne i Børneplanen som udmeldt i Indkaldelsescirkulæret, samt anmoder Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at komme med forslag hertil med henblik på indarbejdelse i udvalgets endelige budgetforslag.

 

 

1.7 Bygge- og Teknikudvalget

Der kan knyttes en række bemærkninger til Bygge- og teknikudvalgets budgetbidrag.

 

Omstillingsbidrag

Bygge- og Teknikudvalget har udmøntet 2.620 t. kr. af deres andel af omstillingsbidraget på anlægsrammen under Vej og Park til parker og legepladser samt vejanlæg. Bygge- og Teknikudvalget har ved at udmønte en del af omstillingsbidraget på anlæg indirekte flyttet midler fra anlæg til drift, idet omstillingsbidraget er en del af udvalgets samlede driftsramme.

 

Som det fremgår af indstillingen "Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2006 og budgetoverslag 2007-2009" (ØU 32/2005), har Økonomiudvalget anmodet udvalgene om ikke at flytte midler fra anlæg til drift.

 

Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at Økonomiudvalget beslutter at ændre udmøntningen af Bygge- og Teknikudvalgets omstillingsbidrag vedr. de 2.620 t.kr, som er foreslået udmøntet på anlægsrammen under Vej og Park, således at hele omstillingsbidraget udmøntes på driftsrammen, samt anmoder Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen om at om at komme med forslag hertil med henblik på indarbejdelse i udvalgets endelige budgetforslag.

 

Omprioriteringer indenfor udvalget

Omflytning fra anlæg til drift

Bygge- og Teknikudvalget har i deres budgetbidrag foretaget omflytninger fra anlæg til drift indenfor byfornyelsesområdet på i alt 36 mill. kr. Denne omflytning er ligeledes foretaget i overslagsårene.

 

Bygge- og Teknikudvalget anfører, at baggrunden for omflytningen er, at der er uoverensstemmelse mellem den udmeldte driftsramme til ydelsesstøtte og forventningerne vedrørende de faktiske driftsudgifter på byfornyelsesområdet. Bygge- og Teknikudvalget har på den baggrund udarbejdet et forslag til et samlet budget til byfornyelsesområdet, som efter udvalgets vurdering indeholder de retvisende udgifter til hhv. drift og anlæg, hvilket indebærer en omflytning af midler fra anlæg til drift. Det indebærer derudover, at Bygge- og Teknikudvalget for at matche de statslige rammer til byfornyelse på anlægsområdet har budgetteret med salg af råde-over ejendomme for 87 mio. kr. i årene 2006-2009. Udgiftsrammen til byfornyelse forøges således via indtægter fra salg af råde-over ejendomme. Det betyder, at aktivitetsniveauet hæves på byfornyelsesområdet uden at det påvirker udvalgets samlede budgetramme til byfornyelse. Samtidig finansierer indtægterne indirekte en større andel af de forventede merudgifter til ydelsesstøtte.

 

Økonomiforvaltningen indstiller på baggrund af ovenstående, at Økonomiudvalget beslutter, at der i samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejdes en redegørelse vedrørende den driftsmæssige problemstilling samt forslag til håndtering heraf. Udgangspunktet for redegørelsen og forslaget til håndtering er, at forudsætningen om, at Københavns Kommune skal matche statens rammer til byfornyelse overholdes samt, at forslaget til håndtering er udgiftsneutral for Københavns Kommune. Redegørelse og forslag skal foreligge senest primo august, og Økonomiudvalget kan på baggrund heraf endeligt beslutte, om Bygge- og Teknikudvalget skal have mulighed for at omflytte midler fra anlæg til drift.

 

Økonomiforvaltningen skal i forbindelse med ovenstående gøre opmærksom på, at en omflytning af 36 mill. kr. fra anlæg til drift indebærer, at Københavns Kommunes driftsbudget øges med 36 mill. kr.. Derved indsnævres råderummet til nye politiske prioriteringer på driftssiden som led i budgetforhandlingerne for 2006 tilsvarende, forudsat at Københavns Kommune indgår aftale med regeringen om en begrænset realvækstramme fra 2005 til 2006.

 

1.8 Miljø- og Forsyningsudvalget

Som det fremgår af tabel 8 nedenfor, er dele af Miljø- og Forsyningsudvalgets omstillingsbidrag tilvejebragt via besparelser på anlægsmidler og puljer.

 

Tabel 8 MFUs udmøntning af omstillingsbidrag BF 2006 (t. kr.)

Drift

-1.346

Puljer

-267

Anlæg

-437

I alt

-2.050

 

Af indkaldelsescirkulæret for budget 2006 fremgår det, at "Omstillingsbidraget skal udmøntes af udvalgene som varige besparelser".

Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at Økonomiudvalget beslutter at ændre udmøntningen af Miljø- og Forsyningsudvalgets omstillingsbidrag vedr. de 437 t.kr, som er foreslået udmøntet på anlægsrammen, således at hele omstillingsbidraget udmøntes på driftsrammen, samt anmoder Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen om at om at komme med forslag hertil med henblik på indarbejdelse i udvalgets endelige budgetforslag.

 

Del 2 Udviklingen i udgifterne til efterspørgselsstyrede overførsler

 

Udvalgene har indberettet den forventede udvikling i udgifterne på de efterspørgselsstyrede overførsler.

 

Tabel 9 Udvikling i efterspørgselsstyrede overførsler i budgetforslag 2006 siden Indkaldelsescirkulæret

Udvalg, 1.000 kr., 2006-priser

Indkaldelsescirkulæret *)

Maj-bidrag

Stigning = +

Økonomiudvalget

1.109.729

1.076.575

-33.154

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

3.693.425

3.810.157

116.732

Sundheds- og Omsorgsudvalget

1.883.156

1.916.354

3 3.198

Hele kommunen

6.686.310

6.803.086

116.776

* Note: Tallene er korrigeret for flg. korrektioner siden Indkaldelsescirkulæret: På FAUs område er de Efterspørgselsstyrede overførsler efter aftale med FAF reduceret med -24 mill. kr., som er overflyttet til rammen. På SOUs område er de Efterspørgselsstyrede overførsler efter aftale med SUF reduceret med 61 t.kr., som er overflyttet til rammen.

 

De Efterspørgselsstyrede overførsler var i Indkaldelsescirkulæret for budget 2006 opgjort til 6.686 mill. kr. (inkl. korrektioner overflyttet til rammen). I de indkomne budgetbidrag skønner forvaltningerne, at de Efterspørgselsstyrede overførsler i 2006 er på i alt 6.803 mill. kr., svarende til en stigning på 117 mill. kr., eller 1,7 pct., siden Indkaldelsescirkulæret.

 

Sammenligner man derimod forvaltningernes forventede udgifter til de efterspørgselsstyrede i budget 2006 med udgifterne i det vedtagne budget 2005 forventes udgifterne at stige med 120 mill. kr., hvilket dækker over en række udgiftsændringer i både positiv og negativ retning, jf. tabel 10 (forskellen mellem udgifterne i Indkaldelsescirkulæret og det vedtagne budget 2005 udgøres primært af korrektioner for bl.a. DUT).

 

Tabel 10 Udviklingen i de efterspørgselsstyrede overførsler B2005-BF2006

Mill. kr., 2006-pl

R2004

B2005

BF2006

Ændring

Kontanthjælp mv.

1.805

1.873

1.736

-137

Fleksjob og ledighedsydelse

109

94

162

68

Førtidspension

965

976

1.158

182

Praksissektoren – sygesikring

1.696

1.705

1.733

28

Tjenestemandspensioner

1.139

1.124

1.077

-47

Øvrige

941

911

937

26

I alt

6.655

6.683

6.803

120

 

Kontanthjælp mv.

Udgiften til kontanthjælp mv. er reduceret med ca. 137 mill. kr. i forhold til budget 2005, primært som følge af at antallet af kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere forventes at falde med 1.075 personer svarende til et fald på 4,6 pct.

 

Fleksjob og Ledighedsydelse

Den budgetterede udgift til fleksjob og ledighedsydelse er steget med hhv. 38 mill. kr. og 30 mill. kr – en samlet stigning på 68 mill. kr. En beregning af udgiftsstigningen som følge af en forventet stigning i antal modtagere (1.000 personer) gange med den relevante enhedspris giver imidlertid en stigning i budgettet på hhv. 30,4 mill. kr. og 30,5 mill. kr. Det er derfor uklart, hvorfor udgifterne til ledighedsydelse stiger med yderligere 8 mill. kr.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forventning til udviklingen i antal modtagere overstiger væsentligt statens forventning i forbindelse med finansloven for 2005. Her forventede staten at antallet af modtagere af fleksydelse og løntilskud ville stige med hhv. 36 pct. og 5 pct. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer imidlertid en stigning på hhv. 45 pct. og 90 pct., jf. tabel nedenfor.

 

Tabel 11. Sammenligning mellem statens og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forventninger til udviklingen i antal modtagere.

Statens skøn

2005

2006

Pct. ændring

Fleksydelse

1.050

1.425

36%

Ledighedsydelse

9.600

10.100

5%

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens skøn

 

 

 

Fleksydelse

1.480

2.150

45%

Ledighedsydelse

327

620

90%

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets prognose for 2005 viser et merforbrug på 28 mil. kr. til fleks- og ledighedsydelse. Der forventes i alt 2.000 personer på disse ordninger i 2005. Merforbruget skyldes et stigende antal nytilkendelser som følge af en mere intensiv opfølgning og afklaring af sagerne. Det har vist sig vanskeligt at formidle alle til fleksjob, derfor ventes flere på ledighedsydelse. Det fremgår af prognosen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at der er taget initiativ til at gennemgå tilkendelsesprocessen og opstramning af procedurer m.v.

 

Førtidspension etc.

Den budgetterede udgift til førtidspension er steget med 182 mill. kr. En beregning af ændringen i antal modtagere gange med den relevante enhedspris giver en stigning i budgettet på ca. 106 mill. kr., jf. tabel nedenfor.

 

Tabel 12. Oversigt over udgifter til forskellige grupper af førtidspension mv.

 

Delydelse

Nettoudgift (kr.)

Ændring i antal modtagere fra VB 05-BF06

Ændring i

Budget (1.000)

Førtidspension med 100 pct. Refusion

0

-1.855

0

Førtidspension med 50 pct. Refusion

69.571

-119

-8.279

Førtidspension med 35 pct. Refusion

99.765

1.224

122.112

Førtidspension til løntilskudsmodtagere

22.967

2

46

Personlig tillæg

4.536

-678

-3.075

Kontanthjælp-merudgifter mv. til voksne med nedsat funktionsevne

22.305

-194

-4.327

I alt

 

 

106.477

 

Heraf udgør en forventet stigning på 1.224 modtagere (17 pct.) af førtidspension med 35 pct. refusion en merudgift på 122 mill. kr. Det bemærkes, at den forventede stigning på 17 pct. ligger væsentligt over Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets prognose for 2005, jf. tabellen nedenfor.

 

 

Tabel 13. Udviklingen i antal modtagere fra budget 2005 til budgetforslag 2006

 

Førtidspension m. 35 pct. refusion

Antal modtagere

VB 2005

7.206

Prognose 2005

7.366

BF 2006

8.430

 

Endvidere forventer Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget et fald i antal modtagere af førtidspension med 50 pct. refusion, førtidspension til løntilskudsmodtagere samt kontanthjælpsmodtagere som i alt medfører et fald i udgifterne på 15,7 mill. kr.

 

Samlet set forventes antallet af førtidspensionister (100 pct., 50. pct. og 35 pct. refusion) at falde med 4 pct., hvilket svarer til statens seneste prognose.

 

Herudover forventer Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget en udgiftsstigning på 75,6 mill. kr. som følge af førtidspensionsreformen fra 2003 (medfører bl.a. øgede gennemsnitlige ydelsesbetalinger som følge af nye takstregler). KL har beregnet den forventede effekt af førtidspensionsreformen i 2006 på budgetgarantien. Her forventes det en stigning i udgifterne på 240 mill. kr. på landsplan, hvilket svarer til 24 mill. kr. i Københavns Kommune. Det er således uklart hvordan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har beregnet merudgiften til 75,6 mill. kr.

 

Praksissektoren – sygesikring

De stigende udgifter til praksissektoren på 28 mill. kr. skyldes særligt øgede udgifter til almen lægehjælp og speciallægeområdet. Det er aftalt med Sundhedsforvaltningen, at der udarbejdes nye udgiftsskøn for praksissektoren, med særlig henblik på de faldende medicinpriser og styringsmulighederne på speciallægeområdet.

 

*

 

I kraft af de markante bevægelser på de lovbundne områder, som forværrer kommunens økonomiske råderum i forhold til Indkaldelsescirkulæret med ca. 117 mill. kr., vil Økonomiforvaltningen – ligesom i forbindelse med budget 2005 - sammen med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen revurdere skønnet over udviklingen på de efterspørgselsstyrede overførsler , herunder bl.a. i relation til Finansministeriets konjunkturskøn der offentliggøres ultimo maj.

 

Økonomiforvaltningen anmoder derfor Økonomiudvalget om en bemyndigelse til at vurdere udviklingen i dialog med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen frem mod fremlæggelsen af budgetforslaget for Økonomiudvalget i august.

 

Del 3: Skøn over indtægterne i budget 2006

Økonomiforvaltningen har – siden indkaldelsescirkulæret i januar – fået nye skøn over kommunens indtægter fra Skatte- og Registerforvaltningen og har opgjort nye skøn for renteudviklingen på den langfristede gæld.

Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at indtægterne vil være mellem 16 mill. kr. og 304 mill. kr. lavere end skønnet i januar. Usikkerheden i indtægtsopgørelsen skyldes, at KL siden januar markant har nedjusteret forventningerne til balancetilskuddets størrelse. Denne forventning slår også beregningsteknisk igennem på det amtskommunale balancetilskud.

De samlede finansielle poster kendes først i juni, idet ændringerne i budgetgaranti og balancetilskud først fastlægges i økonomiforhandlingerne med regeringen, ligesom det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, ejendomsværdiskatterne, selskabsskatter og tilskuds- og udligningsbeløbene først udmeldes endeligt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet medio juli.

De skønnede ændringer i indtægterne fremgår af tabel 14.

Tabel 14 Skønnede ændringer i skatteindtægterne.

Mill. kr.

Ændring siden januar

Maj 2006

VB2005

Skatter

-39

-26.651

-26.377

Kommunal og amtskommunal indkomstskat

0

-21.500

-21.735

Ejendomsværdiskat

0

-584

-573

Selskabsskat, mv.

0

-1.051

-832

Anden skat pålignet visse indkomster

0

-53

-53

Grundskyld

-17

-2.017

-1.903

Anden skat på fast ejendom

-23

-1.322

-1.157

Øvrige skatter og afgifter

1

-123

-124

 

 

 

 

Tilskud og udligning

35 til 323

-4.325 til -4.613

-4.449

Heraf

 

 

 

  Budgetgaranti

20

-268

-239

  Balancetilskud

0 til 288

-1.246 til -1.534

-998

 

 

 

 

Skatter, tilskud og udligning

-5 til 283

-30.976 til -31.264

-30.826

 

 

 

 

Renter

26

21

80

 

 

 

 

Finansforskydninger

-5

494

413

 

 

 

 

Finansposterne (i alt)

16 til 304

-30.461 til -30.749

-30.333

Note: Et negativt tal betyder en stigning i indtægterne.

 

 

Kommunal og amtskommunal indkomstskat

Det overordnede skøn for indkomstskatterne er uændret, idet et nyt skøn for det kommunale udskrivningsgrundlag fra Finansministeriet først foreligger ultimo maj.

De endelige indkomstskattebeløb for 2006 kendes først i juli når Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og skatteansættelser og -restancer for tidligere år er opgjort.

 

Ejendomsværdiskat

Skønnet for provenuet fra ejendomsværdiskatten er uændret i forhold til Indkaldelsescirkulæret. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmelder medio juli det endelige statsgaranterede provenu fra ejendomsværdiskatten.

 

Selskabsskat

Skønnet for provenuet fra selskabsskatterne er uændret i forhold til Indkaldelsescirkulæret. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmelder medio juli kommunernes endelige provenu fra selskabsskatten.

 

Anden skat pålignet visse indkomster

Skønnet for provenuet fra anden skat pålignet visse indkomster er uændret i forhold til Indkaldelsescirkulæret.

 

Grundskyld

Skatteforvaltningen har på baggrund af den seneste ESR-statistik opjusteret skønnet for grundskyldsprovenuet med 17 mill. kr. siden Indkaldelsescirkulæret.

 

Anden skat p å fast ejendom

Skatteforvaltningen har på baggrund af den seneste ESR-statistik opjusteret skønnet for provenuet fra dækningsafgifter på offentlige ejendomme og erhvervsejendomme med 23 mill. kr. siden Indkaldelsescirkulæret.

 

Øvrige skatter og afgifter

Provenuet fra øvrige skatter nedjusteret med 0,6 mill. kr. siden januar. Nedjusteringen skyldes en mindre korrektion i de tilbageførte beløb til Ørestadsselskabet vedr. grundskyld og dækningsafgifter.

 

Renter og finansforskydninger

Stigningen i renteudgifterne kan henføres til ophøret af SWAP-aftalen med den Danske Bank, hvor et lavt forrentet variabelt lån er blevet omlagt til et fastforrentet lån med en højere rente, jf. BR 224/05, samt indfrielsen af en lang række mindre lån.

Ændringen i finansforskydningerne skyldes udvalgenes forventninger til forskydningerne i budgetbidraget for 2006 samt bevægelser på kassen sfa. merudgifter til metroens 3. etape og fremrykningen af renoveringen af Grøndalscenterets tag.

 

Tilskud og udligning

Skønnet for provenuet fra tilskuds- og udligningsordningerne er siden januar blevet nedjusteret med 323 mill. kr. Nedjusteringen skyldes primært en nedjustering af skønnet for balancetilskuddet i 2006.

 

Balancetilskud

I IC06 indgik et KL skøn for det kommunale balancetilskud på 9,3 mia. kr. fra efteråret 2004. Parallelt hermed havde Økonomiforvaltningen beregnet et balancetilskud for amterne på 4,6 mia. kr.

Efterfølgende nedjusterede Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse – december 2004 skønnet for væksten i udskrivningsgrundlaget. Isoleret set ville det medføre et højere balancetilskud. Endvidere fremkom nye skøn for selskabsskatteprovenuet, der indikerede en højere vækst end indeholdt i KL's skøn for balancetilskuddet. Isoleret set ville det medføre et lavere balancetilskud. Økonomiforvaltningen korrigerede på baggrund heraf  KL's balancetilskud skøn med 262 mill. kr. og det beregnede skøn for det amtskommunale balancetilskud og 692 mill. kr. Årsagen til den større opjustering af det amtskommunale balancetilskud er at amterne ikke modtager provenu fra selskabsskatten.

KL har i april 2005 nedjusteret skønnet for det kommunale balancetilskud fra 9,3 mia. kr. til 7,9 mia. kr. Økonomiforvaltningen har parallelt hermed nedjusteret det beregnede balancetilskud til amterne til 3,9 mia. kr. Samtidig bortfalder korrektionerne sfa. statens nedjustering af vækstforudsætningerne og det stigende selskabsskatteprovenu, idet disse er indarbejdet i KL's skøn.

Skønnet for det samlede balancetilskud er dermed blevet reduceret med i alt 3,1 mia. kr. siden januar. Københavns Kommunes andel af det reducerede skøn udgør 288 mill. kr.

KL's nedjustering skyldes bl.a., at KL i sit tidligere skøn baserede fremskrivningen på budget 2005, mens KL i sit nye skøn har nedjusteret udgangspunktet for fremskrivningen til det aftalte niveau i kommuneforhandlingerne for 2005. Endvidere har en række mindre justeringer på både indtægtssiden og udgiftssiden bidraget til at kommunernes beregnede ubalance er reduceret fra 9,3 mia. kr. til 7,9 mia. kr.

Nedjusteringen illustrerer, at der generelt er knyttet en betydelig usikkerhed til balancetilskudsberegningen. Usikkerheden bevirker, at det på nuværende tidspunkt er meget vanskeligt, at give et præcist billede af provenuet fra balancetilskuddet og dermed af Københavns Kommunes samlede indtægter. Det må forventes, at de to skøn udgør yderpunkterne i et interval for balancetilskuddet.

 

Budgetgaranti

KL har i april ligeledes nedjusteret skønnet for budgetgarantien i 2006 med 203 mill. kr. Københavns Kommunes andel heraf udgør ca. 20 mill. kr.

KL's nedjustering af budgetgarantien harmonerer ikke med de stigende udgifter på de budgetgaranterede områder i København i budgetforslaget for 2006, jf. side 16-19.

Øvrige

De resterende 15 mill. kr. som skønnet for provenuet fra tilskud og udligning er nedjusteret med skyldes dels det stigende grundskyldsprovenu og dels nye befolkningsdata. 

 

Del 4: Opsamling

I Indkaldelsescirkulæret blev der præsenteret et skøn for balancen på -193 mill. kr. Ændringerne siden da kan opsummeres således:

Udgifterne på de efterspørgselsstyrede overførsler er steget i forhold til Indkaldelsescirkulæret med 117 mill. kr. , jf. særskilt afsnit herom.

I forbindelse med godkendelsen af Indkaldelsescirkulæret besluttede Økonomiudvalget at inddrage flere områder i demografiberegningen af de efterspørgselsstyrede serviceområder, hvilket indebar en merudgift på 7,4 mill. kr. Den efterfølgende samlede demografikorrektion af de efterspørgselsstyrede serviceområder på baggrund af den nye befolkningsprognose fra april 2005 indebærer, at budgetrammerne samlet reduceres med 18 mill. kr. i forhold til Indkaldelsescirkulæret.

Endelig er der en række øvrige korrektioner, som samlet set reducerer kommunens udgifter med 9 mill. kr. i 2006.

 

Tabel 15. Ændringer i råderum siden Indkaldelsescirkulæret

 

Mill. kr.

Skøn for balance i IC2006

-193

Stigende udgifter til efterspørgselsstyrede overførsler

-117

Demografikorrektion

+18

Øvrige korrektioner

+9

Reviderede skatteskøn

?

Tilskud og udligning, herunder budgetgaranti og balancetilskud 

?

Renter

-26

Finansforskydninger

5

Opdateret skøn for økonomisk råderum i 2006

 

Note: Et negativt tal betyder en merudgift eller en mindre indtægt.

(?) = De endelige ændringer er endnu ikke kendte.

 

Derudover er der en række korrektioner, som det endnu ikke er muligt at opgøre:

-         indtægter fra skatter, som kendes medio juli

-         indtægter fra tilskud, herunder balancetilskud og budgetgaranti, som kendes medio juli

-         udligning, som kendes medio juli.

Et endeligt skøn for 2006 vil blive forelagt Økonomiudvalget i august i forbindelse med budgetforslaget for 2006.

 

Staten har i de senere år anvendt væksten i serviceudgifter som en parameter til styring af kommunernes økonomi. Det nuværende skøn for Københavns Kommunes økonomi i 2006 indebærer en realvækst i serviceudgifterne i forhold til det vedtagne budget i 2005 på -0,2 pct. point (i 2006-P/L). 

Denne realvækst er baseret på en forudsætning om, at den tilbageholdte lønpulje på 253 mill. kr. ikke indregnes som en serviceudgift. Såfremt lønpuljen indregnes, er realvæksten på 0,6 pct. point.  Dette skal ses i lyset af, at staten formentligt vil møde kommunerne med et krav om 0-vækst. 

 

Del 5: Den videre proces for udarbejdelsen af budgetforslaget

Ultimo maj udkommer Økonomisk redegørelse fra Finansministeriet, og på baggrund heraf revideres kommunens indtægtsskøn. Ligeledes forventes forhandlingerne om hovedparten af de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovændringer mv. (DUT) afsluttet.

 

DUT-proces i budget 2006

Økonomiudvalget besluttede d. 18. januar 2005 en række nye principper for udvalgenes DUT-kompensation (ØU 25/2005). De nye principper gælder fra og med denne DUT-sæson og indebærer bl.a., at fagudvalgene skal høres i større DUT-sager, inden Økonomiforvaltningen fremlægger en samlet DUT-indstilling for Økonomiudvalget.

 

Økonomiforvaltningen vil derfor fremlægge en indstilling om årets DUT-sager for Økonomiudvalget ultimo august efter høring af fagudvalgene. Økonomiforvaltningens anbefalinger om regulering af fagudvalgenes rammer som følge af DUT vil blive indarbejdet i budgetforslaget for 2006, der forelægges Økonomiudvalget d. 9. august 2005. I budgetforslaget vil desuden blive afsat en pulje til finansiering af eventuelle udeståender i DUT-sager, idet DUT-indstillingen behandles efter budgetforslagets 1. behandling.

 

Kommunalreformen

Økonomiudvalget vil d. 7. juni 2005 få forelagt en indstilling vedr. de økonomiske principper i kommunalreformen. I det nedenstående opridses enkelte elementer af de reformens økonomiske problemstillinger kort.

 

1. DUT-processen i forhold til staten

Kommunalreformens lovforslag er nu fremlagt indeholdende statens skøn over de økonomiske konsekvenser. Regeringen har aftalt med hhv. KL og Amtsrådsforeningen, at arbejdet med at afklare de samlede økonomiske konsekvenser i form af at opgøre amternes udgifter fortsætter frem mod komm uneaftalerne i juni. Dette sker på sædvanlig vis via forhandlinger mellem ministerierne og de kommunale parter, ligesom der på en række enkeltområder er nedsat arbejdsgrupper til at kvalitetssikre skønnene.

 

DUT-sagen vedr. overflytningen af skatteopgaven er afsluttet og er omtalt på side 8.

 

2. Den interne proces

Som led i DUT-forhandlingerne med staten, påbegyndes kommunens interne proces med at korrigere udvalgenes budgetrammer i forhold til opgavesammensætningen i Københavns Kommune efter kommunalreformen. Korrektionen sker på baggrund af forvaltningernes indberetninger vedr. skøn over de faktiske udgifter til de opgaver, som skal flyttes. Disse skøn skal efterfølgende specificeres på løn, øvrige udgifter, anlæg og overhead samt antal af årsværk.

 

Den politiske stillingstagen til korrektionerne af udvalgenes rammer sker i forbindelse med behandlingen af Indkaldelsescirkulæret for budget 2007.

 

3. Aktiv/passiv-øvelsen

I forbindelsen med overførslen af aktiver, passiver, ansatte mv. i relation til kommunalreformen, skal Københavns Kommune som afgivende myndighed udarbejde et aftaleudkast, som skal sendes til den/de modtagende myndigheder d. 1. januar 2006.

 

Aftaleudkastet skal danne grundlag for at afgøre, hvilke konkrete aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der overføres, og hvortil de overføres. Der er igangsat et udredningsarbejde internt i Københavns Kommune med henblik på at indsamle de oplysninger, som skal indgå i aftaleudkastet.

 

4. Finansieringsudvalget

Der mangler fortsat en afklaring på en række elementer i kommunalreformen herunder udgiftsopgørelsen på kommuneniveau for de nye kommunale opgaver, justeringer af kommunernes udskrivningsprocenter og gennemførelsen af en udligningsreform.

Alle disse elementer vil blive behandlet i Finansieringsudvalget fra foråret og frem mod september, mhp. at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan fremlægge et samlet lovforslag om den kommunale finansiering på baggrund af kommunalreformen i forbindelse med Folketingets åbning i oktober 2005.

Det vil derfor først være muligt i efteråret at give et samlet overblik over de økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune af kommunalreformen.   

 

Tabel 7 Tidsplan for budgetprocessen

31. maj 2005

Økonomiudvalget behandler redegørelse om de indberettede budgetbidrag.

9. august 2005

1.      Økonomiudvalget førstebehandler budgetforslaget for 2006.

2.      Økonomiudvalget førstebehandler H:S og HUR's budgetforslag 2006, og overgiver alle budgetforslagene til Borgerrepræsentationen.

18. og 22. august 2005

Borgerrepræsentationen førstebehandler kommunens, H:S og HUR's budgetforslag 2006.

5. september 2005 kl. 12:00

Frist for ændringsforslag til kommunens budget og udtalelse om H:S og HUR's budgetforslag.

6. september 2005

1. Økonomiudvalget får forelagt udkast til afstemningsprogram for H:S og HUR.

2. Økonomiudvalget andenbehandler H:S og HUR's budgetforslag.

8. september 2005

Borgerrepræsentationen andenbehandler H:S og HUR's budgetforslag.

20. september 2005

Økonomiudvalget andenbehandler kommunens budgetforslag 2006.

21. september 2005 kl. 12.00

Frist for underændringsforslag til kommunens budgetforslag 2006.

28. september 2005

H:S andenbehandler budgetforslag 2006.

4. oktober 2005

Afstemningsprogram med indarbejdede underændringsforslag forelægges Økonomiudvalget.

6. oktober 2005

Borgerrepræsentationen andenbehandler kommunens budgetforslag 2006.

 

ØKONOMI

 

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1: Korrektioner til udvalgenes budgetbidrag 2006

Bilag 2: Økonomisk status i H:S 2006-2007 (H:S Direktionen)

Bilag 3: Aktiveringsredegørelse

Bilag 4: Ejendomsenheden

Bilag 5: Priser og mængder på de efterspørgselsstyrede serviceområder

 

 

Erik Jacobsen

 

/ Bjarne Winge

 

Til top