Københavns Kommunes årsregnskab 2019

Økonomiudvalget forelægges Københavns Kommunes årsregnskab for 2019 forud for behandling i Borgerrepræsentationen og efterfølgende oversendelse til kommunens revisor Deloitte.

Regnskabsresultat for 2019 viser, at Københavns Kommune overholder de samlede udgiftsrammer på service og anlæg. Der er i regnskabet for 2019 et mindreforbrug på Service på 561 mio. kr., et merforbrug på Bruttoanlæg på 85 mio. kr. og et mindreforbrug på Overførsler mv. på 100 mio. kr.

I forbindelse med årsafslutningen 2019, er der foretaget en sandsynliggørelse af saldoen for tilgodehavender. Sandsynliggørelsen viser, at der stadigvæk er en risiko for, at ikke alle kommunens indtægter fremgår korrekt i regnskabet samt at potentielle tab/afskrivninger ikke er identificeret. Afstemningsaktiviteterne forventes afsluttet ultimo juni 2020, dog med risiko for at afstemning af parkeringsområdet og ejendomsskatteområdet løber ind i tredje kvartal 2020. 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommunes regnskab for 2019, jf. bilag 1 og 2, godkendes og afgives til ekstern revision,
2. at følgende regnskabsresultater for 2019 tages til efterretning:

• at der er et mindreforbrug på servicerammen på 561 mio. kr.,
• at der er et merforbrug på anlægsrammen på 85 mio. kr.,
• at der er et mindreforbrug på overførsler mv. på 100 mio. kr.

Problemstilling

Med denne indstilling præsenterer Økonomiforvaltningen regnskabsresultatet for 2019 for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. 

Københavns Kommunes regnskab er aflagt efter de gældende regler om udgifts- og omkostningsbaserede regnskaber i Budget- og Regnskabssystem for kommuner, fastlagt af Social- og Indenrigsministeriet.

Løsning

I de nedenstående afsnit gennemgås hovedresultaterne i det udgiftsbaserede regnskab fordelt på styringsområder. De forskellige områder af kommunens regnskab uddybes i Årsrapporten (bilag 1) og bevillingsregnskabet (bilag 2).

Tabel 1. Budget og regnskabsresultat på service, anlæg og overførsler

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøforvaltningen.
** Afvigelsen opgøres til korrigeret budget på service og overførsler, mens det opgøres til vedtaget budget på bruttoanlæg.

Service
Regnskabet for 2019 udviser et resultat for serviceudgifter på 25.227 mio. kr., hvilket er 561 mio. kr. under kommunens måltal for serviceudgifter. Ses der bort fra servicebufferpuljen, er mindreforbruget i forhold til korrigeret budget på 381 mio. kr.

Mindreforbruget på serviceudgifter skyldes en fortsat stram styring af serviceudgifterne i Københavns Kommune og kan primært henføres til generel tilbageholdenhed på stort set alle udgiftsområder.

Det fremgår af tabel 2, at udvalgene samlet set forventede et forbrug i 2019 på 25.788 mio. kr. i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober 2019 (behandlet på Økonomiudvalget den 3. december 2019). Det realiserede forbrug er 561 mio. kr. lavere end forventet pr. oktober 2019 (her ses bort fra servicebufferpuljen.

Mindreforbruget skyldes blandt andet et mindreforbrug i Børne- og Ungdomsforvaltningen på 117 mio. kr., som primært skyldes den decentrale opsparing, hvor institutionerne kan overføre uforbrugte driftsmidler mellem årene. Der er et mindreforbrug i Økonomiforvaltningen på 100 mio. kr., som primært vedrører merindtægter fra ejendomshandler og salg af rettigheder, og mindreudgifter på en række af de tværgående ordninger. Herudover er der et mindreforbrug i Socialforvaltningen på 89 mio. kr., som vedrører udeblevne risici, samt udgifter der først falder i 2020.

Servicebufferpuljen udgjorde 179 mio. kr. ved årets udgang. I forbindelse med Overførselssagen 2018-2019 blev servicebufferen fuldt udmøntet, hvorefter der særligt sidst på året er sket en opbygning, som primært kan henføres til ændret konteringspraksis for indtægter fra rettigheder, merindtægter fra tilbagekøbsrettigheder samt mindreforbrug på tjenestemandspensioner.

Tabel 2. Forventninger til samt resultatet af serviceudgifter i 2019

Bruttoanlæg

Regnskabsresultatet for Bruttoanlæg udviser et forbrug på 3.121 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 67 mio. kr. i forhold til det besluttede måltal på 3.188 mio. kr.  og et merforbrug på 85 mio. kr. i forhold til vedtaget budget. Merforbruget i forhold til vedtaget budget kan blandt andet henføres til kommunens styringsmodel, som indebærer, at forvaltningerne i 2019 er tildelt et måltal, der ligger 5 pct. over den vedtagne anlægsramme, for at sikre, at regnskabsresultatet lander tæt på vedtaget budget. 

Tabel 3. Forventninger til samt resultatet af bruttoanlæg i 2019

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøforvaltningen.

Regnskabsresultatet for 2018 var på 3.302 mio. kr. Forbruget på bruttoanlæg er dermed faldet med 181 mio. kr. i forhold til forbruget i 2018. Faldet skal ses i lyset af en generel tilbageholdenhed på anlægsområdet i kommunen i forlængelse af anlægsloftet.

Overførsler mv.

Regnskabet på Overførsler mv. viser et samlet mindreforbrug på 120 mio. kr. i forhold til vedtaget budget og et mindreforbrug på 100 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Størstedelen af udgifterne på området vedrører overførselsindkomster og kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Mindreforbruget i 2019 skyldes primært et mindreforbrug på 66 mio. kr. i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor man i 2019 har haft mindreudgifter til aktivitetsbaseret medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Tabel 4. Forventninger til samt resultatet af overførselsudgifter i 2019

* Opgjort eksklusiv det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøforvaltningen.

Regnskabsresultat, kassebeholdning og langfristet gæld

Det udgiftsbaserede regnskab 2019 viser et resultat på 2.666 mio. kr., mens der i det vedtagne budget var budgetteret med et resultat på 2.331 mio. kr. Resultatet af det udgiftsbaserede regnskab er dermed 335 mio. kr. bedre end budgetteret. Regnskabsresultatet er udtryk for forskellen mellem kommunens driftsindtægter og driftsudgifter.

Den likvide kassebeholdning er i løbet af 2019 steget med 1.357 mio. kr. fra 9.737 mio. kr. primo 2019 til 11.094 mio. kr. ultimo 2019. Kommunens gennemsnitlige daglige likviditet hen over året var i 2019 på 12.678 mio. kr. Den opsparede likviditet er primært reserveret til allerede besluttede anlægsprojekter, som eksekveres i de kommende år.

Københavns Kommunes almindelige langfristede gæld faldt i 2019 med 224 mio. kr. til 1.216 mio. kr. Der er dog i 2019 optaget gæld i balancen vedr. byfornyelseslån på 1.637 mio.kr. og gæld vedr. lønmodtagernes feriemidler ifm. overgang til ny ferieordning på 613 mio. kr. Samlet betyder dette en forøgelse af kommunens langfristede gæld til 3.492 mio. kr.

Københavns kommunes balance

Det bærende princip for balancen i kommunens økonomisystem er "en kommune, en balance", dog således, at alle poster kan henføres til den ansvarlige enhed. Pr. 31. december 2019 var der foretaget afstemning på i alt 2.569 balancekonti i hele kommunen, hvoraf  

• 2.403 konti er kategoriseret som ”Afstemt uden bemærkninger”
• 126 konti er kategoriseret som ”Afstemt til opfølgning”
• 40 konti er kategoriseret som ”Ikke afstemt”.

Der er udarbejdet handleplaner for afstemning af alle udestående konti.

Primo 2019 igangsatte Økonomiforvaltningen et omfattende arbejde på debitorområdet, som har til formål at afstemme kommunens tilgodehavender samt sikre stabil drift på debitorområdet. Arbejdet er sket i tæt samarbejde med KMD. I 2019 er der udarbejdet udestående forretningsgange for fakturerings- og udbetalingsprocesser, etableret overblik og løbende driftsstyring af fejllister i kommunens debitorsystem Opus Debitor og økonomisystemet Kvantum, gennemført kortlægning og udarbejdet dokumentation af udvalgte processer, der er prioriteret ud fra risiko- og væsentlighed, ligesom den grundlæggende opsætning mellem Kvantum og Opus Debitor er tilpasset. Arbejdet danner grundlag for den fremadrettede styring af kommunens debitorkonti. Det var oprindeligt målsætningen, at området var afstemt pr. 31. december 2019, men på grund af omfang og stor kompleksitet forventes aftemningen afsluttet ultimo juni 2020, dog med risiko for at afstemning af parkeringsområdet og ejendomsskatteområdet løber ind i tredje kvartal 2020. 

I forbindelse med årsafslutningen 2019, er der foretaget en sandsynliggørelse af saldoen for tilgodehavender i hhv. Kvantum og Opus Debitor. Sandsynliggørelsen viser, at der stadigvæk er en risiko for, at ikke alle kommunens indtægter fremgår korrekt i regnskabet samt at potentielle tab/afskrivninger ikke er identificeret. En opgørelse af de økonomiske konsekvenser forelægges Økonomiudvalget, når afstemningsarbejdet er tilendebragt. Den aktuelle status på debitorområdet er beskrevet i bilag 3.

Kommunens samlede balance fremgår af årsrapporten (bilag 1), mens afvigelser på bevillinger forklares i regnskab og obligatoriske oversigter (bilag 2).

Koncernbalancen

I kommunens balance indgår alene kommunens ejerandel af egenkapitalen i kommunalt ejede selskaber, og dermed bl.a. ikke den gæld, kommunen hæfter for som følge af ejerskab i selskaber eller eksplicit garantistillelse.

Københavns Kommune har derfor igen i regnskab 2019 valgt at inkludere en koncernbalance, der viser en samlet balance for koncernen Københavns Kommune inkl. de datterselskaber, hvor kommunen ejer mindst 50 pct.

Koncernbalancen viser, at Københavns Kommune har en balancesum på i alt 146 mia. kr. Et væsentligt punkt ved koncernbalancen er, at kommunen direkte og indirekte, dvs. gennem datterselskaberne, har en langfristet gæld, der er optaget delvis til finansiering af selskabernes anlægsaktiver, f.eks. metroen i København, på 87 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune hæfter for 57 mia. kr., som følge af Københavns Kommunes ejerandel i selskaberne.

Stigningen i den samlede koncerngæld siden 2018 er på 14 mia. kr., hvoraf 8 mia. kr. vedrører Københavns Kommunes hæftelse. Da kommunen som følge af selskabernes retsform og/eller som følge af eksplicit garantistillelse hæfter for gælden, vil Økonomiforvaltningen også fremover arbejde på risikostyringen af denne eksponering.

Koncernbalancen fremgår af årsrapporten (bilag 1).

Prognosepræcision

Københavns Kommune har fastsat en målsætning for forvaltningernes budgetopfølgning, der angiver en maksimal afvigelse mellem det prognosticerede forbrug og regnskabsresultatet. Dette sker med henblik på at forbedre den økonomiske styring og sikre, at prognoserne er så præcise som mulig.

Tabel 5 - Procentvise afvigelser mellem forventet forbrug og regnskab i 2019 på styringsområder

Prognosepræcisionen fordelt på udvalg samt sammenligning med tidligere år fremgår af bilag 4.

Udvalgene har 2019 ramt inden for målsætningen på Bruttoanlæg, hvilket viser, at de seneste års stramme styring på måltallet på Anlæg, har haft en effekt i forhold til prognosticeringen. Prognosepræcisionen på Service er ikke væsentlig ændret i forhold til tidligere, men det dækker dog over, at der i 2019 har været markante afvigelser i nogle forvaltninger. Der vil fremadrettet stadig være fokus på en forbedret prognosepræcision for de enkelte forvaltninger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Regnskabet for 2019 oversendes efter Borgerrepræsentationens godkendelse til revisionen.

Deloitte afleverer revisionsberetningen senest den 1. juni 2020. Udvalgene godkender herefter forvaltningernes besvarelse af revisionsberetningen medio august 2020 - på første udvalgsmøde efter sommerferien. Økonomiudvalget oversender herefter udvalgenes besvarelser til Revisionsudvalget, som udarbejder revisionsbetænkningen.

Økonomiudvalget får forelagt det endelige regnskab for 2019 i september 2020 og Borgerrepræsentationen får forelagt det endelige regnskab for 2019 i oktober 2020.

Søren Hartmann Hede / Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 5: Københavns Kommunes årsregnskab 2019 (2020-0061525)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2020

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti godkender regnskabet med forbehold for den del af regnskabet, der vedrører balancen for debitorer”.