IOC kongres i København
IOC kongres i København
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. januar 2006
J.nr. ØU 30/2006
4. IOC kongres i København
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Kultur- og
Fritidsborgmesteren bemyndiges til at afslutte forhandlinger med de andre
involverede danske parter og IOC om at få den 121. Internationale Olympiske
Komites (IOC) Session til København i 2009.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006
Indstillingen blev tiltrådt, idet Kultur- og Fritidsudvalget herved forudsætter, at der tilføres Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2 mio. kr. i 2009 til dækning af kommunens andel af udgifterne til afholdelse af arrangementet.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
På foranledning af Wonderful Copenhagen har Københavns Kommune indledt samarbejde med DIF, Kulturministeriet og Idrætsfonden Danmark skal søge om at få den Internationale Olympiske Komites (IOC) Session til København i 2009.
Arrangementet vil betyde en omfattende eksponering af København både som idræts- og turistby. Initiativtagerne skal tilvejebringe en finansiering på i alt 18,0 mio. kr. Hertil kommer udgifter til hvervekampagne på 700.000 kr. Københavns Kommune samlede andel er på 2 mio. kr.
IOC tager stilling til valg af
by i februar 2006. København er her i konkurrence med 8 andre byer.