Fastsættelse af procentsats til projektstyring af anlægsprojekter i Københavns Ejendomme (Kultur- og Fritidsudvalget)
Fastsættelse af procentsats til projektstyring af anlægsprojekter i Københavns Ejendomme (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. januar 2006
J.nr. ØU 38/2006
14. Fastsættelse af procentsats til projektstyring af anlægsprojekter i Københavns Ejendomme (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen
godkender, at administrationsbidraget til Københavns Ejendommes projektstyring
ved nye anlægsprojekter fastsættes til 1,5 pct. af den samlede anlægsbevilling.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
I overensstemmelse med den af Borgerrepræsentationen den
24. november 2005 godkendte indstilling om etablering af Københavns Ejendomme
skal der ved den fremtidige igangsættelse af anlægsprojekter i Københavns
Kommune afsættes ressourcer i anlægsbevillingen til projektstyringen i
Københavns Ejendomme. Det foreslås, at dette administrationsbidrag til Københavns Ejendommes projektstyring ved nye
anlægsprojekter fastsættes til 1,5 pct. af den samlede anlægsbevilling.