Mødedato: 31.01.2006, kl. 15:15

Grønne Budgetter 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)

Grønne Budgetter 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 31. januar 2006

 

 


J.nr. ØU 36/2006

 

12. Grønne Budgetter 2007 (Teknik- og Miljøudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at økologi og miljøcertificering fastholdes som de prioriterede miljøindsatsområder i de grønne budgetter for 2007

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2006

Anbefalet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, ide t det dog skal bemærkes, at udgifterne til grønne budgetter i 2007 skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen fastsætter for forvaltningerne."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2006

Anbefalet.

Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

"SF går ind for miljøledelse, og indførelse af økologisk mad bør opprioriteres kraftigt. Vi må dog konstatere, at de afsatte midler end ikke er tilstrækkelige til at indfri de allerede besluttede mål. Børne- og Ungdomsforvaltningen er i lighed med de øvrige forvaltninger tildelt ét årsværk i hvert af årene 2006, 2007 og 2008 til miljøledelsesarbejdet, uagtet at forvaltningen er den største med sine 900 institutioner. Der er endvidere ikke fundet finansiering ud over 2006 for så vidt angår indførelse af 75%-økologi inden 2009."

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte d. 28. april 2005 modellen for grønne budgetter, og dermed at de grønne budgetter skulle indarbejdes fra og med budget 2006, samt at økologi og miljøcertificering skulle være de prioriterede miljøindsatsområder for 2006 (BR 236/05).

 

Formålet med de grønne budgetter er at sikre, at de enkelte forvaltninger årligt får fastlagt mål, som tilsammen sikrer, at kommunens fælles miljømål nås. Dette skal ske ved at følge en 3-trins model, hvor første trin er udvælgelse af prioriterede miljøindsatsområder og efterfølgende de stående udvalgs fastlæggelse af grønne budgetmål for de enkelte forvaltninger. Udvalgenes forslag til grønne budgetmål præsenteres herefter i forslag til budget 2007 for Københavns Kommune i juni 2006.

 

Styregruppen for grønne budgetter, som består af repræsentanter fra samtlige forvaltninger, har anbefalet at fastholde de to miljøindsatsområder økologi og miljøcertificering i 2007. Denne anbefaling støttes af kommunens politiske udvalg, som  har haft indstillingen til høring i november 2005.

 


 

Til top