Retningslinier for miljørigtigt byggeri og tilhørende anlæg i Dogme 2000 kommunerne (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Retningslinier for miljørigtigt byggeri og tilhørende anlæg i Dogme 2000 kommunerne (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 31. januar 2006
J.nr. ØU 35/2006
11. Retningslinier for miljørigtigt byggeri og tilhørende anlæg i Dogme 2000 kommunerne (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at Dogmeretningslinierne
tiltrædes, dog med forbehold over for krav til støj indtil konsekvenserne er
belyst,
at nybyggeri skal
opfylde Bygningsreglementets standard for lavenergiklasse 2, såfremt dette er
tiltrådt i forbindelse med behandlingen af indstillingen om Miljø i byggeri og anlæg. Alternativt
tages der forbehold for dette krav,
at Københavns Kommune meddeler Dogmesamarbejdet, at Københavns Kommune betragter Dogmeretningslinierne som opfyldt i Miljø i byggeri og anlæg.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2005
Tiltrådt med
tilføjelse af, at sagen sendes videre til Økonom
iudvalget og Borgerrepræsentationen
til godkendelse – og at lavenergiklasse i 2. at rettes til lavenergiklasse 1.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har
ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende
form, idet der henvises til beslutningen truffet i Teknik- og Miljøudvalget i
sagen om Miljø i byggeri og anlæg.
Vedlagt notat om
beslutning i Teknik- og Miljøudvalget"
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2006
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Københavns Kommune indgik i 2001 et forpligtigende
samarbejde med fire andre kommuner - det såkaldte Dogme 2000.
Dette samarbejde har udarbejdet et sæt fælles retningslinier
for byggeri og anlæg, der skal politisk godkendes i de fem Dogmekommuner.
Københavns Kommune har siden 1998 haft sine egne miljøorienterede
retningslinier for byfornyelse, støttet nybyggeri og kommunalt byggeri. Disse
retningslinier har netop undergået en revision. De reviderede retningslinier, Miljø i byggeri og anlæg, forventes
forelagt Borgerrepræsentationen i december 2005.
Dogmeretningslinierne har været i høring i de faste udvalg.
Udvalgene har generelt anbefalet at retningslinierne tiltrædes med forbehold
over for krav til energiforbrug og støj, indtil konsekvenserne af disse krav er
nærmere belyst.
Dogmeretningslinierne er indarbejdet i Miljø i byggeri og anlæg, som mulige virkemidler.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har med baggrund i
revisionen af kommunens egne retningslinier fået undersøgt konsekvenserne af
skærpede krav til energiforbrug.
I Miljø i byggeri og
anlæg foreslås, at nybyggeri skal opfylde Bygningsreglementets standard for
lavenergiklasse 2, hvor det beregnede energiforbrug er reduceret med 25 pct. i
forhold til Bygningsreglementet. Opnåelse af lavenergiklasse 2 kan ske med en
merinvestering på 90 kr. pr. m² etageareal med en beregnet tilbagebetalingstid
på 13-14 år. Såfremt forslaget tiltrædes i f m behandlingen af Miljø i byggeri og anlæg, kan det anbefales
som et krav i Dogmeretningslinierne. Alternativt må der tages forbehold for
dette krav.
Med hensyn til trafikstøj er der i forbindelse med
Kommuneplan 2005 netop afsluttet en udredning om konsekvenserne af en sænkning af
støjgrænserne. Udredningen peger blandt andet på, at der kan ske en sænkning af
grænseværdien, uden at det får væsentlig betydning for byudviklingen.
Udredningen viser, at grænseværdien kan sænkes, således at der ikke fremover
vil kunne bygges nye boliger og institutioner, hvor det døgnækvivalente
støjniveau er over 65 dB(A). Anbefalinger til støjkrav vil blive forelagt
Borgerrepræsentationen samtidig med behandlingen af Kommuneplan 2005 i
december. Indtil denne beslutning foreligger, foreslår forvaltningen, at der tages
forbehold overfor denne del af retningslinierne i Dogmesamarbejdet.