Mødedato: 31.01.2006, kl. 15:15

Toftegårds Plads Syd - idékonkurrence og midlertidig indretning

Se alle bilag

Toftegårds Plads Syd - idékonkurrence og midlertidig indretning

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 31. januar 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 32/2006

 

 

6.                   Toftegårds Plads Syd - idékonkurrence og midlertidig indretning

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives en anlægsbevilling på kr. 250.000 - under Konto 2.22.3 Vejanlæg - til midlertidig indretning af Toftegårds Plads Syd med parkering, areal ud for Valby Medborgerhus forbeholdt til aktiviteter og areal forbeholdt ventende køreskolevogne med elever, der skal til køreprøve.

at der gives en anlægsbevilling på kr. 1,75 mio. - under Konto 2.22.3 Vejanlæg - til igangsætning af en åben idékonkurrence vedrørende udformning af Toftegårds Plads Syd

 

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2005

 

Joan Jensen (A) stillede forslag om, at behandlingen af sagen udsættes.

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

X

 

Wallait Khan (UP)

 

X

 

Ole Hentzen (C2)

X

 

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Kim Christensen (A)

X

 

 

Joan Jensen (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

 

X

 

Jens Johansen (F)

X

 

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Mikkel Warming (Ø)

 

X

 

 

Sagen blev udsat.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2006

1. at ikke anbefalet.

 

2. at anbefalet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at indstillingen tiltrædes på det foreliggende grundlag, idet der henvises til Kommuneplan 2005, samt at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen senere forelægges indstilling indeholdende forslag til finansiering af det endelige projekt."

 

RESUME

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 21. september 2005 (BTU 533/2005) blev der fremsat medlemsforslag om, at der udskrives en idékonkurrence vedrørende udformning af Toftegårds Plads Syd (pladsen). Forvaltningen blev på baggrund heraf anmodet om at konkretisere medlemsforslaget og forelægge det for udvalget.

Formålet med idékonkurrencen er, at der udvikles idéer til en fremtidig indretning af området.

Der ønskes idéer til indretning af pladsen, der udnytter pladsens potentialer, styrker pladsen som en vigtig del af Valbys byrum, skaber et attraktivt byrum med mulighed for et alsidigt byliv, sikrer at de trafikale behov tilgodeses, anskueliggør, om der skal indgå en byggemulighed i pladsens udformning, skaber en bedre sammenhæng mellem pladsen og de øvrige dele af det aktive Valby samt giver mere byrum for færrest mulige penge.

Forvaltningen foreslår, at der udskrives en åben idékonkurrence. Valget af en åben idékonkurrence sikrer at lokale ønsker og ideer kan indgå. Det giver endvidere en mulighed for deltagelse af nye tegnestuer som står for de nyeste faglige tendenser. Etablerede tegnstuer vil også kunne deltage. Forvaltningen har tidligere bl.a. i Prags Boulevard anvendt konkurrenceformen med succes. Forslag til valg af konkurrenceform sker fra projekt til projekt udover den åbne konkurrence anvendes oftest en indbudt konkurrence. Den form anvendes primært ved konkrete projekter og hvor evnen til at gennemfør e det efterfølgende arbejde også har en betydning. Prismæssigt er der ikke væsentlig forskel på de to konkurrence former.

Forvaltningen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et program som danner grundlag for idékonkurrencen. I arbejdsgruppen ønskes deltagelse af Valby Lokaludvalg.

I forbindelse med forelæggelse af program til idékonkurrencen for Bygge- og Teknikudvalget vil der blive redegjort for den videre proces.

Forvaltningen foreslår endvidere, at der iværksættes en midlertidig indretning af pladsen, således at pladsen kan anvendes til til parkering som aktiviteter. Omkostningerne hertil er opgjort til kr. 250.000.

Idékonkurrencen er opgjort til kr. 1,75 mio.

Der er ikke afsat midler på investeringsplanen til midlertidig indretning og idékonkurrencen for pladsen i 2006. Såfremt der i 2006 viser sig at være et mindreforbrug end forventet til anlæg jf. investeringsplanen, foreslås dette mindreforbrug anvendt til midlertidig indretning og idékonkurrence. Såfremt der ikke er et mindreforbrug, foreslår forvaltningen, at midlerne til midlertidig indretning og idékonkurrence tilvejebringes ved, at en mindre del af de planlagte anlægsarbejder på Folke Bernadottes Allé forskydes fra 2006 til 2007.

Der vurderes ikke at være forøgede driftsudgifter ved den midlertidige indretning af pladsen

Valby Lokaludvalg har tilkendegivet, at deres "godkendelse" af nærværende indstillings første "at" - en midlertidig anvendelse af pladsen - er betinget af Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse af andet "at" - en iværksættelse af en idékonkurrence.

Sagen var på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 7. december 2005, hvor den efter en afstemning blev udsat. Et supplerende notat af 14. december 2005 er vedlagt.

 

SAGSBESKRIVELSE

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 21. september 2005 (BTU 533/2005) blev der fremsat medlemsforslag om, at der udskrives en idékonkurrence vedrørende udformning af Toftegårds Plads Syd (pladsen). Forvaltningen blev på baggrund heraf anmodet om at konkretisere medlemsforslaget og forelægge det for udvalget. Eksisterende forhold fremgår af Bilag 1

Baggrunden for nærværende forslag til midlertidig indretning er blandt andet drøftelser med Valby Lokaludvalg om midlertidig indretning af pladsen til parkering, med areal til aktiviteter ud for Valby medborgerhus og indretning af areal for ventende køreskolevogne med elever, der skal til køreprøve - dispositionsforslag fremgår af Bilag 2. Den midlertidige indretning forventes udført ved etablering af kantstensafgrænsning, med afmærkning på kørebane, med færdselstavler samt ved øvrige mindre reguleringer af det eksisterende anlæg. På et areal ud for Valby Medborgerhus forbeholdt til aktiviteter vil der stadig skulle søges "råden over vejareal", for enhver udnyttelse.

Forvaltningen foreslår, at der udskrives en åben idékonkurrence. Valget af en åben idékonkurrence sikrer at lokale ønsker og ideer kan indgå. Det giver endvidere en mulighed for deltagelse af nye tegnestuer som står for de nyeste faglige tendenser. Etablerede tegnstuer vil også kunne deltage. Forvaltningen har tidligere bl.a. i Prags Boulevard anvendt konkurrenceformen med succes. Forslag til valg af konkurrenceform sker fra projekt til projekt udover den åbne konkurrence anvendes oftest en indbudt konkurrence. Den form anvendes primært ved konkrete projekter og hvor evnen til at gennemføre det efterfølgende arbejde også har en betydning. Prismæssigt er der ikke væsentlig forskel på de to konkurrence former.

Formålet med idékonkurrencen er, at der udvikles idéer til en fremtidig indretning af området.

Idékonkurrencen vil bygge på principperne i/og vil styrke arbejdet med byrumshandlingshandlingsplanen.

Målet med idékonkurrencen er, at få udarbejdet forslag til indretning af pladsen, der:

     udnytter pladsens potentialer

     styrker pladsen som en vigtig del af Valbys byrum

     skaber et attraktivt byrum med mulighed for et alsidigt byliv

     sikrer at de trafikale behov tilgodeses

     anskueliggør, om der skal indgå en byggemulighed i pladsens udformning

     skaber en bedre sammenhæng mellem pladsen og de øvrige dele af det aktive Valby

     giver mere byrum for færrest mulige penge.

Ved at afholde en konkurrence opnås mulighed for at få alternative og utraditionelle forslag til pladsens indretning.

Idet der i lokalområdet er ønsker om, at pladsen kan inddrages til brug for borgerne i området, senest fremsat i forbindelse med høringen for Lokalplanforslag for FL Smidt grunden, foreslår forvaltningen, at der udskrives en åben idékonkurrence. Den åbne idékonkurrence giver alle mulighed for at deltage. Det betyder, at såvel fagligt velfunderede (og evt. internationale) teams som den enkelte borger fra lokalområdet kan bidrage med idéer. Den åbne konkurrenceform kan dermed også bidrage til ejerskabsfølelse i lokalområdet. En åben konkurrenceform vil desuden ofte medføre, at der modtages flere idéforslag end i andre konkurrencetyper.

Forvaltningen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et program som danner grundlag for idékonkurrencen. Programmet vil indeholde forudsætninger og krav til området samt beskrive arkitektoniske og andre potentialer som skal indgå i løsningsforslagene. Forvaltningen vil forelægge konkurrenceprogrammet til Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse. Dommerkomiteen vil bestå af fagdommere, embedsmænd og Valby Lokaludvalg. I arbejdsgruppen ønskes deltagelse af Valby Lokaludvalg.

I forbindelse med forelæggelse af konkurrenceprogrammet vil der blive redegjort for den videre proces.

Økonomi

Den midlertidige indretning af pladsen er opgjort til kr. 250.000.

Forvaltningen foreslår, at der afsættes kr. 250.000 til brug for den midlertidige indretning af pladsen. Den samlede udgift til midlertidig indretning af pladsen foreslås finansieret ved en anlægsbevilling på kr. 250.000 under Vej & Parks anlægsramme, konto 2.22.3, vejanlæg

Der er opstillet følgende budget for idékonkurrencen:

Budget for afholdelse af Idékonkurrence                          
- Præmier                                                                     kr.       900.000
- Konkurrencerådgivning                                              kr.       210.000
- Udarbejdelse af idékonkurrenceprogram                    kr.       280.000
- Bedømmelse af indkomne idéer                                  kr.       280.000
- Uforudseelige udgifter                                                kr.         80.000
I alt - idékonkurrence                                                   kr.    1.750.000

Forvaltningen foreslår, at der afsættes kr. 1,75 mio. til brug for idékonkurrencen. Den samlede udgift til afholdelse af idékonkurrencen foreslås finansieret ved en anlægsbevilling på kr. 1,75 mio. under Vej & Parks anlægsramme, konto 2.22.3, vejanlæg

Der er ikke afsat midler på investeringsplanen til midlertidig indretning og idékonkurrencen for pladsen i 2006. Såfremt der i 2006 viser sig at være et mindreforbrug end forventet til anlæg jf. investeringsplanen, foreslås dette mindreforbrug anvendt til midlertidig indretning og idékonkurrence. Såfremt der ikke er et mindreforbrug, foreslår forvaltningen, at midlerne til midlertidig indretning og idékonkurrence tilvejebringes ved, at en mindre del af de planlagte anlægsarbejder på Folke Bernadottes Allé forskydes fra 2006 til 2007.

Der vurderes ikke at være forøgede driftsudgifter ved den midlertidige indretning af pladsen

Høring

Valby Lokaludvalg har tilkendegivet, at deres "godkendelse" af nærværende indstillings første "at" - en midlertidig anvendelse af pladsen - er betinget af Bygge- og Teknikudvalgets godkendelse af andet "at" - en iværksættelse af en idékonkurrence - Bilag 3.

Bilag

Bilag 1 Eksisterende forhold

Bilag 2 Dispositionsforslag for midlertidig indretning

Bilag 3 Brev fra Valby Lokaludvalg

 

Bilag 4 Supplerende notat af 14. december 2005

 

 

 

Ole Bach

 

Til top