Udvidelse af rammerne for tilladte investeringsaktiviteter i eksisterende portefølje management aftaler
Udvidelse af rammerne for tilladte investeringsaktiviteter i eksisterende portefølje management aftaler
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 30. november 2004
J.nr. ØU 409/2004
6. Udvidelse af rammerne for tilladte investeringsaktiviteter i eksisterende portefølje management aftaler
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tiltræder,
at Økonomiforvaltningen indgå aftale om ændring af 3 eksisterende portefølje management aftaler, således at kapitalforvalterne får adgang til, via investeringsforeningsafdelinger, at investere i erhvervsobligationer, der er rated med den højeste kreditværdighed (AAA til BBB-), for op til 20 % af den enkelte portefølje management aftales værdi, og i øvrigt på de i indstillingen beskrevne vilkår.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. november 2004
Godkendt.
Behandling: -
RESUME
Økonomiforvaltningens eksisterende
investeringsmandatet på portefølje management aftaler ønskes ensrettet og
rammerne for tilladte aktiver ønskes udvidet, med henblik på at give
kapitalforvalterne mulighed for at investere i erhvervsobligationer, for op til
20 % af værdien af den enkelte portefølje management aftale.
Det foreslåede investeringsmandat er i
overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning.
Det fremtidige investeringsmandat fremgår af
bilag 1.